forskningsbegreber og vidensformer: kulturarv ... - Kulturministeriet

Forskningsbegreber og vidensformer: kulturarv, samlinger og kunstuddannelser
1. Andre udviklingsmidler som simple
håndværksmæssige og tekniske metoder
slår ikke længere til som basis for udvikling
af uddannelsen.
2. Løsningen af mange og væsentlige
arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet og i
samfundet generelt kræver som minimum
kandidater med en videnskabelig
forskningsbaseret uddannelse som baggrund.
3. Forskningsbaserede uddannelser som
bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser
forudsætter en uddannelsesinstitution
med et forskningsmiljø baseret på
forskende undervisere.
Som nævnt anerkendes forskningen allerede
fra Konservatorskolens tilblivelse som et
nødvendigt grundlag for konservatoruddannelsen
og praktiseringen af konservatorfaget.
Forskningsaktiviteterne på Konservatorskolen
bliver dog først mulige i takt med, at der
er ansat tilstrækkeligt med kvalificerede
lærere med den nødvendige videnskabelige
baggrund. En stor andel af lærerne, som
ansattes fra midten af 80'erne og fremefter,
er konservatorer med en kandidatuddannelse
fra Konservatorskolen. Dette sker ud fra
ønsket om, at det er konservatorerne, som
skal stå i spidsen for den konserveringsvidenskabelige
uddannelse, udvikling og
forskning. Det er da i høj grad også disse
lærere, som er med til at målrette forskningen
og definere denne inden for relevante
konserveringsvidenskabelige rammer [3].
Konserveringsvidenskabens definition og
afgrænsningen til andre videnskaber
I processen med at opbygge og udvikle
forskningsaktiviteterne på Konservatorskolen
viste det sig også nødvendigt at definere
forskningens idégrundlag, dens indhold,
hvilke metoder den benytter og ikke mindst
dens afgrænsning i forhold til andre videnskaber
[3, 13,14,].
På basis af definitioner opstillet af UNE-
SCO og den internationale konserveringsverden
er vi nået frem til, at konserveringsvidenskaben
er baseret på et idégrundlag om
at sikre eksistensen af, adgangen til og
beskyttelsen af kulturarven, der tilhører hele
menneskeheden [15-17].
Konserveringvidenskaben er en empirisk
videnskab, som har til formål at forebygge
og behandle nedbrydningen af kulturarvsgenstande
i bred forstand. Den er karakteriseret
ved sin blanding af teoretisk viden og
praktiske færdigheder og omfatter evnen til
at vurdere etiske, æstetiske, tekniske og
naturvidenskabelige spørgsmål på en systematisk
måde [17].
Konserveringsvidenskaben har sin oprindelse
i håndværk og kunst såvel som i de humanistiske,
tekniske og naturfaglige videnskaber.
Dog adskiller den sig på den ene side fra
håndværket og kunsten ved sin cognitive og
systematiske analyse, diagnose og problemløsning
som baggrund for den praktiske
konservering og restaurering. På den anden
side adskiller den sig fra andre relaterede
videnskaber ved sin stærke baggrund i de
praktiske færdigheder og viden om kompleksiteten
i og interaktionen mellem genstandsmaterialerne,
deres egenskaber og
informationer samt omgivelsernes indflydelse
herpå [17].
Konserveringsvidenskabens komplekse og
tværfaglige karakter nødvendiggør dog et
tæt samarbejde med relevante faggrupper
inden for humaniora, naturvidenskab og
teknik.
Formålet med Konservatorskolens forskning
Undervejs i konservatorskolens forskningsudvikling
blev det klart, at det var nødvendigt
at beskrive skolens forskningsområder
og opstille strategier og målsætninger for de
konkrete forskningsaktiviteter. Dette er formuleret
i Konservatorskolens forskningsprogram
[18] og tager sit udgangspunkt i de
eksisterende internationale definitioner af
kulturarvsbegrebet i relation til konservering,
de almene forskningsbegreber og ken-
31