Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

efter 1950 blev beslutningerne truffet i København af danske embedsmænd hen over hovedet på grønlænderne. I Grønland rettede man sig efter, hvad danskerne ønskede – de vidste nok bedst.Denne nedvurdering af de grønlandske erfaringer og det grønlandske sprog førte til mindreværdsfølelse og handlingslammelse blandt grønlændere. Der rådede, hvad Almond ogVerba (1963) ville kalde en „undersåtkultur“.Til gengæld har Grønland i 1970’- erne været præget af en mobilisering imod den danske dominans.Særlig fødestedskriteriet,hvorefter personer,der var født i Grønland,blev dårligere aflønnet end andre embedsmænd (indført i 1964, afskaffet i 1991),har været en torn i øjet og blev opfattet som nedværdigende og diskriminerende. Sprogpolitikken blev et andet symbol på den danske dominans.Hjemmestyreordningen gjorde i hovedsagen grønlænderne til herrer i eget hus,men samfundsdebatten i Grønland er stadig præget af modstillingen af dansk og grønlandsk.Og selvstyrekravet går længere end til en hjemmestyreordning. „Splittelsens diskurs“ handler også om,at alt tolkes ind i modstillingen mellem grønlandsk og dansk (se også Christiansen, 2000). Ifølge Bo Wagner Sørensen indeholder alle disse fortællinger om grønlandsk kultur en kerne af sandhed, men de er også alle udtryk for en konstruktion af både fortiden og nutiden,så den kommer til at give mening for den enkelte.Der findes derfor heller ikke noget entydigt svar på,hvad der er det særlige ved den grønlandske kultur. Der findes imidlertid i BoWagner Sørensens <strong>bog</strong> også en femte fortælling om grønlandsk kultur,som man måske kunne kalde den antropologiske forskers fortælling.Det er fortællingen om de tavse grønlændere, der ikke er villige til at verbalisere konflikter og problemer – og slet ikke over for en forsker fra Danmark: Der eksisterer givetvis divergerende opfattelser af, hvad der skal forklares, og hvor meget man egentlig bør problematisere sin dagligdag ved at tale om den. I Danmark er tendensen tydeligvis at sætte alt på ord ud fra den antagelse, at verbalisering er første skridt på vej til bevidsthed om et problem og dermed også til løsningen af problemet. I Grønland er verbaliseringen ikke tilsvarende markant (1994b: 61). Hvis det er rigtigt,at grønlænderne ved deres tavshed adskiller sig fra mange danskere,skaber det naturligvis problemer for en spørgeskemaundersøgelse som den foreliggende.Under alle omstændigheder kræver det,at vi ikke blot skal tolke det sagte,men også det usagte.Det gør ikke opgaven lettere. Jeg vil i de følgende analyser lede efter nedslag af alle disse forskellige kul- 24
turelle elementer. Spørgsmålet er altså,om de her skildrede selvforståelser har betydning for omfanget og måden,hvorpå grønlændere inddrages i det danske samfund. DEN GRØNLANDSKE INDV ANDRINGSHISTORIE I D ANMARK Som allerede nævnt har vi i dag kun en meget upræcis viden om, hvor mange grønlændere, der bor i Danmark.Det skyldes bl.a.,at hjemmestyreordningen har udskilt Grønlands Statistik fra Danmarks Statistik.Men vi har også ret upræcise forestillinger om, hvor mange grønlændere, der tidligere har levet i Danmark.Hvis man sammenstykker de forholdsvis spredte oplysninger,kan man dog tegne følgende billede: Indtil den såkaldte „Nyordning“ for Grønland, der blev gennemført i 1950, førte man en meget defensiv moderniseringspolitik. Grønlands relationer til Danmark og for den sags skyld til resten af verden blev holdt på et absolut minimum. Kun få grønlændere rejste til Danmark, og formålet var da som oftest at gennemføre en uddannelse. Det menes, at der i det 19. århundrede blev uddannet i alt 65 grønlændere i Danmark,og at der i perioden fra 1900 til 1940 blev uddannet 225, heraf 60 kvinder. Perioden op til 1945 er skildret i en afhandling af A. Bertelsen, Grønlændere i Danmark (1945). Fra 1950 blev der igangsat en mere offensiv udviklingsstrategi, der også indebar en betydelig indsats for at lære grønlænderne dansk.I forlængelse heraf blev mange grønlændere efter at have afsluttet folkeskolen sendt til Danmark for at videreuddanne sig.Omkring 1960 var der således ca. 200 grønlændere under uddannelse i Danmark.Fra 1961 begyndte man at sende elever i 6.-7.klasse et år til Danmark,og fra 1964 begyndte man at sende elever fra 8.-9.-10. klasse på efterskole i Danmark (Larsen, 1992). Starten på denne uddannelsesstrategi er skildret i Tine Brylds <strong>bog</strong>, I den bedste mening (1998),der fortæller den forfærdelige historie om,hvordan det er gået de 22 grønlandske børn, der i 1951 i alderen 5-8 år blev sendt til Danmark for at lære dansk. Og hele perioden er skildret af Ernst Jensen i en meget omfattende afhandling om grønlandske børn på uddannelsesophold i Danmark, „Langt hjemmefra“ – grønlandske børn på skoleophold i Danmark i 1960’erne og 1970’erne (2000). I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne øgedes kritikken af den stærke danisering, og der blev stillet krav om en grønlandsk skole med 25
Page 2 and 3: g r ø nlæ ndere i danmar k EN O V
Page 4 and 5: Lise Togeby GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 6 and 7: FORORD En bog som denne bliver ikke
Page 8 and 9: kapitel 7. Det lille demokrati:indf
Page 10 and 11: orgere i det danske samfund.På den
Page 12 and 13: de analyser, man kan foretage af gr
Page 14 and 15: øve indflydelse på sine børns sk
Page 16 and 17: Kommune.I disse grupper er aktivite
Page 18 and 19: lede befolkning.Blandt andet er der
Page 20 and 21: kapite l 2 GRØNLÆNDERNE SOM N ATI
Page 22 and 23: pains to escape from their stigmati
Page 26 and 27: grønlandsk som hovedsprog og om fl
Page 28 and 29: svagt stigende gennem de seneste 20
Page 30 and 31: Jeg har i denne bog forsøgt at fin
Page 32 and 33: T ABEL 3.1. Skøn over køns- og al
Page 34 and 35: T ABEL 3.3. Relationer til Grønlan
Page 36 and 37: T ABEL 3.4. Varigheden af opholdet
Page 38 and 39: kvinder.Som man skulle forvente på
Page 40 and 41: opdelt i tiårs aldersintervaller.
Page 42 and 43: ing det danske har haft under opvæ
Page 44 and 45: T ABEL 3.8. Modtagelse af offentlig
Page 46 and 47: get svagt siden 1980, i hvert fald
Page 48 and 49: kapite l 4 DE GRØNLANDSKE NETVÆRK
Page 50 and 51: Tabellen viser,at deltagelsen i de
Page 52 and 53: T ABEL 4.3. Deltagelse i grønlands
Page 54 and 55: FIGUR 4.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 56 and 57: T ABEL 4.5. Kontakt til familie og
Page 58 and 59: STÆRKE BÅND Det blev i kapitel 3
Page 60 and 61: ofte vil de også besidde flere soc
Page 62 and 63: På dette område er det yderligere
Page 64 and 65: særlig godt kan lide“ ved Danmar
Page 66 and 67: har sammenhæng med en mere usikker
Page 68 and 69: FIGUR 5.2. Forklaringsmodel: Tillid
Page 70 and 71: T ABEL 5.5. Svarvilligheden på tre
Page 72 and 73: T ABEL 5.6. Svarvilligheden, opdelt
Page 74 and 75:
at der er „en afventende holdning
Page 76 and 77:
kapite l 6 DET STORE DEMOKRATI Trad
Page 78 and 79:
sjældnere henvendt sig til politik
Page 80 and 81:
T ABEL 6.3. Politisk deltagelse, op
Page 82 and 83:
FIGUR 6.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 84 and 85:
T ABEL 6.5. Deltagelse i politiske
Page 86 and 87:
eller evnen til økonomisk at fors
Page 88 and 89:
Vi kan også her undersøge, om der
Page 90 and 91:
lede danske befolkning. Det fremgå
Page 92 and 93:
5. Nogle af disse sammenhænge er l
Page 94 and 95:
end i forhold til sundhedssystemet.
Page 96 and 97:
T ABEL 7.2. Utilfredshed med forhol
Page 98 and 99:
T ABEL 7.4. Sammenhæng mellem util
Page 100 and 101:
det her, de fleste oplever at være
Page 102 and 103:
FIGUR 7.6. Lykkedes Magtudøvelse i
Page 104 and 105:
og ellers ikke. Dette kan være et
Page 106 and 107:
Man finder næsten den samme social
Page 108 and 109:
noter 1. Metodisk set er det proble
Page 110 and 111:
anderledes end raske,bilister ander
Page 112 and 113:
DEN OPLEVEDE DISKRIMINA TION Tabel
Page 114 and 115:
Den mest ligefremme tolkning af dis
Page 116 and 117:
Inden vi ser på variationen i 2001
Page 118 and 119:
FIGUR 8.1 Forklaringsmodel: Oplevet
Page 120 and 121:
kapite l 9 DET DANSKE OG DET GRØNL
Page 122 and 123:
T ABEL 9.1. At befinde sig godt ell
Page 124 and 125:
Danmark er mindre end tilfredsheden
Page 126 and 127:
HVAD OPLEVES SOM GODT, OG HVAD SOM
Page 128 and 129:
samme ting,der tænkes på,når der
Page 130 and 131:
T ABEL 9.5. National identitet. Pct
Page 132 and 133:
FIGUR 9.2. Forklaringsmodel: Tilkny
Page 134 and 135:
svarende andel fortæller om,at de
Page 136 and 137:
T ABEL 9.7. National identitet m.m.
Page 138 and 139:
klart svar på spørgsmålene om de
Page 140 and 141:
er altså, hvilken betydning faktor
Page 142 and 143:
Den primære effekt af forældrenes
Page 144 and 145:
vænnet sig til klimaet, samfundssy
Page 146 and 147:
kun har fået en kort skoleuddannel
Page 148 and 149:
mellem danskere og grønlændere. D
Page 150 and 151:
kapite l 11 GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 152 and 153:
lænderne i Danmark forsøger stort
Page 154 and 155:
statsborgerskab. De er ikke inddrag
Page 156 and 157:
ge omkring 1960 beskrevet den samis
Page 158 and 159:
ilag 1 OM UNDERSØGELSEN Det foreli
Page 160 and 161:
grønlændere med telefon er svarpr
Page 162 and 163:
De multivariate analyser er gennemf
Page 164 and 165:
BILAG 2.2. Tillid til andre mennesk
Page 166 and 167:
BILAG 2.4. Mistillid til de offentl
Page 168 and 169:
BILAG 2.6. Tilknytningen til Grønl
Page 170 and 171:
ilag 3 BILAG 3.1. Forklaringsmodell
Page 172 and 173:
BILAG 3.3. Forklaringsmodeller: God
Page 174 and 175:
BILAG 3.5. Forklaringsmodeller: Sva
Page 176 and 177:
BILAG 3.7. Forklaringsmodeller: Val
Page 178 and 179:
BILAG 3.9. Forklaringsmodeller: Opl
Page 180 and 181:
BILAG 3.11. Forklaringsmodeller: Ti
Page 182 and 183:
ilag 4 BILAG 4.1. Magtudøvelse i f
Page 184 and 185:
LITTERATUR Almond, Gabriel A. & Sid
Page 186 and 187:
Petersson, Olof, Anders Westholm &
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?