Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

For det tredje – og det komplicerer sagen endnu mere – kan man næppe
være sikker på, at interviewpersonerne giver en helt nøjagtig beskrivelse af
deres subjektive oplevelse af diskrimination. I en undersøgelse af oplevet
diskrimination blandt flygtninge og indvandrere (Møller & Togeby, 1999)
konkluderes det således, at der ikke kan være tvivl om, at nogle af de ældre
indvandrere og nogle af de nytilkomne flygtninge har skammet sig over at
skulle klage over den behandling, som de er blevet udsat for i Danmark.
Ubehagelige oplevelser er derfor blevet fortiet og benægtet. Det er derfor
vigtigt at have for øje, at det, man kan afdække i en undersøgelse som den
foreliggende,er den rapporterede, oplevede diskrimination.Det er slet ikke den
objektive diskrimination, men det er heller ikke engang den subjektivt
oplevede diskrimination.Det er den del af den oplevede diskrimination,
som den interviewede vælger at fortælle om.
I samtalen med Phillip Lauritzen (1979) skildrer Marta Labansen meget
præcist,hvor svært det er eller har været at tale om disse ting:
Når du ser tilbage på dine oplevelser og gør status om os, omfatter den så en dansk
racisme?
Det er noget flovt noget at snakke om.Danmark er jo kendt for at være et af
de mest tolerante lande i verden.Man har som den første nation været med
til at ophæve slaveriet og alt sådant noget.Derfor har det også været enormt
svært som grønlænder at tage spørgsmålet om racisme op. Det er en gammel
tradition i Danmark,at man ikke er racistisk.Men der er en masse episoder,
som viser, at der vitterligt eksisterer racisme i Danmark. Enkeltvis er
episoderne måske ikke katastrofale, men ses de i sammenhæng, viser de et
klart mønster,som man kan fortrænge,men ikke fornægte.
Hvornår gik det op for dig selv?
Det er nok kommet lidt efter lidt. I begyndelsen fortrængte jeg det. Jeg
kunne simpelthen ikke klare at erkende det.Alt ville kun blive meget,
meget sværere, mere håbløst. I stedet besluttede jeg mig for, at det var
noget andet. Ikke racisme.
Som f.eks. at du ikke kunne få et værelse, fordi du var grønlænder?
Ja, og før det at være grønlandsk pige på værtshuse samt en masse andre
småepisoder. Jeg kunne blot ikke klare at erkende et racistisk modsætningsforhold.
Jeg havde problemer nok, og hvordan skulle en sådan
erkendelse hjælpe mig? Den ville tværtimod blokere yderligere. Først
senere, da jeg fik mere overskud og begyndte at blive mig selv bevidst
som grønlænder, måtte jeg indse, at der ikke findes anden betegnelse.At
racismen eksisterer, har jeg da også siden fået bekræftet.
111