Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

T ABEL 3.3. Relationer til Grønland og Danmark. Pct. MÆND KVINDER Begge forældre er grønlændere 45 58 En af forældrene er dansker 55 42 Har talt mest grønlandsk i barndomshjemmet 34 52 Har talt både grønlandsk og dansk 23 20 Har talt mest dansk i barndomsfamilien 43 27 Har tilbragt det meste af barndommen og ungdommen i en bygd 8 17 Har tilbragt noget af tiden i en bygd og andet i en by 4 3 Har tilbragt den meste tid i en by 64 63 Har tilbragt den meste tid i Danmark 24 17 ALDER VED ANKOMSTEN TIL DANMARK: Under 6 år 28 17 6-13 år 20 17 14-19 år 24 20 20-39 år 26 42 40 år eller mere 3 4 BOET I DANMARK: 0-2 år 3-6 år 7-10 år 11-20 år 21-30 år 31-40 år 41 år eller længere 7 6 7 9 9 10 23 19 23 28 25 20 6 8 Gift eller samlevende med dansker 46 64 Enke/enkemand efter ægteskab med dansker 1 2 Skilt fra dansker 14 14 Enlig 29 9 Gift eller samlevende med grønlænder 5 5 Andet og uoplyst 5 6 Har mest grønlandske venner 4 3 Har både grønlandske og danske venner 46 51 Har mest danske venner 39 39 Har kun få venner i Danmark 11 7 34
MÆND KVINDER HVORFOR BOR DU I DANMARK I ØJEBLIKKET? 1 Opvækst, skolegang i Danmark/adopteret 12 8 Forældre flyttede til Danmark 16 12 Gift/samlevende 30 56 Har børn i Danmark 14 33 Er under uddannelse eller prøver at komme det 21 13 Uddannet, arbejdet, gift i DK og er så blevet her 19 5 Løn og arbejdsmuligheder bedre i Danmark 5 1 Andet/ved ikke 14 10 N 140 412 1. Det har været muligt at give flere svar. grad er gift med en fra deres egen etniske gruppe. Også svarene på spørgsmålet om,hvorfor man i dag lever i Danmark,viser, at familieforholdene er de vigtigste. Enten er man kommet hertil som barn med sine forældre, eller også er man gift med en dansker, eller også har man sine børn i Danmark. Langt de fleste ser således ud til at have bosat sig i Danmark for altid.Kun 13 pct. af kvinderne og 19 pct. af mændene henviser til uddannelse som begrundelse for opholdet i Danmark. Tabellen viser også,at der findes en tredje karakteristisk gruppe ud over de uddannelsessøgende og de gifte kvinder,nemlig de grønlændere,der er født i ægteskaber mellem en grønlænder og en dansker. Omkring 40 pct. af de interviewede tilhører denne gruppe. Disse børn af blandede ægteskaber vil som oftest have talt dansk i deres barndomshjem, og mange har tilbragt det meste af deres opvækst i Danmark.Relativt set udgør denne gruppe en større andel af mændene end af kvinderne.Mændene har gennemgående været yngre,da de kom til Danmark,end kvinderne.Omkring halvdelen af mændene er kommet,før de er fyldt 14 år,mens omkring halvdelen af kvinderne er kommet som voksne, ofte i forbindelse med ægteskab. Der er også en større andel af mændene,der endnu er enlige og stadig er under uddannelse. Mange grønlændere har en vennekreds, der omfatter både danskere og grønlændere,mens det kun er få,der kun omgås grønlændere.Også i så henseende er grønlænderne langt bedre integreret i det danske samfund end andre minoritetsgrupper (jf. Møller & Togeby, 1999). Dette gælder også for de grønlændere,der har to grønlandske forældre.Men det er ikke sikkert,at 35
Page 2 and 3: g r ø nlæ ndere i danmar k EN O V
Page 4 and 5: Lise Togeby GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 6 and 7: FORORD En bog som denne bliver ikke
Page 8 and 9: kapitel 7. Det lille demokrati:indf
Page 10 and 11: orgere i det danske samfund.På den
Page 12 and 13: de analyser, man kan foretage af gr
Page 14 and 15: øve indflydelse på sine børns sk
Page 16 and 17: Kommune.I disse grupper er aktivite
Page 18 and 19: lede befolkning.Blandt andet er der
Page 20 and 21: kapite l 2 GRØNLÆNDERNE SOM N ATI
Page 22 and 23: pains to escape from their stigmati
Page 24 and 25: efter 1950 blev beslutningerne truf
Page 26 and 27: grønlandsk som hovedsprog og om fl
Page 28 and 29: svagt stigende gennem de seneste 20
Page 30 and 31: Jeg har i denne bog forsøgt at fin
Page 32 and 33: T ABEL 3.1. Skøn over køns- og al
Page 36 and 37: T ABEL 3.4. Varigheden af opholdet
Page 38 and 39: kvinder.Som man skulle forvente på
Page 40 and 41: opdelt i tiårs aldersintervaller.
Page 42 and 43: ing det danske har haft under opvæ
Page 44 and 45: T ABEL 3.8. Modtagelse af offentlig
Page 46 and 47: get svagt siden 1980, i hvert fald
Page 48 and 49: kapite l 4 DE GRØNLANDSKE NETVÆRK
Page 50 and 51: Tabellen viser,at deltagelsen i de
Page 52 and 53: T ABEL 4.3. Deltagelse i grønlands
Page 54 and 55: FIGUR 4.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 56 and 57: T ABEL 4.5. Kontakt til familie og
Page 58 and 59: STÆRKE BÅND Det blev i kapitel 3
Page 60 and 61: ofte vil de også besidde flere soc
Page 62 and 63: På dette område er det yderligere
Page 64 and 65: særlig godt kan lide“ ved Danmar
Page 66 and 67: har sammenhæng med en mere usikker
Page 68 and 69: FIGUR 5.2. Forklaringsmodel: Tillid
Page 70 and 71: T ABEL 5.5. Svarvilligheden på tre
Page 72 and 73: T ABEL 5.6. Svarvilligheden, opdelt
Page 74 and 75: at der er „en afventende holdning
Page 76 and 77: kapite l 6 DET STORE DEMOKRATI Trad
Page 78 and 79: sjældnere henvendt sig til politik
Page 80 and 81: T ABEL 6.3. Politisk deltagelse, op
Page 82 and 83: FIGUR 6.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 84 and 85:
T ABEL 6.5. Deltagelse i politiske
Page 86 and 87:
eller evnen til økonomisk at fors
Page 88 and 89:
Vi kan også her undersøge, om der
Page 90 and 91:
lede danske befolkning. Det fremgå
Page 92 and 93:
5. Nogle af disse sammenhænge er l
Page 94 and 95:
end i forhold til sundhedssystemet.
Page 96 and 97:
T ABEL 7.2. Utilfredshed med forhol
Page 98 and 99:
T ABEL 7.4. Sammenhæng mellem util
Page 100 and 101:
det her, de fleste oplever at være
Page 102 and 103:
FIGUR 7.6. Lykkedes Magtudøvelse i
Page 104 and 105:
og ellers ikke. Dette kan være et
Page 106 and 107:
Man finder næsten den samme social
Page 108 and 109:
noter 1. Metodisk set er det proble
Page 110 and 111:
anderledes end raske,bilister ander
Page 112 and 113:
DEN OPLEVEDE DISKRIMINA TION Tabel
Page 114 and 115:
Den mest ligefremme tolkning af dis
Page 116 and 117:
Inden vi ser på variationen i 2001
Page 118 and 119:
FIGUR 8.1 Forklaringsmodel: Oplevet
Page 120 and 121:
kapite l 9 DET DANSKE OG DET GRØNL
Page 122 and 123:
T ABEL 9.1. At befinde sig godt ell
Page 124 and 125:
Danmark er mindre end tilfredsheden
Page 126 and 127:
HVAD OPLEVES SOM GODT, OG HVAD SOM
Page 128 and 129:
samme ting,der tænkes på,når der
Page 130 and 131:
T ABEL 9.5. National identitet. Pct
Page 132 and 133:
FIGUR 9.2. Forklaringsmodel: Tilkny
Page 134 and 135:
svarende andel fortæller om,at de
Page 136 and 137:
T ABEL 9.7. National identitet m.m.
Page 138 and 139:
klart svar på spørgsmålene om de
Page 140 and 141:
er altså, hvilken betydning faktor
Page 142 and 143:
Den primære effekt af forældrenes
Page 144 and 145:
vænnet sig til klimaet, samfundssy
Page 146 and 147:
kun har fået en kort skoleuddannel
Page 148 and 149:
mellem danskere og grønlændere. D
Page 150 and 151:
kapite l 11 GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 152 and 153:
lænderne i Danmark forsøger stort
Page 154 and 155:
statsborgerskab. De er ikke inddrag
Page 156 and 157:
ge omkring 1960 beskrevet den samis
Page 158 and 159:
ilag 1 OM UNDERSØGELSEN Det foreli
Page 160 and 161:
grønlændere med telefon er svarpr
Page 162 and 163:
De multivariate analyser er gennemf
Page 164 and 165:
BILAG 2.2. Tillid til andre mennesk
Page 166 and 167:
BILAG 2.4. Mistillid til de offentl
Page 168 and 169:
BILAG 2.6. Tilknytningen til Grønl
Page 170 and 171:
ilag 3 BILAG 3.1. Forklaringsmodell
Page 172 and 173:
BILAG 3.3. Forklaringsmodeller: God
Page 174 and 175:
BILAG 3.5. Forklaringsmodeller: Sva
Page 176 and 177:
BILAG 3.7. Forklaringsmodeller: Val
Page 178 and 179:
BILAG 3.9. Forklaringsmodeller: Opl
Page 180 and 181:
BILAG 3.11. Forklaringsmodeller: Ti
Page 182 and 183:
ilag 4 BILAG 4.1. Magtudøvelse i f
Page 184 and 185:
LITTERATUR Almond, Gabriel A. & Sid
Page 186 and 187:
Petersson, Olof, Anders Westholm &
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?