Marts 2008 - Danmarks Optikerforening

Nr. 2 · Marts 2008 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

OPTIKEREN

p h o t o : u l r i k a . g 

model: skaga 3627 design: anna mälstad www.scandinavianeyewear.com 

GENUINE SCANDINAVIAN EYEWEAR SINCE 1948

MARTS 2008 

OPTIKEREN 2 . 2008 

L e d e r 

3 

Hvad koster en gratis synsprøve? 

Ja, en gratis synsprøve koster i hvert fald negativ omtale på høje produktpriser 

og måske koster den også på troværdigheden. 

Måske skal jeg først stille spørgsmålet: Hvorfor er synsprøven gratis? 

Ud over de sædvanlige svar, at det skyldes, den er gratis hos kollegerne, så er 

det rigtige svar vel, at den betragtes som markedsføring. Den skal lokke kunden 

ind i butikken, og den må i hvert fald ikke være en barriere for brillesalg. Det er 

jo der, vi tjener pengene. 

Det går jo godt med indtjeningen i optikerbranchen. Kunderne er rimeligt loyale, 

fordi de ønsker at passe på deres øjne, og der er tillid til optikeren. 

Gennemsnitsprisen er stor nok til at dække en gratis synsprøve. 

Men kan det blive ved? De mest trendy modebutikker sælger moderigtige solbriller, 

eksklusive færdigbriller, og modestellene er på vej ind på hylderne. 

Internethandel er på vej med RX briller, både enkeltstyrke og progressive. 

Hvis brancheglidning accelererer, må vi forberede os på at se på kvalitets- og 

omkostningsniveauet. 

En gratis synsprøve, der ikke medfører umiddelbart salg af briller eller kontaktlinser 

bør betragtes som markedsføring. Det er jo derfor, den er gratis. 

Det vil nok altid være sådan, at den kunde, der er hurtig til at vælge sit stel 

betaler forholdsvis meget for brillen i forhold til den vægelsindede kunde. 

Men hvis den gode kunde også skal betale for en eller to ekstra synsprøver, 

så kan det godt være han eller hun finder andre kanaler. 

Danske optikere nyder stor troværdighed i befolkningen. Men en meget stor 

gruppe foretrækker synsprøve hos øjenlægen. Hovedargumenterne herfor er 

øjenlægernes uddannelse og dermed mulighed for at se, om der er sygdom. - 

Men kan optikeren ikke det? 

Vi har i Danmarks Optikerforening som et af vores delmål, at den danske optometristuddannelse 

skal være på højde med de bedste i Europa. Vi ønsker også, 

at uddannelsesniveauet skal omsættes til, at kunder får en synsundersøgelse, 

der er på højde med de bedste i Europa. 

Danmarks Optikerforening arbejder hele tiden på at sikre, at optikerne har den 

plads i sundhedssystemet, vi er kvalificeret til. Et vigtigt skridt er, at optikerne 

fungerer som forpost i synsplejen og henviser til øjenlæge, når det er nødvendigt. 

Det vil vi konkretisere ved at lægge op til samarbejde med 

Sundhedsstyrelsen og Dansk Oftalmologisk Selskab for at optimere optikeres 

henvisninger til øjenlæger. 

Spørgsmålet er, om ambitionsniveauet kan opfyldes med en gratis synsprøve. 

Med venlig hilsen 

Per Michael Larsen 

Arbejdende formand

Scandinavian journal of optometry and visual science 

■ Her presenteres forskningsarbeider som 

tilfredsstiller kriteriene for trykking av vitenskapelige 

artikler, utarbeidet av International 

Committee of Medical Journals Editors 

(ICMJE). ”Uniform requirements for manuscripts 

submitted to biomedical journals: 

writing and editing for biomedical publication” 

kan leses på http://www.icmje.org/. 

Utdrag av kriteriene kan leses på norsk på 

www.optikerne.no/optikeren. En objektiv, 

uavhengig og kritisk vurdering foretatt av en 

fagfelle, er vesentlig for de vitenskapelige 

arbeidene som presenteres. 

■ Research papers presented in this part 

of our journal fulfill the criteria for the 

printing of scientific articles made by the 

International Committee of Medical Journals 

Editors (ICMJE). ”Uniform requirements 

for manuscripts submitted to biomedical 

journals: writing and editing for biomedical 

publication” can be read at http:// 

www.icmje.org/. Unbiased, independent, 

critical assessment through peer review is 

an important part of the scientific papers 

which are presented. 

NUMMER 2 · 2008 

OPTIKEREN 

Indhold 


I n d h o l d 

5 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Per Michael Larsen 

FREMTIDEN ER GRÅ SOM GULD . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

Fremtiden er grå som guld 

Læs side 6 

DAVID OG GOLIAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Vibe Dabelsteen 

MÅLRETTET STYRKETRÆNING AF NAKKEMUSKLER 

MINDSKER KRONISKE SMERTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Kirsten Rydahl 

ØRERNE KAN SE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Jan Skøt 

David og Goliat 

Læs side 12 

OPTIKERE OVERSER BEHOV FOR JOBBRILLER . . . . . . . 22 

Bjarne Hansen 

IER MATRIX-STUDIE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Oversat af Aïda Sprog 

UV-EKSPONERING AF ØJNENE ER STØRST 

OM MORGENEN OG SIDST PÅ EFTERMIDDAGEN 

FRA FORÅR TIL EFTERÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Oversat af Viktoria Franzén 

LÆRING I ORGANISAATION 

– HVEM HAR ANSVARET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Jan Blume 

OPTIKEREN I NORGE BLIVER 

VIDENSKABELIGT TIDSSKRIFT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Bjarne Hansen 

UV-eksponering af øjnene er størst om 

morgenen og sidst på eftermiddagen 

fra forår til efterår 

Læs side 30 

HELBREDSSIKRING 

– SYGDOMSBEHANDLING UDEN VENTETID . . . . . . . . . 36 

Jan Borup 

Synsvitenskap 

Skandinavisk tidsskrift for optometri og synsforskning 

NEWSLETTER – ECOO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Synsvitenskap under lupen 

Optikeren i Norge bliver 

videnskabeligt tidsskrift 

Læs side 34


6 

F a g l i g t s t o f 

Fremtiden er grå 

som guld 

På globalt plan vokser antallet af presbyope hurtigere end befolkningstilvæksten. Samtidig er 

”baby boomers” den befolkningsgruppe i Vesten med den største købekraft. Meget tyder på, 

at ældre bliver en ny, lukrativ kundegruppe for optikere. 

Af Claus Suk Yong 

Jacobsen 

Hvad har som Madonna, Sean Connery, 

George Clooney og Mick Jagger 

til fælles med 40 procent af jordens befolkning? 

De er presbyope og tilhører 

desuden en ny befolkningsgruppe, der 

ikke blot er den mest købekraftige i 

Vesten, men også mode- og livsstilsbevidst 

som aldrig før: Dem over 50. 

Fremtidens ældre lever længere og 

stiller større krav til helbred og livsudfoldelse, 

selv om kroppen forfalder. 

For optikere og branchens producenter 

betyder dette både en faglig udfordring 

og en mulighed for at tjene 

penge ved at fokusere på de ældre 

som målgruppe. 

Dette var udgangspunktet for foredragsholderne 

på Skandinavisk 

Optometri Kongres i slutningen af november 

2007. 

”I kommer til at beskæftige jer rigtig 

meget med ældre”, fastslog professor i 

epidemiologi, Kaare Christensen, der 

har arbejdet med emnerne ”aldring” 

og ”livstid” i over 15 år. 

Kaare Christensen er forfatter til 

bøgerne ”Hvorfor ældes vi så forskelligt?” 

og ”Kend din krop, mand”. 

På basis af sin forskning på området 

gennemgik Kaare Christensen de biologiske 

og miljømæssige faktorer, der 

betinger den stadigt voksende gennemsnitslevealder 

i Vesten. 

Ifølge den såkaldte ”Fries hypotese” 

ligger gennemsnitslevealderen for moderne 

mennesker 85 år, men den 

værdi er allerede blevet sprængt af japanske 

kvinder, der i gennemsnit lever 

næsten 86 år. 

Alene i Danmark er antallet af 100- 

årige 25-doblet over de seneste 100 år, 

og i dag modtager omkring 400 personer 

årligt en royal lykønskning i anledning 

af deres 100 års fødselsdag. 

Det store spørgsmål, som Kaare 

Christensen påpeger, er selvfølgelig: 

”Er det et liv, som er værd at leve?” 

I den forbindelse viser en undersøgelse, 

at tab af synsevne rangerer 

lige efter frygt for cancer hos den ældre 

befolkningsgruppe. 

Presbyope overhaler 

befolkningstilvæksten 

En af de mest iøjnefaldende følger af 

øjets aldring er presbyopi. Hver 

måned udvikler 795.000 mennesker 

presbyopi, og ud af 52 undersøgte 

lande vil 29 lande opleve mere end en 

fordobling af antallet af presbyope. 

Cirka hver 7. sekund er der et menneske 

i Vesten, der fylder 50. 

”Antallet af presbyope i verden hurtigere 

end jordens befolkning”, siger 

Alex Canella, der er forfatter til bogen 

”Correction of Presbyopia with GP 

Contact Lenses” udgivet af The Centre 

for Contact Lens Research på School of 

Optometry, University of Waterloo, 

Canada. 

”Mange presbyope ikke ved, hvad 

presbyopi er. De registrerer blot, at de 

har svært ved at læse”, understreger 

Alex Canella. 

Alex Canella mener, der er gode 

muligheder for at tilpasse kontaktlinser 

til modne kunder, og i særlige 

tilfælde er GP linser (Gas Permeable 

lenses, hårde linser eller formfaste linser) 

at foretrække. 

I øjeblikket bærer kun 1% af alle 

presbyope kontaktlinser, og oplysning 

til den ældre befolkningsgruppe om 

denne mulighed for synskorrektion er 

ikke blot interessant for producenter af 

kontaktlinser, men også for optikere 

der ønsker at tilbyde den ældre befolkningsgruppe 

det bedst mulige syn. 

Alex Canella refererer til en undersøgelse, 

der viser at GP linser giver 

Optometrist Henrik Holton fortæller om 

betydningen af et godt kontrastsyn.



7 

Ved nedsat kontrastfølsomhed fremstår farver og nuancer udviskede 

i forhold til hinanden. Klienten klager typisk over tågesyn, 

til trods for at visus er inden for normalområdet. 

Billedet af det tågede Gåsetårn fra Vordingborg illustrererer, hvordan 

en klient med meget dårligt kontrastsyn ser. 

det bedste kontrastsyn, endog sammenlignet 

med briller. 

Kontrastsyn er vigtigere 

for ældre 

Nedsat kontrastsyn betyder, at en person 

kræver større kontraster for at 

skelne dem. Grå skrift på hvid baggrund 

er eksempelvis meget vanskeligere 

at se end en sort skrift på hvid 

baggrund. 

Ifølge optometrist Henrik Holton, 

der var blandt foredragsholderne på 

Skandinavisk Optometri Kongres i 

Middelfart, er det vigtigt at holde øje 

med kontrastfølsomhed, der er et vigtigt 

parameter for at vurdere ældre 

menneskers synsevne i dagligdagen. 

Kontrastfølsomheden er et mål for 

den mindste kontrastforskel, der lige 

netop kan opfattes, og kontrastfølsomheden 

varierer for forskellige objektstørrelser. 

Ved en almindelig synsprøve på for 

eksempel en Snellen Synstavle bestemmes 

almindelige synsfejl, men det afslører 

ikke i sig selv tidlige morfologiske 

forandringer i synsapparatet, og 

derfor giver det ikke et præcist billede 

af klientens funktionelle syn. 

Ved en undersøgelse af øjets kontrastfølsomhed 

undersøges øjets evne 

til at opfatte figurer med forskel i lysstyrke 

mellem objekt og baggrund. 

Henrik Holton påpeger, at ældre 

mennesker er mere afhængige af den 

visuelle information for at stabilisere 

balancen end unge, der ofte har tilbøjelighed 

til at bruge reflekser. 

Måling af kontrastsynet kan også 

give varsel om begyndende øjensygdom 

under udvikling. Nedsat kontrastsyn 

kan forekomme ved refraktive 

fejl, uklart brydende medier, sygdomme 

i nethinden og synsnerven, 

samt ved neurologiske lidelser som 

Alzheimers. 

Både visus og kontrastsyn er væsentlige 

faktorer for at se niveauforskelle 

og dermed måske undgå faldulykker. 

Trods god visus, kan 

lysspredning fra linsen ved for eksempel 

katarakt give et dårligt kontrastsyn. 

Både diabetes, glaukom og AMD 

kan give tilsvarende dårligt kontrastsyn. 

Kontrastsynet er særdeles følsomt 

overfor de tidligste morfologiske forandringer 

ved øjensygdom, så måling 

af kontrastsynet kan være med til hurtigt 

at fortælle optometristen, om der 

er en begyndende øjensygdom under 

udvikling. 

Aldersbetingede ændringer 

i øjet 

Også selvom der ikke nødvendigvis 

følger øjensygdomme med, ændres synet 

på en lang række områder med alderen. 

Linsen bliver tykkere og får et 

højere brydningsindex, og krumningen 

bliver stejlere. 

Per årti øges linsens tykkelse fra 

fødsel til død med 0,025 mm efter 

hvad øjenlæge Thomas Køllner Olsen 

betegner som en ”forbavsende lineær 

funktion”. 

Man kan også observere, at overfladekurven 

øges og bliver stejlere eller 

krummere, mens ”the refraktive index 

gradient” eller krumningsindexet bliver 

fladere. 

Menneskets biologiske alder spiller 

desuden ind på øjets aberrationer i 

kraft af betydningen af de enkelte delkomponenter 

i øjets optiske system, 

såsom tårefilm, hornhinde, pupil og 

linse. 

For eksempel stiger middelværdien 

for aberrationer eksponentielt i forhold 

til pupilstørrelsen, som en undersøgelse 

udført af Applegate i 2007 viser. 

”Jo større pupil og jo højere alder, 

desto større er din sfæriske abberation”, 

fastslår øjenlæge Thomas Køllner 

Olsen. 

80% af alle øjets aberrationer tilhører 

”den lavere ordens abberationer”, 

mens de resterende 20 % tilhører den 

”højere ordens aberrationer”, der ikke 

opdages ved almindelige synsundersøgelser, 

men kan kortlægges ved 

hjælp af en Wavefront Analyzer. 

Ældre bliver samtidig dårligere til at 

se dybde, skelne kontraster og opfatte 

farver, end de har været tidligere. De 

får tørre øjne, ”fluer for øjnene” og en 

generelt nedsat synsstyrke. 

Ældre har, som øjenlæge Kirsten 

Baggesen fra Institut for Syn og 

Teknologi påpeger, et øget behov for 

lys. 

”En 20-årig får cirka seks gange så 

meget lys ind i øjet som en 80-årig og 

cirka 16 gange så meget i mørke”, siger 

Kirsten Baggesen. 

Endelig medfører ældningsprocessen 

nedsat turgor og nedsat elasticitet 

i huden, som kan føre til 

Blepharochalasis. Det går lige så meget 

ud over forfængeligheden som 

synsevnen.


8 


”Langt de fleste problemer, vi støder 

på, er i 45-års-alderen, hvor kvinderne 

begynder at synes, de ser lidt trætte 

ud. Det er jo ikke nogen sygdom at se 

lidt træt ud, når man har 

Blephorachalasis i 45-års-alderen,” berettede 

øjenlæge Kirsten Baggesen. 

I nogle tilfælde fører dette aldringsfænomen 

til, at øjenlåget vokser ud 

over sin egen kant og begynder at begrænse 

synsfeltet. 

”Det er ikke ualmindeligt, at når vi 

opererer den slags patienter, så kan vi 

fjerne cirka to centimeter hud fra et 

øjenlåg”, siger øjenlæge Kirsten 

Baggesen og understreger, at ved gener 

der ikke blot er kosmetiske bør 

man blive opereret, og at det kan ske 

over den offentlige sygesikring. 

Nogle signaler optikere bør 

være opmærksomme på 

Et andet alderdomsrelateret problem 

er basocellulært carcinom i øjenlåget 

eller øjenomgivelserne. Basocellulært 

carcinom kan ses som små sår, der giver 

kløe, og lidelsen kan behandles 

med kirurgi eller stråling. 

”Det er jo klart, at hvis patienter 

kommer ind til jer med sådan nogle 

sygdomme i øjenlåget, så skal I jo reagere”, 

fastslår øjenlæge Kirsten 

Baggesen med henvisning til optikeres 

status som en del af sundhedsvæsenet. 

”Det er ikke noget, der behøver at 

være hverken i dag eller i morgen, 

men det er absolut heller ikke noget, 

der skal vente en måned eller et halvt 

år. Rent formelt er det sådan, at fra I 

opdager patienten har vi 48 timer til at 

være i gang med behandlingen. Det 

tror jeg dog ikke, vi når nogen steder i 

Danmark. Det betyder ikke noget, om 

det sker i dag eller om en uge, men 

det betyder noget, at det bliver sat i 

gang”, siger øjenlæge Kirsten 

Baggesen. 

Kirsten Baggesen gennemgik også 

en række alderdomsrelaterede svækkelser, 

der kan føre til gener, men som 

ikke nødvendigvis er patologiske. 

”Rigtig mange ældre får tørre øjne, 

fordi det mokøse lag, mosin-laget, bliver 

tyndere. Selve tårefilmen er oftest 

af samme tykkelse, men det der bliver 

tykkere er det vandige lag. Det mokøse 

lag beskytter hornhinden, og øjet 

sætter en øget tåreflåd i gang, men 

uden at det indeholder mosin. Det 

fører ofte til den lidt absurde situation, 

at vi behandler både for øget tåreflåd 

og med kunstig tårevæske. Ved at tilsætte 

kunstig tårevæske, kan man faktisk 

undgå denne negative spiral”, forklarede 

Kirsten Baggesen og rådede 

til, at man afprøver forskellige tårevæsker 

for at finde den, der reducerer 

tåreflådet bedst. 

Corneas ældning gør, at ældre ofte 

oplever blændingsgener på grund af 

små uregelmæssigheder i cornea, som 

man ikke engang nødvendigvis kan se 

med en almindelig spaltelampe, men 

afsløres ved fotografering med konfokale 

mikroskoper eller med Wavefront 

Analyzer. 

Da disse blændingsgener ikke er noget 

lægevidenskaben kan behandle, 

skal de ikke opfattes som sygdomme, 

der skal henvises for. Ligeledes er 

arcus senilis - en hvidlig, bueformet 

aflejring formet i cornea - et ganske 

normalt aldringsfænomen, der ifølge 

en amerikansk undersøgelse forekommer 

hos 25 procent af alle over 90, 

men ikke indikerer en sygdomstilstand, 

medmindre den findes hos yngre. 

Forandringer i corpus vitreum, øjets 

glashinde, er dog noget som kan føre 

Optometristerne Ingebrett Mojord (tv) og Brian Tompkins opfordrer optikerne til at tilbyde moderne presbyoper kontaktlinser.

TAG PLADS HOS 

LANDETS OPTIKER ELITE 

KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE EN DEL AF DANMARKS MEST AMBITIØSE OPTIKERKÆDE? 

Har du lyst til at videreuddanne dig på Danmarks eneste elite optiker akademi? Kan du fristes af en arbejdsplads, hvor 

det menneskelige og faglige følges ad 100%, og hvor kunderne tænker kvalitet før pris? Kort sagt, kunne du tænke 

dig en karriere i Profil Optik? Så kontakt Katrina Akkermann på tlf. 36 88 86 61, send en e-mail til ka@profiloptik.dk 

eller gå ind på www.profiloptik.dk


10 


Professor i epidemiologi, Kaare Christensen 

indledte weekenden med et meget 

inspirerende og underholdende foredrag 

konsekvenser af den stadig stigende 

gennemsnitsalder. 

til corpus-sammenfald, som ofte indtræffer 

i 45-50 års alderen. 

”Det, der sker, er at glaslegemet ikke 

kan holde faconen længere og falder 

sammen. Corpus vitreum har tilhæftningssteder 

på retina – symptomer er 

lysglimt eller ”indre lyn”, som skyldes 

at corpus vitreum hiver i retina, og det 

opfattes som lyn”, forklarer Kirsten 

Baggesen. 

Fem procent af patienter med corpus-sammenfald 

får rifter i retina, og i 

et procent af alle tilfælde af corpussammenfald 

resulterer det i en retinaløsning. 

”Så det er noget man skal være lidt 

på vagt overfor”, understreger Kirsten 

Baggesen. 

Hvis patienten når til en øjenlæge, 

undersøger øjenlægen for huller. Hvis 

der ikke er huller, får patienten besked 

på at være opmærksom på skyggedannelser, 

som ofte er tegn på en retina-løsning. 

Med alderen afsættes der proteiner 

på linsekernen, som gør linsen mindre 

klar, og når det udvikler sig patologisk, 

bliver det til grå stær. 

”Man kan have mange forskellige 

variationer af linseuklarheder, uden at 

det er grå stær, men man kan også 

sige at alle linseuklarheder er grå stær, 

men ikke nødvendigvis noget, der kan 

behandles”, forklarer Kirsten 

Baggesen. 

Fra 20/20 til 20/Happy 

Ikke blot giver den teknologiske udvikling 

stadigt forbedrede måleredskaber 

og metoder til synskorrigering, 

men generationen over 50 er også optaget 

af downageing og fast besluttet 

på at opretholde den livsstil, de er 

vant til. Og de har penge til at investere 

i deres sundhed og velvære som 

aldrig før. 

De nye generationer af ”ældre” vil 

ganske enkelt ikke affinde sig med en 

livsstil, der er begrænset af aldersbestemte 

faktorer. 

”Mange berømtheder er langt over 

40 og stadig stærkt kørende”, sagde 

den engelske optometrist Brian 

Tompkins i sit foredrag ved 

Skandinavisk Optometri Kongres. 

Han peger på stjerner som 

Madonna, Sean Connery, George 

Clooney og Mick Jagger, der alle er 

presbyope, men fører sig frem med 

stort vigør. Det er dem, der sætter 

standarden. 

Øjenlæge Kirsten Baggesen gennemgik en 

række aldersrelaterede svækkelser. 

For moderne forbrugere handler det 

først og fremmest om at bevare udfoldelsesmuligheder 

snarere end fremtoning. 

En undersøgelse udført af 

Bausch & Lomb viser, at dobbelt så 

mange bekymrer sig om at være afhængige 

af briller end de bekymrer sig 

om at få grå hår eller rynker. 

”Moderne presbyoper ønsker social 

frihed. Vi er bevidste forbrugere og 

mere selvbevidste end tidligere. Vi vil 

ikke holde op med at lege, bare fordi 

vi bliver ældre. Der skal stadig være 

plads til at udfolde sig, hvad enten det 

drejer sig om golf eller en eksotisk 

sportsgren”, siger Brian Tompkins, der 

sammen med den norske optometrist 

Ingebrett Mojord slog på tromme for, 

at optikere i stigende grad bør satse på 

at tilpasse kontaktlinser til presbyope. 

Ingebrett Mojord mener, at modviljen 

mod kontaktlinser blandt kunder 

over 40 beror på uvidenhed om de fordele, 

kontaktlinsetilpasning indebærer, 

og han tilbyder et friskt staldtip til de, 

som har svært ved at overbevise den 

modne, men måske lidt konservative 

kunde: 

”Jeg spørger ikke kunden, om de 

har lyst til at prøve kontaktlinser. Jeg 

siger, at jeg lige vil prøve at give dem 

en linse i øjet og teste, hvordan det 

fungerer. Når de først oplever den frihed 

og den forbedring af synet, der 

følger med, er det ikke svært at overbevise 

dem om at skifte til kontaktlinser”, 

forklarer Ingebrett Mojord og 

fortsætter: 

”Jeg har kunder, der spørger: 

Hvorfor ser jeg bedre med +2.00D 

kontaktlinser end med +2.00D briller?” 

Ingebrett Mojords pointe er, at du 

ikke kan måle det bedre syn, men kun 

en begrænset række parametre i et 

langt bedre spektrum. Et af branchens 

store buzzword i den forbindelse er 

”20/Happy”, en ny standard for synskorrektion. 

I stedet for at sætte visus 20/20 op 

som den ideelle standard lægger 

20/Happy op til at møde kunden, 

hvor han er og satse mere på at optimere 

det funktionelle syn og oplevelsen 

af fuld bevægelsesfrihed og komfort. 

■


12 


David 

& 

Goliat 

Af: Vibe Dabelsteen 

Moderedaktør Vs. Magazine 

Med brillemessen ”Drømmesyn” lige 

om hjørnet er det igen blevet tid til at 

sætte brillemoden under lup. Hvilke 

trends oplever vi netop nu? Hvad bliver 

de næste store trends, og hvordan 

spiller disse sammen med catwalk moden? 

Optikeren sætter to af dansk brilledesigns 

store entreprenører, Henrik 

Ørgreen og Claus Bellinger, stævne til 

en snak om catwalk trends, CSR (coborate 

social responsability), Gucci og 

Prada. Og selvfølgelig om, ja, briller! 

Hvad er den største brilletrend I 

oplever netop nu? 

Henrik Ørgreen: Større briller, flere farver 

og flere detaljer! Du vil opleve 

flere forskellige retninger fra både 

mode- og designfirmaerne, men trenden 

kommer nok til at minde en del 

om det, vi allerede ser nu med store 

Claus Bellinger, Bellinger Eyewear 

former. Dog vil der også komme mere 

fokus på de lidt mindre former. Det 

peger tendensen i hvert fald imod. 

Claus Bellinger: Den største tendens nu 

og her er, at vi inden for branchen har 

været meget enige om, 

hvilken stilretning vi 

er gået i rent brilledesignmæssigt. 

Der har 

været meget fokus på store 

faconer og design af stænger, og det er 

der stadigvæk. Men jeg tror, at det nye 

bliver, at der kommer flere retninger 

indenfor brilledesign. Vi vil opleve 

flere yderpunkter og mere nytænkning 

og flere eksperimenter. Dette er 

en nødvendighed for, at vi går mere 

væk fra hinanden igen; for som slutbruger 

og brilleindkøber ligner det 

hele lidt for meget hinanden i dag. 

I modeverdenen oplever vi denne 

sæson en stor trend, som af mange 

døbes ”gennemsigtighed”. Tendensen 

dækker over transparente materialer, 

som vi oplever det hos store modehuse 

som Marc Jacobs, Lanvin og Jil 

Sander. Men også gennemsigtighed i 

forhold til den øgede fokus på CSR indenfor 

modeindustrien. Vi har oplevet 

økologibølgen indenfor madsektoren, 

og beautybranchen er ligeledes grønnere 

end nogensinde før. Modeverdenen 

er nu så småt ved at komme 

med for alvor, især når det handler om 

gennemsigtighed indadtil; om gode 

arbejdsvilkår og bæredygtig produktion 

af tøj og materialer. 

Hvordan forholder I jer til CSR i forhold 

til design og produktion? Og er 

det overhovedet et aktuelt tema inden 

for optikerbranchen? 

Claus Bellinger: Det er selvfølgelig et 

nyt fænomen, som en klog person har 

fundet på, men hos Bellinger har vi 

forholdt os til det fra starten. Vi har 

ikke en decideret CSR politik, men vi 

har defineret nogle værdier, som er 

vores guidelines i alt, hvad vi gør og 

ikke gør. Når vi går ud og finder brilleproducenter, 

så vælger vi med omhu 

dem, der kan leve op til de værdier, vi 

har som virksomhed. At der for eksempel 

ikke sidder nogle 7-årige kineser- 

eller japanerbørn og laver vores 

briller. Vi har en positiv og så vidt mulig 

familiær tankegang i den måde, vi 

arbejder sammen med alle vore samarbejdspartnere 

på. Fra producenter, distributører, 

agenter til slutbrugere. Vi 

anser det, som om at vi er i samme 

båd, så vi presser ikke ting unødvendigt 

igennem for at lave profitabel business. 

Henrik Ørgreen: Vi anser os selv, som 

værende et høj-kvalitetsdesignbrand 

inden for optikverdenen, og vi arbejder 

under lidt andre vilkår end standarden. 

Vi har aldrig arbejdet med billige 

produktioner i tredjeverdenslande, 

men derimod arbejdet med



13 

nogle af de mest avancerede fabrikker 

i verden. Dette gør automatisk, at de 

ansatte aldrig er børn og ej heller arbejder 

under usle vilkår. De arbejder 

med topprofessionelle faciliteter, pauser, 

den rigtige udluftning samt indeklima. 

På den anden side er det mere 

de miljømæssige hensyn, som vi interesserer 

os for i form af genbrug og 

mindre forurening, men igen så hører 

vi til et fåtal af brands indenfor optikbranchen, 

som interesserer sig for 

dette. Generelt, så mener jeg ikke, 

dette er blevet en faktor, man spiller 

på i branchen, men jeg tror helt sikkert, 

at det ligesom i modebranchen er 

noget, der kommer mere og mere af, 

og tak skæbne for det. 

Hvad med selve materialerne 

– kunne økologi komme på tale 

hér? 

Claus Bellinger: Sagtens! Det kunne 

blandt andet være en måde, man 

kunne differentiere sig på i fremtiden. 

For som jeg sagde før, kommer vi til at 

differentiere os. Det kan være, at vi inden 

for den nære fremtid kommer til 

at se nye materialer komme i spil. 

Brillen i træ har været der et stykke 

tid, dog uden den store succes, men 

det kan jo være, den får det nu. 

Et andet stort tema inden for modeverdenen 

denne sæson er kostumer. 

Med store og trendsættende designere 

som Prada, Dior og Balenciaga tager 

moden nemlig en teatralsk nærmest 

kunstnerisk drejning. Det er prangende, 

overdrevent og stort, og nogle 

ville måske mene at flere af catwalkens 

designs er mere udstillingsvenlige 

end RTW (Ready to Wear). Gør 

denne tendens sig også gældende inden 

for brillemoden? Skal brillen være 

udsmykket, prangende og stor? Skal 

brillen være et kostume? 

Henrik Ørgreen: Ja, specielt når det 

gælder solbriller vil vi se flere udsmykninger, 

lir og bling bling. Nogle 

vil gå mere i retning af smykker, andre 

mere i retning af lir, som det gør sig 

gældende med de sprøde tasker. Dertil 

kommer så stadig den anden del af 

solbrillemarkedet, som er mere street, 

og som ikke går amok på samme 

måde. De street’ede er mere simple 

dog stadigvæk med detaljer. Så alt efter 

hvilke mærker, du kigger efter, vil 

du se forskellige retninger. 

Claus Bellinger: Bellinger har de sidste 

2-3 år været meget prangende og tydelig 

i vores formsprog. Om det kan defineres 

som kostume, det ved jeg ikke, 

men der er i hvert fald kommet ”attention” 

på ansigtet – både med hensyn 

til farver, stoffer, nitter og similisten i 

designet. Generelt har vi set prangende 

briller i et stykke tid, og de 

næste 6-7 måneder vil brillen enten 

være meget dominerende - måske tenderende 

til et kostume - eller også bliver 

de meget nedtonede. 

Modeverdenen stormer frem med et 

intenst fokus på accessories, heriblandt 

briller og solbriller. Man oplever, 

at flere og flere modevirksomheder 

udvider deres accessories 

assortiment til også at inkludere briller. 

På Drømmesyn alene kan man opleve 

flere og flere modehuse blandt 

udstillerne. Idet modehusene allerede 

Henrik Ørgreen, Ørgreen Optic 

skaber catwalkmode, er det nærliggende 

at tænke, at de har en fordel i 

forhold til skabelsen af moderigtige 

briller, der matcher den generelle 

mode. 

Tror I, at modeverdenen på sigt 

kommer til at overhale optikbrilledesigneren 

indenom? 

Claus Bellinger: Det tror jeg faktisk 

ikke. Vi har jo set, at alt hvad der har 

et navn inden for modeverdenen, om 

det så er Wrangler, Gucci eller Prada, 

laver de briller i dag. Men det er ikke 

modehusene, der laver brillerne – det


14 


er distributører, der køber licenserne, 

ligesom med ure etc.. I sidste ende bliver 

en Gucci-brille lavet af et andet 

firma end Gucci selv. Og går man ind 

og kigger på kollektionerne, vil jeg 

sige, at de sælger deres briller på brandet 

og ikke på designet. 

Henrik Ørgreen: Modeverdenen kommer 

aldrig til at overhale optikdesigneren. 

I hvert fald ikke så længe de 

sælger det på licens. Den eneste måde 

modehusene kan komme videre frem 

er ved at købe de bedste designere og 

bruge penge på produktionen. Dette 

er dog ofte ikke er tilfældet, da der 

skal betales store royalties ved licenser, 

så derfor udvikler de ikke de 

dyre værktøjer og har ikke de lækre 

produktioner. Der er selvfølgelig undtagelser, 

men det er sjældent! 

Hvad kan optikeren, som modehusene 

ikke kan? 

Claus Bellinger: Vores kompetencer, vores 

energi og vores kærlighed ligger 

hos brillerne. Det er hele vores forretningsgrundlag, 

hvorimod de store modehuse 

outsourcer deres accessories. 

For dem skal det være ”easy money”. 

De tjener nemlig deres penge på parfumer 

og accessories, så de bruger 

ikke de samme ressourcer på designudvikling 

og brillekreation, som vi 

gør. Det er hér, vi har fordelen. Vi har 

teknikerne, designerne og ressourcerne 

til at gå op i at designe de små 

detaljer, der skaber hele forskellen på 

os og dem. 

Henrik Ørgreen: Derudover, når vi 

snakker om optikeren som et salgsled, 

så vil de altid kunne rådgive bedre 

end modehusene. De vil ofte også 

have et større udvalg, de ved mere om 

kvalitet, og jeg vil 

mene, at de kan 

servicere meget 

bedre end modehusene 

kan. 

Optikeren har et setup, 

som gør, at de hurtigt kan 

fixe en brille, der har brug for 

kærlighed. 

Men hvor vinder modehusene 

da? 

Henrik Ørgreen: Sammen med sportsmærkerne 

fører modehusene klart når 

det kommer til solbriller. 

Claus Bellinger: Ja, solbriller er de super 

seje og cool til at lave. På det 

punkt vil vi aldrig kunne matche dem. 

Brillebrugere er meget mere impulsive, 

når det handler om solbriller; der 

kan man godt gå ud og købe en solbrille 

til 2000 kr. og bruge den i tre 

måneder og så bare smide den væk. 

Men når man kender branchen, som 

jeg gør, ville jeg aldrig gå ud og købe 

en Gucci brille, da den er meget mere 

simpel end en designbrille. Som 

det er i dag, sammenligner vi 

os slet ikke med modehusene. 

For kigger man på vores omkostningsstruktur 

bruger vi 90 

procent på designudvikling og 10 

procent på markedsføring, mens det er 

lige omvendt hos modehusene. 

Henrik Ørgreen: Jeg er af den holdning, 

at når du køber modebriller, så køber 

du kun modehusenes mærker, fordi 

du kender navnet, og aldrig fordi de 

er moderigtige eller lækkert designede. 

Hvor de små designbrands bruger 

alle deres penge på at produktudvikle, 

så bruger de store modehuse 

ressourcerne på at markedsføre sig. 

Det svarer til at Mont Blanc lancerer 

en kaffe, som folk nok lige ville tjekke 

ud, men hurtig finde ud af, at den 

gode kaffe stadig kommer fra andre 

mærker. 

Men netop I, Ørgreen og 

Bellinger, har markedsført 

Jer rimelig tydeligt i modemedierne? 

Claus Bellinger: Det er rigtigt. Vores 

marketingsbudget udgør blot et par 

promiller af deres. Men jo, vi prøver 

da også, med de midler og ressourcer 

vi nu har, at markedsføre os, så godt 

vi kan, For der er kommet mere fokus 

på briller, end der var tidligere. Vi forsøger 

at ramme vores slutbruger og 

fortælle dem, at de hér ikke får et 

Gucci produkt, men en designerbrille. 

Henrik Ørgreen. Ja, det er David og 

Goliat om igen! 

■

Centreringssystemer fra Carl Zeiss 

Læg dig i spidsen med en RVT! 

Vi fejrer salget af centreringssystem nr. 75 i Danmark 

med VÆKSTGARANTI* 

¸ Køber du din RVT i marts eller april måned, får du samtidig en vækstgaranti* med i 

prisen. Hvis din omsætning ikke vækster med minimum 15% på 6 måneder i forhold 

til de samme 6 måneder sidste år, kan du returnere RVT’en og få alle pengene tilbage. 

Priser fra: DKK 65.895 

¸ 16 års erfaring er din sikkerhed for knowhow og løbende udvikling. 

¸ 100% akkomodations- og konvergenskontrol. 

¸ Unik korrektion for hoveddrejning. 

¸ Hurtigste centreringssystem på markedet. 

Se den demonstreret på Drømmesyn! Vil du høre mere om andre optikeres erfaring med 

centreringssystemet, så ring til os for at få oplyst referencer. 

*Vækstgarantien kan ikke kombineres med andre rabatter. 

Brock & Michelsen A/S 

Blokken 76, DK-3460 Birkerød 

Telefon +45 7015 7015 

Telefax +45 7025 7015 

info@zeiss.dk, www.zeiss.dk 

We make it visible.


16 


Målrettet styrketræning af nakkemuskler 

mindsker kroniske smerter 

Af Kirsten Rydahl, 

Kommunikationsmedarbejder, 

Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø 

Styrketræning er et effektivt middel 

til at mindske kroniske smerter i 

nakkemusklerne. Konditionstræning 

mindsker også kroniske smerter, men 

virker kun kort efter hver træning, og 

det er langt fra så effektivt som 

målrettet styrketræning. 

Det viser nye danske forskningsresultater 

som blev offentliggjort i det internationale 

videnskabelige tidsskrift 

Arthritis care & research den 28. december 

2007. 

Resultaterne stammer fra et forsøg 

som ph.d.-studerende Lars L. Andersen 

gennemførte i samarbejde med 

kolleger i funktions- og smertefysiologigruppen 

på Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

(NFA) fra september 2005 til marts 

2006. I alt 48 kvinder med udpræget 

monotont arbejde og kroniske smerter 

i nakkemusklerne deltog i forsøget, 

som strakte sig over ti uger. Kvinderne 

blev inddelt i tre grupper, som enten 

gennemførte målrettet styrketræning, 

generel konditionstræning på kondicykel 

eller fik sundheds- og helbredsmæssig 

vejledning. På de ti uger 

trænede deltagerne i gennemsnit 25-27 

gange i 20 minutter. 

Resultaterne viser at målrettet styrketræning 

var mest effektivt til at 

mindske kroniske smerter i nakkemusklerne 

hos forsøgspersonerne. Et 

”videnskabeligt” smertebarometer viste 

at smerterne hos deltagerne i gennemsnit 

blev mindsket med 79 procent 

efter ti ugers træning. Effekten var 

stort set uændret ved en kontroltest ti 

uger efter træningsperiodens afslutning. 

Konditionstræningen mindskede 

også smerterne i nakkemusklerne hos 

deltagerne, men kun kortvarigt lige efter 

hver træning og ikke i nær samme 

grad som styrketræning 

Forfatterne til artiklen vurderer at 

resultaterne har stor betydning for 

fremtidig behandling af kroniske 

smerter i nakkemusklerne, og det kan 

komme til at berøre ganske mange. 

Antallet af personer som har smerter i 

nakkemusklerne, er nemlig steget støt 

gennem de seneste to årtier, og det er 

nu en af de mest almindelige former 

for besvær i USA og Europa. Over 

halvdelen af alle voksne har inden for 

de seneste seks måneder haft ondt i 

nakkemusklerne. 

Artiklen er skrevet af forskere fra 

Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø og Bispebjerg Hospital i 

København. 

Yderligere oplysninger: ph.d.-studerende 

Lars L. Andersen, tlf. 3916 5319, 

lla@arbejdsmiljoforskning.dk 

På NFA’s netsted er der en vejledning 

til, hvordan du kan udføre de øvelser, 

som deltagerne udførte under forsøget. 

Adressen er: 

http://arbejdsmiljoforskning.dk/Aktu 

el%20forskning/Rehabilitering%20Af 

%20Muskelsmerter%20I%20Nakken% 

20(RAMIN).aspx 

Resultaterne er omtalt i denne videnskabelige 

artikel: 

Andersen LL, Kjær M, Søgaard K, 

Hansen L, Kryger AI & Sjøgaard G. 

Ph.d.-studerende Lars L. Andersen, NFA 

Effect of Two Contrasting Types of 

Physical Exercise on Chronic Neck 

Muscle Pain. Arthritis & Rheumatism 

(Arthritis Care & Research), 2008; 

59(1): pp. 84-91. 

Link til artiklen: 

http://www3.interscience.wiley.com/ 

cgi-bin/abstract/117870766/AB- 

STRACT?SRETRY=0 

■ 

Påsætning af EMG-elektroder til måling af muskelaktivitet i nakke(trapezius)- og skuldermuskler 

(deltoideus).

+46 8 594 828 80


18 


Ørerne kan se 

Vi kan lære at se med ørerne. Nyt eksperiment viser, at hjernen er overraskende 

fleksibel og at vores sanser ikke er så klart adskilt, som vi sædvanligvis tror. 

Af Jan Skøt 

“Vores ydre sanseorganer er meget 

forskellige, men den måde hjernen bearbejder 

vores sansninger på, ser ud til 

at være omtrent den samme uanset typen 

af sanseindtryk.” Petra Störig, 

professor i eksperimentel biopsykologi. 

Sæt et kamera på hovedet af en person, 

der ikke kan se. Tag billedet fra 

kameraet og lav det om til et kvadrat 

af punkter, hvor de enkelte punkter 

får en lyd efter, hvor de er placeret og 

hvad indholdet af punktet er. 

Send lyden ind i ørerne på folk, der 

er blinde eller bare har bind for 

øjnene, og så kan de lære at se med lydene. 

Langt fra så godt, som vi kan 

med vores øjne, men alligevel med en 

forbløffende evne til at skelne forskellige 

objekter. 

Eksperimentet er foretaget af en 

gruppe ledet af Petra Störig, der er 

professor i eksperimentel biopsykologi 

ved universitetet i Düsseldorf. 

Formålet var dels at se om konverteringen 

af billede til lyd kunne bruges 

som hjælpemiddel for blinde og dels 

at undersøge, hvordan hjernen bearbejder 

synsindtryk, hvis de kommer 

ind ad ørerne. 

Se med alt muligt 

Der har været en lang række af forsøg 

på at lære mennesker at se med andre 

sanser end synet for eksempel ved at 

lave en matrix af små stave, der “printer“ 

et billede på ryggen eller på tungen. 

Der er også mere indgribende forsøg 

på at forbinde kameraer direkte til 

synsnerverne eller indoperere elektroniske 

nethinder i folks øjne. 

Men hvis man leder efter en måde 

at afhjælpe synsmangel med ikke-operative 

indgreb, så mener Petra Störig, 

at hørelsen er den indlysende kandidat: 

“Hørelsen er i forvejen godt udstyret 

til at skelne fine detaljer. Det gør vi 

for eksempel når vi lytter til stemmer. 

Desuden er det en distancesans, som 

også har et vist begreb om rumlighed.” 

Selvom syn og hørelse er meget forskellige, 

så har de mere til fælles end 

de har med gruppen af nærsanser - 

smag, lugt og følelse. 

Et kamera og to højttalere 

Ved eksperimentet anvendtes udstyr 

udviklet af Peter Meijer, et af medlemmerne 

af forskergruppen som i flere år 

har arbejdet på et praktisk projekt 

med hjælpemidler til blinde. Det er en 

slags stor hovedtelefon, hvor der 

ovenpå sidder et videokamera. 

Den centrale del af udstyret er software, 

der konverterer videobilledet til 

lyd. Det er et ret simpelt program, 

som inddeler billedet i en matrix på 

64x64 felter med 16 gråtoner. Derefter 

generer det en lyd for hvert felt. 

Lyden scanner henover billedets 

punkter i hurtig rækkefølge, så resultatet 

er en to sekunder lang lydserie, 

der umiddelbart ligner støj. Hver lyds 

placering i stereoperspektivet definerer 

billedpunktets placering i forhold 

til højre og venstre. Tonehøjden giver 

punktets placering over horisonten, 

mens lydstyrken definerer lysstyrke af 

punktet. 

Så en lys prik i nederste højre hjørne 

giver altså en høj baslyd udelukkende 

i højre kanal. (Programmet findes til 

fri download på Internettet og kan 

bruges på en Windows pc med webkamera. 

Se link fra Ingeniørens website, 

hvor der også kan høres eksempler på 

lydbilleder). 

Tre uger uden at se noget 

Eksperimentet varede tre uger og omfattede 

fire personer. To havde øjnene 

dækket i hele perioden, mens to andre 

var seende, så de bagefter kunne sammenligne 

lydbilledet med det visuelle 

billede. Denne opdeling skulle undersøge, 

om det visuelle indtryk hjalp 

med at fortolke lydbilledet fra hovedtelefonerne. 

I hver gruppe havde den ene person 

mulighed for at bruge udstyret hele tiden, 

mens den anden kun havde adgang 

til det i forsøgssituationen - det 

vil sige nogle få timer hver uge. 

Formålet med denne opdeling var at 

undersøge, hvilken form for træning, 

der var mest effektiv - kunne en massiv 

ustruktureret træning give væsentlige 

ændringer? 

De “så” temmelig godt 

Forsøgspersonerne viste sig at kunne 

tolke simple geometriske figurer alene 

ud fra forklaringen om, hvordan systemet 

virkede. I første forsøgsrunde lykkedes 

det dem i omkring tredive procent 

af tilfældene at beskrive figurer 

som trekanter og firkanter korrekt. 

Interessant nok blev de ikke bedre til 

at genkende geometriske objekter i 

løbet af forsøget. 

Komplekse objekter som billeder af 

en potteplante eller en handske gav 

forsøgspersonerne langt større problemer 

i starten. De fik under fem procent 

rigtige svar - lidt bedre end de 

ville kunne opnå med simpelt gætteri. 

I løbet af de tre uger blev de til



19 

gengæld betydeligt dygtigere - men 

kun de forsøgspersoner, der brugte 

apparaturet hver dag. Den bedste af 

dem nåede op på at genkende op til 30 

procent af de komplekse objekter. Man 

skal huske på, at de informationer, der 

kan gemmes i et lydbillede på 64x64 

punkter svarer nogenlunde til de data, 

der er i et s/h billede på 1x1 cm på en 

avisside. Det giver nogle klare begrænsninger 

for, hvor komplekse billeder, 

det er muligt at genkende. 

Hjernen bruger synsdelen 

Der er flere interessante konklusioner 

på eksperimentet. For eksempel at 

hjernen tilsyneladende kan lære at behandle 

de fremmedartede data ved at 

blive udsat for en massiv strøm af 

dem. Forsøgspersonernes hjerner blev 

scannet under forsøget og det gav en 

interessant ekstra vinkel på dette. I 

løbet af forsøget brugte hjernen flere 

og flere af de områder i hjernebarken, 

der normalt domineres af synssansen. 

“Tidligere undersøgelser har vist, at 

mennesker, der er blevet tidligt blinde 

er i stand til at inddrage en stor del af 

den visuelle del af hjernebarken til 

brug for hørelsen. De får ofte en 

stærkt forbedret evne til at placere 

lyde rumligt. Vores forsøg antyder, at 

hjernen meget hurtigt begynder denne 

proces.” fortæller Petra Störig. 

Så på en måde kan man sige, at forsøgspersonerne 

begyndte at “se” lyden. 

En af de blindede personer rapporterede 

også mod slutningen af 

forsøget, at han af og til fik visuelle 

indtryk, når han hørte lydbillederne. 

Spændende men... 

“Nogle af resultaterne er overraskende 

positive, næsten utrolige. Men vi er 

langt fra et brugbart værktøj. Hvis jeg 

var blind, ville jeg stadig foretrække at 

bruge en stok, hvis jeg skulle orientere 

mig i et rum” lyder Petra Störigs 

kuldslåede vurdering af eksperimentets 

succes som erstatning for synet. 

Men hun mener også, at der er rige 

muligheder for at ændre på både 

hardware og software, så det fungerer 

bedre. I øjeblikket er konverteringen 

fra billede til lyd primitiv. Scanningen 

fra højre til venstre virker unaturlig. 

Vores syn opfatter normalt et billede 

fra midten og ud, så måske ville en 

cirkulær scanning fra midten af billedet 

være langt mere naturlig. 

Lydbillederne mangler også helt essentielle 

dele af vores syn, for eksempel 

evnen til at skelne sammenhængende 

objekter. Bevægelse - som vores 

syn er rigtigt godt til at håndtere - er 

også praktisk umulig i lydbillederne. 

Men Petra Störig tror, at det kan 

Sådan ser et ansigt ud, når det 

er blevet lagt ind i 64x64 matrix 

og lavet om til 64 gråtoner, 

altså det samme billede, 

som derefter bliver omkodet til 

lyd. Det er ikke så svært at 

genkende som et ansigt i denne 

form, men det ville nok være 

meget svært at genkende en 

person. 

blive langt bedre, hvis man ændrer på 

konverteringen af billede til lyd ved at 

udnytte den store viden, man allerede 

har om, hvordan mennesker opfatter 

billeder. Jo mere computeren konverterer 

billedet efter synets principper, jo 

lettere vil det være at forstå billedet. 

For eksempel skærper vores syn automatisk 

kontraster, og hvis softwaren 

gjorde det samme, vil det sandsynligvis 

hjælpe på vores forståelse af billedet. 

Hvordan kan vi høre billeder? 

Det centrale spørgsmål er, hvordan vi 

overhovedet kan få noget ud af at lytte 

til en strøm af lyde. 

Selvom forsøgspersonerne havde en 

intellektuel forståelse af systemet, så 

er det næppe den, de bruger til at forstå 

lydene. De personer, der havde adgang 

til at se de visuelle billeder efter 

at have hørt lydene, var nemlig kun

OPTIKEREN 2 . 2007 

20 


Udstyret, som forsøgspersonerne brugte, var denne 

kombination af kamera og hovedtelefon. Men i 

princippet kan et almindeligt webkamera, en computer 

og et sæt hovedtelefoner bruges. 

en smule bedre end dem, der ikke 

havde - og det var især i starten af 

eksperimentet. 

Men den person, der forbedrede sin 

billedforståelse mest, var ham, der var 

blindet hele tiden under forsøget og 

som havde fuld brug af udstyret. 

(Selvom professor Störig selvfølgelig 

advarer om, at forsøget havde så få 

testpersoner, at man ikke må drage endelige 

konklusioner. Individuelle forskelle 

mellem personerne kan have 

drejet resultaterne). 

Forsøget viser, at vores hjerne ubevidst 

og automatisk forsøger at bearbejde 

indtryk, der kommer til den - eller 

som Petra Störig formulerer det: 

“Hjernen er klog. Hvis den får et 

signal, som den har en chance for at 

forstå, vil den arbejde på at forstå det. 

Undervejs laver den om på sig selv og 

inddrager dele af hjernen, der måske 

ellers bruges til noget andet.” 

Den store sansecentral 

Til daglig føles vores sanser så naturlige 

og korrekte, at vi aldrig tænker på 

deres verdensbillede, som en konstruktion 

lavet inde i vores hjerne. 

Men Petra Störigs forsøg demonstrerer 

tydeligt i hvor høj grad, det er 

tilfældet. Det lydbillede, som i forsøget 

bliver sendt til hjernen, er i den 

grad et unaturligt og mekanisk kunstprodukt 

af vores virkelighed. Alligevel 

formår vores hjerne at lave - primitiviteten 

af dette første forsøg taget i betragtning 

- et ret korrekt billede af verden. 

Det er selvfølgelig gode nyheder for 

alle, der har mistet en sans, fordi det 

tyder på, at hvis man bare kan lede en 

nogenlunde acceptabel datastrøm til 

hjernen fra et kamera, en mikrofon eller 

hvad som helst andet, så vil hjernen 

forsøge - og sandsynligvis lykkes - 

med at danne et verdensbillede. 

Det åbner også spændende muligheder 

for, at vi en gang i fremtiden 

kan forstå datastrømme fra vores apparater. 

Hvis vi har brug for at tolke 

dataflowet fra en sonde på Titan eller 

en MRI-scanner, kan vi sende det direkte 

ind i hjernen. Hvis vi er tilstrækkeligt 

trænede, kan vi se det på en 

“naturlig” måde og måske opdage 

flere kvaliteter i det, end hvis vi er 

nødt til at omsætte det til billeder på 

en computerskærm. 

Links: 

Præsentation af forsøget: 

http://www.visualprosthesis.com/sfn 

2004.html 

Petra Störigs hjemmeside: 

http://www.uni-duesseldorf.de/stoerig/ 

Download af konverteringsprogram: 

http://www.seeingwithsound.com/v 

oice.htm 

Lydeksempler 

Fra den virkelige verden: 


oice.htm 

Tegn selv lyde via Java-program: 


oice.htm 

■ 

Billedrækken viser udviklingen for den 

forsøgsperson, der fik lov at tjekke sine 

synsindtryk med lydbillederne og brugte 

udstyret hele tiden i forsøgsperioden. 

Øverste række viser de bileder, som vedkommende 

skulle gætte. Anden række 

kommentarer og tredje række forsøg på at 

tegne det hørte. Læg mærke til at vedkommende 

til sidst er i stand til at skelne mellem 

to forskellige typer af blomster.

ØKSNEHALLEN 

HALMTORVET11 – KØBENHAVNV 

D. 15. – 16. MARTS 2008 

THE 15th - 16th OF MARCH 2008 

Der 

ÅBNINGSTIDER/OPENING HOURS 

LØRDAG D. 15. MARTS/SATURDAY THE 15th OF MARCH 

10.00 - 18.00 MESSEN ER ÅBEN/EXHIBITIONOPEN 

19.30 - 02.30 MIDDAG & FEST/DINNER & PARTY 

SØNDAG D. 16. MARTS/SUNDAY THE 16th OF MARCH 

10.00 - 16.30 MESSEN ER ÅBEN/EXHIBITIONOPEN 

er gratis adgang til messen, og man registreres ved indgangen. 

For hotel information bedes i tjekke vores website. 

Entrance to the exhibition is free and you register at the door. 

For hotel information please look at our home-page. 

INFORMATION 

INFO@DROMMESYN.DK 

WWW.DROMMESYN.DK


22 


Optikere overser behov 

for jobbriller 

Af Bjarne Hansen 

Hovedpine, spændinger i nakke og 

skuldre er dagligdag for rigtig mange 

erhvervsgrupper, der laver krævende 

nærarbejde. Undersøgelser i Europa 

og USA viser, at over halvdelen af alle 

voksne inden for de seneste seks 

måneder har haft ondt i nakkemusklerne. 

Hele 70% af alle kontoransatte 

og andre, der arbejder indendørs i 

Europa, lider af stivhed og nakkesmerter. 

Problemerne med spændinger i 

nakke og skuldre forstærkes, når arbejdet 

skal foretages over brysthøjde, 

og personerne er kommet op i læsebrillealderen. 

Fra besøg på virksomheder 

ved vi, at alt for mange brillebrugere 

ikke får anbefalet løsninger i form 

af specielle briller til arbejdsbrug hos 

deres optiker eller øjenlæge. Det gælder 

endog for medarbejdere, der arbejder 

ved skærmterminaler, hvor der 

har været lovgivning i mange år. Af 

reglerne fremgår det tydeligt, at den 

ansatte skal have udleveret briller eller 

kontaktlinser, som er beregnet til det 

pågældende arbejde, hvis en synsundersøgelse 

viser, at det er nødvendigt, 

og hvis den ansattes egne briller eller 

kontaktlinser ikke kan bruges. 

Inden for andre erhvervsgrupper er 

der ikke ligeså tydelige regler om briller 

til specialbrug. Men overordnet i 

»Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø«, 

står der at: Ved loven tilstræbes 

at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, 

der til enhver tid er i overensstemmelse 

med den tekniske og sociale 

udvikling i samfundet, samt 

grundlag for at virksomhederne selv 

kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål 

med vejledning fra arbejdsmarkedets 

organisationer og vejledning 

og kontrol fra Arbejdstilsynet. 

At der ikke er de samme regler som 

ved skærmterminalarbejde betyder 

ikke, at optikerne ikke skal rådgive 

om den optimale løsning til arbejdsbrug. 

Så kan den enkelte følge rådet 

Med jobglas skal hovedet ikke løftes mere en normalt ved krævende nærarbejde. 

eller lade være. Med den megen fokus 

på helbred og sygefravær er det måske 

kun uvidenhed om sammenhæng mellem 

syn og hovedpine, spændinger i 

nakke og skuldre, og at der ikke er 

analoge regler for alt andet krævende 

nærarbejde over brysthøjde. 

Optikeren har en central person i 

rådgivning og vejledning omkring arbejde 

og syn. Det er optikeren, der har 

kunden i prøverummet, og det er optikeren, 

der skal foretage en grundig afdækning 

af synsbehovet for den enkelte 

kunde i forbindelse med en 

synsundersøgelse. Netop fordi vi i 

Dansk ErhvervsOptik har erfaring for, 

at specialbriller er et overset område 

inden for mange faggrupper, har vi lavet 

et pilotforsøg på en virksomhed, 

der har stor fokus på kvalitetssikring 

og arbejdsmiljø. 

Oplæg til undersøgelsen 

Dansk ErhvervsOptik har stillet jobbriller 

til rådighed for udvalgte medarbejdere 

på virksomheden V & S 

Destillers i Svendborg. Virksomheden, 

der er en del af V & S Danmark, tapper 

vin og spiritus på flasker. 

Deltagerne i projektet skulle, forinden 

de fik udleveret den nye jobbrille, 

udfylde et spørgeskema om tilfredshed 

med egen brille. Efter at have anvendt 

jobbrillen et par måneder, skulle 

deltagerne udfylde et tilsvarendes 

skema om tilfredshed med jobbrillen. 

Målgruppen er personer over 45 år, 

der i forvejen har velfungerende flerstyrkeglas 

med glidende overgang til 

privat brug, og som har synskrævende 

nærarbejde over skulderhøjde. V & S 

Destillers stiller i forvejen sikkerhedsbriller 

til rådighed for mange af de ansatte, 

men da disse har samme type 

glas som privatbrillen, anvender vi 

optikerbegrebet ”privatbrille” om 

begge typer.

Navn: 

Fødselsdato og år: 

Spørgeskema om private flerstyrkebriller (glidende overgang) 

Sådan udfylder du spørgeskemaet 

Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af private flerstyrkebriller i dit arbejde. 

For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne, er det vigtigt, at du svarer ærligt på 

spørgsmålene. Kun dine egne synspunkter og vurderinger er vigtige. 

Hvert spørgsmål har 6 svarmuligheder alt efter hvor tilfreds du er. Svarmulighederne er: 

1= Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Lidt utilfreds, 4 = Lidt tilfreds, 5 = Tilfreds, 6 = Meget tilfreds 



23 

Arbejdsfunktionerne hos deltagerne 

i undersøgelsen er meget forskellige. 

Nogle passer en produktlinje, hvor der 

er skærme og betjeningsknapper i ca. 

1,80 meters højde. Andre beskæftiger 

sig med forskellige former for opsyn 

og vedligeholdelse af produktlinjer i 

alle højder. Fælles for alle er, at de har 

synskrævende nærarbejde over skulderhøjde. 

Glassene er af typen progressive erhvervsglas 

til rådighed for en nærmere 

udvalgt gruppe med synskrævende 

nærarbejde over 

skulderhøjde, som i forvejen har velfungerende 

progressive flerstyrkebriller 

til privatbrug. 

Sikkerhedsrepræsentanten udvalgte 

16 personer til at deltage i projektet, 

og optikeren blev vist rundt for at se 

virksomheden, og udvalgte medarbejdere 

fortalte om de synskrævende arbejdsprocesser. 

Synsundersøgelsen på virksomheden 

Synsprøve og valg af stel samt glas 

blev foretaget i en brillebus, der til lejligheden 

var opstillet på virksomheden. 

De valgte jobglas er af typen 

progressive erhvervsglas med en overkorrektion 

på afstand og med skarpt 

syn ud til ca. 4 meter. 

Brillerne blev udleveret på virksomheden. 

Resultat af undersøgelsen 

Alle 16 deltagere i projektet har evalueret 

jobbrillen. 

12 personer foretrækker jobbrillen 

frem for privatbrillen til arbejdsbrug. 

Af disse bruger de 8 personer brillen i 

hele arbejdstiden. En vælger privatbrillen, 

når hun skal gå over store afstande. 

2 vælger privatbrillen i forbindelse 

med møder i virksomheden. En 

tager brillen af ved syn over længere 

Navn: 


Privat brille 

Hvor tilfreds er du med din private brille til 

nærarbejde under skulderhøjde? 


nærarbejde i hovedhøjde? 


nærarbejde over hovedhøjde? 


at se ud i lokalet? 

Hvor tilfreds er du generelt med din private 

brille til arbejdsbrug? 

Supplerende spørgsmål 

Spørgeskema om arbejds-flerstyrkebriller (glidende overgang) 


Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af arbejds-flerstyrke briller i dit arbejde. 

For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne er det vigtigt, at du svarer ærligt på 



1= Meget utilfreds, 2= Utilfreds, 3= Lidt utilfreds, 4= Lidt tilfreds, 5= Tilfreds, 6= Meget tilfreds 

Arbejdsbrille 

Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til 






Hvor tilfreds er du med arbejdsbrillen til at 

se ud i lokalet? 

Hvor tilfreds er du generelt med 

arbejdsbrillen til arbejdsbrug? 


Meget 

utilfreds 

1 

Meget 

utilfreds 

1 

Utilfreds 

2 

Utilfreds 

2 

Lidt 

utilfreds 

3 

Lidt 

utilfreds 

3 

Lidt 

tilfreds 

4 

Tilfreds 

5 

Meget 

tilfreds 

6 

X 

X 

X 

X 

Arbejdsbrille Ja Nej 

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken tilbage for at se til nærarbejde i hovedhøjde? 

Er du nødt til at løfte hovedet/lægge nakken unormalt meget tilbage for at se til 


Har du haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din nye arbejdsbrille? 

Afsluttende spørgsmål 

Hvilken brille foretrækker du at benytte, når du arbejder? (Sæt kun ét kryds) 

Lidt 

tilfreds 

4 

Tilfreds 

5 

__ Din private flerstyrkebrille X Din arbejds-flerstyrkebrille __ Ved ikke 

Uddyb gerne dit svar:_____________________________________________________________________ 

X 

X 

X 

X 

Meget 

tilfreds 

6 

Privat brille Ja Nej 




Har du indenfor den sidste måned haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din 

private flerstyrkebrille? 

Eksempel på udfyldelse af skema, hvor privatbrillen er velfungerende til arbejdet. 

Eksempel på udfyldelse af skema hvor jobbrillen er den foretrukne brille til arbejdet. 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X


24 


Navn: 


Spørgeskema om private flerstyrkebriller (glidende overgang) 


Nedenfor er en række spørgsmål, der omhandler din brug af private flerstyrkebriller i dit arbejde. 

For at give et præcist billede af din tilfredshed med brillerne, er det vigtigt, at du svarer ærligt på 



1= Meget utilfreds, 2= Utilfreds, 3= Lidt utilfreds, 4= Lidt tilfreds, 5= Tilfreds, 6= Meget tilfreds 

afstande, men giver udtryk for slør, 

der tyder på, at brillen er overkorrigeret 

i plus. 

Af disse 12 personer har 5 oplyst at 

lide af nakkesmerter. Af de 5 er smerterne 

forsvundet hos 4 efter brug af 

jobbrillen. En har dog været på ferie i 

perioden og angiver, at det kan være 

årsag til, at smerterne er væk. En forbedring 

hos 3 ud af 5 er en markant 

forbedring, selv om det lille antal rummer 

muligheden for en statistisk 

tilfældighed. 

4 personer har ikke anvendt jobbrillen. 

3 personer arbejder steder på produktionslinjen, 

hvor der ikke er arbejde 

over skulderhøjde, og de har 

brug for at se skarpt ud til ca. 5 meter. 

En kører ”Gaffel Stabler” i en stor del 

af arbejdstiden. 

Efterrationaliseret falder alle uden 

for målgruppen. Der var heller ingen 

af disse fire, der havde klaget over 

nakkesmerter. 

Privat brille 








at se ud i lokalet? 

Hvor tilfreds er du generelt med din private 

brille til arbejdsbrug? 


Meget 

utilfreds 

1 

Utilfreds 

2 

Lidt 

utilfreds 

3 

Lidt 

tilfreds 

4 

Tilfreds 

5 

X 

X 

X 

X 

Meget 

tilfreds 

6 

Privat brille Ja Nej 




Har du indenfor den sidste måned haft ondt i nakken af at udføre dit arbejde med din 

private flerstyrkebrille? 

”lidt utilfreds” eller dårligere, og 5 

havde angivet at have haft ondt i nakken. 

På baggrund af resultatet kan det 

konkluderes, at når deltagerne har udfyldt 

spørgeskemaet om privatbrillen i 

alle felterne mindst ”lidt tilfreds” eller 

bedre er privatbrillen den foretrukne 

på arbejdspladsen. Hvis derimod 

mindst 2 af felterne er udfyldt ”lidt 

X 

X 

X 

X 

utilfreds” eller dårligere vil jobbrillen 

være den foretrukne brille til arbejdet. 

Det betyder, at en grundig 

anamnese i prøverummet giver et 

godt grundlag for at vurdere behovet 

for en arbejdsbrille. Det bør derfor 

være en fast rutine i forbindelse med 

en synsundersøgelse, at optikeren 

spørger grundigt ind til tilfredshed 

med brillen til jobbet. 

■ 

Konklusion 

Ved evaluering af jobbrillen blev det 

konstateret, at de 4 personer, der ikke 

brugte jobbrillen, stod et sted på produktlinjen, 

hvor der ikke er synskrævende 

arbejde over skulderhøjde. 

Alle disse havde vurderet privatbrillen 

til at være ”lidt tilfreds” eller bedre på 

alle punkter, og ingen havde haft ondt 

i nakken af at udføre arbejde med privatbrillen. 

De 12 personer, der har arbejde over 

skulderhøjde, vælger at bruge arbejdsbrillen 

til det primære arbejde. 8 vælger 

at gå med arbejdsbrillen i hele arbejdstiden, 

selv om udsynet er 

begrænset til ca. 4 meter. Alle de 12 

havde på spørgeskemaet om privatbrillen 

udfyldt mindst 2 af felterne

Hvordan ser du på dit job? 

Hoyalux iD Workstyle 

Har du spurgt dine kunder: Hvordan ser du på dit 

arbejde – 8 timer eller mere hver dag? 

iD Freeform Design 

Teknologi TM til arbejdsbrug 

Det er vigtigt, at dine kunder får noget velfungerende 

og skræddersyet – ikke mindst til arbejdsbrug. 

Det er jo ikke prisen, det kommer an på, når 

dine kunder vælger brilleglas. 

Nu kan du få glas til arbejdsbrug, fremstillet i 

Hoyas raffinerede iD FreeForm Design Teknologi 

TM , som giver dig et skarpt syn i alle retninger. 

Vælg iD WorkStyle for at få et egentligt afstandssyn 

og et skarpere synsfelt i bredden – i 

sammenligning med det gamle Hoyalux Tact. 

iD WorkStyle. Ergonomisk. Komfortabel. Optimal. 

Japansk teknologi for øjnene


26 


IER Matrix-studie 

- en guide til kombinationen af silikonehydrogellinser 

og linsevæsker, der fungerer i det virkelige liv 

Af Anita Robertson, Professional Services 

Manager, Norden, CIBA Vision 

Oversat af Aïda Sprog, CIBA Vision 

IER, Institute for Eye Research 

i Sydney, Australien publicerede 

i begyndelsen af september 

den seneste undersøgelse af forskellige 

kombinationer af kontaktlinsevæsker 

og silikonehydrogellinser. 

Forskerne fulgte 

deltagerne i tre måneder og undersøgte 

36 kombinationer af 

silikonehydrogellinser/linsevæsker 

med henblik på at finde 

ud af, hvor stor en grad af staining, 

der opstod i forbindelse 

med de forskellige kombinationer, 

og hvor alvorlig tilstanden 

var. Dermed kom brugerne af 

silikonehydrogellinser nærmere 

det perfekte valg. 

Silikonehydrogellinser tegner sig for 

en stadig stigende markedsandel takket 

være deres høje iltgennemtrængelighed. 

Fordelene ved høje Dk/t-værdier 

tiltaler både de kontaktlinsetilpassere, 

der anbefaler døgnbrug, og 

dem, der i højere grad tilpasser linser 

til dagbrug. At stadig flere vælger 

dagbrug afspejles i den seneste tids 

forskning, der viser, at silikonehydrogellinser 

ikke nedsætter risikoen for 

mikrobiel keratitis forårsaget af brugen 

af linser døgnet rundt. 

Dele af undersøgelsen – 16 ud af 36 

mulige kombinationer – blev publiceret 

i septemberudgaven af Contact 

Lens Spectrum. Fire forskellige linsetyper 

blev lagt under mikroskopet: 

Acuvue Advance og Acuvue Oasys fra 

Johnson & Johnson, Air OPTIX 

(O2Optix) fra CibaVision og Pure- 

Vision fra Bausch & Lomb. De blev 

kombineret med fire forskellige linsevæsker: 

AOsept Plus, brintoverilte 

(Clear Care) og Solocare Aqua, polyhexametylene 

biguanide (PHMB), 

(AQuify MPS) fra CIBA Vision, OPTI- 

FREE Express, polyquaternium-1, og 

OPTI-FREE RepleniSH, myristamidopropyl 

dimethylamine (Aldox) fra 

Alcon. 

Linsevæsker og silikonehydrogellinser 

I forbindelse med udviklingen af linseplejesystemer 

lægges der vægt på at 

opnå en balance mellem bekvemmelighed 

(at produkterne er nemme at 

bruge), brugerkomfort, mikrobiel effektivitet 

og uønskede virkninger af 

ingredienserne i linsevæsken på linser 

og øjne. I den senere tid er denne balance 

tippet over mod bekvemmelighed 

og komfort snarere end sikkerhed 

og effektivitet. Det har ført til alvorlige 

mangler i den antimikrobielle effektivitet. 

Metoder og materiale 

640 erfarne og nye kontaktlinsebrugere 

blev inddelt i 16 grupper med ca. 

40 personer i hver gruppe. Alle personerne 

anvendte de fire linsetyper binokulært 

og testede dem med de fire forskellige 

linsevæsker. Linserne blev 

Figure 1. 

Diffuse staining spread over 

most of the cornea. If severe, 

there can be linear areas of 

coalescent punctate staining. 

Figure 2. 

Peripheral staining, usually a continuous 

paralimbal/limbal annulus. 

We considered staining peripheral 

when the average extent of staining 

in the peripheral corneal zones was 

more than 0.5 of a unit higher than 

the central zone.



27 

anvendt som daglinser, og linsebrugerne 

blev kontrolleret fire gange i 

løbet af de tre måneder: Ved den første 

undersøgelse, efter to uger, efter en 

måned og efter tre måneder. 

“Væskeinduceret corneal staining 

(eller såkaldt SICS) i forbindelse med 

brug af silikonehydrogellinser varierer 

alt efter de forskellige linsevæsker og 

følger ikke samme regler som ved 

brug af konventionelle hydrogellinser,” 

siger Nicole Carnt, forsker og primus 

motor i undersøgelsen på det australske 

Institute for Eye Research i 

Sydney. 

Andrasko Staining Grid versus 

IER Matrix-studie 

Resultaterne viser manglerne i det ofte 

publicerede Andrasko Staining Grid, 

hvor corneal staining undersøges, efter 

at kontaktlinserne har ligget i linsevæske 

natten over og derefter været 

anvendt i kun 2 timer. 

”Der er publiceret en lang række artikler, 

der omhandler korttidstest af 

kontaktlinser og linsevæsker i forskellige 

kombinationer. De er baseret på 

mængden af staining efter 2 timers 

bæretid og efterfølgende beregning af 

langtidsvirkningerne. Problemet er, at 

disse korttidstest ikke afspejler forholdene 

efter længere tids brug af linserne. 

I forbindelse med IER Matrixundersøgelsen 

blev der stillet to 

spørgsmål: Hvordan kan kontaktlinsetilpassere 

skelne mellem staining forårsaget 

af linsevæsker og andre former 

for staining, der forekommer i 

forbindelse med brug af linser, og 

hvordan kan IER Matrixen hjælpe linsetilpasserne 

med at finde frem til den 

bedste kombination af linsevæsker og 

linser,” fortsætter Nicole. 

IER-undersøgelsen definerer og 

grupperer væskeinduceret staining 

med henblik på at undgå forveksling 

med andre former for staining. 

Klassificeringen er offentliggjort i artiklen 

i Contact Lens Spectrum og på 

IER’s hjemmeside: www.ier.org.au. 

“Der findes to helt klare væskerelaterede 

former for staining: Diffus punktstaining 

og perifer ringformet staining. 

Disse to former er nemme at adskille 

fra corneal staining forårsaget af andre 

ting,” udtaler hun. 

Undersøgelsen viser, at hver enkelt 

af de forskellige kombinationer af linsevæske 

og silikonehydrogellinser resulterer 

i en unik situation i øjet. En 

del linsevæsker forårsager staining 

hos næsten alle linsebrugere, hvor andre 

kun resulterer i en meget ringe 

grad af staining. Brintoverilte giver 

næsten ingen staining. “SICS (Solution 

Induced Corneal Staining) forekommer 

stort set ikke, når der anvendes 

brintoverilte til desinfektion af silikonehydrogellinser,” 

siger Nicole Carnt. 

Undersøgelsen er finansieret af 

Institute for Eye Research og CIBA 

Vision. 

“Artiklen i Contact Lens Spectrum 

præsenterer de første 16 ud af 36 mulige 

kombinationer af væsker og linser, 

og de kommende rapporter vil indeholde 

nærmere oplysninger om 

væske-/linsekombinationer, fysiologisk 

respons, komfort og negative reaktioner,” 

siger dr. Vicki Evans, chef 

for kliniske undersøgelser på Institute 

for Eye Research. Vi er spændte på at 

se resultaterne af hele undersøgelsen. 

Figure 3. 

Dehydration staining, located 

mainly inferiorly and contributed 

to by partial blinking 

and lagophthalmos. It may also 

occur in the superior cornea adjacent 

to the upper lid margin 

due to an unstable tear meniscus. 

It generally presents in 

bands and is located in the midperipheral 

cornea. 

Figure 4. 

Limbal transition pooling. Circumferentially 

arranged radial spokes 

of fluorescein pooling at the anterior 

edge of the limbal transition 

zone occurs in some patients.


28 


The IER MATRIX STUDY: CORNEAL STAINING 

Solution - Induced Corneal Staining per month with the combination* 

Lens / Solution CLEAR CARE ® AQUIFY ® MPS 

OPTI-FREE OPTI-FREE 

Express ® RepleniSH ® 

H2O2 

PHMB 

POLYQUAD ® POLYQUAD ® 

and ALDOX ® and ALDOX ® 

ACUVUE ® 

ADVANCE TM 0.0% 0.9% 0.0% 0.0% (2W) 

ACUVUE ® 

OASYS TM 0.9% (2W) 2.5% (2W) 6.2% 7.1% (2W) 

O2OPTIX TM 0.5% 3.2% 5.9% 6.7% 

PUREVISION ® 0.9% 23.2% 11.3% 14.2%** 

* Percentage of patients per month showing lens care related staining in then first 3 months of lens wear 

2W = 2 weekly replacement. 

** In the published IER Matrix paper on Solution Induced Corneal Staring with Silicone Hydrogel lenses, the rate of SICS 

for the PureVision ® (Bausch & Lomb, Rochester, USA), OPT-FREE ® ReplenishR (Alcon Laboratories Inc., Fort Worth, 

USA) combination was reported as 20.9% however it should be noted that »all people wearing this combination had 

not completed the full three months«, was inadvertently omitted from the paper by the authors. Since submission for 

publication in Contact Lens Spectrum (September 2007 edition), all remaning wearers have now completed the full 

three months wear of the combination and the rate of SICS was 14.2%. 

Table 1. IER Matrix Study data (percent of patients per month). 

Number of patients 

per combination 

< 10% 

10-20% 

> 20% 

Undersøgelsen er en stor investering, 

og den giver værdifulde oplysninger 

til linsetilpasserne, så de kan vælge 

den rigtige kombination af linsevæske 

og linsemateriale. 

CEO professor Brien Holden har udtalt, 

at “corneal staining er det bedste 

værktøj til vurdering af corneaepitelets 

status. Det er IER’s ansvar at informere 

linsetilpasserne om, hvor vigtige 

vores forskningsobservationer er. 

Vi ved, at linsebrugere med SICS løber 

en større risiko for, at linserne føles 

ubekvemme og giver infiltrat, men det 

bekymrer os også, at der er nogen, der 

kobler SICS sammen med mikrobiel 

keratitis. Det er meget uheldigt,” tilføjer 

han. 

På baggrund af en række tidligere 

undersøgelser foretaget i Australien og 

Indien er IER af den formening, at der 

ikke findes noget bevis for, at der er 

Andrasko Staining Grid 

IER Matrix Study 

30 40 

Duration 2 hours 3 months 

Method Lenses and cases Daily wear 

soaked before wear 

Assessment 1x 3x 

Scale and colouring Average % cornea % of patients per month 

of grid 

Of overalll rate: 

< 10% 

10-20% 

> 20% 

Table 2. Differences between Andrasko Staining Grid and IER Matrix Study. 

nogen sammenhæng mellem brugen 

af silikonehydrogellinser døgnet rundt 

og ikke-væskerelateret corneal stai- 

ning hos de 10 personer, der fik mikrobiel 

keratitis, kommenterer professor 

Deborah Sweeney. Sweeney er dog 

enig med professor Mark Willcox i, at 

“mikrobiel keratitis skyldes, at store 

mængder patogene bakterier når frem 

til en allerede beskadiget cornea, ofte 

med defekt epitel.” Der ikke noget bevis 

for, at SICS giver epitelskader, men 

muligheden skal undersøges. 

Professor Holden sammenfattede 

nogle af de nye dilemmaer inden for 

plejeprodukter som følger: 

“Linsevæsker har et hårdt job. På 

den ene side ønsker markedet, at de 

skal være nemme at bruge, men på 

den anden side kommer mikrobiel effektivitet 

og sikkerhed i første række. 

De problemer, vi har oplevet i den senere 

tid, viser, at det er dumt ikke at 

holde fast ved disse principper. 

Undersøgelsen her viser dog, at der er 

yderligere en dimension – øjets respons 

på linse-/væskekombinationer.” 

Holden fortsætter: “Det måske allervigtigste 

resultat af IER’s undersøgelse 

er konklusionen i artiklen i Contact 

Lens Spectrum: IER’s undersøgelse er 

en stor hjælp i valget af den rigtige 

kombination af linser/væske med 

henblik på minimering af staining, 

men brugen af brintoveriltesystemer 

ser ud til at være den eneste måde helt 

at undgå corneal staining ved brug af 

silikonehydrogellinser på. 

Kommentar: I undersøgelsen, der 

blev publiceret i CL Spectrum, var det 

ikke alle, der blev testet, som havde 

afsluttet den tre måneder lange bæretid. 

Det medførte et for højt tal for 

kombinationen OPTIFREE RepleniSH 

og silikonehydrogellinser. Tallet for 

SICS for denne kombination skal være 

14,2 % og ikke 20,9 %. ■ 

Lens / 

CLEAR ® CARE ® AQuify ® MPS 

OPTI-FREE OPTI-FREE 

Solution Express ® RepleniSH ® 

IER Andrasko IER Andrasko IER Andrasko IER Andrasko 

ACUVUE ® 

ADVANCE TM 0.0% 1.0% 0.9% 2.0% 0.0% 1.0% 0.0% 1.0% 

ACUVUE ® 

ADVANCE TM 0.9% 1.0% 2.5% 3.0% 6.2% 3.0% 7.1% 5.0% 

ACUVUE ® 0.9% 1.0% 3.2% 3.0% 5.9% 2.0% 6.7% 5.0% 

ACUVUE ® 0.9% 1.0% 23.2% 21.0% 11.3% 4.0% 14.2% ® 7.0% 

® 

In the published IER Matrix paper on Solution Induced Corneal Staring with Silicone Hydrogel lenses, 

the rate of SICS for the PureVision ® (Bausch & Loomb, Rochester, USA), OPTI-FREE ® Replenish ® 

(Alcon Laboratories Inc., Forth Worth, USA) combination was reported as 20.9% however it should be 

noted that »all people wearing this combination had not completed the full three months«, was inadvertently 

omitted from the paper by the authors. Since submission for publication in Contact Lens 

Spectrum (September 2007 edition), all remaining wearers have now completed the full three months 

wear of the combination and the rate of SICS was 14.2%. 

Table 3. Comparison of »findings« with Andrasko Staining Grid.

Nysgerrig? Besøg os på Drømmesyn 15.-16. Marts, stand nr. 16


30 


UV-eksponering af øjnene er 

morgenen og sidst på efterm 

fra forår til efterår 

Af Cristina Schnider, OD, Director, Medical Affairs, 

Johnson & Johnson Vision Care Inc. 

Oversat af Viktoria Franzén, Product Manager Nordic, 

Johnson & Johnson Vision Care 

Resultaterne af ny forskning gennemført 

i Japan viser, at om foråret, sommeren 

og efteråret er den ultraviolette 

(UV) eksponering, øjet udsættes for 

tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen 

cirka dobbelt så stor som i 

perioden fra midt på formiddagen til 

først på eftermiddagen, som man ellers 

hyppigst anser for at være perioden 

med størst soleksponering. 

Ved hjælp af en specialdesignet model 

til måling og registrering af mængden 

af UV-B-stråler, der kommer ind i 

øjet fra solopgang til solnedgang, konkluderede 

forskere på Kanazawa 

Medical University, at øjnene er mere 

udsatte for UV-eksponering på tidspunkter, 

hvor mange måske ikke træffer 

korrekte foranstaltninger for at beskytte 

øjnene. Resultaterne af undersøgelsen 

blev for nylig præsenteret 

på den japanske øjenlægeforenings 

111. årsmøde i Osaka. 

”Mens man længe har ment, at risikoen 

for UV-eksponering af øjnene er 

størst i timerne midt på dagen fra kl. 

10.00 til 14.00, viser denne undersøgelse, 

at i perioden fra forår til efterår, 

hvor dagene bliver længere, er eksponeringen 

faktisk størst først og sidst 

på dagen,” siger chefforsker, professor 

og bestyrelsesformand Hiroshi Sasaki, 

Department of Ophthalmology, Division 

of Sensory Organ Medicine, Kanazawa 

Medical University. 

”Undersøgelsen viser endvidere, 

at der er behov for UV-beskyttelse af 

øjnene hele dagen,” tilføjer Cristina 

Schnider, O.D., Director, Medical 

Affairs, Johnson & Johnson Vision 

Care, Inc. 

”På lang sigt kan solen forårsage 

uoprettelig skade på alle øjets strukturer 

og omgivende væv, som er ubeskyttet 

eller utilstrækkeligt beskyttet. 

Den mest komplette foranstaltning til 

UV-beskyttelse kan opnås med en 

kombination af UV-absorberende solbriller, 

en bredskygget hat og UV-blokerende 

kontaktlinser.” 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen blev gennemført på 

Kanazawa Medical University, der er 

det eneste private medicinske universitet 

på Japanhav-siden, i september 

og november 2006. Efter at have indlejret 

en lille UV-sensor i øjensegmentet 

på en specialdesignet model blev 

mængden af UV-B-stråler, der kom ind 

i øjet, målt fra solopgang til solnedgang. 

Modellens synslinje blev sat 15 

grader under horisontlinjen, hvilket er 

den normale synslinje, når et menneske 

går, og ansigtet fulgte solens bane 

fra øst til vest og blev placeret nederst 

på forsiden af solen hele tiden. 

Resultaterne blev registreret, koblet 

med forskellige betingelser såsom solhøjden 

(solens stilling i forhold til horisonten) 

og retningen af modellens 

synslinje (vinkel) eller ansigts- eller 

hovedform, relativt set. 

Den 21. september, omkring tidspunktet 

for efterårsjævndøgn (et af de 

to tidspunkter om året, hvor solen 

krydser ækvator, og dag og nat har 

næsten samme længde), blev de to 

højeste punkter i UV-eksponeringstesten 

af øjet registreret omkring kl. 9.00 

og fra 14.00 til 15.00. I de fire timer fra

størst om 

iddagen 

kl. 10.00 til kl. 14.00 blev der kun registreret 

halvt så stor en eksponering 

som de højeste punkter for UV-eksponering 

af øjet registreret om morgenen 

og om aftenen. 

Da solvinklen aftog (nærmede sig 

vinter), flyttede højdepunktet for UVeksponering 

af øjnene tilbage til omkring 

middag. Den 21. november forekom 

et af de højeste eksponeringspunkter 

omkring middag ved samme 

forhold som den foregående test. 

UV-beskyttelse er lige så vigtig om 

vinteren, advarer dr. Schnider. UVstrålingen 

er generelt lavere i vintermånederne, 

men til gengæld kan sneens 

refleksion fordoble en persons 

samlede eksponering. 

UV-beskyttelse – hvorfor solbriller 

alene ikke er nok 

Ultraviolette stråler når ikke kun 

øjnene fra himlen, men også når de reflekteres 

fra overflader som vand, 

sand og vejbelægning. Mens de fleste 

solbriller kan medvirke til at blokere 

for UV-stråler gennem linserne, forhindrer 

de fleste steldesigns ikke de ufiltrerede 

stråler i at nå øjnene fra siderne, 

overkanten og/eller underkanten 

af brillerne. ”Derfor blokerer nogle 

solbriller kun 50 procent af alle UVstråler, 

før de når øjnene,” forklarer dr. 

Schnider. På samme måde giver hatte 

med skygger ikke nogen beskyttelse 

mod UV-stråler, der reflekteres fra 

overflader som vejbelægning, sand eller 

vand. 

Ekstra beskyttelse for 

kontaktlinsebrugere 

UV-blokerende kontaktlinser giver en 

beskyttelse mod de direkte og reflekterede 

stråler, der passerer gennem 

hornhinden og ind i øjet, og ikke blokeres 

af solbriller eller hatte. ”Det giver 

kontaktlinsebrugere en vigtig ekstra 

beskyttelse,” siger dr. Schnider. 

Men ikke alle kontaktlinser giver 

UV-beskyttelse og af dem, der gør, er 

det ikke alle, der har det samme absorptionsniveau. 

Blandt kontaktlinsemærkerne 

er det kun ACUVUE ® AD- 

VANCETM, ACUVUE ® ADVANCETM 

for ASTIGMATISM og ACUVUE ® 

OASYSTM, der har den amerikanske 

optikerforenings udvalg for øjenstandarders 

godkendelsessegl for UV-absorberende 

kontaktlinser. Linserne er 

de eneste, der giver det højest tilgængelige 

beskyttelsesniveau for UV-blokering, 

idet de blokerer mere end 90 

procent af de UVA-stråler og 99 procent 

af de UVB-stråler, der når linsen. I 

gennemsnit blokerer kontaktlinser 

uden UV-blokering cirka 10 % af UV- 

A-strålerne og 30 % af UV-B-strålerne. 

Selvom UV-blokerende kontaktlinser 

giver en vigtig ekstra beskyttelse 

for brugerne, må de ikke ses som en 

enkeltstående løsning. ”Kontaktlinser 

skal altid bruges i kombination med 

UV-blokerende solbriller af høj kvalitet 

og en bredskygget hat,” siger dr. 

Schnider. 

Undersøgelsen blev sponseret af 

Johnson & Johnson K.K. Vision Care 

Company (Tokyo). 

■


32 


Læring i organisationen 

- hvem har ansvaret 

Af Jan Blume 

HR & Personaleudviklingschef, 

Scanjob 

Vi skal ikke ”bare” på kursus 

Kursus og uddannelse skal ikke betragtes 

som et frynsegode – virksomheden 

skal have noget for pengene. 

Virksomheden strategier skal passe til 

den eller de investeringer, som virksomheden 

har analyseret sig frem til 

skal være vejen frem for hele organisationen. 

Uddannelsens og kursus formål 

Det er her vigtigt, at det lærte matcher 

virksomhedens mål. Uddannelse skal 

ikke være for den enkeltes skyld, men 

for hele organisationen. Hele læringsprocessen 

skal blive en del af kulturen. 

Det skal give mening for den enkelte i 

samarbejde med andre i virksomheden. 

Først når et kursus eller uddannelses 

er afsluttet, begynder læringen 

for alvor. Det gælder både for eksterne 

og interne kurser og uddannelser i 

virksomheden. 

Vi skal ikke, bare på kursus. Det, leder 

og medarbejdere lærer, skal omsættes 

til bundlineeffekt. Ledelsen skal 

stille krav til, hvad organisationen skal 

bruge, og hvad den enkelte kursist 

skal have med hjem. Ellers bliver et 

kursus alt for dyrt - og hvad være er, 

det giver ingen nytteværdi i virksomheden, 

og organisationen taber ressourcer. 

Paratviden og læring 

Kun den mindst vigtige del af vores 

læring drejer sig om paratviden. 

Læring er en uendelig og stadigt gentagende 

proces, der består i indbygning 

af nye erfaringer i de allerede 

eksisterende erfaringer (tilegnelser), 

såvel som ombygning af hele eller dele 

af den samlede erfaringsstruktur, alt 

efter hvilke nye situationer den pågældende 

indgår i og skal forholde sig aktivt 

til. Derfor må personlig udvikling 

og læring forstås som nøje forbundne. 

Kvaliteten i effekten 

For at sikre effekten, er det vigtig at 

tage fat i processen før og efter kursus 

og uddannelse. Hvordan bliver læring 

forankret hos den enkelte i dagligdagen 

og i organisation efter endt kursus, 

uddannelse eller personlig udvikling? 

Denne proces er det centrale i 

fremtidens læring – vi kalder det meningsfyldt 

læring i virksomheden. 

Hvem har ansvaret 

Virksomheder og organisationer har i 

de sidst rigtige mange år investeret 

mange ressourcer i HR, og nu vil vi 

gerne se resultater. HR`s krydstogt 

cruise er nu forbi, det er tid til resultater. 

I en tid, hvor der er lavet talrige 

rapporter baseret på videnskabelige 

metoder og skriverier om best practice 

må virksomheden og hele organisationen 

tage ansvaret for, at der er et udbytte 

af den erhvervede viden, der 

modsvarer den investerede tid og økonomi, 

så resultatet kan ses på bundlinjen. 

■ 

Fakta om Scanjob 

Scanjob tilbyder sine ydelser gennem personlig konsulentvirke, workshop, 

foredrag, kurser, kursus- og læringsplanlægning, hvor kunderne tilbydes 

spændende og gode oplevelser for en optimal brug af bevidste muligheder 

inden for HR området. 

Scanjob er en HR virksomhed med et landsdækkende netværk af HR 

konsulenter, med flere års erfaring med formidling og læring samt indlæring 

af personlige styrker og egenskaber, som skal passe til et nyt job, 

efteruddannelse – netværksrelationer, der skaber nye åbninger og muligheder 

for personlig vækst og organisationsudvikling. 

Scanjob har fokus på dialog gennem værdsættende samtale, lyst, glæde, 

mod, værdier og nærvær i lærings relationer mellem mennesker. 

www.scanjob.dk

1. Smører øjnene om morgenen 2. Genfugter hele dagen 

3. Holder øjnene friske til sidst på dagen Følelsen af nye linser hele dagen 1 

Friske øjne 14.000 gange om dagen 2 

I november 2007 lancerede vi verdens første linse med tredobbelt 

virkende fugteffekt. Denne fugteffekt aktiveres 14.000 gange om 

dagen, hver gang man blinker, hvilket bidrager til, at dine kunder oplever en 

enestående komfort hele dagen. DAILIES ® AquaComfort Plus - frisk og 

komfortabel ved hvert blink. 

DAILIES ® AquaComfort Plus lanceres som et supplement til de 

nuværende Focus DAILIES ® , som et førsteklassesprodukt til dine mest 

krævende kunder. Kontakt din lokale CIBA Vision-repræsentant, hvis du 

ønsker fl ere oplysninger. 

VERDENS- 

NYHED! 

Nye DAILIES ® AquaComfort Plus 

Blink så forstår du 

1. Ciba Vision. Data på fi l 2007. 2. Ciba Vision. Data på fi l 2007.


34 


OPTIKEREN i Norge bliver 

videnskabeligt tidsskrift 

Det norske fagblad er godkendt som videnskabeligt tidsskrift og dermed har nordiske optikere 

mulighed for at skrive artikler på modersmålet og opnå international anerkendelse. 

Af Bjarne Hansen 

Fra i år kan det norske Optikeren 

trykke videnskabelige artikler, der er 

bedømt af anerkendte kolleger (refereed) 

og dermed give dokumentation 

for forfatterens kompetence. 

Nordiske optikere, der beskæftiger 

sig med forskning, eller som af andre 

årsager ønsker at samle akademiske 

point for at dokumentere sin kompetence, 

har længe savnet et tidsskrift til 

at trykke artikler på modersmålet. 

Indtil nu har britiske og amerikanske 

tidsskrifter været det eneste alternativ. 

Navnet på det nye tidsskrift bliver 

”Synsvitenskab”, og det bliver placeret 

som et indlæg, midt i det norske 

Optikeren. Indlægget bliver lige til at 

tage ud, så læseren kan gemme dem 

særskilt. Synsvitenskap vil optage artikler, 

der omhandler grunlæggende 

synsvidenskab samt klinisk arbejde 

inden for optometri. Både optikere 

og andre er velkomne til at 

indsende artikler. 

Ekstern vurdering 

For at videnskabelige artikler 

kan få point stilles der strenge 

formkrav. Der er derfor udarbejdet 

rutiner som lever op 

til de internationale kriterier 

for at trykke videnskabelige 

artikler. En objektiv, uafhængig 

og kritisk vurdering 

af kollega er væsentlig. 

Optikeren har i hovedtræk 

valgt at følge sammme retningslinjer 

som det britiske 

optometriske tidsskrift 

Ophthalmic and 

Physiological Optics 

(OPO). De kan læses på 

Optikerens hjemmeside, 

http://optikeren.pdc.no. Her kan 

også bladets målsætning læses. 

Synsvitenskap 

Synsvitenskap under lupen 

Skandinavisk tidsskrift for optometri og synsforskning 

Scandinavian journal of optometry and visual science 

■ Her presenteres forskningsarbeider som 

tilfredsstiller kriteriene for trykking av vitenskapelige 

artikler, utarbeidet av International 

Committee of Medical Journals Editors 

(ICMJE). ”Uniform requirements for manuscripts 

submitted to biomedical journals: 

writing and editing for biomedical publication” 

kan leses på http://www.icmje.org/. 

Utdrag av kriteriene kan leses på norsk på 

www.optikerne.no/optikeren. En objektiv, 

uavhengig og kritisk vurdering foretatt av en 

fagfelle, er vesentlig for de vitenskapelige 

arbeidene som presenteres. 

■ Research papers presented in this part 

of our journal fulfill the criteria for the 

printing of scientific articles made by the 

International Committee of Medical Journals 

Editors (ICMJE). ”Uniform requirements 

for manuscripts submitted to biomedical 

journals: writing and editing for biomedical 

publication” can be read at http:// 

www.icmje.org/. Unbiased, independent, 

critical assessment through peer review is 

an important part of the scientific papers 

which are presented. 

Anneli Demberg 

Egen redaktion 

Synsvidenskab har egen redaktion, 

hvor Anneli Demberg er videnskabelig 

redaktør. I den videnskabelige redaktionskomité 

sidder forskere med doktorgrad 

fra hvert af de nordiske landene. 

Når artiklerne kommer ind, vil 

der blive taget kontakt til fagpersoner 

inden for de fagområder artiklerne 

handler om. 

Skandinavisk sprog 

I Optikerens Synsvidenskab kan der 

trykkes artikler norsk, svensk, dansk 

eller på engelsk. 

Indsend artikler 

Videnskabelig redaktør Anneli Demberg, 

som er igang med at få sin egen 

doktorgrad ved Glasgow Caledonian 

University, er spændt på, hvordan det 

nye tilbud bliver modtaget i Norden. 

”Jeg håber at mange kan se fordelen 

af dette og sender artikler til os,” siger 

Anneli Demberg og opfordrer til, at de 

kontakter hende, hvis der er spørgsmål. 

Anneli Demberg kan kontaktes på 

mailadresse: 

a.demberg@btinternet.com. Artikler 

kan også sendes til samme adresse eller 

til inger@lewi.no mærket ”referee”. 

Spørsmål kan også rettes til: Inger 

Lewandowski, Ansvarlig redaktør 

Optikeren. 

Mailadresse: inger@lewi.no

LACREON -teknologi for 

fugtighed, der varer ved 

Ændringer i linsens egenskaber pga. 

anvendelse bidrager væsentligt til 

ubehag sidst på dagen. 

LACREON -teknologien er indlejret 

i etafilcon A-materialet, der er en 

fugtighedsbevarende ingrediens, 

som bliver i linsestrukturen 1 . 

bevaret internt 

(ug/linse) 

% Kumulativt 

fugtmiddel 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0 2 4 6 8 10 

Tid (timer) 

Intet tab af 

fugtbevarende 

middel under 

anvendelse 

12 14 16 18 20 

Det fugtbevarende middel simulerer 

mucinlagets naturlige fugtighedsgivende 

fordele. Det opbruges ikke ved 

anvendelse og hjælper med at bevare 

tårefilmsstabiliteten og de hydrofile 

egenskaber ved linsen, så komforten 

sidst på dagen forbedres markant. 

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1•DAY ACUVUE ® MOIST and 1•DAY ACUVUE ® Contact Lenses. ARVO. 2006. 

ACUVUE ® , 1•DAY ACUVUE ® MOIST og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2008


36 


HELBREDSSIKRING 

- Sygdomsbehandling uden ventetid 

Af Jan Borup, forsikringsmægler 

Alle taler om behandlingsgaranti i det 

danske hospitalsvæsen, men sandheden 

er, at der stadig er ventetid, specielt 

på forundersøgelse, en ventetid 

som en selvstændig optiker eller medarbejdere 

ikke kan fungere med, hvis 

forretningen skal køre gnidningsløst. 

Ventetid giver fravær i forretningen 

og medarbejderne får nedsat livskvalitet 

med smerter og usikkerhed i sygeperioden. 

Derfor er Helbredssikring 

en fordel for både forretning og medarbejdere. 

En dagligdags historie om en 

skadesituation for en optiker 

Optiker Ole Steen, Profil Optik 

Roskilde etablerede 26. september 

2006 helbredssikring for ejere og medarbejdere. 

Fire måneder efter etablering af forsikringen, 

fik Ole Steen knæproblemer 

efter badmintonspil, med smerter, 

hævet knæ ved belastning og problemer 

med at ligge på knæ i forbindelse 

med arbejdet. 

Da knæproblemerne ikke forsvandt 

i løbet af en måned, kontaktede Ole 

Steen, Jan Borup i dahlberg assurance 

brokers, der fortalte om proceduren i 

forbindelse med en skadesituation. 

Første skridt var, at kontakte egen 

læge, der i denne situation mente, at 

der skulle kigges nærmere på knæet, 

hvorefter If Skadeforsikrings 

Behandlingsrådgivning blev kontaktet 

og fik forelagt sagen. 

Behandlingsrådgiveren og Ole Steen 

planlagde behandlingsforløbet, og der 

henvistes til læge, der skulle forestå 

den videre undersøgelse/behandling. 

Den anviste læge var ikke kendt af Ole 

Steen, og han forespurgte om det var 

muligt, at få foretaget undersøgelse/ 

behandling af en anden læge, og det 

blev arrangeret, at undersøgelsen blev 

flyttet til Parkens Privatklinik ved dr. 

Uffe Jørgensen. 

Ventetiden på den første konsultation 

var tre uger, men herefter gik det 

hurtigt. Fredag den 29. juni blev Ole 

Steen undersøgt. Efter undersøgelsen 

blev If Skadeforsikring informeret om 

resultatet af undersøgelsen og fik besked 

fra dr. Uffe Jørgensen om hvilken 

behandling, der var nødvendig. 

Herefter skulle If Skadeforsikring tage 

stilling til behandlingsforslaget. 

Mandag den 2. juli modtog If Skadeforsikring 

en fax fra dr. Uffe Jørgensen 

med behandlings-/operationsforslag 

og beder om accept af denne. 

Ole Steen blev kontaktet af If Skadeforsikring 

tirsdag den 3. juli kl. 10.00, 

med accept af behandlings-/operationsforslaget 

og kl. 11.00 blev Ole Steen 

opereret. Ved operationen blev der 

fjernet gammelt bruskvæv og noget af 

menisken. 

Den 4. juli kunne Ole Steen støtte på 

benene uden krykker og var tilbage på 

arbejdet i fuldt omfang efter tre uger. 

Ole Steen kunne spille badminton 

igen midt i august uden smerter. 

Ole Steen 

Danmarks Optikerforenings samarbejde 

med dahlberg assurance brokers 

og If Skadeforsikring har fungeret i 

næsten to år med mange tilfredse 

medlemmer, derfor er det en god idé 

at indtræde i foreningens forsikringsgruppeordninger. 

Yderligere oplysninger hos forsikringsmægler 

Jan Borup, telefon 

33 7044 90, mail: jb@dahlberg.dk ■ 

dahlberg assurance brokers er Danmmarks Optikerforenings trediestørste rådgiver i forsikringsspørgsmål 

og Danmarks tredjestørste forsikringsmæglerselskab med 106 ansatte og 

kontorer i Århus, Esbjerg, Odense og København.

Modeverdens antikke skævhed, rå elegance og stilbevidste træk 

lanceres i en ny fuld RX kollektion fra BARITO. Med udspring i 

vores mantra "Defining Personality" har vi skabt en kollektion af 

optiske stel til den klassiske, trendsættende og modebevidste. 

Kollektionen er det danske modefirmas første RX kollektion, som 

indeholder modeller i stainless steel, mazzuchelli acetat, håndpoleret 

aluminium og et par garniture stel. Der er lagt vægt på de unikke 

detaljer i kollektionen med 85 SKU der præsenteres her i foråret. 

I takt med at vores forretningsgrundlag og kerneområde udvides 

søger vi salgspersonale med erfaring, særligt fra den optiske branche, 

til at varetage introduktionen i Skandinavien. 

Der er tale om en spændende og selvstændig stilling med 

rejseaktivitet i hele norden og derfor en stor mulighed for, at 

tilrettelægge og præge din egen hverdag. Fagligt er der lagt op til 

mange nye udfordringer som bakkes op af en attraktiv garantiløn + 

provision. Læs detaljerne om jobbet på www.barito.dk. 

DEFINING PERSONALITY 

BARITO 

Vesterbrogade 63 

1620 København V. 

Tlf.: 33 25 80 30 

www.barito.dk


38 


Newsletter 

Foreword from the ECOO President 

The CLEER Project 

ECOO is planning to participate in the 

so called CLEER Project (Contact Lens 

European Evidence Reporting), the 

brainchild of the European Contact 

Lens Forum. The purpose of the project 

is to collect evidence on the sales 

of contact lenses (including cosmetic 

and plano lenses) with a view to assessing 

the number of any adverse incidents 

relating to lenses. This evidence 

will support the European Contact 

Lens Forum in its discussion with 

European and national authorities 

about the regulation of the sale of contact 

lenses. Selected ophthalmologists, 

optometrists and opticians will be 

asked to record electronically the experience 

of their patients in the wearing 

of contact lenses. The data will be 

captured and processed by a website 

to be hosted by the Forum. 

The members of the European 

Contact Lens Forum are the European 

Contact Lens Society of Ophthalmology 

(ECLSO), ECOO, the European 

Federation of the Contact Lens Industry 

(EFCLIN), the European Federation 

of National Associations and 

International Companies of Contact 

Lens and Lens Care Manufacturers 

(EUROMCONTACT) and the European 

representative of the International 

Association of Contact Lens 

Educators (IACLE). 

Continuing Education and 

Training (CET) 

Member organisations of ECOO are 

always interested in CET developments 

in other countries. 

Some information has been collected 

by Paul Folkesson of Sweden, Peter 

Coe of the UK and other delegates. 

Please would you continue to send 

news about CET to ECOO, so that we 

A new MSc program in Jena 

A new program was developed at 

the University of Applied Sciences 

(TFH) Jena - Master of 

Optometrie/Vision Science (MSc.). 

It will start in the summer semester 

of 2008 and charges a very low 

tuition fee of only 180 per semester. 

Jena has a long tradition of 

optometric education, the school 

was established in close cooperation 

with the Carl Zeiss Stiftung in 

1917. The world’s first university 

program in optometry was established 

in 1927 at the Jena school. 

The school attracted students from 

all parts of the world, many of the 

early leaders of international optometry 

received their education during 

the 1920s and 1930s in Jena. 

The new master program is another 

example of the fast developments 

that take place at the moment 

in German optometry. 

Congratulations!!



39 

can publish an updated overview of 

CET throughout Europe. The Education 

Committee of ECOO will continue 

to supervise this work. 

Freiburg Declaration 

The optometric profession continues 

to expand its scope of practice, driving 

in particular towards the use of diagnostic 

drugs in some countries. 

Although the use of diagnostic drugs 

by optometrists remains permitted in 

only a handful of countries, representatives 

from Germany, Austria and 

Switzerland recently agreed that the 

prescribing of diagnostic drugs 

(among other things) was the way forward 

for the profession in order to 

meet the clinical needs of their patients. 

Meeting in Freiburg, the representatives 

issued a declaration on the 

future of the profession. The text of 

the so called Freiburg Declaration will 

be published soon on ECOO’s website 

in German and in English. 

Recognition of ECOO Diploma 

The General Optical Council, the regu- 

latory body in the United Kingdom, 

has confirmed that it continues to recognise 

the ECOO European Diploma 

in Optometry as a qualification which 

partially meets the requirements for 

registration to practise as an optometrist 

in the UK. Full recognition will 

depend on the portfolio of clinical 

experience, which all candidates for 

the Diploma will have to complete to 

a satisfactory standard in order to be 

awarded the Diploma (in addition 

to passing the written and practical 

exams of the Diploma). 

■ 

Brendel - Nu også til mænd - Se dem på Drømmesyn - Eschenbach Optik.


40 

P r o d u k t n y t 

Produktnyt 

Zeiss GT2 3D – et nyt progressivt brilleglas 

Zeiss introducerer et nyt epokegørende progressivt 

glas, Zeiss GT2 3D, der giver en bedre 

tredimensional opfattelse. For at danne et 

tredimensionalt billede, bruger hjernen synsindtrykkene 

fra begge øjne. Kun det perfekte 

samspil og den perfekte synkronisering mellem 

øjnene sikrer et optimalt tredimensionalt 

syn og giver den bedste rumopfattelse. 

Rumopfattelsen sikrer både dybde, størrelsesog 

afstandsbedømmelse, hvilket er med til at 

give en større præcision til hele synsoplevelsen. 

Når verden opleves gennem et progressivt 

brilleglas er synsoplevelsen afhængig af, 

at der er en ideel korridor fra afstandsdelen 

og ned gennem brilleglassets optiske zoner. 

Ultrafint variabelt inset 

Allerede i 1983 introducerede Carl Zeiss 

Vision det variable inset i progressive brilleglas. 

I dag er optimeringsalgoritmen til det 

variable inset blevet yderligere forbedret og 

integreret i optimeringen af det nye glas. 

Freeform-teknologien gør det i dag muligt at 

kontrollere inset’et i Zeiss GT2 3D-glassene 

ned til en nøjagtighed på mindre end 0,1 

mm. Det betyder, at 3D zonerne i mellemog 

nærområdet er balanceret på ideel vis. 

Resultatet er en perfekt overgang og et meget 

bredt nærområde, som gør læsning komfortabelt 

for brillebrugeren. 

Den progressive overflade i GT2 3D er designet 

individuelt for begge øjne ved at overfladen 

er delt op i mere end 40.000 punkter, 

og med ZEISS Optical Optimisation Management 

bliver det muligt at placere 3D zonerne 

ideelt for hver enkelt brillebruger. Det betyder, 

at øjnene altid følger centrum af 3D zonerne. 

Brillebrugeren vil føle mere ro og 

større sikkerhed i alle synsområder i glasset, 

og undgår således uhensigtsmæssig astigmatisme 

eller prismatisk effekt og aberrationer. 

Leveres i to progressionslængder 

GT2 3D har en med minimum tilpasningshøjde 

på 18 mm. Samtid fås en Short-udgave, 

der kan nøjes med en tilpasningshøjde 

på 14 mm. 

Begge udgaver leveres i letvægt 1.5, 1.6, og 

1.67. Alle materialer kan leveres i farveskiftende. 

GT2 3D giver op til 40% større binokulære zoner med skarpt syn sammenlignet med traditionelle progressive glas. Derfor oplever brugeren 

dette som en naturlig rumopfattelse. 

Det viste eksempel er i styrkerne: +3, 0 sf, -1,5 cyl, akse 1350. Add. 2,0

Branchenyt 

SILMO 2008 ændrer datoer 

Silmo stræber altid efter gå foran i optik-sektoren; 

også når det drejer sig om at efterkomme 

ønsker fra besøgende og udstillere. 

Derfor ændres messen til at begynde torsdag 

og slutte søndag i stedet for som nu, hvor 

messen løber fra fredag til mandag. 

Notér derfor allerede i kalenderen, at Paris og 

Silmo er mødestedet for optikbranchen i perioden 

torsdag, den 30. oktober til søndag den 

2. november 2008. – Silmo glæder til at tage 

imod de besøgende. 


B r a n c h e t n y t 

41 

Högskolan i Kalmar har ca 800 anställda och ca 9 500 studenter. 

Högskolan bedriver utbildning och forskning inom naturvetenskap, 

teknik, sjöfart, humaniora, samhällsvetenskap, ekonomi, omvårdnad, 

socialt arbete, media samt lärarutbildning. Högskolan i Kalmar 

har universitetsstatus inom vetenskapsområde naturvetenskap. 

Forskarstuderande i biomedicinsk 

vetenskap inriktning optometri 

Den Naturvetenskapliga Institutionen tillhör fakulteten för naturvetenskap och teknik. Vid 

institutionen bedrivs forskning inom 11 forskarutbildningsämnen, inklusive biomedicinsk 

vetenskap. Nu söker institutionen en forskarstuderande i biomedicinsk vetenskap med inriktning 

optometri, finansierad under fyra år med fakultetsmedel och start till hösten 2008. Vi söker främst 

en person med optikerexamen eller annat relaterat ämne. 

Forskningsprojektet är avsett att leda fram till en doktorsexamen och kommer att genomföras 

inom forskningsprogrammet Vision Enabling som fokuserar på metoder för att bättre hjälpa 

synskadade att använda sin kvarvarande syn. Forskningen syftar till att utveckla; bättre metoder 

för att studera ögats optik, optiska och synpedagogiska hjälpmedel för bättre synfunktion, 

samt bättre metoder för mätning av synfunktionen. Samarbete med andra forskargrupper 

finns etablerat och laboratoriet har nyligen fått tillgång till ny avancerad utrustning. 

Behörighetskrav för antagning till forskarstudier återfinns i Högskoleförordningen 7 kap samt 

på www.hik.se/forskning. 

Ytterligare upplysningar lämnas av universitetslektor/leg. optiker Jörgen Gustafsson, tel 

+46 480 44 63 98 (jorgen.o.gustafsson@hik.se), avdelningschef Britt-Inger Marklund, tel 

+46 480 44 6754 (britt-inger.marklund@hik.se) eller personalhandläggare Leif Eriksson, tel 

+46 480 44 60 28 (leif.eriksson@hik.se). 

Fackliga företrädare nås via växeln, tel 0480-44 60 00. 

Välkommen med Din ansökan ställd till Registrator, Högskolan i Kalmar, 391 82 Kalmar, 

senast den 15 april 2008. Märk Din ansökan med diarienummer 2.2-38/08. 

Ansökan skall innehålla en kortfattad beskrivning av dig själv, styrkt meritförteckning samt 

uppgifter om två referenspersoner, inkluderande namn, e-postadress och postadress. 

www.hik.se


42 


Produkt- og branchenyt 

Ready2read 

Mido 2008 

Lorgnetten fra Eschenbach fås nu i et nyt og 

trendy design. Det er en robust, lille og 

handy lup, der er nem at have med i lommen 

eller tasken. 

Den leveres med ornament til damer og mat 

sort til herre i henholdsvis +1,5 og +2,5 dpt. 

Det nye messecenter 

Rho-Pero i 

Milano er igen 

klar til at åbne 

dørene for hele 

den optiske industri. 

I dagene 9. 

til 12. maj 2008 

er Mido klar med 

en ny udstilling i 

international topklasse. 

Mido er 

verdens største 

udstilling i branchen, 

og de nye 

lokaler er en stor 

succes. Messen er 

trods sin størrelse 

overskuelig og let 

at finde rundt på. 

Mido byder på 

alt, hvad der findes 

i branchen og 

er stedet, hvor der kan erfaringsudveksles og 

skabes kontakter. Samtidig er der mulighed 

for at drøfte de forskellige trends og markedstiltag 

på tværs af grænser. 

www.mido.com 

CIBA Vision lancerer ny linse med fugtgivende effekt 

Den nye linse, Dailies® AquaComfort Plus 

har en tredobbeltvirkende fugtgivende effekt, 

der giver endnu bedre komfort hele dagen. 

Linsen smører, fugter og frisker linserne 

op, hver gang der blinkes. 

Den nye, patenterede linse har tre separate 

fugtgivende stoffer, der virker sammen – et 

smørende stof, HPMC (hydroxypropyl methylcellulosa), 

der sikrer god komfort ved 

isætningen, et vandbindende stof, PEG (polyethylene 

glycol), der genfugter linsen i dagens 

løb, og et blinkaktiveret fugtgivende 

stof, PVA (polyvinylalkohol), der sikrer god 

komfort selv mod slutningen af dagen. 

Ifølge Ross Grant, Head of Professional 

Affairs for CIBA Vision i Europa, Mellemøsten 

og Afrika viser undersøgelser, at det mest al- 

mindelige problem, som linsebrugere klager 

over, er dårlig komfort, og at hele 47 procent 

holder op med at bruge linser som følge 

heraf. 

Der kræves ingen gentilpasning af linsebrugere, 

der skifter fra Focus DAILIES All Day 

Comfort til DAILIES AquaComfort Plus. Med 

DAILIES AquaComfort Plus har kontaktlinsetilpassere 

fået mulighed for at få endnu mere 

tilfredse og loyale kunder. 

DAILIES AquaComfort Plus er er ideel til linsebrugere 

med store krav til komfort. Det 

gælder både dem, der har prøvet linser tidligere 

og ved nytilpasninger. Linserne er særlig 

velegnet til personer, der arbejder i krævende 

miljøer, f.eks. ved en computer og/eller i lokaler 

med aircondition.

Branchenyt 

Branchepraktik i uge 10 



43 

Lær en ny optometriststuderende at kende! 

Kære optiker. 

De studerende på TEC er godt i vej med 

deres nye uddannelse: 

Professionsbachelor i optometri. 

Teori- og klinikundervisningen er i fuld 

sving. De studerende – der begyndte i 

september 2007 - er omkring uge 10 i 

år ved at være fagligt på niveau, hvad 

der svarer til midtvejs i første skoleperiode 

i den gamle erhvervsuddannelse. 

Optometristafdelingen på TEC mener, 

at tiden er kommet til, at de studerende 

nu ’snuser’ til den daglige praksis i branchen. 

Derfor er der planlagt en såkaldt 

branchepraktik i uge 10, og de studerende 

er i fuld gang med at indgå aftaler 

med forretninger i branchen. 

I den efterfølgende foldertekst kan man 

læse om, hvad der forventes fra praktikstedet 

og, hvad de studerende fagligt 

kan magte på nuværende tidspunkt. 

TEC håber, at branchen tager godt imod 

de studerende. Det er dem der bliver 

kolleger og medarbejdere i fremtidens 

optikerbranche. 

Indehaveren af denne folder er optometriststuderende 

på den såkaldte Professionsbachelor 

i optometri. 

Uddannelsen begyndte i september 2007 og 

afsluttes for denne studerende i febr. 2011 – 

efter 2 års skole, og 2 praktikperioder placeret 

indimellem, på hhv. 1/2 og 1 år. 

For at knytte den nye uddannelse og den 

studerende til branchen så hurtigt som muligt, 

har vi her på TEC indlagt en uges ’branchepraktik’ 

i starten af 2. semester. 

Branchepraktikken skal give den studerende 

mulighed for at få et første indtryk af optikerens 

professionelle dagligdag og samtidig 

give forretningen et første indtryk af den nye 

uddannelse gennem den studerende. 

Branchepraktikken – som er økonomisk omkostningsfri 

for forretningen - afholdes i uge 

10 (man. den 3.- fre. den 7. marts – incl.). 

Vi forestiller os, at praktikken skal blive så 

dagligdags som mulig, både for den studerendes 

oplevelse, og i høj grad også for din forretning. 

Lad den studerende gå så tæt ind i alle forretningens 

processer og arbejdsgange som muligt. 

Stil krav og spørg gerne ind til uddannelsen, 

men hav samtidig forståelse for, at den 

studerende er ny og samtidig pioner på en ny 

uddannelse. 

Hvis du har haft uddannelsesaftale med elever 

fra den gamle uddannelse, vil den studerende 

du nu har overfor dig, være på niveau med 

omkring midten af 1. skoleperiode i den 

gamle uddannelse. 

Vi håber, at branchepraktikken i uge 10 vil 

blive en god og lærerig oplevelse for både 

den studerende og i din forretning. 

Hvis du ønsker yderligere information om 

branchepraktikken i uge 10 eller uddannelsen 

generelt, kan vi kontaktes på nedenstående 

tlf.nr. og mails. 

God fornøjelse med den studerende! 

Jette Aabo Martin Poulsen Ebbe Schou Hargbøl 

inspektør studieleder studievejleder 

jaa@tec.dk mapo@tec.dk esh@tec.dk 

tlf. 38177350 tlf. 28260856 tlf. 25453002 

Fremtidsmusik……? 

Måske bliver praktikugen så god en oplevelse 

for begge parter, at der er basis for at overveje 

en egentlig oplærende – og lønnet – ordinær 

praktik mellem dig og den studerende. 

Den første praktikperiode begynder 11. august 

2008 og løber frem til 8. februar 2009.


44 


Branchenyt 

Drømmesyn - Nordens lækreste brillemesse 

Mere end 120 af de førende mærker i verden 

inden for trend, design og kvalitet i optikbranchen 

er garant for, at de besøgende får 

en oplevelse fuldt ud på højde med et besøg 

på i trendområdet i Paris og Milano. På 

Drømmesyn er det muligt at møde flere af de 

kendte designere og få en snak om tankerne 

bag de forskellige modeller. Det giver en god 

baggrund for at rådgive kunderne om de nyeste 

trends. Og det er hele ideen med Drømmesyn: 

En lille eksklusiv messe, hvor optikere 

og ansatte i optikbutikkerne i Danmark og 

Norden kan se det ypperligste, der produceres 

i optik-branchen. Det indbefatter også, at 

der er et stort udbud af glasleverandører og 

instrumentfirmaer, der viser og demonstrerer 

det teknologiske udstyr, ligesom det er muligt 

at besøge udbydere af EDB-programmer. 

Løbende weekenden igennem vil der være 

spændende indslag, der er med til at give den 

rigtige messestemning, og samtidig er der 

områder, hvor der er mulighed for at hygge 

sig sammen med kolleger fra hele landet. 

Messen er et oplagt udflugtsmål for alle i butikken 

og for dem, der har lyst til at feste lørdag 

aften sammen med kollegerne er der 

også mulighed for det. Festen på Drømmesyn 

afholdes lørdag aften den 15. marts i Odd- 

Fellow Palæet i Bredgade i den flotte koncertsal, 

der er et unikt lokale med masser af historie. 

Festen er traditionelt det arrangement i 

branchen, der samler flest kolleger. 

Messen finder sted i Øksnehallen, 

Halmtorvet 11, København V i weekenden 

den 15. og 16. marts 2008. 

Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 og 

søndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre, 

og de besøgene skal registrere sig ved indgangen. 

www.drommesyn.dk 

Endnu ledige pladser – tilmeld dig nu 

Dansk ErhvervsOptik tilbyder 

kurser i erhvervsoptik 

Se annoncen i OPTIKEREN nr. 1, 2008 

eller rekvirer den hos Dansk ErhvervsOptik 

Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik 

Deltagerne opnår 12 kursuspoint. 

Kurset afholdes på: 

Byggecentrum, Middelfart 

torsdag den 3. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 

Scandic Ålborg, Ålborg 

mandag, den 7. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 

Villa Blide, Ballerup 

mandag den 21. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 

Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms. 

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent 

Dansk ErhvervsOptik 

2-dages kursus i erhvervsoptik 

Deltagerne opnår 32 kursuspoint 

Kurset afholdes som internatkursus på: 


fra onsdag, den 7. maj 2008 kl. 10.00 til 

torsdag den 8. maj 2008, kl. 16.00. 

Byggecentrum, Ballerup 

fra onsdag, den 21. maj 2008 kl. 10.00 til 

torsdag den 22. maj 2008, kl. 16.00. 

Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. – 

Indkvartering i enkeltværelse 

Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i 

Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus. 

Undervisere: 

Fysioperapeut Pernille Andersen 

Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo 

sikkerhedsleder Middelfart Kommune 

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik 

Tilmelding senest mandag, den 10. marts 2008 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk

Branchenyt 

Belysning for ældre 

På seminaret vil oplæg fra relevante eksperter sætte fokus på belysning tilpasset ældre menneskers 

synsbehov i hjemmet, på arbejdspladsen og i institutioner for ældre. 



45 

Torsdag den 6. marts 2008 

Baggrund 

Vores lysbehov øges dramatisk med alderen, det er 

dog ikke alene mængden af lys, der er afgørende, 

men også selve belysningens kvalitet. 

Seminaret sætter fokus på erfaringerne med ældrebelysning 

og de forhold, der bør tages hensyn til ved 

etablering af belysning i ældreboliger, plejehjem og 

på senior arbejdspladser 

Indhold 

• Lysets betydning for ældre menneskers muligheder 

for færden i hjemmet og i det offentlige rum, udførsel 

af forskellige arbejdsopgaver samt generel 

livskvalitet. 

• Øjets funktion og almindelige aldersbetonede synsforringelser. 

Hvad er konsekvensen, og hvilke krav 

sætter det til de fysiske omgivelser. 

• Krav, bestemmelser og generelle anbefalinger. 

Lysets indflydelse på de ældres døgnrytme, humør 

mv. 

• Lys som hjælpemiddel. 

• Principper for indretning, ved hjælp af lys og farver, 

og eksempler på hvorledes dette kan gøres. 

• Armaturproducenters og bygningsrådgiveres arbejde 

med ældres lysbehov. 

Deltagere 

Seminariet henvender sig til arkitekter, indretningsarkitekter, 

armaturproducenter, rådgivere, ergoterapeuter, 

synskonsulenter, plejecentre, kommuner 

og organisationer. 

Foredragsholdere 

Carsten Edmund, overlæge dr.med., Rigshospitalet, 

Mette Terkelsen, Dansk Farveinstitut, Synskonsulent 

Per Mortensen, Martin Mejhlby, Steen Scheffler ApS, 

Rådgivende ingeniørfirma samt Vibeke Clausen og 

Astrid Espenhain, Lysteknisk Selskab, 

Tidspunkt 

Kl. 9.30 – 16.00 

Sted: Byggecentrum, Ballerup 

Pris 

Pris kr. 4.200. Rabatpris for medlemmer af Lysteknisk 

Selskab kr. 2.700. Alle priser er ekskl. moms. Beløbet 

dækker undervisnings-materiale, morgenbrød, 

frokost, kaffe og kage. 

Tilmelding 

Tilmelding senest den 3. marts. Tilmelding sker ved 

udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på 

www.lysteknisk.dk eller på tlf. 47 17 18 00. 

Seminariet bliver aflyst ved mindre end 20 tilmeldte. 

Arrangør 

Lysteknisk Selskab 

Læs mere på Lysteknisk Selskabs hjemmeside 

www.lysteknisk.dk 

LYSTEKNISK SELSKAB 

Engholmvej 19 • Postboks 28 • 3660 Stenløse 

Tlf. 47 17 18 00 • Fax 47 17 08 32 • e-mail: information@lysteknisk.dk


46 

K a l e n d e r e n 

K a l e n d e r 

14. – 16. MARTS 2008 

Kontaktlinskongressen 2008, Aronsborgs 

Konferenshotell, Bålsta (udenfor Stockholm) 

www.kontaktlinskongressen.se 

info@sklf.se 

15.-16. MARTS 2008 

”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. 

www.drommesyn.dk 

30. MARTS 2008 

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 

DGI Byen i København Kl. 11.00 


Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 

DGI Byen i København Kl. 13.00 

11. – 13. APRIL 2008 

International Vision Expo East 2008 

New York 

www.visionexpoeast.com 

9. – 12 MAJ 2008 

MIDO 2008. International messe for optik, 

optometri og oftalmologi 

Rho-Pero Udstillings kompleks 

www.mido.it 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, 

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 


Dyslexi og hørelse 

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) 

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 


Dyslexi og hørelse 

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

3. APRIL 2008 

Dansk ErhvervsOptik. 

1-dags kursus i erhvervsoptik 





Scandic Aalborg 


Kontaktlinsevæsker 



Kontaktlinsevæsker 


29.MAJ – 1.JUNI 2008 

BCLABirmingham, U.K. 

www.bcla.org.uk 

3. – 5. OKTOBER 2008 

International Vision Expo West 2008 

Las Vegas. 

www.visionexpowest.com 

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008 

SILMO 2008. International messe for briller 

og optik. Porte de Versailles, Paris. 

Promosalons. Tel. 33936266. 

www.silmo.fr 

2. NOVEMBER 2008 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og 

optikere. 

www.synoptik-fonden.dk 

6. - 8. NOVEMBER 2008 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

www.hkopticalfair.com 




Villa Blide, Ballerup 

7. – 8. MAJ 2008 




21. – 22. MAJ 2008 



Byggecentrum, Ballerup 

2. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 


3. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 


26. AUGUST 2008 

Tooties 


27. AUGUST 2008 

Tooties 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, 

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. 

O P T I K E R E N 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 


K a l e n d e r e n 

47 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: ds@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Dorthe Stadsgaard 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, 

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, 

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2008) 

udkommer 28.04.2008. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 06.03.2008. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

08.04.2008.

Produkterne som gør en forskel 

– både for dig og for kunden. 

Endeligt et farveskiftende og polariseret 

glas udviklet til brug i bilen. Med den nye 

teknologi er det muligt at kombinere den 

polariserende effekt, et photokromatisk 

lag som reagerer på synlig lys og et 

standard farveskiftende lag. Carl Zeiss 

Vision er eneforhandler af produktet 

i Danmark, og vi ser frem til at demonstrere 

de gode egenskaber for dig. 

Rx glas fra Polaroid får du kun fra 

Carl Zeiss Vision Denmark A/S. Glassene 

leveres i hele seks forskellige farver, og 

giver den ultimative effekt mod blænding. 

Benyt Polaroid som en mulighed formersalg 

til dine kunder. Der er i år kommet nye 

modeller i vor Polaroid pakke. Vi tilbyder 

Polaroid stel, glas og indslibning til en 

meget fordelagtig pris. 

CE SAFE 

Corning Glarecontrol glassortimentet tilbyder synshæmmede 

mennesker, mulighed for at maksimere den visuelle oplevelse 

de har i dagligdagen. Dette resulterer i en forbedring af 

brugerens livskvalitet. Kontakt os for at få mere at vide om 

hjælpemidler, som er designet til at færdiggøre bestemmelsen 

af recept og salg af Corning Glarecontrol. 

I dag benyttes beskyttelsesbriller i flere erhverv og sammenhænge, 

end nogensinde. Vi har brug for beskyttelse mod 

gasser, kemiske væsker, gnister og slag, i industri, håndværk 

og laboratoriemiljøer. Dertil kommer virksomhedernes øgede 

fokus på miljø og sikkerhed. Ring til os, så du også er 

opdateret på vort sortiment af sikkerhedsbriller. 

Carl Zeiss Vision Denmark A/S Industrivej 22-24, 3550 Slangerup, Denmark 

Telefon 4733 5888 Fax 4738 0220

Marts 2008 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?