forskningsbegreber og vidensformer: kulturarv ... - Kulturministeriet

Forskningsbegreber og vidensformer: kulturarv, samlinger og kunstuddannelser
Dog har personlige interesser og engagement
i flere tilfælde medført, at forskere har
betrådt nye veje og indgået i nye tværfaglige
samarbejdsrelationer. Derudover kan potentielle
samarbejdsmuligheder være afgørende
for valget af emne. For eksempel ved at man
tilslutter sig en allerede etableret gruppe,
som samarbejder omkring en specifik forskningsopgave.
På den anden side kan eksistensen
af et etableret forskningssamarbejde
eller ekspertise betyde, at man fravælger specifikke
emner og områder.
Forskningsfriheden for den enkelte forsker
på Konservatorskolen ligger som nævnt
inden for rammerne af de definerede hovedfagområder
og skolens forskningsprogram.
Men i princippet er forskningen ikke mindre
begrænset end på universiteterne, hvor
den enkelte forsker også har ansvaret for
udviklingen af undervisningen på sit fagområde
og forventes at bidrage til den faglige
udvikling af fagområdet generelt. Det er
min erfaring, at den enkelte forskers valg af
forskningsemner har mindre betydning for
udviklingen af den pågældendes undervisning.
En aktiv og kompetent forsker har lettere
ved kritisk at implementere nye metoder
og viden i sin undervisning, næsten uanset
hvilke emner pågældende selv forsker i
inden for sit fagområde. Derimod har
undervisere, som ikke er forskningsaktive,
meget svært ved at holde deres undervisning
ajour med udviklingen og forholde sig kritisk
til denne.
Afslutningsvis vil jeg erindre om, at god
forskning og ny viden bedst kan udføres og
skabes under forhold, hvor tilstande af kaos
og orden kan herske i frugtbar balance. Derfor
er der grænser for, hvor meget man bogstaveligt
talt kan og skal styre uden at sætte
kvalitet og engagement over styr. Institutionens
og den enkelte forskers fælles erkendelse
af formål, mål, midler og metoder for
forskningen giver derimod optimale muligheder
for udnyttelse af de administrative,
videnskabelige og økonomiske ressourcer,
som er basis for den forskningsmæssig fremdrift
og udvikling.
René Larsen
René Larsen er konservator, lic.scient. og
rektor ved Kunstakademiets Konservatorskole.
Det er min personlige erfaring, at den bedste
forsker er den, som først og fremmest
styres af sin personlige lyst til at forfølge
egne mål og løse problemer, pågældende selv
har formuleret eller har medvirket til at formulere.
Denne type forsker opnår som regel
brugbare forskningsresultater, er bedst til at
bidrage til anden forskning og udvikling,
tager nye forskningområder op og omsætter
sine forskningsresultater i undervisningen
og i praktisk anvendte aktiviteter. Det gælder
uanset den pågældendes faglige og forskningsmæssige
specialisering.
36