Marts 2008 - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

Marts 2008 - Danmarks Optikerforening

Nr. 2 · Marts 2008

DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN


p h o t o : u l r i k a . g

model: skaga 3627 design: anna mälstad www.scandinavianeyewear.com

GENUINE SCANDINAVIAN EYEWEAR SINCE 1948


MARTS 2008

OPTIKEREN 2 . 2008

L e d e r

3

Hvad koster en gratis synsprøve?

Ja, en gratis synsprøve koster i hvert fald negativ omtale på høje produktpriser

og måske koster den også på troværdigheden.

Måske skal jeg først stille spørgsmålet: Hvorfor er synsprøven gratis?

Ud over de sædvanlige svar, at det skyldes, den er gratis hos kollegerne, så er

det rigtige svar vel, at den betragtes som markedsføring. Den skal lokke kunden

ind i butikken, og den må i hvert fald ikke være en barriere for brillesalg. Det er

jo der, vi tjener pengene.

Det går jo godt med indtjeningen i optikerbranchen. Kunderne er rimeligt loyale,

fordi de ønsker at passe på deres øjne, og der er tillid til optikeren.

Gennemsnitsprisen er stor nok til at dække en gratis synsprøve.

Men kan det blive ved? De mest trendy modebutikker sælger moderigtige solbriller,

eksklusive færdigbriller, og modestellene er på vej ind på hylderne.

Internethandel er på vej med RX briller, både enkeltstyrke og progressive.

Hvis brancheglidning accelererer, må vi forberede os på at se på kvalitets- og

omkostningsniveauet.

En gratis synsprøve, der ikke medfører umiddelbart salg af briller eller kontaktlinser

bør betragtes som markedsføring. Det er jo derfor, den er gratis.

Det vil nok altid være sådan, at den kunde, der er hurtig til at vælge sit stel

betaler forholdsvis meget for brillen i forhold til den vægelsindede kunde.

Men hvis den gode kunde også skal betale for en eller to ekstra synsprøver,

så kan det godt være han eller hun finder andre kanaler.

Danske optikere nyder stor troværdighed i befolkningen. Men en meget stor

gruppe foretrækker synsprøve hos øjenlægen. Hovedargumenterne herfor er

øjenlægernes uddannelse og dermed mulighed for at se, om der er sygdom. -

Men kan optikeren ikke det?

Vi har i Danmarks Optikerforening som et af vores delmål, at den danske optometristuddannelse

skal være på højde med de bedste i Europa. Vi ønsker også,

at uddannelsesniveauet skal omsættes til, at kunder får en synsundersøgelse,

der er på højde med de bedste i Europa.

Danmarks Optikerforening arbejder hele tiden på at sikre, at optikerne har den

plads i sundhedssystemet, vi er kvalificeret til. Et vigtigt skridt er, at optikerne

fungerer som forpost i synsplejen og henviser til øjenlæge, når det er nødvendigt.

Det vil vi konkretisere ved at lægge op til samarbejde med

Sundhedsstyrelsen og Dansk Oftalmologisk Selskab for at optimere optikeres

henvisninger til øjenlæger.

Spørgsmålet er, om ambitionsniveauet kan opfyldes med en gratis synsprøve.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Arbejdende formand


Scandinavian journal of optometry and visual science

■ Her presenteres forskningsarbeider som

tilfredsstiller kriteriene for trykking av vitenskapelige

artikler, utarbeidet av International

Committee of Medical Journals Editors

(ICMJE). ”Uniform requirements for manuscripts

submitted to biomedical journals:

writing and editing for biomedical publication”

kan leses på http://www.icmje.org/.

Utdrag av kriteriene kan leses på norsk på

www.optikerne.no/optikeren. En objektiv,

uavhengig og kritisk vurdering foretatt av en

fagfelle, er vesentlig for de vitenskapelige

arbeidene som presenteres.

■ Research papers presented in this part

of our journal fulfill the criteria for the

printing of scientific articles made by the

International Committee of Medical Journals

Editors (ICMJE). ”Uniform requirements

for manuscripts submitted to biomedical

journals: writing and editing for biomedical

publication” can be read at http://

www.icmje.org/. Unbiased, independent,

critical assessment through peer review is

an important part of the scientific papers

which are presented.

NUMMER 2 · 2008

OPTIKEREN

Indhold

OPTIKEREN 2 . 2008

I n d h o l d

5

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Per Michael Larsen

FREMTIDEN ER GRÅ SOM GULD . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Claus Suk Yong Jacobsen

Fremtiden er grå som guld

Læs side 6

DAVID OG GOLIAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Vibe Dabelsteen

MÅLRETTET STYRKETRÆNING AF NAKKEMUSKLER

MINDSKER KRONISKE SMERTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kirsten Rydahl

ØRERNE KAN SE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Jan Skøt

David og Goliat

Læs side 12

OPTIKERE OVERSER BEHOV FOR JOBBRILLER . . . . . . . 22

Bjarne Hansen

IER MATRIX-STUDIE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Oversat af Aïda Sprog

UV-EKSPONERING AF ØJNENE ER STØRST

OM MORGENEN OG SIDST PÅ EFTERMIDDAGEN

FRA FORÅR TIL EFTERÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Oversat af Viktoria Franzén

LÆRING I ORGANISAATION

– HVEM HAR ANSVARET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Jan Blume

OPTIKEREN I NORGE BLIVER

VIDENSKABELIGT TIDSSKRIFT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Bjarne Hansen

UV-eksponering af øjnene er størst om

morgenen og sidst på eftermiddagen

fra forår til efterår

Læs side 30

HELBREDSSIKRING

– SYGDOMSBEHANDLING UDEN VENTETID . . . . . . . . . 36

Jan Borup

Synsvitenskap

Skandinavisk tidsskrift for optometri og synsforskning

NEWSLETTER – ECOO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Synsvitenskap under lupen

Optikeren i Norge bliver

videnskabeligt tidsskrift

Læs side 34


OPTIKEREN 2 . 2008

6

F a g l i g t s t o f

Fremtiden er grå

som guld

På globalt plan vokser antallet af presbyope hurtigere end befolkningstilvæksten. Samtidig er

”baby boomers” den befolkningsgruppe i Vesten med den største købekraft. Meget tyder på,

at ældre bliver en ny, lukrativ kundegruppe for optikere.

Af Claus Suk Yong

Jacobsen

Hvad har som Madonna, Sean Connery,

George Clooney og Mick Jagger

til fælles med 40 procent af jordens befolkning?

De er presbyope og tilhører

desuden en ny befolkningsgruppe, der

ikke blot er den mest købekraftige i

Vesten, men også mode- og livsstilsbevidst

som aldrig før: Dem over 50.

Fremtidens ældre lever længere og

stiller større krav til helbred og livsudfoldelse,

selv om kroppen forfalder.

For optikere og branchens producenter

betyder dette både en faglig udfordring

og en mulighed for at tjene

penge ved at fokusere på de ældre

som målgruppe.

Dette var udgangspunktet for foredragsholderne

på Skandinavisk

Optometri Kongres i slutningen af november

2007.

”I kommer til at beskæftige jer rigtig

meget med ældre”, fastslog professor i

epidemiologi, Kaare Christensen, der

har arbejdet med emnerne ”aldring”

og ”livstid” i over 15 år.

Kaare Christensen er forfatter til

bøgerne ”Hvorfor ældes vi så forskelligt?”

og ”Kend din krop, mand”.

På basis af sin forskning på området

gennemgik Kaare Christensen de biologiske

og miljømæssige faktorer, der

betinger den stadigt voksende gennemsnitslevealder

i Vesten.

Ifølge den såkaldte ”Fries hypotese”

ligger gennemsnitslevealderen for moderne

mennesker 85 år, men den

værdi er allerede blevet sprængt af japanske

kvinder, der i gennemsnit lever

næsten 86 år.

Alene i Danmark er antallet af 100-

årige 25-doblet over de seneste 100 år,

og i dag modtager omkring 400 personer

årligt en royal lykønskning i anledning

af deres 100 års fødselsdag.

Det store spørgsmål, som Kaare

Christensen påpeger, er selvfølgelig:

”Er det et liv, som er værd at leve?”

I den forbindelse viser en undersøgelse,

at tab af synsevne rangerer

lige efter frygt for cancer hos den ældre

befolkningsgruppe.

Presbyope overhaler

befolkningstilvæksten

En af de mest iøjnefaldende følger af

øjets aldring er presbyopi. Hver

måned udvikler 795.000 mennesker

presbyopi, og ud af 52 undersøgte

lande vil 29 lande opleve mere end en

fordobling af antallet af presbyope.

Cirka hver 7. sekund er der et menneske

i Vesten, der fylder 50.

”Antallet af presbyope i verden hurtigere

end jordens befolkning”, siger

Alex Canella, der er forfatter til bogen

”Correction of Presbyopia with GP

Contact Lenses” udgivet af The Centre

for Contact Lens Research på School of

Optometry, University of Waterloo,

Canada.

”Mange presbyope ikke ved, hvad

presbyopi er. De registrerer blot, at de

har svært ved at læse”, understreger

Alex Canella.

Alex Canella mener, der er gode

muligheder for at tilpasse kontaktlinser

til modne kunder, og i særlige

tilfælde er GP linser (Gas Permeable

lenses, hårde linser eller formfaste linser)

at foretrække.

I øjeblikket bærer kun 1% af alle

presbyope kontaktlinser, og oplysning

til den ældre befolkningsgruppe om

denne mulighed for synskorrektion er

ikke blot interessant for producenter af

kontaktlinser, men også for optikere

der ønsker at tilbyde den ældre befolkningsgruppe

det bedst mulige syn.

Alex Canella refererer til en undersøgelse,

der viser at GP linser giver

Optometrist Henrik Holton fortæller om

betydningen af et godt kontrastsyn.


OPTIKEREN 2 . 2008

F a g l i g t s t o f

7

Ved nedsat kontrastfølsomhed fremstår farver og nuancer udviskede

i forhold til hinanden. Klienten klager typisk over tågesyn,

til trods for at visus er inden for normalområdet.

Billedet af det tågede Gåsetårn fra Vordingborg illustrererer, hvordan

en klient med meget dårligt kontrastsyn ser.

det bedste kontrastsyn, endog sammenlignet

med briller.

Kontrastsyn er vigtigere

for ældre

Nedsat kontrastsyn betyder, at en person

kræver større kontraster for at

skelne dem. Grå skrift på hvid baggrund

er eksempelvis meget vanskeligere

at se end en sort skrift på hvid

baggrund.

Ifølge optometrist Henrik Holton,

der var blandt foredragsholderne på

Skandinavisk Optometri Kongres i

Middelfart, er det vigtigt at holde øje

med kontrastfølsomhed, der er et vigtigt

parameter for at vurdere ældre

menneskers synsevne i dagligdagen.

Kontrastfølsomheden er et mål for

den mindste kontrastforskel, der lige

netop kan opfattes, og kontrastfølsomheden

varierer for forskellige objektstørrelser.

Ved en almindelig synsprøve på for

eksempel en Snellen Synstavle bestemmes

almindelige synsfejl, men det afslører

ikke i sig selv tidlige morfologiske

forandringer i synsapparatet, og

derfor giver det ikke et præcist billede

af klientens funktionelle syn.

Ved en undersøgelse af øjets kontrastfølsomhed

undersøges øjets evne

til at opfatte figurer med forskel i lysstyrke

mellem objekt og baggrund.

Henrik Holton påpeger, at ældre

mennesker er mere afhængige af den

visuelle information for at stabilisere

balancen end unge, der ofte har tilbøjelighed

til at bruge reflekser.

Måling af kontrastsynet kan også

give varsel om begyndende øjensygdom

under udvikling. Nedsat kontrastsyn

kan forekomme ved refraktive

fejl, uklart brydende medier, sygdomme

i nethinden og synsnerven,

samt ved neurologiske lidelser som

Alzheimers.

Både visus og kontrastsyn er væsentlige

faktorer for at se niveauforskelle

og dermed måske undgå faldulykker.

Trods god visus, kan

lysspredning fra linsen ved for eksempel

katarakt give et dårligt kontrastsyn.

Både diabetes, glaukom og AMD

kan give tilsvarende dårligt kontrastsyn.

Kontrastsynet er særdeles følsomt

overfor de tidligste morfologiske forandringer

ved øjensygdom, så måling

af kontrastsynet kan være med til hurtigt

at fortælle optometristen, om der

er en begyndende øjensygdom under

udvikling.

Aldersbetingede ændringer

i øjet

Også selvom der ikke nødvendigvis

følger øjensygdomme med, ændres synet

på en lang række områder med alderen.

Linsen bliver tykkere og får et

højere brydningsindex, og krumningen

bliver stejlere.

Per årti øges linsens tykkelse fra

fødsel til død med 0,025 mm efter

hvad øjenlæge Thomas Køllner Olsen

betegner som en ”forbavsende lineær

funktion”.

Man kan også observere, at overfladekurven

øges og bliver stejlere eller

krummere, mens ”the refraktive index

gradient” eller krumningsindexet bliver

fladere.

Menneskets biologiske alder spiller

desuden ind på øjets aberrationer i

kraft af betydningen af de enkelte delkomponenter

i øjets optiske system,

såsom tårefilm, hornhinde, pupil og

linse.

For eksempel stiger middelværdien

for aberrationer eksponentielt i forhold

til pupilstørrelsen, som en undersøgelse

udført af Applegate i 2007 viser.

”Jo større pupil og jo højere alder,

desto større er din sfæriske abberation”,

fastslår øjenlæge Thomas Køllner

Olsen.

80% af alle øjets aberrationer tilhører

”den lavere ordens abberationer”,

mens de resterende 20 % tilhører den

”højere ordens aberrationer”, der ikke

opdages ved almindelige synsundersøgelser,

men kan kortlægges ved

hjælp af en Wavefront Analyzer.

Ældre bliver samtidig dårligere til at

se dybde, skelne kontraster og opfatte

farver, end de har været tidligere. De

får tørre øjne, ”fluer for øjnene” og en

generelt nedsat synsstyrke.

Ældre har, som øjenlæge Kirsten

Baggesen fra Institut for Syn og

Teknologi påpeger, et øget behov for

lys.

”En 20-årig får cirka seks gange så

meget lys ind i øjet som en 80-årig og

cirka 16 gange så meget i mørke”, siger

Kirsten Baggesen.

Endelig medfører ældningsprocessen

nedsat turgor og nedsat elasticitet

i huden, som kan føre til

Blepharochalasis. Det går lige så meget

ud over forfængeligheden som

synsevnen.


OPTIKEREN 2 . 2008

8

F a g l i g t s t o f

”Langt de fleste problemer, vi støder

på, er i 45-års-alderen, hvor kvinderne

begynder at synes, de ser lidt trætte

ud. Det er jo ikke nogen sygdom at se

lidt træt ud, når man har

Blephorachalasis i 45-års-alderen,” berettede

øjenlæge Kirsten Baggesen.

I nogle tilfælde fører dette aldringsfænomen

til, at øjenlåget vokser ud

over sin egen kant og begynder at begrænse

synsfeltet.

”Det er ikke ualmindeligt, at når vi

opererer den slags patienter, så kan vi

fjerne cirka to centimeter hud fra et

øjenlåg”, siger øjenlæge Kirsten

Baggesen og understreger, at ved gener

der ikke blot er kosmetiske bør

man blive opereret, og at det kan ske

over den offentlige sygesikring.

Nogle signaler optikere bør

være opmærksomme på

Et andet alderdomsrelateret problem

er basocellulært carcinom i øjenlåget

eller øjenomgivelserne. Basocellulært

carcinom kan ses som små sår, der giver

kløe, og lidelsen kan behandles

med kirurgi eller stråling.

”Det er jo klart, at hvis patienter

kommer ind til jer med sådan nogle

sygdomme i øjenlåget, så skal I jo reagere”,

fastslår øjenlæge Kirsten

Baggesen med henvisning til optikeres

status som en del af sundhedsvæsenet.

”Det er ikke noget, der behøver at

være hverken i dag eller i morgen,

men det er absolut heller ikke noget,

der skal vente en måned eller et halvt

år. Rent formelt er det sådan, at fra I

opdager patienten har vi 48 timer til at

være i gang med behandlingen. Det

tror jeg dog ikke, vi når nogen steder i

Danmark. Det betyder ikke noget, om

det sker i dag eller om en uge, men

det betyder noget, at det bliver sat i

gang”, siger øjenlæge Kirsten

Baggesen.

Kirsten Baggesen gennemgik også

en række alderdomsrelaterede svækkelser,

der kan føre til gener, men som

ikke nødvendigvis er patologiske.

”Rigtig mange ældre får tørre øjne,

fordi det mokøse lag, mosin-laget, bliver

tyndere. Selve tårefilmen er oftest

af samme tykkelse, men det der bliver

tykkere er det vandige lag. Det mokøse

lag beskytter hornhinden, og øjet

sætter en øget tåreflåd i gang, men

uden at det indeholder mosin. Det

fører ofte til den lidt absurde situation,

at vi behandler både for øget tåreflåd

og med kunstig tårevæske. Ved at tilsætte

kunstig tårevæske, kan man faktisk

undgå denne negative spiral”, forklarede

Kirsten Baggesen og rådede

til, at man afprøver forskellige tårevæsker

for at finde den, der reducerer

tåreflådet bedst.

Corneas ældning gør, at ældre ofte

oplever blændingsgener på grund af

små uregelmæssigheder i cornea, som

man ikke engang nødvendigvis kan se

med en almindelig spaltelampe, men

afsløres ved fotografering med konfokale

mikroskoper eller med Wavefront

Analyzer.

Da disse blændingsgener ikke er noget

lægevidenskaben kan behandle,

skal de ikke opfattes som sygdomme,

der skal henvises for. Ligeledes er

arcus senilis - en hvidlig, bueformet

aflejring formet i cornea - et ganske

normalt aldringsfænomen, der ifølge

en amerikansk undersøgelse forekommer

hos 25 procent af alle over 90,

men ikke indikerer en sygdomstilstand,

medmindre den findes hos yngre.

Forandringer i corpus vitreum, øjets

glashinde, er dog noget som kan føre

Optometristerne Ingebrett Mojord (tv) og Brian Tompkins opfordrer optikerne til at tilbyde moderne presbyoper kontaktlinser.


TAG PLADS HOS

LANDETS OPTIKER ELITE

KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE EN DEL AF DANMARKS MEST AMBITIØSE OPTIKERKÆDE?

Har du lyst til at videreuddanne dig på Danmarks eneste elite optiker akademi? Kan du fristes af en arbejdsplads, hvor

det menneskelige og faglige følges ad 100%, og hvor kunderne tænker kvalitet før pris? Kort sagt, kunne du tænke

dig en karriere i Profil Optik? Så kontakt Katrina Akkermann på tlf. 36 88 86 61, send en e-mail til ka@profiloptik.dk

eller gå ind på www.profiloptik.dk


OPTIKEREN 2 . 2008

10

F a g l i g t s t o f

Professor i epidemiologi, Kaare Christensen

indledte weekenden med et meget

inspirerende og underholdende foredrag

konsekvenser af den stadig stigende

gennemsnitsalder.

til corpus-sammenfald, som ofte indtræffer

i 45-50 års alderen.

”Det, der sker, er at glaslegemet ikke

kan holde faconen længere og falder

sammen. Corpus vitreum har tilhæftningssteder

på retina – symptomer er

lysglimt eller ”indre lyn”, som skyldes

at corpus vitreum hiver i retina, og det

opfattes som lyn”, forklarer Kirsten

Baggesen.

Fem procent af patienter med corpus-sammenfald

får rifter i retina, og i

et procent af alle tilfælde af corpussammenfald

resulterer det i en retinaløsning.

”Så det er noget man skal være lidt

på vagt overfor”, understreger Kirsten

Baggesen.

Hvis patienten når til en øjenlæge,

undersøger øjenlægen for huller. Hvis

der ikke er huller, får patienten besked

på at være opmærksom på skyggedannelser,

som ofte er tegn på en retina-løsning.

Med alderen afsættes der proteiner

på linsekernen, som gør linsen mindre

klar, og når det udvikler sig patologisk,

bliver det til grå stær.

”Man kan have mange forskellige

variationer af linseuklarheder, uden at

det er grå stær, men man kan også

sige at alle linseuklarheder er grå stær,

men ikke nødvendigvis noget, der kan

behandles”, forklarer Kirsten

Baggesen.

Fra 20/20 til 20/Happy

Ikke blot giver den teknologiske udvikling

stadigt forbedrede måleredskaber

og metoder til synskorrigering,

men generationen over 50 er også optaget

af downageing og fast besluttet

på at opretholde den livsstil, de er

vant til. Og de har penge til at investere

i deres sundhed og velvære som

aldrig før.

De nye generationer af ”ældre” vil

ganske enkelt ikke affinde sig med en

livsstil, der er begrænset af aldersbestemte

faktorer.

”Mange berømtheder er langt over

40 og stadig stærkt kørende”, sagde

den engelske optometrist Brian

Tompkins i sit foredrag ved

Skandinavisk Optometri Kongres.

Han peger på stjerner som

Madonna, Sean Connery, George

Clooney og Mick Jagger, der alle er

presbyope, men fører sig frem med

stort vigør. Det er dem, der sætter

standarden.

Øjenlæge Kirsten Baggesen gennemgik en

række aldersrelaterede svækkelser.

For moderne forbrugere handler det

først og fremmest om at bevare udfoldelsesmuligheder

snarere end fremtoning.

En undersøgelse udført af

Bausch & Lomb viser, at dobbelt så

mange bekymrer sig om at være afhængige

af briller end de bekymrer sig

om at få grå hår eller rynker.

”Moderne presbyoper ønsker social

frihed. Vi er bevidste forbrugere og

mere selvbevidste end tidligere. Vi vil

ikke holde op med at lege, bare fordi

vi bliver ældre. Der skal stadig være

plads til at udfolde sig, hvad enten det

drejer sig om golf eller en eksotisk

sportsgren”, siger Brian Tompkins, der

sammen med den norske optometrist

Ingebrett Mojord slog på tromme for,

at optikere i stigende grad bør satse på

at tilpasse kontaktlinser til presbyope.

Ingebrett Mojord mener, at modviljen

mod kontaktlinser blandt kunder

over 40 beror på uvidenhed om de fordele,

kontaktlinsetilpasning indebærer,

og han tilbyder et friskt staldtip til de,

som har svært ved at overbevise den

modne, men måske lidt konservative

kunde:

”Jeg spørger ikke kunden, om de

har lyst til at prøve kontaktlinser. Jeg

siger, at jeg lige vil prøve at give dem

en linse i øjet og teste, hvordan det

fungerer. Når de først oplever den frihed

og den forbedring af synet, der

følger med, er det ikke svært at overbevise

dem om at skifte til kontaktlinser”,

forklarer Ingebrett Mojord og

fortsætter:

”Jeg har kunder, der spørger:

Hvorfor ser jeg bedre med +2.00D

kontaktlinser end med +2.00D briller?”

Ingebrett Mojords pointe er, at du

ikke kan måle det bedre syn, men kun

en begrænset række parametre i et

langt bedre spektrum. Et af branchens

store buzzword i den forbindelse er

”20/Happy”, en ny standard for synskorrektion.

I stedet for at sætte visus 20/20 op

som den ideelle standard lægger

20/Happy op til at møde kunden,

hvor han er og satse mere på at optimere

det funktionelle syn og oplevelsen

af fuld bevægelsesfrihed og komfort.


OPTIKEREN 2 . 2008

12

F a g l i g t s t o f

David

&

Goliat

Af: Vibe Dabelsteen

Moderedaktør Vs. Magazine

Med brillemessen ”Drømmesyn” lige

om hjørnet er det igen blevet tid til at

sætte brillemoden under lup. Hvilke

trends oplever vi netop nu? Hvad bliver

de næste store trends, og hvordan

spiller disse sammen med catwalk moden?

Optikeren sætter to af dansk brilledesigns

store entreprenører, Henrik

Ørgreen og Claus Bellinger, stævne til

en snak om catwalk trends, CSR (coborate

social responsability), Gucci og

Prada. Og selvfølgelig om, ja, briller!

Hvad er den største brilletrend I

oplever netop nu?

Henrik Ørgreen: Større briller, flere farver

og flere detaljer! Du vil opleve

flere forskellige retninger fra både

mode- og designfirmaerne, men trenden

kommer nok til at minde en del

om det, vi allerede ser nu med store

Claus Bellinger, Bellinger Eyewear

former. Dog vil der også komme mere

fokus på de lidt mindre former. Det

peger tendensen i hvert fald imod.

Claus Bellinger: Den største tendens nu

og her er, at vi inden for branchen har

været meget enige om,

hvilken stilretning vi

er gået i rent brilledesignmæssigt.

Der har

været meget fokus på store

faconer og design af stænger, og det er

der stadigvæk. Men jeg tror, at det nye

bliver, at der kommer flere retninger

indenfor brilledesign. Vi vil opleve

flere yderpunkter og mere nytænkning

og flere eksperimenter. Dette er

en nødvendighed for, at vi går mere

væk fra hinanden igen; for som slutbruger

og brilleindkøber ligner det

hele lidt for meget hinanden i dag.

I modeverdenen oplever vi denne

sæson en stor trend, som af mange

døbes ”gennemsigtighed”. Tendensen

dækker over transparente materialer,

som vi oplever det hos store modehuse

som Marc Jacobs, Lanvin og Jil

Sander. Men også gennemsigtighed i

forhold til den øgede fokus på CSR indenfor

modeindustrien. Vi har oplevet

økologibølgen indenfor madsektoren,

og beautybranchen er ligeledes grønnere

end nogensinde før. Modeverdenen

er nu så småt ved at komme

med for alvor, især når det handler om

gennemsigtighed indadtil; om gode

arbejdsvilkår og bæredygtig produktion

af tøj og materialer.

Hvordan forholder I jer til CSR i forhold

til design og produktion? Og er

det overhovedet et aktuelt tema inden

for optikerbranchen?

Claus Bellinger: Det er selvfølgelig et

nyt fænomen, som en klog person har

fundet på, men hos Bellinger har vi

forholdt os til det fra starten. Vi har

ikke en decideret CSR politik, men vi

har defineret nogle værdier, som er

vores guidelines i alt, hvad vi gør og

ikke gør. Når vi går ud og finder brilleproducenter,

så vælger vi med omhu

dem, der kan leve op til de værdier, vi

har som virksomhed. At der for eksempel

ikke sidder nogle 7-årige kineser-

eller japanerbørn og laver vores

briller. Vi har en positiv og så vidt mulig

familiær tankegang i den måde, vi

arbejder sammen med alle vore samarbejdspartnere

på. Fra producenter, distributører,

agenter til slutbrugere. Vi

anser det, som om at vi er i samme

båd, så vi presser ikke ting unødvendigt

igennem for at lave profitabel business.

Henrik Ørgreen: Vi anser os selv, som

værende et høj-kvalitetsdesignbrand

inden for optikverdenen, og vi arbejder

under lidt andre vilkår end standarden.

Vi har aldrig arbejdet med billige

produktioner i tredjeverdenslande,

men derimod arbejdet med


OPTIKEREN 2 . 2008

F a g l i g t s t o f

13

nogle af de mest avancerede fabrikker

i verden. Dette gør automatisk, at de

ansatte aldrig er børn og ej heller arbejder

under usle vilkår. De arbejder

med topprofessionelle faciliteter, pauser,

den rigtige udluftning samt indeklima.

På den anden side er det mere

de miljømæssige hensyn, som vi interesserer

os for i form af genbrug og

mindre forurening, men igen så hører

vi til et fåtal af brands indenfor optikbranchen,

som interesserer sig for

dette. Generelt, så mener jeg ikke,

dette er blevet en faktor, man spiller

på i branchen, men jeg tror helt sikkert,

at det ligesom i modebranchen er

noget, der kommer mere og mere af,

og tak skæbne for det.

Hvad med selve materialerne

– kunne økologi komme på tale

hér?

Claus Bellinger: Sagtens! Det kunne

blandt andet være en måde, man

kunne differentiere sig på i fremtiden.

For som jeg sagde før, kommer vi til at

differentiere os. Det kan være, at vi inden

for den nære fremtid kommer til

at se nye materialer komme i spil.

Brillen i træ har været der et stykke

tid, dog uden den store succes, men

det kan jo være, den får det nu.

Et andet stort tema inden for modeverdenen

denne sæson er kostumer.

Med store og trendsættende designere

som Prada, Dior og Balenciaga tager

moden nemlig en teatralsk nærmest

kunstnerisk drejning. Det er prangende,

overdrevent og stort, og nogle

ville måske mene at flere af catwalkens

designs er mere udstillingsvenlige

end RTW (Ready to Wear). Gør

denne tendens sig også gældende inden

for brillemoden? Skal brillen være

udsmykket, prangende og stor? Skal

brillen være et kostume?

Henrik Ørgreen: Ja, specielt når det

gælder solbriller vil vi se flere udsmykninger,

lir og bling bling. Nogle

vil gå mere i retning af smykker, andre

mere i retning af lir, som det gør sig

gældende med de sprøde tasker. Dertil

kommer så stadig den anden del af

solbrillemarkedet, som er mere street,

og som ikke går amok på samme

måde. De street’ede er mere simple

dog stadigvæk med detaljer. Så alt efter

hvilke mærker, du kigger efter, vil

du se forskellige retninger.

Claus Bellinger: Bellinger har de sidste

2-3 år været meget prangende og tydelig

i vores formsprog. Om det kan defineres

som kostume, det ved jeg ikke,

men der er i hvert fald kommet ”attention”

på ansigtet – både med hensyn

til farver, stoffer, nitter og similisten i

designet. Generelt har vi set prangende

briller i et stykke tid, og de

næste 6-7 måneder vil brillen enten

være meget dominerende - måske tenderende

til et kostume - eller også bliver

de meget nedtonede.

Modeverdenen stormer frem med et

intenst fokus på accessories, heriblandt

briller og solbriller. Man oplever,

at flere og flere modevirksomheder

udvider deres accessories

assortiment til også at inkludere briller.

På Drømmesyn alene kan man opleve

flere og flere modehuse blandt

udstillerne. Idet modehusene allerede

Henrik Ørgreen, Ørgreen Optic

skaber catwalkmode, er det nærliggende

at tænke, at de har en fordel i

forhold til skabelsen af moderigtige

briller, der matcher den generelle

mode.

Tror I, at modeverdenen på sigt

kommer til at overhale optikbrilledesigneren

indenom?

Claus Bellinger: Det tror jeg faktisk

ikke. Vi har jo set, at alt hvad der har

et navn inden for modeverdenen, om

det så er Wrangler, Gucci eller Prada,

laver de briller i dag. Men det er ikke

modehusene, der laver brillerne – det


OPTIKEREN 2 . 2008

14

F a g l i g t s t o f

er distributører, der køber licenserne,

ligesom med ure etc.. I sidste ende bliver

en Gucci-brille lavet af et andet

firma end Gucci selv. Og går man ind

og kigger på kollektionerne, vil jeg

sige, at de sælger deres briller på brandet

og ikke på designet.

Henrik Ørgreen: Modeverdenen kommer

aldrig til at overhale optikdesigneren.

I hvert fald ikke så længe de

sælger det på licens. Den eneste måde

modehusene kan komme videre frem

er ved at købe de bedste designere og

bruge penge på produktionen. Dette

er dog ofte ikke er tilfældet, da der

skal betales store royalties ved licenser,

så derfor udvikler de ikke de

dyre værktøjer og har ikke de lækre

produktioner. Der er selvfølgelig undtagelser,

men det er sjældent!

Hvad kan optikeren, som modehusene

ikke kan?

Claus Bellinger: Vores kompetencer, vores

energi og vores kærlighed ligger

hos brillerne. Det er hele vores forretningsgrundlag,

hvorimod de store modehuse

outsourcer deres accessories.

For dem skal det være ”easy money”.

De tjener nemlig deres penge på parfumer

og accessories, så de bruger

ikke de samme ressourcer på designudvikling

og brillekreation, som vi

gør. Det er hér, vi har fordelen. Vi har

teknikerne, designerne og ressourcerne

til at gå op i at designe de små

detaljer, der skaber hele forskellen på

os og dem.

Henrik Ørgreen: Derudover, når vi

snakker om optikeren som et salgsled,

så vil de altid kunne rådgive bedre

end modehusene. De vil ofte også

have et større udvalg, de ved mere om

kvalitet, og jeg vil

mene, at de kan

servicere meget

bedre end modehusene

kan.

Optikeren har et setup,

som gør, at de hurtigt kan

fixe en brille, der har brug for

kærlighed.

Men hvor vinder modehusene

da?

Henrik Ørgreen: Sammen med sportsmærkerne

fører modehusene klart når

det kommer til solbriller.

Claus Bellinger: Ja, solbriller er de super

seje og cool til at lave. På det

punkt vil vi aldrig kunne matche dem.

Brillebrugere er meget mere impulsive,

når det handler om solbriller; der

kan man godt gå ud og købe en solbrille

til 2000 kr. og bruge den i tre

måneder og så bare smide den væk.

Men når man kender branchen, som

jeg gør, ville jeg aldrig gå ud og købe

en Gucci brille, da den er meget mere

simpel end en designbrille. Som

det er i dag, sammenligner vi

os slet ikke med modehusene.

For kigger man på vores omkostningsstruktur

bruger vi 90

procent på designudvikling og 10

procent på markedsføring, mens det er

lige omvendt hos modehusene.

Henrik Ørgreen: Jeg er af den holdning,

at når du køber modebriller, så køber

du kun modehusenes mærker, fordi

du kender navnet, og aldrig fordi de

er moderigtige eller lækkert designede.

Hvor de små designbrands bruger

alle deres penge på at produktudvikle,

så bruger de store modehuse

ressourcerne på at markedsføre sig.

Det svarer til at Mont Blanc lancerer

en kaffe, som folk nok lige ville tjekke

ud, men hurtig finde ud af, at den

gode kaffe stadig kommer fra andre

mærker.

Men netop I, Ørgreen og

Bellinger, har markedsført

Jer rimelig tydeligt i modemedierne?

Claus Bellinger: Det er rigtigt. Vores

marketingsbudget udgør blot et par

promiller af deres. Men jo, vi prøver

da også, med de midler og ressourcer

vi nu har, at markedsføre os, så godt

vi kan, For der er kommet mere fokus

på briller, end der var tidligere. Vi forsøger

at ramme vores slutbruger og

fortælle dem, at de hér ikke får et

Gucci produkt, men en designerbrille.

Henrik Ørgreen. Ja, det er David og

Goliat om igen!


Centreringssystemer fra Carl Zeiss

Læg dig i spidsen med en RVT!

Vi fejrer salget af centreringssystem nr. 75 i Danmark

med VÆKSTGARANTI*

¸ Køber du din RVT i marts eller april måned, får du samtidig en vækstgaranti* med i

prisen. Hvis din omsætning ikke vækster med minimum 15% på 6 måneder i forhold

til de samme 6 måneder sidste år, kan du returnere RVT’en og få alle pengene tilbage.

Priser fra: DKK 65.895

¸ 16 års erfaring er din sikkerhed for knowhow og løbende udvikling.

¸ 100% akkomodations- og konvergenskontrol.

¸ Unik korrektion for hoveddrejning.

¸ Hurtigste centreringssystem på markedet.

Se den demonstreret på Drømmesyn! Vil du høre mere om andre optikeres erfaring med

centreringssystemet, så ring til os for at få oplyst referencer.

*Vækstgarantien kan ikke kombineres med andre rabatter.

Brock & Michelsen A/S

Blokken 76, DK-3460 Birkerød

Telefon +45 7015 7015

Telefax +45 7025 7015

info@zeiss.dk, www.zeiss.dk

We make it visible.


OPTIKEREN 2 . 2008

16

F a g l i g t s t o f

Målrettet styrketræning af nakkemuskler

mindsker kroniske smerter

Af Kirsten Rydahl,

Kommunikationsmedarbejder,

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

Styrketræning er et effektivt middel

til at mindske kroniske smerter i

nakkemusklerne. Konditionstræning

mindsker også kroniske smerter, men

virker kun kort efter hver træning, og

det er langt fra så effektivt som

målrettet styrketræning.

Det viser nye danske forskningsresultater

som blev offentliggjort i det internationale

videnskabelige tidsskrift

Arthritis care & research den 28. december

2007.

Resultaterne stammer fra et forsøg

som ph.d.-studerende Lars L. Andersen

gennemførte i samarbejde med

kolleger i funktions- og smertefysiologigruppen

på Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) fra september 2005 til marts

2006. I alt 48 kvinder med udpræget

monotont arbejde og kroniske smerter

i nakkemusklerne deltog i forsøget,

som strakte sig over ti uger. Kvinderne

blev inddelt i tre grupper, som enten

gennemførte målrettet styrketræning,

generel konditionstræning på kondicykel

eller fik sundheds- og helbredsmæssig

vejledning. På de ti uger

trænede deltagerne i gennemsnit 25-27

gange i 20 minutter.

Resultaterne viser at målrettet styrketræning

var mest effektivt til at

mindske kroniske smerter i nakkemusklerne

hos forsøgspersonerne. Et

”videnskabeligt” smertebarometer viste

at smerterne hos deltagerne i gennemsnit

blev mindsket med 79 procent

efter ti ugers træning. Effekten var

stort set uændret ved en kontroltest ti

uger efter træningsperiodens afslutning.

Konditionstræningen mindskede

også smerterne i nakkemusklerne hos

deltagerne, men kun kortvarigt lige efter

hver træning og ikke i nær samme

grad som styrketræning

Forfatterne til artiklen vurderer at

resultaterne har stor betydning for

fremtidig behandling af kroniske

smerter i nakkemusklerne, og det kan

komme til at berøre ganske mange.

Antallet af personer som har smerter i

nakkemusklerne, er nemlig steget støt

gennem de seneste to årtier, og det er

nu en af de mest almindelige former

for besvær i USA og Europa. Over

halvdelen af alle voksne har inden for

de seneste seks måneder haft ondt i

nakkemusklerne.

Artiklen er skrevet af forskere fra

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø og Bispebjerg Hospital i

København.

Yderligere oplysninger: ph.d.-studerende

Lars L. Andersen, tlf. 3916 5319,

lla@arbejdsmiljoforskning.dk

På NFA’s netsted er der en vejledning

til, hvordan du kan udføre de øvelser,

som deltagerne udførte under forsøget.

Adressen er:

http://arbejdsmiljoforskning.dk/Aktu

el%20forskning/Rehabilitering%20Af

%20Muskelsmerter%20I%20Nakken%

20(RAMIN).aspx

Resultaterne er omtalt i denne videnskabelige

artikel:

Andersen LL, Kjær M, Søgaard K,

Hansen L, Kryger AI & Sjøgaard G.

Ph.d.-studerende Lars L. Andersen, NFA

Effect of Two Contrasting Types of

Physical Exercise on Chronic Neck

Muscle Pain. Arthritis & Rheumatism

(Arthritis Care & Research), 2008;

59(1): pp. 84-91.

Link til artiklen:

http://www3.interscience.wiley.com/

cgi-bin/abstract/117870766/AB-

STRACT?SRETRY=0


Påsætning af EMG-elektroder til måling af muskelaktivitet i nakke(trapezius)- og skuldermuskler

(deltoideus).


+46 8 594 828 80


OPTIKEREN 1 . 2008

18

F a g l i g t s t o f

Ørerne kan se

Vi kan lære at se med ørerne. Nyt eksperiment viser, at hjernen er overraskende

fleksibel og at vores sanser ikke er så klart adskilt, som vi sædvanligvis tror.

Af Jan Skøt

“Vores ydre sanseorganer er meget

forskellige, men den måde hjernen bearbejder

vores sansninger på, ser ud til

at være omtrent den samme uanset typen

af sanseindtryk.” Petra Störig,

professor i eksperimentel biopsykologi.

Sæt et kamera på hovedet af en person,

der ikke kan se. Tag billedet fra

kameraet og lav det om til et kvadrat

af punkter, hvor de enkelte punkter

får en lyd efter, hvor de er placeret og

hvad indholdet af punktet er.

Send lyden ind i ørerne på folk, der

er blinde eller bare har bind for

øjnene, og så kan de lære at se med lydene.

Langt fra så godt, som vi kan

med vores øjne, men alligevel med en

forbløffende evne til at skelne forskellige

objekter.

Eksperimentet er foretaget af en

gruppe ledet af Petra Störig, der er

professor i eksperimentel biopsykologi

ved universitetet i Düsseldorf.

Formålet var dels at se om konverteringen

af billede til lyd kunne bruges

som hjælpemiddel for blinde og dels

at undersøge, hvordan hjernen bearbejder

synsindtryk, hvis de kommer

ind ad ørerne.

Se med alt muligt

Der har været en lang række af forsøg

på at lære mennesker at se med andre

sanser end synet for eksempel ved at

lave en matrix af små stave, der “printer“

et billede på ryggen eller på tungen.

Der er også mere indgribende forsøg

på at forbinde kameraer direkte til

synsnerverne eller indoperere elektroniske

nethinder i folks øjne.

Men hvis man leder efter en måde

at afhjælpe synsmangel med ikke-operative

indgreb, så mener Petra Störig,

at hørelsen er den indlysende kandidat:

“Hørelsen er i forvejen godt udstyret

til at skelne fine detaljer. Det gør vi

for eksempel når vi lytter til stemmer.

Desuden er det en distancesans, som

også har et vist begreb om rumlighed.”

Selvom syn og hørelse er meget forskellige,

så har de mere til fælles end

de har med gruppen af nærsanser -

smag, lugt og følelse.

Et kamera og to højttalere

Ved eksperimentet anvendtes udstyr

udviklet af Peter Meijer, et af medlemmerne

af forskergruppen som i flere år

har arbejdet på et praktisk projekt

med hjælpemidler til blinde. Det er en

slags stor hovedtelefon, hvor der

ovenpå sidder et videokamera.

Den centrale del af udstyret er software,

der konverterer videobilledet til

lyd. Det er et ret simpelt program,

som inddeler billedet i en matrix på

64x64 felter med 16 gråtoner. Derefter

generer det en lyd for hvert felt.

Lyden scanner henover billedets

punkter i hurtig rækkefølge, så resultatet

er en to sekunder lang lydserie,

der umiddelbart ligner støj. Hver lyds

placering i stereoperspektivet definerer

billedpunktets placering i forhold

til højre og venstre. Tonehøjden giver

punktets placering over horisonten,

mens lydstyrken definerer lysstyrke af

punktet.

Så en lys prik i nederste højre hjørne

giver altså en høj baslyd udelukkende

i højre kanal. (Programmet findes til

fri download på Internettet og kan

bruges på en Windows pc med webkamera.

Se link fra Ingeniørens website,

hvor der også kan høres eksempler på

lydbilleder).

Tre uger uden at se noget

Eksperimentet varede tre uger og omfattede

fire personer. To havde øjnene

dækket i hele perioden, mens to andre

var seende, så de bagefter kunne sammenligne

lydbilledet med det visuelle

billede. Denne opdeling skulle undersøge,

om det visuelle indtryk hjalp

med at fortolke lydbilledet fra hovedtelefonerne.

I hver gruppe havde den ene person

mulighed for at bruge udstyret hele tiden,

mens den anden kun havde adgang

til det i forsøgssituationen - det

vil sige nogle få timer hver uge.

Formålet med denne opdeling var at

undersøge, hvilken form for træning,

der var mest effektiv - kunne en massiv

ustruktureret træning give væsentlige

ændringer?

De “så” temmelig godt

Forsøgspersonerne viste sig at kunne

tolke simple geometriske figurer alene

ud fra forklaringen om, hvordan systemet

virkede. I første forsøgsrunde lykkedes

det dem i omkring tredive procent

af tilfældene at beskrive figurer

som trekanter og firkanter korrekt.

Interessant nok blev de ikke bedre til

at genkende geometriske objekter i

løbet af forsøget.

Komplekse objekter som billeder af

en potteplante eller en handske gav

forsøgspersonerne langt større problemer

i starten. De fik under fem procent

rigtige svar - lidt bedre end de

ville kunne opnå med simpelt gætteri.

I løbet af de tre uger blev de til


OPTIKEREN 1 . 2008

F a g l i g t s t o f

19

gengæld betydeligt dygtigere - men

kun de forsøgspersoner, der brugte

apparaturet hver dag. Den bedste af

dem nåede op på at genkende op til 30

procent af de komplekse objekter. Man

skal huske på, at de informationer, der

kan gemmes i et lydbillede på 64x64

punkter svarer nogenlunde til de data,

der er i et s/h billede på 1x1 cm på en

avisside. Det giver nogle klare begrænsninger

for, hvor komplekse billeder,

det er muligt at genkende.

Hjernen bruger synsdelen

Der er flere interessante konklusioner

på eksperimentet. For eksempel at

hjernen tilsyneladende kan lære at behandle

de fremmedartede data ved at

blive udsat for en massiv strøm af

dem. Forsøgspersonernes hjerner blev

scannet under forsøget og det gav en

interessant ekstra vinkel på dette. I

løbet af forsøget brugte hjernen flere

og flere af de områder i hjernebarken,

der normalt domineres af synssansen.

“Tidligere undersøgelser har vist, at

mennesker, der er blevet tidligt blinde

er i stand til at inddrage en stor del af

den visuelle del af hjernebarken til

brug for hørelsen. De får ofte en

stærkt forbedret evne til at placere

lyde rumligt. Vores forsøg antyder, at

hjernen meget hurtigt begynder denne

proces.” fortæller Petra Störig.

Så på en måde kan man sige, at forsøgspersonerne

begyndte at “se” lyden.

En af de blindede personer rapporterede

også mod slutningen af

forsøget, at han af og til fik visuelle

indtryk, når han hørte lydbillederne.

Spændende men...

“Nogle af resultaterne er overraskende

positive, næsten utrolige. Men vi er

langt fra et brugbart værktøj. Hvis jeg

var blind, ville jeg stadig foretrække at

bruge en stok, hvis jeg skulle orientere

mig i et rum” lyder Petra Störigs

kuldslåede vurdering af eksperimentets

succes som erstatning for synet.

Men hun mener også, at der er rige

muligheder for at ændre på både

hardware og software, så det fungerer

bedre. I øjeblikket er konverteringen

fra billede til lyd primitiv. Scanningen

fra højre til venstre virker unaturlig.

Vores syn opfatter normalt et billede

fra midten og ud, så måske ville en

cirkulær scanning fra midten af billedet

være langt mere naturlig.

Lydbillederne mangler også helt essentielle

dele af vores syn, for eksempel

evnen til at skelne sammenhængende

objekter. Bevægelse - som vores

syn er rigtigt godt til at håndtere - er

også praktisk umulig i lydbillederne.

Men Petra Störig tror, at det kan

Sådan ser et ansigt ud, når det

er blevet lagt ind i 64x64 matrix

og lavet om til 64 gråtoner,

altså det samme billede,

som derefter bliver omkodet til

lyd. Det er ikke så svært at

genkende som et ansigt i denne

form, men det ville nok være

meget svært at genkende en

person.

blive langt bedre, hvis man ændrer på

konverteringen af billede til lyd ved at

udnytte den store viden, man allerede

har om, hvordan mennesker opfatter

billeder. Jo mere computeren konverterer

billedet efter synets principper, jo

lettere vil det være at forstå billedet.

For eksempel skærper vores syn automatisk

kontraster, og hvis softwaren

gjorde det samme, vil det sandsynligvis

hjælpe på vores forståelse af billedet.

Hvordan kan vi høre billeder?

Det centrale spørgsmål er, hvordan vi

overhovedet kan få noget ud af at lytte

til en strøm af lyde.

Selvom forsøgspersonerne havde en

intellektuel forståelse af systemet, så

er det næppe den, de bruger til at forstå

lydene. De personer, der havde adgang

til at se de visuelle billeder efter

at have hørt lydene, var nemlig kun


OPTIKEREN 2 . 2007

20

F a g l i g t s t o f

Udstyret, som forsøgspersonerne brugte, var denne

kombination af kamera og hovedtelefon. Men i

princippet kan et almindeligt webkamera, en computer

og et sæt hovedtelefoner bruges.

en smule bedre end dem, der ikke

havde - og det var især i starten af

eksperimentet.

Men den person, der forbedrede sin

billedforståelse mest, var ham, der var

blindet hele tiden under forsøget og

som havde fuld brug af udstyret.

(Selvom professor Störig selvfølgelig

advarer om, at forsøget havde så få

testpersoner, at man ikke må drage endelige

konklusioner. Individuelle forskelle

mellem personerne kan have

drejet resultaterne).

Forsøget viser, at vores hjerne ubevidst

og automatisk forsøger at bearbejde

indtryk, der kommer til den - eller

som Petra Störig formulerer det:

“Hjernen er klog. Hvis den får et

signal, som den har en chance for at

forstå, vil den arbejde på at forstå det.

Undervejs laver den om på sig selv og

inddrager dele af hjernen, der måske

ellers bruges til noget andet.”

Den store sansecentral

Til daglig føles vores sanser så naturlige

og korrekte, at vi aldrig tænker på

deres verdensbillede, som en konstruktion

lavet inde i vores hjerne.

Men Petra Störigs forsøg demonstrerer

tydeligt i hvor høj grad, det er

tilfældet. Det lydbillede, som i forsøget

bliver sendt til hjernen, er i den

grad et unaturligt og mekanisk kunstprodukt

af vores virkelighed. Alligevel

formår vores hjerne at lave - primitiviteten

af dette første forsøg taget i betragtning

- et ret korrekt billede af verden.

Det er selvfølgelig gode nyheder for

alle, der har mistet en sans, fordi det

tyder på, at hvis man bare kan lede en

nogenlunde acceptabel datastrøm til

hjernen fra et kamera, en mikrofon eller

hvad som helst andet, så vil hjernen

forsøge - og sandsynligvis lykkes -

med at danne et verdensbillede.

Det åbner også spændende muligheder

for, at vi en gang i fremtiden

kan forstå datastrømme fra vores apparater.

Hvis vi har brug for at tolke

dataflowet fra en sonde på Titan eller

en MRI-scanner, kan vi sende det direkte

ind i hjernen. Hvis vi er tilstrækkeligt

trænede, kan vi se det på en

“naturlig” måde og måske opdage

flere kvaliteter i det, end hvis vi er

nødt til at omsætte det til billeder på

en computerskærm.

Links:

Præsentation af forsøget:

http://www.visualprosthesis.com/sfn

2004.html

Petra Störigs hjemmeside:

http://www.uni-duesseldorf.de/stoerig/

Download af konverteringsprogram:

http://www.seeingwithsound.com/v

oice.htm

Lydeksempler

Fra den virkelige verden:

http://www.seeingwithsound.com/v

oice.htm

Tegn selv lyde via Java-program:

http://www.seeingwithsound.com/v

oice.htm


Billedrækken viser udviklingen for den

forsøgsperson, der fik lov at tjekke sine

synsindtryk med lydbillederne og brugte

udstyret hele tiden i forsøgsperioden.

Øverste række viser de bileder, som vedkommende

skulle gætte. Anden række

kommentarer og tredje række forsøg på at

tegne det hørte. Læg mærke til at vedkommende

til sidst er i stand til at skelne mellem

to forskellige typer af blomster.


ØKSNEHALLEN

HALMTORVET11 – KØBENHAVNV

D. 15. – 16. MARTS 2008

THE 15th - 16th OF MARCH 2008

Der

ÅBNINGSTIDER/OPENING HOURS

LØRDAG D. 15. MARTS/SATURDAY THE 15th OF MARCH

10.00 - 18.00 MESSEN ER ÅBEN/EXHIBITIONOPEN

19.30 - 02.30 MIDDAG & FEST/DINNER & PARTY

SØNDAG D. 16. MARTS/SUNDAY THE 16th OF MARCH

10.00 - 16.30 MESSEN ER ÅBEN/EXHIBITIONOPEN

er gratis adgang til messen, og man registreres ved indgangen.

For hotel information bedes i tjekke vores website.

Entrance to the exhibition is free and you register at the door.

For hotel information please look at our home-page.

INFORMATION

INFO@DROMMESYN.DK

WWW.DROMMESYN.DK


OPTIKEREN 2 . 2008

22

F a g l i g t s t o f

Optikere overser behov

for jobbriller

Af Bjarne Hansen

Hovedpine, spændinger i nakke og

skuldre er dagligdag for rigtig mange

erhvervsgrupper, der laver krævende

nærarbejde. Undersøgelser i Europa

og USA viser, at over halvdelen af alle

voksne inden for de seneste seks

måneder har haft ondt i nakkemusklerne.

Hele 70% af alle kontoransatte

og andre, der arbejder indendørs i

Europa, lider af stivhed og nakkesmerter.

Problemerne med spændinger i

nakke og skuldre forstærkes, når arbejdet

skal foretages over brysthøjde,

og personerne er kommet op i læsebrillealderen.

Fra besøg på virksomheder

ved vi, at alt for mange brillebrugere

ikke får anbefalet løsninger i form

af specielle briller til arbejdsbrug hos

deres optiker eller øjenlæge. Det gælder

endog for medarbejdere, der arbejder

ved skærmterminaler, hvor der

har været lovgivning i mange år. Af

reglerne fremgår det tydeligt, at den

ansatte skal have udleveret briller eller

kontaktlinser, som er beregnet til det

pågældende arbejde, hvis en synsundersøgelse

viser, at det er nødvendigt,

og hvis den ansattes egne briller eller

kontaktlinser ikke kan bruges.

Inden for andre erhvervsgrupper er

der ikke ligeså tydelige regler om briller

til specialbrug. Men overordnet i

»Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø«,

står der at: Ved loven tilstræbes

at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø,

der til enhver tid er i overensstemmelse

med den tekniske og sociale

udvikling i samfundet, samt

grundlag for at virksomhederne selv

kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål

med vejledning fra arbejdsmarkedets

organisationer og vejledning

og kontrol fra Arbejdstilsynet.

At der ikke er de samme regler som

ved skærmterminalarbejde betyder

ikke, at optikerne ikke skal rådgive

om den optimale løsning til arbejdsbrug.

Så kan den enkelte følge rådet

Med jobglas skal hovedet ikke løftes mere en normalt ved krævende nærarbejde.

eller lade være. Med den megen fokus

på helbred og sygefravær er det måske

kun uvidenhed om sammenhæng mellem

syn og hovedpine, spændinger i

nakke og skuldre, og at der ikke er

analoge regler for alt andet krævende

nærarbejde over brysthøjde.

Optikeren har en central person i

rådgivning og vejledning omkring arbejde

og syn. Det er optikeren, der har

kunden i prøverummet, og det er optikeren,

der skal foretage en grundig afdækning

af synsbehovet for den enkelte

kunde i forbindelse med en

synsundersøgelse. Netop fordi vi i

Dansk ErhvervsOptik har erfaring for,

at specialbriller er et overset område

inden for mange faggrupper, har vi lavet

et pilotforsøg på en virksomhed,

der har stor fokus på kvalitetssikring

og arbejdsmiljø.

Oplæg til undersøgelsen

Dansk ErhvervsOptik har stillet jobbriller

til rådighed for udvalgte medarbejdere

på virksomheden V & S

Destillers i Svendborg. Virksomheden,

der er en del af V & S Danmark, tapper

vin og spiritus på flasker.

Deltagerne i projektet skulle, forinden

de fik udleveret den nye jobbrille,

udfylde et spørgeskema om tilfredshed

med egen brille. Efter at have anvendt

jobbrillen et par måneder, skulle

deltagerne udfylde et tilsvarendes

skema om tilfredshed med jobbrillen.

Målgruppen er personer over 45 år,

der i forvejen har velfungerende flerstyrkeglas

med glidende overgang til

privat brug, og som har synskrævende

nærarbejde over skulderhøjde. V & S

Destillers stiller i forvejen sikkerhedsbriller

til rådighed for mange af de ansatte,

men da disse har samme type

glas som privatbrillen, anvender vi

optikerbegrebet ”privatbrille” om

begge typer.


Navn:

Fødselsdato og år:

Spørgeskema om private flerstyrkebriller (glidende overgang)

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af private flerstyrkebriller i dit arbejde.

For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne, er det vigtigt, at du svarer ærligt på

spørgsmålene. Kun dine egne synspunkter og vurderinger er vigtige.

Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er:

1= Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Lidt utilfreds, 4 = Lidt tilfreds, 5 = Tilfreds, 6 = Meget tilfreds

OPTIKEREN 2 . 2008

F a g l i g t s t o f

23

Arbejdsfunktionerne hos deltagerne

i undersøgelsen er meget forskellige.

Nogle passer en produktlinje, hvor der

er skærme og betjeningsknapper i ca.

1,80 meters højde. Andre beskæftiger

sig med forskellige former for opsyn

og vedligeholdelse af produktlinjer i

alle højder. Fælles for alle er, at de har

synskrævende nærarbejde over skulderhøjde.

Glassene er af typen progressive erhvervsglas

til rådighed for en nærmere

udvalgt gruppe med synskrævende

nærarbejde over

skulderhøjde, som i forvejen har velfungerende

progressive flerstyrkebriller

til privatbrug.

Sikkerhedsrepræsentanten udvalgte

16 personer til at deltage i projektet,

og optikeren blev vist rundt for at se

virksomheden, og udvalgte medarbejdere

fortalte om de synskrævende arbejdsprocesser.

Synsundersøgelsen på virksomheden

Synsprøve og valg af stel samt glas

blev foretaget i en brillebus, der til lejligheden

var opstillet på virksomheden.

De valgte jobglas er af typen

progressive erhvervsglas med en overkorrektion

på afstand og med skarpt

syn ud til ca. 4 meter.

Brillerne blev udleveret på virksomheden.

Resultat af undersøgelsen

Alle 16 deltagere i projektet har evalueret

jobbrillen.

12 personer foretrækker jobbrillen

frem for privatbrillen til arbejdsbrug.

Af disse bruger de 8 personer brillen i

hele arbejdstiden. En vælger privatbrillen,

når hun skal gå over store afstande.

2 vælger privatbrillen i forbindelse

med møder i virksomheden. En

tager brillen af ved syn over længere

Navn:

Fødselsdato og år:

Privat brille

Hvor tilfreds er du med din private brille til

nærarbejde under skulderhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til

nærarbejde i hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til

nærarbejde over hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til

at se ud i lokalet?

Hvor tilfreds er du generelt med din private

brille til arbejdsbrug?

Supplerende spørgsmål

Spørgeskema om arbejds-flerstyrkebriller (glidende overgang)

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af arbejds-flerstyrke briller i dit arbejde.

For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne er det vigtigt, at du svarer ærligt på

spørgsmålene. Kun dine egne synspunkter og vurderinger er vigtige.

Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er:

1= Meget utilfreds, 2= Utilfreds, 3= Lidt utilfreds, 4= Lidt tilfreds, 5= Tilfreds, 6= Meget tilfreds

Arbejdsbrille

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til

nærarbejde under skulderhøjde?

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til

nærarbejde i hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til

nærarbejde over hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til at

se ud i lokalet?

Hvor tilfreds er du generelt med

arbejdsbrillen til arbejdsbrug?

Supplerende spørgsmål

Meget

utilfreds

1

Meget

utilfreds

1

Utilfreds

2

Utilfreds

2

Lidt

utilfreds

3

Lidt

utilfreds

3

Lidt

tilfreds

4

Tilfreds

5

Meget

tilfreds

6

X

X

X

X

Arbejdsbrille Ja Nej

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken tilbage for at se til nærarbejde i hovedhøjde?

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken unormalt meget tilbage for at se til

nærarbejde over hovedhøjde?

Har du haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din nye arbejdsbrille?

Afsluttende spørgsmål

Hvilken brille foretrækker du at benytte, når du arbejder? (Sæt kun ét kryds)

Lidt

tilfreds

4

Tilfreds

5

__ Din private flerstyrkebrille X Din arbejds-flerstyrkebrille __ Ved ikke

Uddyb gerne dit svar:_____________________________________________________________________

X

X

X

X

Meget

tilfreds

6

Privat brille Ja Nej

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken tilbage for at se til nærarbejde i hovedhøjde?

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken unormalt meget tilbage for at se til

nærarbejde over hovedhøjde?

Har du indenfor den sidste måned haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din

private flerstyrkebrille?

Eksempel på udfyldelse af skema, hvor privatbrillen er velfungerende til arbejdet.

Eksempel på udfyldelse af skema hvor jobbrillen er den foretrukne brille til arbejdet.

X

X

X

X

X

X

X

X


OPTIKEREN 2 . 2008

24

F a g l i g t s t o f

Navn:

Fødselsdato og år:

Spørgeskema om private flerstyrkebriller (glidende overgang)

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af private flerstyrkebriller i dit arbejde.

For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne, er det vigtigt, at du svarer ærligt på

spørgsmålene. Kun dine egne synspunkter og vurderinger er vigtige.

Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er:

1= Meget utilfreds, 2= Utilfreds, 3= Lidt utilfreds, 4= Lidt tilfreds, 5= Tilfreds, 6= Meget tilfreds

afstande, men giver udtryk for slør,

der tyder på, at brillen er overkorrigeret

i plus.

Af disse 12 personer har 5 oplyst at

lide af nakkesmerter. Af de 5 er smerterne

forsvundet hos 4 efter brug af

jobbrillen. En har dog været på ferie i

perioden og angiver, at det kan være

årsag til, at smerterne er væk. En forbedring

hos 3 ud af 5 er en markant

forbedring, selv om det lille antal rummer

muligheden for en statistisk

tilfældighed.

4 personer har ikke anvendt jobbrillen.

3 personer arbejder steder på produktionslinjen,

hvor der ikke er arbejde

over skulderhøjde, og de har

brug for at se skarpt ud til ca. 5 meter.

En kører ”Gaffel Stabler” i en stor del

af arbejdstiden.

Efterrationaliseret falder alle uden

for målgruppen. Der var heller ingen

af disse fire, der havde klaget over

nakkesmerter.

Privat brille

Hvor tilfreds er du med din private brille til

nærarbejde under skulderhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til

nærarbejde i hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til

nærarbejde over hovedhøjde?

Hvor tilfreds er du med din private brille til

at se ud i lokalet?

Hvor tilfreds er du generelt med din private

brille til arbejdsbrug?

Supplerende spørgsmål

Meget

utilfreds

1

Utilfreds

2

Lidt

utilfreds

3

Lidt

tilfreds

4

Tilfreds

5

X

X

X

X

Meget

tilfreds

6

Privat brille Ja Nej

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken tilbage for at se til nærarbejde i hovedhøjde?

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken unormalt meget tilbage for at se til

nærarbejde over hovedhøjde?

Har du indenfor den sidste måned haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din

private flerstyrkebrille?

”lidt utilfreds” eller dårligere, og 5

havde angivet at have haft ondt i nakken.

På baggrund af resultatet kan det

konkluderes, at når deltagerne har udfyldt

spørgeskemaet om privatbrillen i

alle felterne mindst ”lidt tilfreds” eller

bedre er privatbrillen den foretrukne

på arbejdspladsen. Hvis derimod

mindst 2 af felterne er udfyldt ”lidt

X

X

X

X

utilfreds” eller dårligere vil jobbrillen

være den foretrukne brille til arbejdet.

Det betyder, at en grundig

anamnese i prøverummet giver et

godt grundlag for at vurdere behovet

for en arbejdsbrille. Det bør derfor

være en fast rutine i forbindelse med

en synsundersøgelse, at optikeren

spørger grundigt ind til tilfredshed

med brillen til jobbet.


Konklusion

Ved evaluering af jobbrillen blev det

konstateret, at de 4 personer, der ikke

brugte jobbrillen, stod et sted på produktlinjen,

hvor der ikke er synskrævende

arbejde over skulderhøjde.

Alle disse havde vurderet privatbrillen

til at være ”lidt tilfreds” eller bedre på

alle punkter, og ingen havde haft ondt

i nakken af at udføre arbejde med privatbrillen.

De 12 personer, der har arbejde over

skulderhøjde, vælger at bruge arbejdsbrillen

til det primære arbejde. 8 vælger

at gå med arbejdsbrillen i hele arbejdstiden,

selv om udsynet er

begrænset til ca. 4 meter. Alle de 12

havde på spørgeskemaet om privatbrillen

udfyldt mindst 2 af felterne


Hvordan ser du på dit job?

Hoyalux iD Workstyle

Har du spurgt dine kunder: Hvordan ser du på dit

arbejde – 8 timer eller mere hver dag?

iD Freeform Design

Teknologi TM til arbejdsbrug

Det er vigtigt, at dine kunder får noget velfungerende

og skræddersyet – ikke mindst til arbejdsbrug.

Det er jo ikke prisen, det kommer an på, når

dine kunder vælger brilleglas.

Nu kan du få glas til arbejdsbrug, fremstillet i

Hoyas raffinerede iD FreeForm Design Teknologi

TM , som giver dig et skarpt syn i alle retninger.

Vælg iD WorkStyle for at få et egentligt afstandssyn

og et skarpere synsfelt i bredden – i

sammenligning med det gamle Hoyalux Tact.

iD WorkStyle. Ergonomisk. Komfortabel. Optimal.

Japansk teknologi for øjnene


OPTIKEREN 2 . 2008

26

F a g l i g t s t o f

IER Matrix-studie

- en guide til kombinationen af silikone- hydrogellinser

og linsevæsker, der fungerer i det virkelige liv

Af Anita Robertson, Professional Services

Manager, Norden, CIBA Vision

Oversat af Aïda Sprog, CIBA Vision

IER, Institute for Eye Research

i Sydney, Australien publicerede

i begyndelsen af september

den seneste undersøgelse af forskellige

kombinationer af kontaktlinsevæsker

og silikonehydrogellinser.

Forskerne fulgte

deltagerne i tre måneder og undersøgte

36 kombinationer af

silikonehydrogellinser/linsevæsker

med henblik på at finde

ud af, hvor stor en grad af staining,

der opstod i forbindelse

med de forskellige kombinationer,

og hvor alvorlig tilstanden

var. Dermed kom brugerne af

silikonehydrogellinser nærmere

det perfekte valg.

Silikonehydrogellinser tegner sig for

en stadig stigende markedsandel takket

være deres høje iltgennemtrængelighed.

Fordelene ved høje Dk/t-værdier

tiltaler både de kontaktlinsetilpassere,

der anbefaler døgnbrug, og

dem, der i højere grad tilpasser linser

til dagbrug. At stadig flere vælger

dagbrug afspejles i den seneste tids

forskning, der viser, at silikonehydrogellinser

ikke nedsætter risikoen for

mikrobiel keratitis forårsaget af brugen

af linser døgnet rundt.

Dele af undersøgelsen – 16 ud af 36

mulige kombinationer – blev publiceret

i septemberudgaven af Contact

Lens Spectrum. Fire forskellige linsetyper

blev lagt under mikroskopet:

Acuvue Advance og Acuvue Oasys fra

Johnson & Johnson, Air OPTIX

(O2Optix) fra CibaVision og Pure-

Vision fra Bausch & Lomb. De blev

kombineret med fire forskellige linsevæsker:

AOsept Plus, brintoverilte

(Clear Care) og Solocare Aqua, polyhexametylene

biguanide (PHMB),

(AQuify MPS) fra CIBA Vision, OPTI-

FREE Express, polyquaternium-1, og

OPTI-FREE RepleniSH, myristamidopropyl

dimethylamine (Aldox) fra

Alcon.

Linsevæsker og silikonehydrogellinser

I forbindelse med udviklingen af linseplejesystemer

lægges der vægt på at

opnå en balance mellem bekvemmelighed

(at produkterne er nemme at

bruge), brugerkomfort, mikrobiel effektivitet

og uønskede virkninger af

ingredienserne i linsevæsken på linser

og øjne. I den senere tid er denne balance

tippet over mod bekvemmelighed

og komfort snarere end sikkerhed

og effektivitet. Det har ført til alvorlige

mangler i den antimikrobielle effektivitet.

Metoder og materiale

640 erfarne og nye kontaktlinsebrugere

blev inddelt i 16 grupper med ca.

40 personer i hver gruppe. Alle personerne

anvendte de fire linsetyper binokulært

og testede dem med de fire forskellige

linsevæsker. Linserne blev

Figure 1.

Diffuse staining spread over

most of the cornea. If severe,

there can be linear areas of

coalescent punctate staining.

Figure 2.

Peripheral staining, usually a continuous

paralimbal/limbal annulus.

We considered staining peripheral

when the average extent of staining

in the peripheral corneal zones was

more than 0.5 of a unit higher than

the central zone.


OPTIKEREN 2 . 2008

F a g l i g t s t o f

27

anvendt som daglinser, og linsebrugerne

blev kontrolleret fire gange i

løbet af de tre måneder: Ved den første

undersøgelse, efter to uger, efter en

måned og efter tre måneder.

“Væskeinduceret corneal staining

(eller såkaldt SICS) i forbindelse med

brug af silikonehydrogellinser varierer

alt efter de forskellige linsevæsker og

følger ikke samme regler som ved

brug af konventionelle hydrogellinser,”

siger Nicole Carnt, forsker og primus

motor i undersøgelsen på det australske

Institute for Eye Research i

Sydney.

Andrasko Staining Grid versus

IER Matrix-studie

Resultaterne viser manglerne i det ofte

publicerede Andrasko Staining Grid,

hvor corneal staining undersøges, efter

at kontaktlinserne har ligget i linsevæske

natten over og derefter været

anvendt i kun 2 timer.

”Der er publiceret en lang række artikler,

der omhandler korttidstest af

kontaktlinser og linsevæsker i forskellige

kombinationer. De er baseret på

mængden af staining efter 2 timers

bæretid og efterfølgende beregning af

langtidsvirkningerne. Problemet er, at

disse korttidstest ikke afspejler forholdene

efter længere tids brug af linserne.

I forbindelse med IER Matrixundersøgelsen

blev der stillet to

spørgsmål: Hvordan kan kontaktlinsetilpassere

skelne mellem staining forårsaget

af linsevæsker og andre former

for staining, der forekommer i

forbindelse med brug af linser, og

hvordan kan IER Matrixen hjælpe linsetilpasserne

med at finde frem til den

bedste kombination af linsevæsker og

linser,” fortsætter Nicole.

IER-undersøgelsen definerer og

grupperer væskeinduceret staining

med henblik på at undgå forveksling

med andre former for staining.

Klassificeringen er offentliggjort i artiklen

i Contact Lens Spectrum og på

IER’s hjemmeside: www.ier.org.au.

“Der findes to helt klare væskerelaterede

former for staining: Diffus punktstaining

og perifer ringformet staining.

Disse to former er nemme at adskille

fra corneal staining forårsaget af andre

ting,” udtaler hun.

Undersøgelsen viser, at hver enkelt

af de forskellige kombinationer af linsevæske

og silikonehydrogellinser resulterer

i en unik situation i øjet. En

del linsevæsker forårsager staining

hos næsten alle linsebrugere, hvor andre

kun resulterer i en meget ringe

grad af staining. Brintoverilte giver

næsten ingen staining. “SICS (Solution

Induced Corneal Staining) forekommer

stort set ikke, når der anvendes

brintoverilte til desinfektion af silikonehydrogellinser,”

siger Nicole Carnt.

Undersøgelsen er finansieret af

Institute for Eye Research og CIBA

Vision.

“Artiklen i Contact Lens Spectrum

præsenterer de første 16 ud af 36 mulige

kombinationer af væsker og linser,

og de kommende rapporter vil indeholde

nærmere oplysninger om

væske-/linsekombinationer, fysiologisk

respons, komfort og negative reaktioner,”

siger dr. Vicki Evans, chef

for kliniske undersøgelser på Institute

for Eye Research. Vi er spændte på at

se resultaterne af hele undersøgelsen.

Figure 3.

Dehydration staining, located

mainly inferiorly and contributed

to by partial blinking

and lagophthalmos. It may also

occur in the superior cornea adjacent

to the upper lid margin

due to an unstable tear meniscus.

It generally presents in

bands and is located in the midperipheral

cornea.

Figure 4.

Limbal transition pooling. Circumferentially

arranged radial spokes

of fluorescein pooling at the anterior

edge of the limbal transition

zone occurs in some patients.


OPTIKEREN 2 . 2008

28

F a g l i g t s t o f

The IER MATRIX STUDY: CORNEAL STAINING

Solution - Induced Corneal Staining per month with the combination*

Lens / Solution CLEAR CARE ® AQUIFY ® MPS

OPTI-FREE OPTI-FREE

Express ® RepleniSH ®

H2O2

PHMB

POLYQUAD ® POLYQUAD ®

and ALDOX ® and ALDOX ®

ACUVUE ®

ADVANCE TM 0.0% 0.9% 0.0% 0.0% (2W)

ACUVUE ®

OASYS TM 0.9% (2W) 2.5% (2W) 6.2% 7.1% (2W)

O2OPTIX TM 0.5% 3.2% 5.9% 6.7%

PUREVISION ® 0.9% 23.2% 11.3% 14.2%**

* Percentage of patients per month showing lens care related staining in then first 3 months of lens wear

2W = 2 weekly replacement.

** In the published IER Matrix paper on Solution Induced Corneal Staring with Silicone Hydrogel lenses, the rate of SICS

for the PureVision ® (Bausch & Lomb, Rochester, USA), OPT-FREE ® ReplenishR (Alcon Laboratories Inc., Fort Worth,

USA) combination was reported as 20.9% however it should be noted that »all people wearing this combination had

not completed the full three months«, was inadvertently omitted from the paper by the authors. Since submission for

publication in Contact Lens Spectrum (September 2007 edition), all remaning wearers have now completed the full

three months wear of the combination and the rate of SICS was 14.2%.

Table 1. IER Matrix Study data (percent of patients per month).

Number of patients

per combination

< 10%

10-20%

> 20%

Undersøgelsen er en stor investering,

og den giver værdifulde oplysninger

til linsetilpasserne, så de kan vælge

den rigtige kombination af linsevæske

og linsemateriale.

CEO professor Brien Holden har udtalt,

at “corneal staining er det bedste

værktøj til vurdering af corneaepitelets

status. Det er IER’s ansvar at informere

linsetilpasserne om, hvor vigtige

vores forskningsobservationer er.

Vi ved, at linsebrugere med SICS løber

en større risiko for, at linserne føles

ubekvemme og giver infiltrat, men det

bekymrer os også, at der er nogen, der

kobler SICS sammen med mikrobiel

keratitis. Det er meget uheldigt,” tilføjer

han.

På baggrund af en række tidligere

undersøgelser foretaget i Australien og

Indien er IER af den formening, at der

ikke findes noget bevis for, at der er

Andrasko Staining Grid

IER Matrix Study

30 40

Duration 2 hours 3 months

Method Lenses and cases Daily wear

soaked before wear

Assessment 1x 3x

Scale and colouring Average % cornea % of patients per month

of grid

Of overalll rate:

< 10%

10-20%

> 20%

Table 2. Differences between Andrasko Staining Grid and IER Matrix Study.

nogen sammenhæng mellem brugen

af silikonehydrogellinser døgnet rundt

og ikke-væskerelateret corneal stai-

ning hos de 10 personer, der fik mikrobiel

keratitis, kommenterer professor

Deborah Sweeney. Sweeney er dog

enig med professor Mark Willcox i, at

“mikrobiel keratitis skyldes, at store

mængder patogene bakterier når frem

til en allerede beskadiget cornea, ofte

med defekt epitel.” Der ikke noget bevis

for, at SICS giver epitelskader, men

muligheden skal undersøges.

Professor Holden sammenfattede

nogle af de nye dilemmaer inden for

plejeprodukter som følger:

“Linsevæsker har et hårdt job. På

den ene side ønsker markedet, at de

skal være nemme at bruge, men på

den anden side kommer mikrobiel effektivitet

og sikkerhed i første række.

De problemer, vi har oplevet i den senere

tid, viser, at det er dumt ikke at

holde fast ved disse principper.

Undersøgelsen her viser dog, at der er

yderligere en dimension – øjets respons

på linse-/væskekombinationer.”

Holden fortsætter: “Det måske allervigtigste

resultat af IER’s undersøgelse

er konklusionen i artiklen i Contact

Lens Spectrum: IER’s undersøgelse er

en stor hjælp i valget af den rigtige

kombination af linser/væske med

henblik på minimering af staining,

men brugen af brintoveriltesystemer

ser ud til at være den eneste måde helt

at undgå corneal staining ved brug af

silikonehydrogellinser på.

Kommentar: I undersøgelsen, der

blev publiceret i CL Spectrum, var det

ikke alle, der blev testet, som havde

afsluttet den tre måneder lange bæretid.

Det medførte et for højt tal for

kombinationen OPTIFREE RepleniSH

og silikonehydrogellinser. Tallet for

SICS for denne kombination skal være

14,2 % og ikke 20,9 %. ■

Lens /

CLEAR ® CARE ® AQuify ® MPS

OPTI-FREE OPTI-FREE

Solution Express ® RepleniSH ®

IER Andrasko IER Andrasko IER Andrasko IER Andrasko

ACUVUE ®

ADVANCE TM 0.0% 1.0% 0.9% 2.0% 0.0% 1.0% 0.0% 1.0%

ACUVUE ®

ADVANCE TM 0.9% 1.0% 2.5% 3.0% 6.2% 3.0% 7.1% 5.0%

ACUVUE ® 0.9% 1.0% 3.2% 3.0% 5.9% 2.0% 6.7% 5.0%

ACUVUE ® 0.9% 1.0% 23.2% 21.0% 11.3% 4.0% 14.2% ® 7.0%

®

In the published IER Matrix paper on Solution Induced Corneal Staring with Silicone Hydrogel lenses,

the rate of SICS for the PureVision ® (Bausch & Loomb, Rochester, USA), OPTI-FREE ® Replenish ®

(Alcon Laboratories Inc., Forth Worth, USA) combination was reported as 20.9% however it should be

noted that »all people wearing this combination had not completed the full three months«, was inadvertently

omitted from the paper by the authors. Since submission for publication in Contact Lens

Spectrum (September 2007 edition), all remaining wearers have now completed the full three months

wear of the combination and the rate of SICS was 14.2%.

Table 3. Comparison of »findings« with Andrasko Staining Grid.


Nysgerrig? Besøg os på Drømmesyn 15.-16. Marts, stand nr. 16


OPTIKEREN 2 . 2008

30

F a g l i g t s t o f

UV-eksponering af øjnene er

morgenen og sidst på efterm

fra forår til efterår

Af Cristina Schnider, OD, Director, Medical Affairs,

Johnson & Johnson Vision Care Inc.

Oversat af Viktoria Franzén, Product Manager Nordic,

Johnson & Johnson Vision Care

Resultaterne af ny forskning gennemført

i Japan viser, at om foråret, sommeren

og efteråret er den ultraviolette

(UV) eksponering, øjet udsættes for

tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen

cirka dobbelt så stor som i

perioden fra midt på formiddagen til

først på eftermiddagen, som man ellers

hyppigst anser for at være perioden

med størst soleksponering.

Ved hjælp af en specialdesignet model

til måling og registrering af mængden

af UV-B-stråler, der kommer ind i

øjet fra solopgang til solnedgang, konkluderede

forskere på Kanazawa

Medical University, at øjnene er mere

udsatte for UV-eksponering på tidspunkter,

hvor mange måske ikke træffer

korrekte foranstaltninger for at beskytte

øjnene. Resultaterne af undersøgelsen

blev for nylig præsenteret

på den japanske øjenlægeforenings

111. årsmøde i Osaka.

”Mens man længe har ment, at risikoen

for UV-eksponering af øjnene er

størst i timerne midt på dagen fra kl.

10.00 til 14.00, viser denne undersøgelse,

at i perioden fra forår til efterår,

hvor dagene bliver længere, er eksponeringen

faktisk størst først og sidst

på dagen,” siger chefforsker, professor

og bestyrelsesformand Hiroshi Sasaki,

Department of Ophthalmology, Division

of Sensory Organ Medicine, Kanazawa

Medical University.

”Undersøgelsen viser endvidere,

at der er behov for UV-beskyttelse af

øjnene hele dagen,” tilføjer Cristina

Schnider, O.D., Director, Medical

Affairs, Johnson & Johnson Vision

Care, Inc.

”På lang sigt kan solen forårsage

uoprettelig skade på alle øjets strukturer

og omgivende væv, som er ubeskyttet

eller utilstrækkeligt beskyttet.

Den mest komplette foranstaltning til

UV-beskyttelse kan opnås med en

kombination af UV-absorberende solbriller,

en bredskygget hat og UV-blokerende

kontaktlinser.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført på

Kanazawa Medical University, der er

det eneste private medicinske universitet

på Japanhav-siden, i september

og november 2006. Efter at have indlejret

en lille UV-sensor i øjensegmentet

på en specialdesignet model blev

mængden af UV-B-stråler, der kom ind

i øjet, målt fra solopgang til solnedgang.

Modellens synslinje blev sat 15

grader under horisontlinjen, hvilket er

den normale synslinje, når et menneske

går, og ansigtet fulgte solens bane

fra øst til vest og blev placeret nederst

på forsiden af solen hele tiden.

Resultaterne blev registreret, koblet

med forskellige betingelser såsom solhøjden

(solens stilling i forhold til horisonten)

og retningen af modellens

synslinje (vinkel) eller ansigts- eller

hovedform, relativt set.

Den 21. september, omkring tidspunktet

for efterårsjævndøgn (et af de

to tidspunkter om året, hvor solen

krydser ækvator, og dag og nat har

næsten samme længde), blev de to

højeste punkter i UV-eksponeringstesten

af øjet registreret omkring kl. 9.00

og fra 14.00 til 15.00. I de fire timer fra


størst om

iddagen

kl. 10.00 til kl. 14.00 blev der kun registreret

halvt så stor en eksponering

som de højeste punkter for UV-eksponering

af øjet registreret om morgenen

og om aftenen.

Da solvinklen aftog (nærmede sig

vinter), flyttede højdepunktet for UVeksponering

af øjnene tilbage til omkring

middag. Den 21. november forekom

et af de højeste eksponeringspunkter

omkring middag ved samme

forhold som den foregående test.

UV-beskyttelse er lige så vigtig om

vinteren, advarer dr. Schnider. UVstrålingen

er generelt lavere i vintermånederne,

men til gengæld kan sneens

refleksion fordoble en persons

samlede eksponering.

UV-beskyttelse – hvorfor solbriller

alene ikke er nok

Ultraviolette stråler når ikke kun

øjnene fra himlen, men også når de reflekteres

fra overflader som vand,

sand og vejbelægning. Mens de fleste

solbriller kan medvirke til at blokere

for UV-stråler gennem linserne, forhindrer

de fleste steldesigns ikke de ufiltrerede

stråler i at nå øjnene fra siderne,

overkanten og/eller underkanten

af brillerne. ”Derfor blokerer nogle

solbriller kun 50 procent af alle UVstråler,

før de når øjnene,” forklarer dr.

Schnider. På samme måde giver hatte

med skygger ikke nogen beskyttelse

mod UV-stråler, der reflekteres fra

overflader som vejbelægning, sand eller

vand.

Ekstra beskyttelse for

kontaktlinsebrugere

UV-blokerende kontaktlinser giver en

beskyttelse mod de direkte og reflekterede

stråler, der passerer gennem

hornhinden og ind i øjet, og ikke blokeres

af solbriller eller hatte. ”Det giver

kontaktlinsebrugere en vigtig ekstra

beskyttelse,” siger dr. Schnider.

Men ikke alle kontaktlinser giver

UV-beskyttelse og af dem, der gør, er

det ikke alle, der har det samme absorptionsniveau.

Blandt kontaktlinsemærkerne

er det kun ACUVUE ® AD-

VANCETM, ACUVUE ® ADVANCETM

for ASTIGMATISM og ACUVUE ®

OASYSTM, der har den amerikanske

optikerforenings udvalg for øjenstandarders

godkendelsessegl for UV-absorberende

kontaktlinser. Linserne er

de eneste, der giver det højest tilgængelige

beskyttelsesniveau for UV-blokering,

idet de blokerer mere end 90

procent af de UVA-stråler og 99 procent

af de UVB-stråler, der når linsen. I

gennemsnit blokerer kontaktlinser

uden UV-blokering cirka 10 % af UV-

A-strålerne og 30 % af UV-B-strålerne.

Selvom UV-blokerende kontaktlinser

giver en vigtig ekstra beskyttelse

for brugerne, må de ikke ses som en

enkeltstående løsning. ”Kontaktlinser

skal altid bruges i kombination med

UV-blokerende solbriller af høj kvalitet

og en bredskygget hat,” siger dr.

Schnider.

Undersøgelsen blev sponseret af

Johnson & Johnson K.K. Vision Care

Company (Tokyo).


OPTIKEREN 2 . 2008

32

F a g l i g t s t o f

Læring i organisationen

- hvem har ansvaret

Af Jan Blume

HR & Personaleudviklingschef,

Scanjob

Vi skal ikke ”bare” på kursus

Kursus og uddannelse skal ikke betragtes

som et frynsegode – virksomheden

skal have noget for pengene.

Virksomheden strategier skal passe til

den eller de investeringer, som virksomheden

har analyseret sig frem til

skal være vejen frem for hele organisationen.

Uddannelsens og kursus formål

Det er her vigtigt, at det lærte matcher

virksomhedens mål. Uddannelse skal

ikke være for den enkeltes skyld, men

for hele organisationen. Hele læringsprocessen

skal blive en del af kulturen.

Det skal give mening for den enkelte i

samarbejde med andre i virksomheden.

Først når et kursus eller uddannelses

er afsluttet, begynder læringen

for alvor. Det gælder både for eksterne

og interne kurser og uddannelser i

virksomheden.

Vi skal ikke, bare på kursus. Det, leder

og medarbejdere lærer, skal omsættes

til bundlineeffekt. Ledelsen skal

stille krav til, hvad organisationen skal

bruge, og hvad den enkelte kursist

skal have med hjem. Ellers bliver et

kursus alt for dyrt - og hvad være er,

det giver ingen nytteværdi i virksomheden,

og organisationen taber ressourcer.

Paratviden og læring

Kun den mindst vigtige del af vores

læring drejer sig om paratviden.

Læring er en uendelig og stadigt gentagende

proces, der består i indbygning

af nye erfaringer i de allerede

eksisterende erfaringer (tilegnelser),

såvel som ombygning af hele eller dele

af den samlede erfaringsstruktur, alt

efter hvilke nye situationer den pågældende

indgår i og skal forholde sig aktivt

til. Derfor må personlig udvikling

og læring forstås som nøje forbundne.

Kvaliteten i effekten

For at sikre effekten, er det vigtig at

tage fat i processen før og efter kursus

og uddannelse. Hvordan bliver læring

forankret hos den enkelte i dagligdagen

og i organisation efter endt kursus,

uddannelse eller personlig udvikling?

Denne proces er det centrale i

fremtidens læring – vi kalder det meningsfyldt

læring i virksomheden.

Hvem har ansvaret

Virksomheder og organisationer har i

de sidst rigtige mange år investeret

mange ressourcer i HR, og nu vil vi

gerne se resultater. HR`s krydstogt

cruise er nu forbi, det er tid til resultater.

I en tid, hvor der er lavet talrige

rapporter baseret på videnskabelige

metoder og skriverier om best practice

må virksomheden og hele organisationen

tage ansvaret for, at der er et udbytte

af den erhvervede viden, der

modsvarer den investerede tid og økonomi,

så resultatet kan ses på bundlinjen.


Fakta om Scanjob

Scanjob tilbyder sine ydelser gennem personlig konsulentvirke, workshop,

foredrag, kurser, kursus- og læringsplanlægning, hvor kunderne tilbydes

spændende og gode oplevelser for en optimal brug af bevidste muligheder

inden for HR området.

Scanjob er en HR virksomhed med et landsdækkende netværk af HR

konsulenter, med flere års erfaring med formidling og læring samt indlæring

af personlige styrker og egenskaber, som skal passe til et nyt job,

efteruddannelse – netværksrelationer, der skaber nye åbninger og muligheder

for personlig vækst og organisationsudvikling.

Scanjob har fokus på dialog gennem værdsættende samtale, lyst, glæde,

mod, værdier og nærvær i lærings relationer mellem mennesker.

www.scanjob.dk


1. Smører øjnene om morgenen 2. Genfugter hele dagen

3. Holder øjnene friske til sidst på dagen Følelsen af nye linser hele dagen 1

Friske øjne 14.000 gange om dagen 2

I november 2007 lancerede vi verdens første linse med tredobbelt

virkende fugteffekt. Denne fugteffekt aktiveres 14.000 gange om

dagen, hver gang man blinker, hvilket bidrager til, at dine kunder oplever en

enestående komfort hele dagen. DAILIES ® AquaComfort Plus - frisk og

komfortabel ved hvert blink.

DAILIES ® AquaComfort Plus lanceres som et supplement til de

nuværende Focus DAILIES ® , som et førsteklassesprodukt til dine mest

krævende kunder. Kontakt din lokale CIBA Vision-repræsentant, hvis du

ønsker fl ere oplysninger.

VERDENS-

NYHED!

Nye DAILIES ® AquaComfort Plus

Blink så forstår du

1. Ciba Vision. Data på fi l 2007. 2. Ciba Vision. Data på fi l 2007.


OPTIKEREN 2 . 2008

34

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN i Norge bliver

videnskabeligt tidsskrift

Det norske fagblad er godkendt som videnskabeligt tidsskrift og dermed har nordiske optikere

mulighed for at skrive artikler på modersmålet og opnå international anerkendelse.

Af Bjarne Hansen

Fra i år kan det norske Optikeren

trykke videnskabelige artikler, der er

bedømt af anerkendte kolleger (refereed)

og dermed give dokumentation

for forfatterens kompetence.

Nordiske optikere, der beskæftiger

sig med forskning, eller som af andre

årsager ønsker at samle akademiske

point for at dokumentere sin kompetence,

har længe savnet et tidsskrift til

at trykke artikler på modersmålet.

Indtil nu har britiske og amerikanske

tidsskrifter været det eneste alternativ.

Navnet på det nye tidsskrift bliver

”Synsvitenskab”, og det bliver placeret

som et indlæg, midt i det norske

Optikeren. Indlægget bliver lige til at

tage ud, så læseren kan gemme dem

særskilt. Synsvitenskap vil optage artikler,

der omhandler grunlæggende

synsvidenskab samt klinisk arbejde

inden for optometri. Både optikere

og andre er velkomne til at

indsende artikler.

Ekstern vurdering

For at videnskabelige artikler

kan få point stilles der strenge

formkrav. Der er derfor udarbejdet

rutiner som lever op

til de internationale kriterier

for at trykke videnskabelige

artikler. En objektiv, uafhængig

og kritisk vurdering

af kollega er væsentlig.

Optikeren har i hovedtræk

valgt at følge sammme retningslinjer

som det britiske

optometriske tidsskrift

Ophthalmic and

Physiological Optics

(OPO). De kan læses på

Optikerens hjemmeside,

http://optikeren.pdc.no. Her kan

også bladets målsætning læses.

Synsvitenskap

Synsvitenskap under lupen

Skandinavisk tidsskrift for optometri og synsforskning

Scandinavian journal of optometry and visual science

■ Her presenteres forskningsarbeider som

tilfredsstiller kriteriene for trykking av vitenskapelige

artikler, utarbeidet av International

Committee of Medical Journals Editors

(ICMJE). ”Uniform requirements for manuscripts

submitted to biomedical journals:

writing and editing for biomedical publication”

kan leses på http://www.icmje.org/.

Utdrag av kriteriene kan leses på norsk på

www.optikerne.no/optikeren. En objektiv,

uavhengig og kritisk vurdering foretatt av en

fagfelle, er vesentlig for de vitenskapelige

arbeidene som presenteres.

■ Research papers presented in this part

of our journal fulfill the criteria for the

printing of scientific articles made by the

International Committee of Medical Journals

Editors (ICMJE). ”Uniform requirements

for manuscripts submitted to biomedical

journals: writing and editing for biomedical

publication” can be read at http://

www.icmje.org/. Unbiased, independent,

critical assessment through peer review is

an important part of the scientific papers

which are presented.

Anneli Demberg

Egen redaktion

Synsvidenskab har egen redaktion,

hvor Anneli Demberg er videnskabelig

redaktør. I den videnskabelige redaktionskomité

sidder forskere med doktorgrad

fra hvert af de nordiske landene.

Når artiklerne kommer ind, vil

der blive taget kontakt til fagpersoner

inden for de fagområder artiklerne

handler om.

Skandinavisk sprog

I Optikerens Synsvidenskab kan der

trykkes artikler norsk, svensk, dansk

eller på engelsk.

Indsend artikler

Videnskabelig redaktør Anneli Demberg,

som er igang med at få sin egen

doktorgrad ved Glasgow Caledonian

University, er spændt på, hvordan det

nye tilbud bliver modtaget i Norden.

”Jeg håber at mange kan se fordelen

af dette og sender artikler til os,” siger

Anneli Demberg og opfordrer til, at de

kontakter hende, hvis der er spørgsmål.

Anneli Demberg kan kontaktes på

mailadresse:

a.demberg@btinternet.com. Artikler

kan også sendes til samme adresse eller

til inger@lewi.no mærket ”referee”.

Spørsmål kan også rettes til: Inger

Lewandowski, Ansvarlig redaktør

Optikeren.

Mailadresse: inger@lewi.no


LACREON -teknologi for

fugtighed, der varer ved

Ændringer i linsens egenskaber pga.

anvendelse bidrager væsentligt til

ubehag sidst på dagen.

LACREON -teknologien er indlejret

i etafilcon A-materialet, der er en

fugtighedsbevarende ingrediens,

som bliver i linsestrukturen 1 .

bevaret internt

(ug/linse)

% Kumulativt

fugtmiddel

100

80

60

40

20

0

0 2 4 6 8 10

Tid (timer)

Intet tab af

fugtbevarende

middel under

anvendelse

12 14 16 18 20

Det fugtbevarende middel simulerer

mucinlagets naturlige fugtighedsgivende

fordele. Det opbruges ikke ved

anvendelse og hjælper med at bevare

tårefilmsstabiliteten og de hydrofile

egenskaber ved linsen, så komforten

sidst på dagen forbedres markant.

Komfort, der varer fra morgen til sen aften

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1•DAY ACUVUE ® MOIST and 1•DAY ACUVUE ® Contact Lenses. ARVO. 2006.

ACUVUE ® , 1•DAY ACUVUE ® MOIST og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2008


OPTIKEREN 2 . 2008

36

F a g l i g t s t o f

HELBREDSSIKRING

- Sygdomsbehandling uden ventetid

Af Jan Borup, forsikringsmægler

Alle taler om behandlingsgaranti i det

danske hospitalsvæsen, men sandheden

er, at der stadig er ventetid, specielt

på forundersøgelse, en ventetid

som en selvstændig optiker eller medarbejdere

ikke kan fungere med, hvis

forretningen skal køre gnidningsløst.

Ventetid giver fravær i forretningen

og medarbejderne får nedsat livskvalitet

med smerter og usikkerhed i sygeperioden.

Derfor er Helbredssikring

en fordel for både forretning og medarbejdere.

En dagligdags historie om en

skadesituation for en optiker

Optiker Ole Steen, Profil Optik

Roskilde etablerede 26. september

2006 helbredssikring for ejere og medarbejdere.

Fire måneder efter etablering af forsikringen,

fik Ole Steen knæproblemer

efter badmintonspil, med smerter,

hævet knæ ved belastning og problemer

med at ligge på knæ i forbindelse

med arbejdet.

Da knæproblemerne ikke forsvandt

i løbet af en måned, kontaktede Ole

Steen, Jan Borup i dahlberg assurance

brokers, der fortalte om proceduren i

forbindelse med en skadesituation.

Første skridt var, at kontakte egen

læge, der i denne situation mente, at

der skulle kigges nærmere på knæet,

hvorefter If Skadeforsikrings

Behandlingsrådgivning blev kontaktet

og fik forelagt sagen.

Behandlingsrådgiveren og Ole Steen

planlagde behandlingsforløbet, og der

henvistes til læge, der skulle forestå

den videre undersøgelse/behandling.

Den anviste læge var ikke kendt af Ole

Steen, og han forespurgte om det var

muligt, at få foretaget undersøgelse/

behandling af en anden læge, og det

blev arrangeret, at undersøgelsen blev

flyttet til Parkens Privatklinik ved dr.

Uffe Jørgensen.

Ventetiden på den første konsultation

var tre uger, men herefter gik det

hurtigt. Fredag den 29. juni blev Ole

Steen undersøgt. Efter undersøgelsen

blev If Skadeforsikring informeret om

resultatet af undersøgelsen og fik besked

fra dr. Uffe Jørgensen om hvilken

behandling, der var nødvendig.

Herefter skulle If Skadeforsikring tage

stilling til behandlingsforslaget.

Mandag den 2. juli modtog If Skadeforsikring

en fax fra dr. Uffe Jørgensen

med behandlings-/operationsforslag

og beder om accept af denne.

Ole Steen blev kontaktet af If Skadeforsikring

tirsdag den 3. juli kl. 10.00,

med accept af behandlings-/operationsforslaget

og kl. 11.00 blev Ole Steen

opereret. Ved operationen blev der

fjernet gammelt bruskvæv og noget af

menisken.

Den 4. juli kunne Ole Steen støtte på

benene uden krykker og var tilbage på

arbejdet i fuldt omfang efter tre uger.

Ole Steen kunne spille badminton

igen midt i august uden smerter.

Ole Steen

Danmarks Optikerforenings samarbejde

med dahlberg assurance brokers

og If Skadeforsikring har fungeret i

næsten to år med mange tilfredse

medlemmer, derfor er det en god idé

at indtræde i foreningens forsikringsgruppeordninger.

Yderligere oplysninger hos forsikringsmægler

Jan Borup, telefon

33 7044 90, mail: jb@dahlberg.dk ■

dahlberg assurance brokers er Danmmarks Optikerforenings trediestørste rådgiver i forsikringsspørgsmål

og Danmarks tredjestørste forsikringsmæglerselskab med 106 ansatte og

kontorer i Århus, Esbjerg, Odense og København.


Modeverdens antikke skævhed, rå elegance og stilbevidste træk

lanceres i en ny fuld RX kollektion fra BARITO. Med udspring i

vores mantra "Defining Personality" har vi skabt en kollektion af

optiske stel til den klassiske, trendsættende og modebevidste.

Kollektionen er det danske modefirmas første RX kollektion, som

indeholder modeller i stainless steel, mazzuchelli acetat, håndpoleret

aluminium og et par garniture stel. Der er lagt vægt på de unikke

detaljer i kollektionen med 85 SKU der præsenteres her i foråret.

I takt med at vores forretningsgrundlag og kerneområde udvides

søger vi salgspersonale med erfaring, særligt fra den optiske branche,

til at varetage introduktionen i Skandinavien.

Der er tale om en spændende og selvstændig stilling med

rejseaktivitet i hele norden og derfor en stor mulighed for, at

tilrettelægge og præge din egen hverdag. Fagligt er der lagt op til

mange nye udfordringer som bakkes op af en attraktiv garantiløn +

provision. Læs detaljerne om jobbet på www.barito.dk.

DEFINING PERSONALITY

BARITO

Vesterbrogade 63

1620 København V.

Tlf.: 33 25 80 30

www.barito.dk


OPTIKEREN 2 . 2008

38

F a g l i g t s t o f

Newsletter

Foreword from the ECOO President

The CLEER Project

ECOO is planning to participate in the

so called CLEER Project (Contact Lens

European Evidence Reporting), the

brainchild of the European Contact

Lens Forum. The purpose of the project

is to collect evidence on the sales

of contact lenses (including cosmetic

and plano lenses) with a view to assessing

the number of any adverse incidents

relating to lenses. This evidence

will support the European Contact

Lens Forum in its discussion with

European and national authorities

about the regulation of the sale of contact

lenses. Selected ophthalmologists,

optometrists and opticians will be

asked to record electronically the experience

of their patients in the wearing

of contact lenses. The data will be

captured and processed by a website

to be hosted by the Forum.

The members of the European

Contact Lens Forum are the European

Contact Lens Society of Ophthalmology

(ECLSO), ECOO, the European

Federation of the Contact Lens Industry

(EFCLIN), the European Federation

of National Associations and

International Companies of Contact

Lens and Lens Care Manufacturers

(EUROMCONTACT) and the European

representative of the International

Association of Contact Lens

Educators (IACLE).

Continuing Education and

Training (CET)

Member organisations of ECOO are

always interested in CET developments

in other countries.

Some information has been collected

by Paul Folkesson of Sweden, Peter

Coe of the UK and other delegates.

Please would you continue to send

news about CET to ECOO, so that we

A new MSc program in Jena

A new program was developed at

the University of Applied Sciences

(TFH) Jena - Master of

Optometrie/Vision Science (MSc.).

It will start in the summer semester

of 2008 and charges a very low

tuition fee of only 180 per semester.

Jena has a long tradition of

optometric education, the school

was established in close cooperation

with the Carl Zeiss Stiftung in

1917. The world’s first university

program in optometry was established

in 1927 at the Jena school.

The school attracted students from

all parts of the world, many of the

early leaders of international optometry

received their education during

the 1920s and 1930s in Jena.

The new master program is another

example of the fast developments

that take place at the moment

in German optometry.

Congratulations!!


OPTIKEREN 2 . 2008

F a g l i g t s t o f

39

can publish an updated overview of

CET throughout Europe. The Education

Committee of ECOO will continue

to supervise this work.

Freiburg Declaration

The optometric profession continues

to expand its scope of practice, driving

in particular towards the use of diagnostic

drugs in some countries.

Although the use of diagnostic drugs

by optometrists remains permitted in

only a handful of countries, representatives

from Germany, Austria and

Switzerland recently agreed that the

prescribing of diagnostic drugs

(among other things) was the way forward

for the profession in order to

meet the clinical needs of their patients.

Meeting in Freiburg, the representatives

issued a declaration on the

future of the profession. The text of

the so called Freiburg Declaration will

be published soon on ECOO’s website

in German and in English.

Recognition of ECOO Diploma

The General Optical Council, the regu-

latory body in the United Kingdom,

has confirmed that it continues to recognise

the ECOO European Diploma

in Optometry as a qualification which

partially meets the requirements for

registration to practise as an optometrist

in the UK. Full recognition will

depend on the portfolio of clinical

experience, which all candidates for

the Diploma will have to complete to

a satisfactory standard in order to be

awarded the Diploma (in addition

to passing the written and practical

exams of the Diploma).


Brendel - Nu også til mænd - Se dem på Drømmesyn - Eschenbach Optik.


OPTIKEREN 2 . 2008

40

P r o d u k t n y t

Produktnyt

Zeiss GT2 3D – et nyt progressivt brilleglas

Zeiss introducerer et nyt epokegørende progressivt

glas, Zeiss GT2 3D, der giver en bedre

tredimensional opfattelse. For at danne et

tredimensionalt billede, bruger hjernen synsindtrykkene

fra begge øjne. Kun det perfekte

samspil og den perfekte synkronisering mellem

øjnene sikrer et optimalt tredimensionalt

syn og giver den bedste rumopfattelse.

Rumopfattelsen sikrer både dybde, størrelsesog

afstandsbedømmelse, hvilket er med til at

give en større præcision til hele synsoplevelsen.

Når verden opleves gennem et progressivt

brilleglas er synsoplevelsen afhængig af,

at der er en ideel korridor fra afstandsdelen

og ned gennem brilleglassets optiske zoner.

Ultrafint variabelt inset

Allerede i 1983 introducerede Carl Zeiss

Vision det variable inset i progressive brilleglas.

I dag er optimeringsalgoritmen til det

variable inset blevet yderligere forbedret og

integreret i optimeringen af det nye glas.

Freeform-teknologien gør det i dag muligt at

kontrollere inset’et i Zeiss GT2 3D-glassene

ned til en nøjagtighed på mindre end 0,1

mm. Det betyder, at 3D zonerne i mellemog

nærområdet er balanceret på ideel vis.

Resultatet er en perfekt overgang og et meget

bredt nærområde, som gør læsning komfortabelt

for brillebrugeren.

Den progressive overflade i GT2 3D er designet

individuelt for begge øjne ved at overfladen

er delt op i mere end 40.000 punkter,

og med ZEISS Optical Optimisation Management

bliver det muligt at placere 3D zonerne

ideelt for hver enkelt brillebruger. Det betyder,

at øjnene altid følger centrum af 3D zonerne.

Brillebrugeren vil føle mere ro og

større sikkerhed i alle synsområder i glasset,

og undgår således uhensigtsmæssig astigmatisme

eller prismatisk effekt og aberrationer.

Leveres i to progressionslængder

GT2 3D har en med minimum tilpasningshøjde

på 18 mm. Samtid fås en Short-udgave,

der kan nøjes med en tilpasningshøjde

på 14 mm.

Begge udgaver leveres i letvægt 1.5, 1.6, og

1.67. Alle materialer kan leveres i farveskiftende.

GT2 3D giver op til 40% større binokulære zoner med skarpt syn sammenlignet med traditionelle progressive glas. Derfor oplever brugeren

dette som en naturlig rumopfattelse.

Det viste eksempel er i styrkerne: +3, 0 sf, -1,5 cyl, akse 1350. Add. 2,0


Branchenyt

SILMO 2008 ændrer datoer

Silmo stræber altid efter gå foran i optik-sektoren;

også når det drejer sig om at efterkomme

ønsker fra besøgende og udstillere.

Derfor ændres messen til at begynde torsdag

og slutte søndag i stedet for som nu, hvor

messen løber fra fredag til mandag.

Notér derfor allerede i kalenderen, at Paris og

Silmo er mødestedet for optikbranchen i perioden

torsdag, den 30. oktober til søndag den

2. november 2008. – Silmo glæder til at tage

imod de besøgende.

OPTIKEREN 2 . 2008

B r a n c h e t n y t

41

Högskolan i Kalmar har ca 800 anställda och ca 9 500 studenter.

Högskolan bedriver utbildning och forskning inom naturvetenskap,

teknik, sjöfart, humaniora, samhällsvetenskap, ekonomi, omvårdnad,

socialt arbete, media samt lärarutbildning. Högskolan i Kalmar

har universitetsstatus inom vetenskapsområde naturvetenskap.

Forskarstuderande i biomedicinsk

vetenskap inriktning optometri

Den Naturvetenskapliga Institutionen tillhör fakulteten för naturvetenskap och teknik. Vid

institutionen bedrivs forskning inom 11 forskarutbildningsämnen, inklusive biomedicinsk

vetenskap. Nu söker institutionen en forskarstuderande i biomedicinsk vetenskap med inriktning

optometri, finansierad under fyra år med fakultetsmedel och start till hösten 2008. Vi söker främst

en person med optikerexamen eller annat relaterat ämne.

Forskningsprojektet är avsett att leda fram till en doktorsexamen och kommer att genomföras

inom forskningsprogrammet Vision Enabling som fokuserar på metoder för att bättre hjälpa

synskadade att använda sin kvarvarande syn. Forskningen syftar till att utveckla; bättre metoder

för att studera ögats optik, optiska och synpedagogiska hjälpmedel för bättre synfunktion,

samt bättre metoder för mätning av synfunktionen. Samarbete med andra forskargrupper

finns etablerat och laboratoriet har nyligen fått tillgång till ny avancerad utrustning.

Behörighetskrav för antagning till forskarstudier återfinns i Högskoleförordningen 7 kap samt

på www.hik.se/forskning.

Ytterligare upplysningar lämnas av universitetslektor/leg. optiker Jörgen Gustafsson, tel

+46 480 44 63 98 (jorgen.o.gustafsson@hik.se), avdelningschef Britt-Inger Marklund, tel

+46 480 44 6754 (britt-inger.marklund@hik.se) eller personalhandläggare Leif Eriksson, tel

+46 480 44 60 28 (leif.eriksson@hik.se).

Fackliga företrädare nås via växeln, tel 0480-44 60 00.

Välkommen med Din ansökan ställd till Registrator, Högskolan i Kalmar, 391 82 Kalmar,

senast den 15 april 2008. Märk Din ansökan med diarienummer 2.2-38/08.

Ansökan skall innehålla en kortfattad beskrivning av dig själv, styrkt meritförteckning samt

uppgifter om två referenspersoner, inkluderande namn, e-postadress och postadress.

www.hik.se


OPTIKEREN 2 . 2008

42

P r o d u k t n y t

Produkt- og branchenyt

Ready2read

Mido 2008

Lorgnetten fra Eschenbach fås nu i et nyt og

trendy design. Det er en robust, lille og

handy lup, der er nem at have med i lommen

eller tasken.

Den leveres med ornament til damer og mat

sort til herre i henholdsvis +1,5 og +2,5 dpt.

Det nye messecenter

Rho-Pero i

Milano er igen

klar til at åbne

dørene for hele

den optiske industri.

I dagene 9.

til 12. maj 2008

er Mido klar med

en ny udstilling i

international topklasse.

Mido er

verdens største

udstilling i branchen,

og de nye

lokaler er en stor

succes. Messen er

trods sin størrelse

overskuelig og let

at finde rundt på.

Mido byder på

alt, hvad der findes

i branchen og

er stedet, hvor der kan erfaringsudveksles og

skabes kontakter. Samtidig er der mulighed

for at drøfte de forskellige trends og markedstiltag

på tværs af grænser.

www.mido.com

CIBA Vision lancerer ny linse med fugtgivende effekt

Den nye linse, Dailies® AquaComfort Plus

har en tredobbeltvirkende fugtgivende effekt,

der giver endnu bedre komfort hele dagen.

Linsen smører, fugter og frisker linserne

op, hver gang der blinkes.

Den nye, patenterede linse har tre separate

fugtgivende stoffer, der virker sammen – et

smørende stof, HPMC (hydroxypropyl methylcellulosa),

der sikrer god komfort ved

isætningen, et vandbindende stof, PEG (polyethylene

glycol), der genfugter linsen i dagens

løb, og et blinkaktiveret fugtgivende

stof, PVA (polyvinylalkohol), der sikrer god

komfort selv mod slutningen af dagen.

Ifølge Ross Grant, Head of Professional

Affairs for CIBA Vision i Europa, Mellemøsten

og Afrika viser undersøgelser, at det mest al-

mindelige problem, som linsebrugere klager

over, er dårlig komfort, og at hele 47 procent

holder op med at bruge linser som følge

heraf.

Der kræves ingen gentilpasning af linsebrugere,

der skifter fra Focus DAILIES All Day

Comfort til DAILIES AquaComfort Plus. Med

DAILIES AquaComfort Plus har kontaktlinsetilpassere

fået mulighed for at få endnu mere

tilfredse og loyale kunder.

DAILIES AquaComfort Plus er er ideel til linsebrugere

med store krav til komfort. Det

gælder både dem, der har prøvet linser tidligere

og ved nytilpasninger. Linserne er særlig

velegnet til personer, der arbejder i krævende

miljøer, f.eks. ved en computer og/eller i lokaler

med aircondition.


Branchenyt

Branchepraktik i uge 10

OPTIKEREN 2 . 2008

B r a n c h e t n y t

43

Lær en ny optometriststuderende at kende!

Kære optiker.

De studerende på TEC er godt i vej med

deres nye uddannelse:

Professionsbachelor i optometri.

Teori- og klinikundervisningen er i fuld

sving. De studerende – der begyndte i

september 2007 - er omkring uge 10 i

år ved at være fagligt på niveau, hvad

der svarer til midtvejs i første skoleperiode

i den gamle erhvervsuddannelse.

Optometristafdelingen på TEC mener,

at tiden er kommet til, at de studerende

nu ’snuser’ til den daglige praksis i branchen.

Derfor er der planlagt en såkaldt

branchepraktik i uge 10, og de studerende

er i fuld gang med at indgå aftaler

med forretninger i branchen.

I den efterfølgende foldertekst kan man

læse om, hvad der forventes fra praktikstedet

og, hvad de studerende fagligt

kan magte på nuværende tidspunkt.

TEC håber, at branchen tager godt imod

de studerende. Det er dem der bliver

kolleger og medarbejdere i fremtidens

optikerbranche.

Indehaveren af denne folder er optometriststuderende

på den såkaldte Professionsbachelor

i optometri.

Uddannelsen begyndte i september 2007 og

afsluttes for denne studerende i febr. 2011 –

efter 2 års skole, og 2 praktikperioder placeret

indimellem, på hhv. 1/2 og 1 år.

For at knytte den nye uddannelse og den

studerende til branchen så hurtigt som muligt,

har vi her på TEC indlagt en uges ’branchepraktik’

i starten af 2. semester.

Branchepraktikken skal give den studerende

mulighed for at få et første indtryk af optikerens

professionelle dagligdag og samtidig

give forretningen et første indtryk af den nye

uddannelse gennem den studerende.

Branchepraktikken – som er økonomisk omkostningsfri

for forretningen - afholdes i uge

10 (man. den 3.- fre. den 7. marts – incl.).

Vi forestiller os, at praktikken skal blive så

dagligdags som mulig, både for den studerendes

oplevelse, og i høj grad også for din forretning.

Lad den studerende gå så tæt ind i alle forretningens

processer og arbejdsgange som muligt.

Stil krav og spørg gerne ind til uddannelsen,

men hav samtidig forståelse for, at den

studerende er ny og samtidig pioner på en ny

uddannelse.

Hvis du har haft uddannelsesaftale med elever

fra den gamle uddannelse, vil den studerende

du nu har overfor dig, være på niveau med

omkring midten af 1. skoleperiode i den

gamle uddannelse.

Vi håber, at branchepraktikken i uge 10 vil

blive en god og lærerig oplevelse for både

den studerende og i din forretning.

Hvis du ønsker yderligere information om

branchepraktikken i uge 10 eller uddannelsen

generelt, kan vi kontaktes på nedenstående

tlf.nr. og mails.

God fornøjelse med den studerende!

Jette Aabo Martin Poulsen Ebbe Schou Hargbøl

inspektør studieleder studievejleder

jaa@tec.dk mapo@tec.dk esh@tec.dk

tlf. 38177350 tlf. 28260856 tlf. 25453002

Fremtidsmusik……?

Måske bliver praktikugen så god en oplevelse

for begge parter, at der er basis for at overveje

en egentlig oplærende – og lønnet – ordinær

praktik mellem dig og den studerende.

Den første praktikperiode begynder 11. august

2008 og løber frem til 8. februar 2009.


OPTIKEREN 2 . 2008

44

P r o d u k t n y t

Branchenyt

Drømmesyn - Nordens lækreste brillemesse

Mere end 120 af de førende mærker i verden

inden for trend, design og kvalitet i optikbranchen

er garant for, at de besøgende får

en oplevelse fuldt ud på højde med et besøg

på i trendområdet i Paris og Milano. På

Drømmesyn er det muligt at møde flere af de

kendte designere og få en snak om tankerne

bag de forskellige modeller. Det giver en god

baggrund for at rådgive kunderne om de nyeste

trends. Og det er hele ideen med Drømmesyn:

En lille eksklusiv messe, hvor optikere

og ansatte i optikbutikkerne i Danmark og

Norden kan se det ypperligste, der produceres

i optik-branchen. Det indbefatter også, at

der er et stort udbud af glasleverandører og

instrumentfirmaer, der viser og demonstrerer

det teknologiske udstyr, ligesom det er muligt

at besøge udbydere af EDB-programmer.

Løbende weekenden igennem vil der være

spændende indslag, der er med til at give den

rigtige messestemning, og samtidig er der

områder, hvor der er mulighed for at hygge

sig sammen med kolleger fra hele landet.

Messen er et oplagt udflugtsmål for alle i butikken

og for dem, der har lyst til at feste lørdag

aften sammen med kollegerne er der

også mulighed for det. Festen på Drømmesyn

afholdes lørdag aften den 15. marts i Odd-

Fellow Palæet i Bredgade i den flotte koncertsal,

der er et unikt lokale med masser af historie.

Festen er traditionelt det arrangement i

branchen, der samler flest kolleger.

Messen finder sted i Øksnehallen,

Halmtorvet 11, København V i weekenden

den 15. og 16. marts 2008.

Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 og

søndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre,

og de besøgene skal registrere sig ved indgangen.

www.drommesyn.dk

Endnu ledige pladser – tilmeld dig nu

Dansk ErhvervsOptik tilbyder

kurser i erhvervsoptik

Se annoncen i OPTIKEREN nr. 1, 2008

eller rekvirer den hos Dansk ErhvervsOptik

Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik

Deltagerne opnår 12 kursuspoint.

Kurset afholdes på:

Byggecentrum, Middelfart

torsdag den 3. april 2008, kl. 10.00 – 16.00

Scandic Ålborg, Ålborg

mandag, den 7. april 2008, kl. 10.00 – 16.00

Villa Blide, Ballerup

mandag den 21. april 2008, kl. 10.00 – 16.00

Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms.

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent

Dansk ErhvervsOptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Deltagerne opnår 32 kursuspoint

Kurset afholdes som internatkursus på:

Byggecentrum, Middelfart

fra onsdag, den 7. maj 2008 kl. 10.00 til

torsdag den 8. maj 2008, kl. 16.00.

Byggecentrum, Ballerup

fra onsdag, den 21. maj 2008 kl. 10.00 til

torsdag den 22. maj 2008, kl. 16.00.

Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. –

Indkvartering i enkeltværelse

Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i

Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus.

Undervisere:

Fysioperapeut Pernille Andersen

Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo

sikkerhedsleder Middelfart Kommune

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik

Tilmelding senest mandag, den 10. marts 2008 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk


Branchenyt

Belysning for ældre

På seminaret vil oplæg fra relevante eksperter sætte fokus på belysning tilpasset ældre menneskers

synsbehov i hjemmet, på arbejdspladsen og i institutioner for ældre.

OPTIKEREN 2 . 2008

B r a n c h e t n y t

45

Torsdag den 6. marts 2008

Baggrund

Vores lysbehov øges dramatisk med alderen, det er

dog ikke alene mængden af lys, der er afgørende,

men også selve belysningens kvalitet.

Seminaret sætter fokus på erfaringerne med ældrebelysning

og de forhold, der bør tages hensyn til ved

etablering af belysning i ældreboliger, plejehjem og

på senior arbejdspladser

Indhold

• Lysets betydning for ældre menneskers muligheder

for færden i hjemmet og i det offentlige rum, udførsel

af forskellige arbejdsopgaver samt generel

livskvalitet.

• Øjets funktion og almindelige aldersbetonede synsforringelser.

Hvad er konsekvensen, og hvilke krav

sætter det til de fysiske omgivelser.

• Krav, bestemmelser og generelle anbefalinger.

Lysets indflydelse på de ældres døgnrytme, humør

mv.

• Lys som hjælpemiddel.

• Principper for indretning, ved hjælp af lys og farver,

og eksempler på hvorledes dette kan gøres.

• Armaturproducenters og bygningsrådgiveres arbejde

med ældres lysbehov.

Deltagere

Seminariet henvender sig til arkitekter, indretningsarkitekter,

armaturproducenter, rådgivere, ergoterapeuter,

synskonsulenter, plejecentre, kommuner

og organisationer.

Foredragsholdere

Carsten Edmund, overlæge dr.med., Rigshospitalet,

Mette Terkelsen, Dansk Farveinstitut, Synskonsulent

Per Mortensen, Martin Mejhlby, Steen Scheffler ApS,

Rådgivende ingeniørfirma samt Vibeke Clausen og

Astrid Espenhain, Lysteknisk Selskab,

Tidspunkt

Kl. 9.30 – 16.00

Sted: Byggecentrum, Ballerup

Pris

Pris kr. 4.200. Rabatpris for medlemmer af Lysteknisk

Selskab kr. 2.700. Alle priser er ekskl. moms. Beløbet

dækker undervisnings-materiale, morgenbrød,

frokost, kaffe og kage.

Tilmelding

Tilmelding senest den 3. marts. Tilmelding sker ved

udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på

www.lysteknisk.dk eller på tlf. 47 17 18 00.

Seminariet bliver aflyst ved mindre end 20 tilmeldte.

Arrangør

Lysteknisk Selskab

Læs mere på Lysteknisk Selskabs hjemmeside

www.lysteknisk.dk

LYSTEKNISK SELSKAB

Engholmvej 19 • Postboks 28 • 3660 Stenløse

Tlf. 47 17 18 00 • Fax 47 17 08 32 • e-mail: information@lysteknisk.dk


OPTIKEREN 2 . 2008

46

K a l e n d e r e n

K a l e n d e r

14. – 16. MARTS 2008

Kontaktlinskongressen 2008, Aronsborgs

Konferenshotell, Bålsta (udenfor Stockholm)

www.kontaktlinskongressen.se

info@sklf.se

15.-16. MARTS 2008

”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København.

www.drommesyn.dk

30. MARTS 2008

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

DGI Byen i København Kl. 11.00

30. MARTS 2008

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening

DGI Byen i København Kl. 13.00

11. – 13. APRIL 2008

International Vision Expo East 2008

New York

www.visionexpoeast.com

9. – 12 MAJ 2008

MIDO 2008. International messe for optik,

optometri og oftalmologi

Rho-Pero Udstillings kompleks

www.mido.it

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B,

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12,

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

4. MARTS 2008

Dyslexi og hørelse

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.)

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

5. MARTS 2008

Dyslexi og hørelse

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.)

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

3. APRIL 2008

Dansk ErhvervsOptik.

1-dags kursus i erhvervsoptik

Byggecentrum, Middelfart

7. APRIL 2008

Dansk ErhvervsOptik

1-dags kursus i erhvervsoptik

Scandic Aalborg

15. APRIL 2008

Kontaktlinsevæsker

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

16. APRIL 2008

Kontaktlinsevæsker

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

29.MAJ – 1.JUNI 2008

BCLABirmingham, U.K.

www.bcla.org.uk

3. – 5. OKTOBER 2008

International Vision Expo West 2008

Las Vegas.

www.visionexpowest.com

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008

SILMO 2008. International messe for briller

og optik. Porte de Versailles, Paris.

Promosalons. Tel. 33936266.

www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og

optikere.

www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong

Convention & Exhibition Centre.

www.hkopticalfair.com

21. APRIL 2008

Dansk ErhvervsOptik

1-dags kursus i erhvervsoptik

Villa Blide, Ballerup

7. – 8. MAJ 2008

Dansk ErhvervsOptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Byggecentrum, Middelfart

21. – 22. MAJ 2008

Dansk ErhvervsOptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Byggecentrum, Ballerup

2. JUNI 2008

Materialelære - brillestel

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

3. JUNI 2008

Materialelære - brillestel

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

26. AUGUST 2008

Tooties

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

27. AUGUST 2008

Tooties

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org


A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98,

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22,

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk

Bestyrelsen:

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

O P T I K E R E N

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKEREN 2 . 2008

K a l e n d e r e n

47

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: ds@optikerforeningen.dk

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Sekretær: Dorthe Stadsgaard

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,

Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29,

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTEN

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K,

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING

Tid & Syn

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2008)

udkommer 28.04.2008.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 06.03.2008.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

08.04.2008.


Produkterne som gør en forskel

– både for dig og for kunden.

Endeligt et farveskiftende og polariseret

glas udviklet til brug i bilen. Med den nye

teknologi er det muligt at kombinere den

polariserende effekt, et photokromatisk

lag som reagerer på synlig lys og et

standard farveskiftende lag. Carl Zeiss

Vision er eneforhandler af produktet

i Danmark, og vi ser frem til at demonstrere

de gode egenskaber for dig.

Rx glas fra Polaroid får du kun fra

Carl Zeiss Vision Denmark A/S. Glassene

leveres i hele seks forskellige farver, og

giver den ultimative effekt mod blænding.

Benyt Polaroid som en mulighed formersalg

til dine kunder. Der er i år kommet nye

modeller i vor Polaroid pakke. Vi tilbyder

Polaroid stel, glas og indslibning til en

meget fordelagtig pris.

CE SAFE

Corning Glarecontrol glassortimentet tilbyder synshæmmede

mennesker, mulighed for at maksimere den visuelle oplevelse

de har i dagligdagen. Dette resulterer i en forbedring af

brugerens livskvalitet. Kontakt os for at få mere at vide om

hjælpemidler, som er designet til at færdiggøre bestemmelsen

af recept og salg af Corning Glarecontrol.

I dag benyttes beskyttelsesbriller i flere erhverv og sammenhænge,

end nogensinde. Vi har brug for beskyttelse mod

gasser, kemiske væsker, gnister og slag, i industri, håndværk

og laboratoriemiljøer. Dertil kommer virksomhedernes øgede

fokus på miljø og sikkerhed. Ring til os, så du også er

opdateret på vort sortiment af sikkerhedsbriller.

Carl Zeiss Vision Denmark A/S Industrivej 22-24, 3550 Slangerup, Denmark

Telefon 4733 5888 Fax 4738 0220

More magazines by this user
Similar magazines