Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

gav grønt lys for projektet samt råd og vejledning, men gav ikke økonomisk hjælp til projektet. I den forbindelse var beskeden, at ungdomsskolen måtte gennemføre projektet inden for skolens rammebevilling. Ungdomsskolen fik dog via eksterne midler fra en fond råd til at købe en bus, de kunne bruge til transport i forbindelse med projektet. En nødvendig afgrænsning De elever med handicap, der deltog i friluftstilbudet ”De barske glæder”, var primært psykisk udviklingshæmmede unge. I tilbudet var der ikke mulighed for at yde personlig og praktisk hjælp til elever, der ikke var selvhjulpne. ”Det var desværre nødvendigt for os at afgrænse, hvem der kunne være med. Hvis den unge skulle have hjælp til stort set alt, magtede vi ikke opgaven. Det er vi ikke uddannet til, og skolen har ikke ressourcer til at ansætte personlige hjælpere,” fortæller Jørgen Nielsen. Ungdomsskolens lærere er heller ikke specialuddannet til at arbejde med handicappede. ”Vi bruger vores sunde fornuft og tager selvfølgelig bestik af, hvad der foregår omkring os. I det hele taget er vi indstillet på at udvise en adfærd over for de unge, der ikke virker skræmmende, men tværtimod tillidsvækkende. Og det når vi langt med,” siger Jørgen Nielsen, der selv har været med på flere ture. Kommunen kan give tilskud til en hjælper, der kan ledsage den unge (Servicelovens § 28). Det er også muligt at tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge på 17 og 18 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene (Servicelovens § 31). Projektet blev en succes for alle parter og overgik derfor til at blive et permanent tilbud, der stadig kører og også tiltrækker unge handicappede. Jørgen Nielsen har fået god respons både fra handicappede unge, der har deltaget i friluftstilbudet, og deres forældre. ”Når først de unge fandt ud af, at de sagtens kunne være med og finde ud af tingene, kunne de ikke vente med at komme af sted igen,” siger Jørgen Nielsen. ”Det der gjorde, at det her startede med at være en rigtig succes, var nok, at vi også havde spurgt nogle unge uden handicap, om de kunne tænke sig at deltage i projektet. Det var de meget interesseret i, og der har aldrig lydt et forkert ord omkring et handicap over for hverken den ene eller anden gruppe.” 10
Ingen problemer kun udfordringer Ikke kun ”De barske glæder” tiltrækker handicappede elever. Også skolens mere almindelige kurser som fx kurser i knallertkørekort og madlavning har stor interesse. Ungdomsskolen arrangerer ligeledes specielle hold for unge med handicap, hvis der er behov for det, men ofte følges handicappede unge ad to og to for at støtte hinanden,“ forklarer Jørgen Nielsen. Men ellers følger Jørgen Nielsen ikke specielt med i, hvilke kurser handicappede elever deltager i. Ifølge hans opfattelse skulle der jo helst ikke være noget exceptionelt i, at handicappede elever følger skolens tilbud som alle andre,”og der er faktisk sket det lykkelige, at Det fremgår af Bygningsreglementet, at der skal være niveaufri adgang ved indgangsdøre i nye bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer. På etager, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol. Dansk Center for Tilgængelighed (se www.dcft.dk) yder råd og vejledning med hensyn til tilgængeligt byggeri. handicappede unge glider stille og roligt ind på holdene, uden at vi egentlig bemærker det, og vi har ikke hørt hverken fra lærere eller elever, at der har været problemer, overhovedet ikke.” Der kan dog være visse praktiske problemer – eller udfordringer, som Jørgen Nielsen kalder det – der skal klares, når unge med handicap ønsker at deltage i et kursus. Er det for eksempel en kørestolsbruger, skal kurset holdes på en bestemt skole i kommunen, da det er den eneste, der er fysisk tilgængelig. Kan kurset ikke afholdes på denne skole, fx edb-kurser, findes der dog også en løsning på det. Eksempelvis har eleverne på en skole for skoletrætte elever bygget en rampe, så kørestolsbrugere kan komme ind i edb-lokalerne på rådhuset, som ungdomsskolen benytter i forbindelse med edbkurser. 11
Page 1: Det gode tilbud En eksempelsamling
Page 4 and 5: Udgiver Center for Ligebehandling a
Page 7 and 8: Forord „DET GODE TILBUD“ bestå
Page 9: Du kan dobbelt så meget, som du tr
Page 13 and 14: med et handicap. Dernæst er det vi
Page 15 and 16: de samfund. Integration i en almind
Page 17 and 18: kommende person, der kun tager sig
Page 19 and 20: ”Man skal kunne skabe sig en ånd
Page 21 and 22: Samarbejde om et rummeligt tilbud
Page 23 and 24: Da tilbudet skal kunne rumme unge m
Page 25 and 26: selv betale for at deltage i klubbe
Page 27 and 28: Ekstra ressourcer, ekstra timer Nå
Page 29 and 30: dre ting til klubbens andre børn.
Page 31 and 32: Klubaften gjorde en forskel Alle ha
Page 33 and 34: Anders, Klaus og Martin hed, at der
Page 36: „Det gode tilbud“ består af fe

Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?