Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Man finder næsten den samme sociale skævhed vedrørende aktiviteterne i
forhold til børnenes skole, som man fandt for aktiviteterne på arbejdspladsen.De
ressourcestærke er hver gang de mest aktive. Men denne gang er de
vigtigste ressourcer foruden forældrenes nationalitet,uddannelsen og ægtefællens
nationalitet,længden af opholdet i Danmark og alderen ved ankomsten
til Danmark. Interessant nok spiller det også en rolle for aktiviteten i
forhold til børnenes skole,om man oplever at bliver udsat for diskrimination
i det danske samfund:Jo mere man oplever sig diskrimineret,jo større er
sandsynligheden for,at man har søgt indflydelse i forhold til børnenes skole.
Ud fra et medborgersynspunkt er det ikke blot vigtigt, at borgerne i
almindelighed inddrages i udformningen af de beslutninger, der vedrører
deres egen dagligdag.Det er også vigtigt,at der ikke er store sociale skævheder
i denne inddragelse.Disse to ting følges imidlertid ikke nødvendigvis ad.
For grønlænderne gælder det således, at på sundhedsområdet og socialområdet
er aktivitetsniveauet ikke særligt højt,men til gengæld er der ikke større
sociale skævheder i deltagelsen.På arbejdspladsen og i forhold til skolen
er aktivitetsniveauet højt,men her møder man samtidigt stærke sociale forskelle.
Det er åbenbart sådan,at jo større handlemuligheder borgerne tilbydes,desto
stærkere slår de individuelle forskelle igennem.
EN SKOLE I DEMOKRATI?
Alt i alt er det ikke de store forskelle mellem grønlændere og danskere, der
er blevet fremdraget i dette kapitel. Grønlænderne er måske lidt mindre
aktive end danskerne, men det er forholdsvis marginalt. Større forskelle er
der fremkommet med hensyn til graden af tilfredshed med de vilkår og
ydelser,det danske samfund tilbyder sine borgere.Grønlænderne ser ud til at
være noget mere tilfredse eller mere tavse.Men heller ikke her er forskellene
store, slet ikke når det gælder socialforvaltningen og arbejdsformidlingen.
Faktisk er forskellene mindre, end man skulle forvente på baggrund af de
forskelle,der blev vist i de to foregående kapitler.Bemærkelsesværdigt er det
også,at der ikke optræder problemer med svarvilligheden i forbindelse med
spørgsmålene om det lille demokrati,sådan som der gør i forbindelse med
det store demokrati.
Set ud fra en medborgersynsvinkel, hvor idealet er, at den enkelte borger
har mulighed for og evner til at øve indflydelse på rammerne for sin egen
tilværelse,har analysen alligevel peget på nogle problemer:For det første har
106