forskningsbegreber og vidensformer: kulturarv ... - Kulturministeriet

Forskningsbegreber og vidensformer: kulturarv, samlinger og kunstuddannelser
Forestillinger om
kulturarv og bevaring
Beate Knuth Federspiel
Der er i invitationen til seminaret i dag lagt
op til "..fornyet overvejelse over den forskning,
der foregår ved forskningsinstitutionerne
under Kulturministeriet.." og i øvrigt
til en diskussion af, om "..der gør sig særlige
forsknings- og vidensbegreber gældende i forbindelse
med kulturarven og de kunstneriske
uddannelser.." Som overskriften på mit indlæg
antyder, har jeg tænkt at tage udgangspunkt
i to begreber, som er centrale i det tværvidenskabelige
felt, man bredt kan betegne
kulturens forskning – en forskning, der foregår
ved institutioner, som rent forvaltningsmæssigt
er fordelt under forskellige ministerier.
Min baggrund er det fagområde inden
for konservering, som jeg har specialiseret
mig i, og som bredt betegnet er kulturbevaring;
mere specifikt udspringer det af min
forskning i, hvordan konservering af kulturens
genstande fungerer i nutidens samfund.
Begreber er redskaber til at forstå verden –
en grundlæggende bestræbelse i al forskning.
Men det er sådan med begreber, at de hele
tiden ændrer sig i takt med historiske, sociale
og politiske forandringer i samfundet. Og
for at kunne operere med begreberne, er det
nødvendigt at være bevidst om, at alene den
måde, hvorpå de defineres, kan influere på
den videns- eller dataindsamling, som også
er en grundlæggende forudsætning i forskning;
i hvert fald hvis man arbejder induktivt
– fra iagttagelse over bearbejdning til
formulering af en forklarende teori.
Hvad er kultur, og hvornår og hvorfor bliver
noget kultur til kulturarv? Og hvad betyder
bevaring i den sammenhæng? Den offentlige
forvaltning vil gerne bruge entydige
og veldefinerede begreber. Det gør begreberne
til noget, man kan bruge i den politiske
og administrative praksis, hvor der er nogle
givne forudsætninger, som forvaltningen
skal rette ind efter – nemlig lovgivning og
økonomi. Et tydeligt og aktuelt eksempel er
Kulturministeriets Udredning om Bevaring
af Kulturarven 1 . Hvorimod den akademiske
reflektion – forskningen – interesserer sig for
det, der ligger bagved. Forskningen vil stille
kritiske spørgsmål. I denne her sammenhæng
er nogle af de relevante (kritiske)
spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi bevarer,
når vi mener, at vi følger lovgivningen på kulturbevaringsområdet,
hvorfor bevarer vi det,
hvordan bevarer vi, og for hvem? Hvis man
forsøger at give entydige svar på de spørgsmål,
får man uvægerligt problemer; det er
præcis den slags problemer, som forskning
kan afdække. Indirekte afspejler spørgsmålene,
at den forskning, som stiller disse kritiske
spørgsmål, har en uomtvistelig samfundsmæssig
relevans.
Så frem for at forsøge at definere, vil jeg hellere
forsøge at indkredse nogle nutidige forestillinger
om kulturarv og bevaring, som i sig
selv giver anledning til reflektion og kritiske
spørgsmål, ikke mindst i kraft af at de er
centrale i den politiske diskurs – diskurs for-
1
Udredning om Bevaring af Kulturarven. Kulturministeriet 2003
findes også som pdf fil: www.kum.dk, se især definitionerne i indledningen, samt Del 1, kapitel 1, afs.3.1
21