Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

svarende andel fortæller om,at de selv har været udsat for diskrimination
eller forskelsbehandling,der skyldes,at de er grønlændere.Omkring en fjerdedel
af de interviewede grønlændere nævner,at den forskellige kultur eller
mentalitet kan skabe problemer i et blandet ægteskab,og en del andre peger
på,at sproget kan være et problem.Og en tilsvarende stor andel fortæller, at
de selv har haft ægteskabelige problemer af denne art.Endelig er der også en
mindre del af grønlænderne, der giver udtryk for, at de ikke befinder sig
godt i Danmark.
Nogle oplever i tilgift det problem,at de ikke længere bliver betragtet som
rigtige grønlændere,når de er tilbage i Grønland.De er blevet for meget danske.Stærkest
opleves det af de grønlændere,der ikke længere taler et flydende
og nuanceret grønlandsk (Lund & Nathanielsen,2001;Chemnitz,2001).Det
er interessant,at samer,der lever i Oslo,fortæller om den samme oplevelse
(Ulfrstad,1989).Følelsen er formuleret således af en ældre grønlandsk kvinde:
Jeg er ikke i tvivl om, at min uddannelse, mit arbejde og mit danske sprog
har betydet meget for min integration i Danmark. Selv om jeg er grønlænder
i mit hjerte, så er jeg også på mange måder blevet dansk. Det har
jeg det godt med. Men det betyder også, at jeg bliver betragtet som anderledes
i Grønland. Jeg er blevet for meget dansker (Posborg, 2000: 84).
De variationer,man finder blandt grønlænderne vedrørende identiteten og
tilfredsheden med livet i Danmark, synes bestemt først og fremmest af to
faktorer. For det første har det på en række områder betydning,hvor grønlandsk
opvæksten har været. Er man vokset op i Danmark eller Grønland,
har begge forældre været grønlændere,og er der kun blevet talt grønlandsk i
hjemmet? For det andet har det på en række områder også betydning,hvilke
erfaringer og ressourcer, man har opnået gennem livet i Danmark: Uddannelsen,ægteskabet,om
man er afhængig af offentlig hjælp,hvor lang tid,man
har boet i Danmark,og om man oplever at være udsat for diskrimination.
Men for det tredje synes der at optræde en række kulturelle eller ideologiske
forskelle, der har sammenhæng med, om man er vokset op i et Grønland,der
blev styret fra København,eller man er vokset op i et Grønland,der
er præget af en national mobilisering. Den koloniale arv viser sig gennem
den tavshed, som præger nogle af både de velfungerende og de ikke så velfungerende
grønlændere i Danmark, og som er mest udbredt i den ældre
generation og blandt dem,der har fået den mest „grønlandske“ opvækst.Og
skellet mellem de grønlændere,der endnu er præget af kolonitiden,og dem,
der er præget af den nationale mobilisering, kommer i undersøgelsen til
134