Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

har sammenhæng med en mere usikker beherskelse af det grønlandske sprog
(Lund & Nathanielsen, 2001; Chemnitz, 2001):De faktorer, der øger sandsynligheden
for,at man er god til dansk,mindsker altså sandsynligheden for,
at man er god til grønlandsk. Dette illustrer meget godt, at der ikke findes
nogen let løsning på spørgsmålet om sprogpolitikken i Grønland.
FORSKELLE I TILLID TIL ANDRE MENNESKER
Hvis det er rigtigt,som Putnam hævder,at det er en vigtig forudsætning for
at kunne fungere i et politisk demokrati,at man har tillid til andre mennesker
(social tillid), er det vigtigt at finde ud af, hvad der betinger en større
eller mindre tillid.
Det er Putnams (1993; 1995) egen opfattelse,at social tillid skabes gennem
samvirke i foreninger og organisationer. Hypotesen er altså,at den sociale
tillid stiger ved medlemskab af foreninger (jf.Torpe, 2000).I tabel 5.3 er derfor
vist sammenhængen mellem social tillid og medlemskab af forskellige
organisationer og foreninger. Putnams hypotese får ikke megen støtte i
tabellen. Der er en svagt negativ sammenhæng med medlemskab af og deltagelse
i særlige grønlandske organisationer,der er ingen sammenhæng med
medlemskab og aktivitet i en fagforening, der er en svag positiv sammenhæng
med medlemskab af en sportsforening og en lidt mere positiv sammenhæng
med medlemskab af det,der her er kaldt „andre foreninger“.Disse
andre foreninger omfatter en stor mangfoldighed af organisationer, der
går fra boligforeninger, over faglige foreninger og patientforeninger til
Dansk Røde Kors. 4 Men her kan man til gengæld nok sætte spørgsmålstegn
ved kausalrækkefølgen. Er den sociale tillid årsagen til eller et resultat af
medlemskab og aktivitet i disse „andre foreninger“?
Kigger man endelig på alle medlemskaber under et, har de absolut ingen
sammenhæng med social tillid.Alt i alt kan man nok tillade sig at konkludere,at
hypotesen om foreningslivets store positive betydning for tilliden mellem
mennesker helt afkræftes af disse analyser af grønlændere i Danmark.
Vi kan derefter se på,hvorledes tilliden varierer med demografiske,sociale
og psykologiske egenskaber blandt grønlænderne. Sammenhængene er
variabel for variabel vist i bilag 2.2,mens resultaterne af den samlede multivariate
analyse er vist i figur 5.2 (jf.bilag 3.4).Konklusionen på denne analyse
er, at de to vigtigste faktorer er forældrenes nationalitet og uddannelsen.
Men det har også betydning,om man har talt dansk hjemme, om man har
gode danskkundskaber, og om man har modtaget offentlig hjælp. Det afgø-
66