Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

de analyser, man kan foretage af grønlændernes oplevelser af tilværelsen i Danmark.Derfor vil der også til fortolkning af de kvantitative resultater blive inddraget den viden,vi har fra antropologisk orienterede studier af grønlænderes liv. MEDBORGERSKABSBEGREBET Den amerikanske politolog Robert A.Dahl stiller i bogen Democracy and its Critics (1989) spørgsmålet,hvad det er for et folk,der skal styre i et folkestyre. Hans svar er, at medlemmerne af et samfund er alle de mennesker, der er bundet af beslutningerne. Undtaget herfra er kun børn og tilfældigt besøgende.Indflydelse på beslutninger må således tilkomme alle,der er bundet af beslutningerne, ikke kun majoritetsbefolkningen, men også alle etniske minoriteter,der bor i landet. Men derudover fremhæver Dahl,at det ikke kun drejer sig om at sikre alle landets indbyggere lige politiske rettigheder, det drejer sig også om at sikre, at alle borgere har mulighed for at deltage effektivt i den demokratiske proces.Der skal således være mulighed for en fri meningsdannelse og for at øve indflydelse på den politiske dagsorden. Man må også sikre, at den enkelte borger besidder tilstrækkeligt med politiske ressourcer til at udnytte de rettigheder, som han eller hun har fået tildelt.Den enkelte skal være sikret et fuldt politisk medborgerskab i det samfund, hvor man lever (jf.Togeby, 1999). I forlængelse heraf bliver spørgsmålet for grønlændernes vedkommende, om de inddrages i samfundslivet i Danmark i samme omfang som andre danske borgere. Begrebet om det fulde medborgerskab blev udviklet af den engelske sociolog T. S. Marshal i bogen Class, Citizenship and Social Development.For Marshal omfattede medborgerskabet ikke blot de klassiske civile og politiske rettigheder, men også sociale rettigheder, nemlig „from the right of a modicum of economic welfare and security, to the right to share to the full in the social heritage and to live the life of a civilized being according to the standards prevailing in society“ ([1949] 1965: 172). Lars Torpe definerer medborgerskabet som „et fællesskab, som ikke udelukker nogen,og som er lige, aktivt og pluralistisk“ (Andersen et al., 1993). Og som hos Dahl, er der ikke blot tale om formelle rettigheder, men også om det levede liv. I den foreliggende bog er fokus på det politiske medborgerskab,men der vil også i mere begrænset omfang blive set på det sociale medborgerskab i bredere forstand. 12
Den svenske magtudredning gennemførte i 1987 den første større empirisk orienterede medborgerundersøgelse (Petersson,Westholm & Blomberg, 1989),hvor det fulde medborgerskab blev det ideal,som den politiske deltagelse og den politiske kultur blev målt med. Den blev fulgt op af en dansk medborgerundersøgelse i 1990, udført af forskere ved Aalborg Universitet (Andersen et al., 1993). Der er tradition for, at man i medborgerundersøgelserne interesserer sig for flere forskellige dimensioner af det politiske medborgerskab.Det drejer sig bl.a.om • Rettigheder og pligter • Ressourcer • Deltagelse • Identiteter Hvad rettigheder og pligter angår,er svaret forholdsvis enkelt.Grønlænderne er danske statsborgere og besidder helt de samme civile,sociale og politiske rettigheder som andre danske statsborgere. Men der kan være grund til at spørge til grønlændernes faktiske brug af disse rettigheder, dvs. at spørge til deres deltagelse i de demokratiske processer i Danmark. Der kan også være grund til at spørge til de politiske ressourcer,som grønlænderne besidder,fordi ressourcer er en forudsætning for at kunne udnytte de tildelte rettigheder. Er grønlænderne i samme omfang som andre danske borgere i stand til at følge den politiske debat, at anvende klagemulighederne og at give udtryk for deres krav og ønsker? Og for grønlændernes vedkommende får spørgsmålet om medborgeridentiteten en særlig drejning: I hvilket omfang føler de selv,at de er en del af fællesskabet,i hvilket omfang oplever de, at det danske samfund behandler dem som fuldgyldige medlemmer, og hvorledes oplever de deres egne muligheder for at øve indflydelse på beslutningerne i det danske samfund? Der sondres almindeligvis i medborgerundersøgelserne mellem det store og det lille demokrati.Deltagelsen i det store demokrati er det,vi i almindelighed forstår ved politisk deltagelse,dvs.deltagelse i folketingsvalg og kommunalvalg, deltagelse i de politiske partiers arbejde og deltagelse i politiske aktioner og møder.Ved deltagelsen i det lille demokrati tænkes på de muligheder, borgerne i et velfærdssamfund har for at deltage i udformningen af beslutningerne inden for de områder,hvor de optræder som brugere af velfærdssamfundets ydelser,men også på den enkeltes muligheder for at påvirke beslutningerne på arbejdspladsen.I hvilket omfang oplever man,at man kan 13
Page 2 and 3: g r ø nlæ ndere i danmar k EN O V
Page 4 and 5: Lise Togeby GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 6 and 7: FORORD En bog som denne bliver ikke
Page 8 and 9: kapitel 7. Det lille demokrati:indf
Page 10 and 11: orgere i det danske samfund.På den
Page 14 and 15: øve indflydelse på sine børns sk
Page 16 and 17: Kommune.I disse grupper er aktivite
Page 18 and 19: lede befolkning.Blandt andet er der
Page 20 and 21: kapite l 2 GRØNLÆNDERNE SOM N ATI
Page 22 and 23: pains to escape from their stigmati
Page 24 and 25: efter 1950 blev beslutningerne truf
Page 26 and 27: grønlandsk som hovedsprog og om fl
Page 28 and 29: svagt stigende gennem de seneste 20
Page 30 and 31: Jeg har i denne bog forsøgt at fin
Page 32 and 33: T ABEL 3.1. Skøn over køns- og al
Page 34 and 35: T ABEL 3.3. Relationer til Grønlan
Page 36 and 37: T ABEL 3.4. Varigheden af opholdet
Page 38 and 39: kvinder.Som man skulle forvente på
Page 40 and 41: opdelt i tiårs aldersintervaller.
Page 42 and 43: ing det danske har haft under opvæ
Page 44 and 45: T ABEL 3.8. Modtagelse af offentlig
Page 46 and 47: get svagt siden 1980, i hvert fald
Page 48 and 49: kapite l 4 DE GRØNLANDSKE NETVÆRK
Page 50 and 51: Tabellen viser,at deltagelsen i de
Page 52 and 53: T ABEL 4.3. Deltagelse i grønlands
Page 54 and 55: FIGUR 4.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 56 and 57: T ABEL 4.5. Kontakt til familie og
Page 58 and 59: STÆRKE BÅND Det blev i kapitel 3
Page 60 and 61: ofte vil de også besidde flere soc
Page 62 and 63:
På dette område er det yderligere
Page 64 and 65:
særlig godt kan lide“ ved Danmar
Page 66 and 67:
har sammenhæng med en mere usikker
Page 68 and 69:
FIGUR 5.2. Forklaringsmodel: Tillid
Page 70 and 71:
T ABEL 5.5. Svarvilligheden på tre
Page 72 and 73:
T ABEL 5.6. Svarvilligheden, opdelt
Page 74 and 75:
at der er „en afventende holdning
Page 76 and 77:
kapite l 6 DET STORE DEMOKRATI Trad
Page 78 and 79:
sjældnere henvendt sig til politik
Page 80 and 81:
T ABEL 6.3. Politisk deltagelse, op
Page 82 and 83:
FIGUR 6.1. Forklaringsmodel: Deltag
Page 84 and 85:
T ABEL 6.5. Deltagelse i politiske
Page 86 and 87:
eller evnen til økonomisk at fors
Page 88 and 89:
Vi kan også her undersøge, om der
Page 90 and 91:
lede danske befolkning. Det fremgå
Page 92 and 93:
5. Nogle af disse sammenhænge er l
Page 94 and 95:
end i forhold til sundhedssystemet.
Page 96 and 97:
T ABEL 7.2. Utilfredshed med forhol
Page 98 and 99:
T ABEL 7.4. Sammenhæng mellem util
Page 100 and 101:
det her, de fleste oplever at være
Page 102 and 103:
FIGUR 7.6. Lykkedes Magtudøvelse i
Page 104 and 105:
og ellers ikke. Dette kan være et
Page 106 and 107:
Man finder næsten den samme social
Page 108 and 109:
noter 1. Metodisk set er det proble
Page 110 and 111:
anderledes end raske,bilister ander
Page 112 and 113:
DEN OPLEVEDE DISKRIMINA TION Tabel
Page 114 and 115:
Den mest ligefremme tolkning af dis
Page 116 and 117:
Inden vi ser på variationen i 2001
Page 118 and 119:
FIGUR 8.1 Forklaringsmodel: Oplevet
Page 120 and 121:
kapite l 9 DET DANSKE OG DET GRØNL
Page 122 and 123:
T ABEL 9.1. At befinde sig godt ell
Page 124 and 125:
Danmark er mindre end tilfredsheden
Page 126 and 127:
HVAD OPLEVES SOM GODT, OG HVAD SOM
Page 128 and 129:
samme ting,der tænkes på,når der
Page 130 and 131:
T ABEL 9.5. National identitet. Pct
Page 132 and 133:
FIGUR 9.2. Forklaringsmodel: Tilkny
Page 134 and 135:
svarende andel fortæller om,at de
Page 136 and 137:
T ABEL 9.7. National identitet m.m.
Page 138 and 139:
klart svar på spørgsmålene om de
Page 140 and 141:
er altså, hvilken betydning faktor
Page 142 and 143:
Den primære effekt af forældrenes
Page 144 and 145:
vænnet sig til klimaet, samfundssy
Page 146 and 147:
kun har fået en kort skoleuddannel
Page 148 and 149:
mellem danskere og grønlændere. D
Page 150 and 151:
kapite l 11 GRØNLÆNDERE I DANMARK
Page 152 and 153:
lænderne i Danmark forsøger stort
Page 154 and 155:
statsborgerskab. De er ikke inddrag
Page 156 and 157:
ge omkring 1960 beskrevet den samis
Page 158 and 159:
ilag 1 OM UNDERSØGELSEN Det foreli
Page 160 and 161:
grønlændere med telefon er svarpr
Page 162 and 163:
De multivariate analyser er gennemf
Page 164 and 165:
BILAG 2.2. Tillid til andre mennesk
Page 166 and 167:
BILAG 2.4. Mistillid til de offentl
Page 168 and 169:
BILAG 2.6. Tilknytningen til Grønl
Page 170 and 171:
ilag 3 BILAG 3.1. Forklaringsmodell
Page 172 and 173:
BILAG 3.3. Forklaringsmodeller: God
Page 174 and 175:
BILAG 3.5. Forklaringsmodeller: Sva
Page 176 and 177:
BILAG 3.7. Forklaringsmodeller: Val
Page 178 and 179:
BILAG 3.9. Forklaringsmodeller: Opl
Page 180 and 181:
BILAG 3.11. Forklaringsmodeller: Ti
Page 182 and 183:
ilag 4 BILAG 4.1. Magtudøvelse i f
Page 184 and 185:
LITTERATUR Almond, Gabriel A. & Sid
Page 186 and 187:
Petersson, Olof, Anders Westholm &
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?