Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

noter
1. Metodisk set er det problematisk, at der optræder to forskellige skalaer, en fempunktsskala
og en elleve-punktsskala. Og der findes ikke nogen problemfri løsning
herpå. Jeg har imidlertid valgt at gruppere elleve-punktsskalaen, således at forskellen
på resultaterne af de to undersøgelser bliver mindst mulig. Derfor er de tre
midterkategorier blevet klassificeret som neutrale, hvorved der bliver fire kategorier
for tilfredshed og fire kategorier for utilfredshed. Men om forholdet mellem
fem-punktsskalaen og elleve-punktsskalaen er netop sådan, ved vi faktisk ikke.
2. Det er naturligvis uheldigt, at sondringen mellem klienter og brugere falder sammen
med opdelingen i spørgsmål, der anvender fem-punktsskalaen og ellevepunktsskalaen.
Man kan derfor frygte, at der er tale om et metodisk artifakt. Med
den gruppering af elleve-punktsskalen, der er foretaget, skulle man dog ikke formode,
at det er tilfældet.
3. Spørgsmålet har varieret noget fra område til område. Der er blevet spurgt således:
„Har du i de seneste 12 måneder gjort noget for at opnå forbedringer eller modvirke
forringelser på dit barns skole?“ „Har du inden for de seneste 12 måneder
gjort noget for at opnå forbedringer eller modvirke forringelser med hensyn til
den behandling, du eller dine pårørende har fået?“ „Hvis der blev truffet en afgørelse
i forbindelse med din kontakt med Socialforvaltningen, har du da forsøgt at
ændre denne?“ „Har du inden for de seneste 12 måneder klaget over den behandling,
du har fået af Arbejdsformidlingen?“ „Har du inden for de seneste 12 måneder
gjort noget for at opnå forbedringer eller modvirke forringelser med hensyn
til dit arbejde eller på din arbejdsplads?“ „Har du inden for de sidste 12 måneder
gjort noget for at opnå forbedring eller modvirke forringelser med hensyn til forholdene
på din skole eller uddannelsesinstitution?“
4. Pearsons r er et sammenhængsmål, der kan variere mellem –1 og +1, hvor 0 angiver
fraværet af enhver sammenhæng, og hvor sammenhængen er stærkere, jo
mere koefficienten nærmer sig enten + 1 eller –1.
5. Der er eksempelvis blevet spurgt: „Hvordan vurderer du i almindelighed dine
muligheder for at øve indflydelse på forholdene i dine børns skole? Er de dårlige
eller gode?“
6. Kun dem, der har svaret „utilfreds“ eller „meget utilfreds“ er blevet regnet for
utilfredse, mens personer, der har svaret „hverken eller“ er blevet regnet som tilfredse.
Hvad angår sondringen mellem dem, for hvem initiativet lykkedes, og dem,
for hvem det mislykkedes, er der set bort fra de personer, der på undersøgelsestidspunktet
afventede svar på deres initiativ.
108