38 Forskningsbegreber <strong>og</strong> <strong>vidensformer</strong>: <strong>kulturarv</strong>, samlinger <strong>og</strong> kunstuddannelser
Forskningsbegreber <strong>og</strong> <strong>vidensformer</strong>: <strong>kulturarv</strong>, samlinger <strong>og</strong> kunstuddannelser Musikforskning mellem teori <strong>og</strong> praksis Jens Brincker Tak for indbydelsen til at medvirke her ved seminaret om <strong>forskningsbegreber</strong> <strong>og</strong> <strong>vidensformer</strong>. Jeg har valgt at tale om musikforskning mellem teori <strong>og</strong> praksis på konservatorierne, <strong>og</strong> det virker meget tilforladeligt, når man ser på seminarpr<strong>og</strong>rammet. Teori eller metode over for praksis indgår i titlen på tre af dagens fem oplæg, <strong>og</strong> det tyder på, at forholdet mellem teori <strong>og</strong> praksis eller vejen fra teori til praksis må være et aktuelt emne på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Men hvad ligger der i grunden bag disse begreber: teori <strong>og</strong> praksis? Det vil jeg gerne diskutere <strong>og</strong> konkretisere i mit indlæg ud fra et musiksynspunkt. Men inden jeg gør det, vil jeg opholde mig lidt ved aktualiteten set fra en snæver konservatorievinkel. Konservatorierne står over for en periode, hvor uddannelsesreformer <strong>og</strong> specialisering medfører, at en række traditioner må genovervejes <strong>og</strong> revideres i lyset af nutidige <strong>vidensformer</strong> <strong>og</strong> <strong>forskningsbegreber</strong>: • For et års tid siden indbød Dansk Netværk for Musikpædag<strong>og</strong>isk Forskning til en konference på Det Jyske Musikkonservatorium om "Fremtidens konservatorium som musikpædag<strong>og</strong>isk forskningsinstitution". Der blev slået til lyd for, at den musikpædag<strong>og</strong>iske forskning, der for øjeblikket er centreret om Danmarks Pædag<strong>og</strong>iske Universitet, fremover bør udgøre en væsentlig del af forskningen på konservatorierne. Jeg kommer her til at gentage n<strong>og</strong>le af de synspunkter, som jeg fremførte ved den lejlighed. • I sidste måned indbød rektorerne for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium <strong>og</strong> Det Fynske Musikkonservatorium til en diskussion i Odense om oprettelsen af et videnscenter for ny musik på de to konservatorier. Dette center er allerede indskrevet i de to institutioners resultatkontrakter, men diskussionen viste, at der hersker stor usikkerhed såvel om betimeligheden af et videnscenter for ny musik som om, hvad dette center – når det nu ikke kan være anderledes – skal beskæftige sig med. Hvis man skal finde en fællesnævner mellem de indlæg, der var positive over for tanken om et videnscenter, er det ikke forskning i, men formidling af ny musik, som musiklivets repræsentanter forventer sig. Ord som reklamebureau eller pressesekretariat blev ikke nævnt, men lå uudtalt bag en række indlæg. • En uddannelsesreform, der bygger på den universitære bachelor, master, ph.d.- model, skal implementeres på alle landets konservatorier <strong>og</strong> erstatte den gamle uddannelsestradition med hovedfag <strong>og</strong> bifag, diplomuddannelse <strong>og</strong> solistklasse. Det implicerer, at konservatorieuddannelserne skal udvikles fra den traditionelle mesterlære i retning af forskningsbaserede uddannelser. Lad disse tre eksempler tjene som dokumentation af den aktualitet, som <strong>forskningsbegreber</strong> <strong>og</strong> <strong>vidensformer</strong> har inden for musikliv <strong>og</strong> konservatorieverden. Der er behov for en faglig besindelse, som kan udstikke retningslinjer for, hvilken forskning <strong>og</strong> viden konservatorierne bør fremme <strong>og</strong> formidle til gavn for de kunstneriske musikuddannelser, for musiklivet <strong>og</strong> for samfundet. Der er behov for en fagligt funderet forskningsstrategi som værn mod truende lobbyisme <strong>og</strong> fordomme. 39