Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 11
GRØNLÆNDERE I DANMARK 2001
Det har været to røde tråde i denne bog.Den ene har været spørgsmålet om
grønlændernes medborgerskab: I hvilket omfang har de grønlændere, der
bor i Danmark,på lige fod med andre danske statsborgere del i medborgerskabet
i Danmark? Indgår de som fuldgyldige medlemmer af det politiske
fællesskab i Danmark? Den anden røde tråd har været beskrivelsen af grønlænderne
som en etnisk og national minoritet i Danmark:I hvilket omfang
er grønlænderne socialt og økonomisk integreret i det danske samfund,
hvordan foregår grænsedragningen mellem det danske og det grønlandske,
og i hvilket omfang har grønlænderne muligheder for at værne om deres
kulturelle egenart? Hvad kan man nu som afslutning på de mange empiriske
analyser sige om disse to hovedspørgsmål?
GRØNLÆNDERNES MEDBORGERSKAB
Når grønlændernes medborgerskab er blevet diskuteret i denne bog,har det
handlet om ressourcer, om deltagelse og om identitet. Der har ikke været
skrevet meget om rettigheder. Grønlændere er danske statsborgere og har
som sådanne præcis de samme civile, politiske og sociale rettigheder som
andre danske statsborgere.Grønlænderne er ikke anerkendt som et nationalt
mindretal i Danmark, og de har derfor ikke nogen særlige rettigheder, på
grundlag af rammekonventionen vedrørende nationale mindretal. Det
spørgsmål, der har været stillet i denne bog, er derfor, om grønlændernes
ressourcer, deltagelse og identitet er af en sådan art,at man kan konkludere,
at de har del i det fulde medborgerskab i Danmark på lige fod med andre
danske statsborgere.
Hvis vi starter med de uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer,
har konklusionen været, at grønlænderne gennemsnitligt besidder
færre ressourcer end danskerne. Der er en stor andel af de grønlændere, der
bor i Danmark,der kun har gået få år i skole, og det er kun lige ved halvde-
150