Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

kapite l 2 GRØNLÆNDERNE SOM N ATIONAL MINORITET I DANMARK Jakob Janussen skrev i 1970 en artikel i tidsskiftet, Jordens folk, med den provokerende titel,„Grønlændere som en national minoritet i Danmark“.Der blev i artiklen argumenteret for, at grønlænderne udgjorde deres egen nation.Uanset det fælles statsborgerskab udgjorde danskere og grønlændere hver sin nation. Og de grønlændere, der levede i Danmark, måtte derfor betegnes som en national minoritet. Overskriften opfattes antagelig ikke på samme måde som provokerende i 2002. Den nationale mobilisering, der gennem de seneste 30 år er foregået blandt grønlændere i både Danmark og Grønland, har gjort denne tankegang mere selvfølgelig. Og specielt i Grønland defineres det grønlandske som oftest ved sin modsætning til det danske. Megen grønlandsk politik handler om grænsedragningen mellem dansk og grønlandsk.I Grønland er danskerne at regne for en national minoritet. ETNISK GRÆNSEDRAGNING En af de mest indflydelsesrige artikler i moderne etnicitetsforskning er den norske antropolog Frederik Barths indledningskapitel til <strong>bog</strong>en, Ethnic Groups and Boundaries (1969),hvor han argumenterer for, at det afgørende i forbindelse med etniske grupper ikke er forskellene på deres kultur, men den stadige kamp om grænsedragningen imellem dem.Thomas Hylland Eriksen (1993: 12) har formuleret det på den måde, at etnicitet handler om relationerne mellem grupper, ikke om gruppernes egenskaber. Gruppemedlemskabet opretholdes ved, at grupperne skaber stereotype forestillinger om hinanden: Det handler om at opretholde adskillelsen mellem „os“ og „dem“ (Eriksen, 1993: 25ff). Det er i hovedsagen dette syn på etnicitet,der ligger til grund for denne fremstilling,og der vil derfor også blive skrevet meget om grænsedragning 20
mellem dansk og grønlandsk.Det betyder ikke,at jeg helt vil forbigå spørgsmålet om mulige kulturelle forskelle og om en grønlandsk kulturel arv,men de kulturelle elementer vil altid blive opfattet som fleksible og påvirkelige. Barth peger på, at etniske skel ikke opstår, når grupper lever isoleret fra hinanden, men tværtimod når de lever tæt sammen og til stadighed har behov for at opretholde de indbyrdes grænser. I Grønland,der har en fortid som en dansk koloni,og hvor der stadig findes en del danske embedsmænd, er det vigtigt at opretholde grænsen mellem dansk og grønlandsk.Det er de tætte forbindelser til Danmark,der gør denne modstilling vigtig. I Danmark,hvor grønlænderne aldrig har fyldt meget,har det sjældent af danskere været oplevet som særligt vigtigt at afgrænse sig i forhold til grønlænderne.Tidligere var det en del af den danske identitet at afgrænse sig i forhold til tyskerne, og i dag er det vigtigt at afgrænse sig i forhold til muslimske indvandrere og flygtninge. Det er tilstedeværelsen og nærheden,der skaber behov for en grænsedragning og modstilling. Man kan derfor også forestille sig,at grænsedragningen mellem dansk og grønlandsk er langt svagere i Danmark end i Grønland. Barth påpeger endvidere, at grænsedragningen mellem etniske grupper kan opretholdes,uanset at grupperne lever i det samme geografiske område, uanset at de dagligt samarbejder med hinanden og har en fælles levevis, og uanset at mange enkeltindivider krydser grænserne fra den ene etniske gruppe til den anden f.eks.gennem ægteskab.Man vil også ofte kunne opleve, at de kulturelle træk, der hævdes at definere forskellige grupper ændres, samtidig med at grænsedragning mellem grupperne opretholdes.Det afgørende er sondringen mellem „dem“ og „os“. Ifølge Barth er det forskningens opgave at beskrive,hvordan grænsedragningen mellem etniske grupper skabes og opretholdes,snarere end de kulturelle forskelle, der skiller dem.Etnicitetsforskningen drejer sig derfor mere om identitet end om kultur.Man kan også sige,at det drejer sig om forestillingerne om den forskellige kultur. Thomas Hylland Eriksen redegør i Ethnicity and Nationalism (1993)for, hvorledes moderniseringsprocesserne har medført en genopblussen af etniske modsætninger, fordi modernitetens refleksivitet har skabt grundlaget for en genopdagelse af forfædrenes skikke og forestillinger. Om netop grønlænderne skriver han: while one’s grandparents may have lived as traditional Inuits (or Sami, or Scots …) without giving it any thought, and one’s parents took great 21
Page 2 and 3: g r ø nlæ ndere i danmar k EN O V
Page 4 and 5: Lise Togeby GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 6 and 7: FORORD En bog som denne bliver ikke
Page 8 and 9: kapitel 7. Det lille demokrati:indf
Page 10 and 11: orgere i det danske samfund.På den
Page 12 and 13: de analyser, man kan foretage af gr
Page 14 and 15: øve indflydelse på sine børns sk
Page 16 and 17: Kommune.I disse grupper er aktivite
Page 18 and 19: lede befolkning.Blandt andet er der
Page 22 and 23: pains to escape from their stigmati
Page 24 and 25: efter 1950 blev beslutningerne truf
Page 26 and 27: grønlandsk som hovedsprog og om fl
Page 28 and 29: svagt stigende gennem de seneste 20
Page 30 and 31: Jeg har i denne bog forsøgt at fin
Page 32 and 33: T ABEL 3.1. Skøn over køns- og al
Page 34 and 35: T ABEL 3.3. Relationer til Grønlan
Page 36 and 37: T ABEL 3.4. Varigheden af opholdet
Page 38 and 39: kvinder.Som man skulle forvente på
Page 40 and 41: opdelt i tiårs aldersintervaller.
Page 42 and 43: ing det danske har haft under opvæ
Page 44 and 45: T ABEL 3.8. Modtagelse af offentlig
Page 46 and 47: get svagt siden 1980, i hvert fald
Page 48 and 49: kapite l 4 DE GRØNLANDSKE NETVÆRK
Page 50 and 51: Tabellen viser,at deltagelsen i de
Page 52 and 53: T ABEL 4.3. Deltagelse i grønlands
Page 54 and 55: FIGUR 4.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 56 and 57: T ABEL 4.5. Kontakt til familie og
Page 58 and 59: STÆRKE BÅND Det blev i kapitel 3
Page 60 and 61: ofte vil de også besidde flere soc
Page 62 and 63: På dette område er det yderligere
Page 64 and 65: særlig godt kan lide“ ved Danmar
Page 66 and 67: har sammenhæng med en mere usikker
Page 68 and 69: FIGUR 5.2. Forklaringsmodel: Tillid
Page 70 and 71:
T ABEL 5.5. Svarvilligheden på tre
Page 72 and 73:
T ABEL 5.6. Svarvilligheden, opdelt
Page 74 and 75:
at der er „en afventende holdning
Page 76 and 77:
kapite l 6 DET STORE DEMOKRATI Trad
Page 78 and 79:
sjældnere henvendt sig til politik
Page 80 and 81:
T ABEL 6.3. Politisk deltagelse, op
Page 82 and 83:
FIGUR 6.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 84 and 85:
T ABEL 6.5. Deltagelse i politiske
Page 86 and 87:
eller evnen til økonomisk at fors
Page 88 and 89:
Vi kan også her undersøge, om der
Page 90 and 91:
lede danske befolkning. Det fremgå
Page 92 and 93:
5. Nogle af disse sammenhænge er l
Page 94 and 95:
end i forhold til sundhedssystemet.
Page 96 and 97:
T ABEL 7.2. Utilfredshed med forhol
Page 98 and 99:
T ABEL 7.4. Sammenhæng mellem util
Page 100 and 101:
det her, de fleste oplever at være
Page 102 and 103:
FIGUR 7.6. Lykkedes Magtudøvelse i
Page 104 and 105:
og ellers ikke. Dette kan være et
Page 106 and 107:
Man finder næsten den samme social
Page 108 and 109:
noter 1. Metodisk set er det proble
Page 110 and 111:
anderledes end raske,bilister ander
Page 112 and 113:
DEN OPLEVEDE DISKRIMINA TION Tabel
Page 114 and 115:
Den mest ligefremme tolkning af dis
Page 116 and 117:
Inden vi ser på variationen i 2001
Page 118 and 119:
FIGUR 8.1 Forklaringsmodel: Oplevet
Page 120 and 121:
kapite l 9 DET DANSKE OG DET GRØNL
Page 122 and 123:
T ABEL 9.1. At befinde sig godt ell
Page 124 and 125:
Danmark er mindre end tilfredsheden
Page 126 and 127:
HVAD OPLEVES SOM GODT, OG HVAD SOM
Page 128 and 129:
samme ting,der tænkes på,når der
Page 130 and 131:
T ABEL 9.5. National identitet. Pct
Page 132 and 133:
FIGUR 9.2. Forklaringsmodel: Tilkny
Page 134 and 135:
svarende andel fortæller om,at de
Page 136 and 137:
T ABEL 9.7. National identitet m.m.
Page 138 and 139:
klart svar på spørgsmålene om de
Page 140 and 141:
er altså, hvilken betydning faktor
Page 142 and 143:
Den primære effekt af forældrenes
Page 144 and 145:
vænnet sig til klimaet, samfundssy
Page 146 and 147:
kun har fået en kort skoleuddannel
Page 148 and 149:
mellem danskere og grønlændere. D
Page 150 and 151:
kapite l 11 GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 152 and 153:
lænderne i Danmark forsøger stort
Page 154 and 155:
statsborgerskab. De er ikke inddrag
Page 156 and 157:
ge omkring 1960 beskrevet den samis
Page 158 and 159:
ilag 1 OM UNDERSØGELSEN Det foreli
Page 160 and 161:
grønlændere med telefon er svarpr
Page 162 and 163:
De multivariate analyser er gennemf
Page 164 and 165:
BILAG 2.2. Tillid til andre mennesk
Page 166 and 167:
BILAG 2.4. Mistillid til de offentl
Page 168 and 169:
BILAG 2.6. Tilknytningen til Grønl
Page 170 and 171:
ilag 3 BILAG 3.1. Forklaringsmodell
Page 172 and 173:
BILAG 3.3. Forklaringsmodeller: God
Page 174 and 175:
BILAG 3.5. Forklaringsmodeller: Sva
Page 176 and 177:
BILAG 3.7. Forklaringsmodeller: Val
Page 178 and 179:
BILAG 3.9. Forklaringsmodeller: Opl
Page 180 and 181:
BILAG 3.11. Forklaringsmodeller: Ti
Page 182 and 183:
ilag 4 BILAG 4.1. Magtudøvelse i f
Page 184 and 185:
LITTERATUR Almond, Gabriel A. & Sid
Page 186 and 187:
Petersson, Olof, Anders Westholm &
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?