Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

ofte vil de også besidde flere sociale ressourcer.I stedet for direkte at undersøge ressourcerne, vil man derfor ofte anvende f.eks. uddannelsen som en indikator for mange ressourcer. I kapitel 3 har vi allerede beskrevet uddannelsen og erhvervsaktiviteten. Konklusionen var her,at grønlænderne havde færre både uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer end gennemsnittet af den danske befolkning.I dette kapitel vil der så blive set på de kundskaber,færdigheder og holdninger,der primært udgør de intellektuelle,sociale og motivationsmæssige ressourcer. FÆRDIGHEDER OG HOLDNINGER Det er veldokumenteret,at gode sprogkundskaber er en vigtig forudsætning for at klare sig økonomisk i et nyt land (Chiswick & Miller,1995).Gode sprogkundskaber er også en forudsætning for effektivt at kunne øve indflydelse på samfundets store og små beslutninger.I Danmark er det nødvendigt at have så gode danskkundskaber,at man både kan tilegne sig information gennem de danske medier og kan deltage i debatten.Gode danskkundskaber er også en forudsætning for,at man kan stille krav til de offentlige myndigheder. Det er ikke en selvfølge, at grønlændere er gode til dansk. Ifølge Finn Breinholt Larsen (1992) kunne i 1990 lidt under halvdelen af grønlænderne i Grønland tale dansk.Dertil kommer, at danskkundskaberne varierer med generationerne. De bedste danskkundskaber findes i de aldersgrupper, der i dag er mellem 35 og 55 år. Blandt de ældre er der mange, der slet ikke taler dansk,og blandt de yngre er danskkundskaberne igen aftagende. Det fremgår af tabel 5.1,at langt de fleste af de interviewede grønlændere i Danmark mener, at de i dag er gode til dansk. Godt og vel en tredjedel af kvinderne og en femtedel af mændene fortæller, at de tidligere har haft problemer med dansk,men mindre end 5 pct.har det i dag.Dette tal undervurderer dog nok sprogproblemerne blandt grønlændere i Danmark. Det fremgår af tilbagemeldingerne fra interviewerne, at 2 pct. af de kontaktede grønlændere har afslået at deltage i undersøgelsen på grund af sprogproblemer, og det gælder antagelig også for nogle af dem, der har angivet andre grunde til ikke at blive interviewet. Det fremgår da også af beretningerne om de socialt dårligt stillede grønlændere i Danmark,at de ofte har store sproglige problemer.Om erfaringerne fra „projekt for grønlændere“ i Aalborg konkluderer således de involverede socialarbejdere: 60
T ABEL 5.1. Politiske ressourcer, sammenlignet med samtlige danskere. Pct. GRØNLÆNDERE DANSKERE Mænd Kvinder Mænd Kvinder Har ikke i øjeblikket problemer med dansk 97 95 ** - - Har aldrig haft problemer med dansk 82 69 - - Læser danske aviser stort set hver dag 68 66 - - Ser nyheder i tv hver dag 88 92 84 80 Let ved at følge kommunalpolitik 52 46 * - - Let ved at følge folketingspolitik 60 47 *** - - Let ved at følge EU-politik 37 28 * - - Let ved at følge grønlandsk politik 37 29 ** - - Meget eller noget interesseret i dansk politik 52 36 ** 66 55 *** Kan formulere en klage 85 82 - - Eller kan få nogen til at hjælpe sig 96 99 - - Har ikke noget at kritisere i Danmark 37 45 - - Social tillid: Man kan stole på de fleste 42 43 61 57 Svarvillighed: Svaret ”ved ikke” på 1 ud af 3 holdningsspm. 28 47 *** 10 17 *** N 140 412 823 817 Kilde: Oplysningerne om danskerne er hentet fra Medborgerundersøgelsen, 2000 og fra Magtudredningens Opinionsdannelsesundersøgelse, 2001. * Forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant på 0,05 niveau. ** Forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant på 0,01 niveau. *** Forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant på 0,001 niveau. En del af dem (de socialt dårligst stillede grønlændere) taler så dårligt dansk, at det fører til en meget isoleret tilværelse, især hvis de bor i mindre samfund, uden kontakt til andre grønlændere, eller hvis samleveren er dansk. Isolationen skaber en lang række praktiske og følelsesmæssige problemer, og den er med til at fastholde de dårligst stillede grønlændere i misbrug og social forarmelse (Nielsen, 1998: 55). Men de fleste grønlændere i Danmark har gode danskkundskaber. Det fremgår da også af tabel 5.1, at en meget stor del af grønlænderne dagligt læser danske aviser,og langt de fleste ser nyheder på dansk tv. 61
Page 2 and 3:
g r ø nlæ ndere i danmar k EN O V
Page 4 and 5:
Lise Togeby GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 6 and 7:
FORORD En bog som denne bliver ikke
Page 8 and 9:
kapitel 7. Det lille demokrati:indf
Page 10 and 11: orgere i det danske samfund.På den
Page 12 and 13: de analyser, man kan foretage af gr
Page 14 and 15: øve indflydelse på sine børns sk
Page 16 and 17: Kommune.I disse grupper er aktivite
Page 18 and 19: lede befolkning.Blandt andet er der
Page 20 and 21: kapite l 2 GRØNLÆNDERNE SOM N ATI
Page 22 and 23: pains to escape from their stigmati
Page 24 and 25: efter 1950 blev beslutningerne truf
Page 26 and 27: grønlandsk som hovedsprog og om fl
Page 28 and 29: svagt stigende gennem de seneste 20
Page 30 and 31: Jeg har i denne bog forsøgt at fin
Page 32 and 33: T ABEL 3.1. Skøn over køns- og al
Page 34 and 35: T ABEL 3.3. Relationer til Grønlan
Page 36 and 37: T ABEL 3.4. Varigheden af opholdet
Page 38 and 39: kvinder.Som man skulle forvente på
Page 40 and 41: opdelt i tiårs aldersintervaller.
Page 42 and 43: ing det danske har haft under opvæ
Page 44 and 45: T ABEL 3.8. Modtagelse af offentlig
Page 46 and 47: get svagt siden 1980, i hvert fald
Page 48 and 49: kapite l 4 DE GRØNLANDSKE NETVÆRK
Page 50 and 51: Tabellen viser,at deltagelsen i de
Page 52 and 53: T ABEL 4.3. Deltagelse i grønlands
Page 54 and 55: FIGUR 4.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 56 and 57: T ABEL 4.5. Kontakt til familie og
Page 58 and 59: STÆRKE BÅND Det blev i kapitel 3
Page 62 and 63: På dette område er det yderligere
Page 64 and 65: særlig godt kan lide“ ved Danmar
Page 66 and 67: har sammenhæng med en mere usikker
Page 68 and 69: FIGUR 5.2. Forklaringsmodel: Tillid
Page 70 and 71: T ABEL 5.5. Svarvilligheden på tre
Page 72 and 73: T ABEL 5.6. Svarvilligheden, opdelt
Page 74 and 75: at der er „en afventende holdning
Page 76 and 77: kapite l 6 DET STORE DEMOKRATI Trad
Page 78 and 79: sjældnere henvendt sig til politik
Page 80 and 81: T ABEL 6.3. Politisk deltagelse, op
Page 82 and 83: FIGUR 6.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 84 and 85: T ABEL 6.5. Deltagelse i politiske
Page 86 and 87: eller evnen til økonomisk at fors
Page 88 and 89: Vi kan også her undersøge, om der
Page 90 and 91: lede danske befolkning. Det fremgå
Page 92 and 93: 5. Nogle af disse sammenhænge er l
Page 94 and 95: end i forhold til sundhedssystemet.
Page 96 and 97: T ABEL 7.2. Utilfredshed med forhol
Page 98 and 99: T ABEL 7.4. Sammenhæng mellem util
Page 100 and 101: det her, de fleste oplever at være
Page 102 and 103: FIGUR 7.6. Lykkedes Magtudøvelse i
Page 104 and 105: og ellers ikke. Dette kan være et
Page 106 and 107: Man finder næsten den samme social
Page 108 and 109: noter 1. Metodisk set er det proble
Page 110 and 111:
anderledes end raske,bilister ander
Page 112 and 113:
DEN OPLEVEDE DISKRIMINA TION Tabel
Page 114 and 115:
Den mest ligefremme tolkning af dis
Page 116 and 117:
Inden vi ser på variationen i 2001
Page 118 and 119:
FIGUR 8.1 Forklaringsmodel: Oplevet
Page 120 and 121:
kapite l 9 DET DANSKE OG DET GRØNL
Page 122 and 123:
T ABEL 9.1. At befinde sig godt ell
Page 124 and 125:
Danmark er mindre end tilfredsheden
Page 126 and 127:
HVAD OPLEVES SOM GODT, OG HVAD SOM
Page 128 and 129:
samme ting,der tænkes på,når der
Page 130 and 131:
T ABEL 9.5. National identitet. Pct
Page 132 and 133:
FIGUR 9.2. Forklaringsmodel: Tilkny
Page 134 and 135:
svarende andel fortæller om,at de
Page 136 and 137:
T ABEL 9.7. National identitet m.m.
Page 138 and 139:
klart svar på spørgsmålene om de
Page 140 and 141:
er altså, hvilken betydning faktor
Page 142 and 143:
Den primære effekt af forældrenes
Page 144 and 145:
vænnet sig til klimaet, samfundssy
Page 146 and 147:
kun har fået en kort skoleuddannel
Page 148 and 149:
mellem danskere og grønlændere. D
Page 150 and 151:
kapite l 11 GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 152 and 153:
lænderne i Danmark forsøger stort
Page 154 and 155:
statsborgerskab. De er ikke inddrag
Page 156 and 157:
ge omkring 1960 beskrevet den samis
Page 158 and 159:
ilag 1 OM UNDERSØGELSEN Det foreli
Page 160 and 161:
grønlændere med telefon er svarpr
Page 162 and 163:
De multivariate analyser er gennemf
Page 164 and 165:
BILAG 2.2. Tillid til andre mennesk
Page 166 and 167:
BILAG 2.4. Mistillid til de offentl
Page 168 and 169:
BILAG 2.6. Tilknytningen til Grønl
Page 170 and 171:
ilag 3 BILAG 3.1. Forklaringsmodell
Page 172 and 173:
BILAG 3.3. Forklaringsmodeller: God
Page 174 and 175:
BILAG 3.5. Forklaringsmodeller: Sva
Page 176 and 177:
BILAG 3.7. Forklaringsmodeller: Val
Page 178 and 179:
BILAG 3.9. Forklaringsmodeller: Opl
Page 180 and 181:
BILAG 3.11. Forklaringsmodeller: Ti
Page 182 and 183:
ilag 4 BILAG 4.1. Magtudøvelse i f
Page 184 and 185:
LITTERATUR Almond, Gabriel A. & Sid
Page 186 and 187:
Petersson, Olof, Anders Westholm &
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?