Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

dre, at man ingen vegne kommer, hvis man ikke tager udgangspunkt i barnets ønsker og behov,” siger Bjarne Birk Nielsen. Udviklingsarbejdet for det enkelte barn er dog ikke en heldagsaktivitet. Det vil ofte være begrænset til en del af en daglig aktivitet, fx at lære at spise pænt. Det primære formål med at være i fritidshjemmet er, at barnet får mulighed for fritidsaktiviteter efter egne ønsker og behov. Plads til forskellighed Der findes ikke et perfekt tilbud til alle børn med et handicap. Men Jellebakken er bevidst om, at det er det bedst mulige, der er målet. Ved at blive integreret med børn uden handicap og samtidig have mulighed for at være sammen med børn, der også har et handicap, forsøger Jellebakken at udvikle et tilbud, der fungerer mest optimalt for det enkelte barn. På Jellebakken er holdningen, at det ikke er barnet, der skal tilpasse sig institutionens behov. Institutionen skal være fleksibel nok til at kunne indrette sig efter barnets behov. ”Det er ikke muligt at integrere børn, hvis man har den holdning, at det kun er en bestemt slags børn, der kan være i institutionen. Børn er alt for forskellige til, at man kan passe dem ind efter bestemte rammer. Der er ikke to børn, der er ens, og det skal der være plads til, ellers kommer man ingen vegne,” siger Bjarne Birk Nielsen. For at institutionens børn skal have mulighed for at mødes med flere andre børn med handicap, deltager Jellebakken en gang om ugen i ”Idræt for sjov”. Det er et arrangement, hvor alle børn med handicap fra kommunens særlige fritidshjem mødes omkring forskellige legeog idrætsaktiviteter. Det er selvfølgelig frivilligt for børnene, om de har lyst til at tage med til arrangementet. ”Nogle børn har ikke lyst til at være med, og det står dem selvfølgelig frit for,” forklarer Bjarne Birk Nielsen. Han siger i den forbindelse, at ”… der er et dilemma i at tro, at alle, der kommer på fritidshjem, får kammerater. Der er nogle børn, der ikke er i stand til at få kammerater eller at dyrke venskaber og beholde dem. Men jeg vil håbe, at alle, der går ud af vores fritidshjem, kan sige, at de har følt, at de hørte hjemme, og at de var en del af gruppen. Vi arbejder altid på at give børnene nogle fælles oplevelser, så børnene får en fornemmelse af at have været en del af fællesskabet. Vi kan forsøge at skabe grupperinger, men det er vigtigt ikke altid at tro, at det kun gælder om, at børnene får kammerater, for hvis det ikke kan lykkes, kan man blive blokeret af de forhindringer, man støder på. Man er nødt til også at tænke i andre baner.” Ingen støttepædagoger, tak! Bjarne Birk Nielsen er ikke tilhænger af støttepædagogordningen, hvor barnet har en udefra- 16
kommende person, der kun tager sig af ham eller hende. Han mener, det er med til at isolere barnet, især fordi støttepersonen ikke er en del af personalegruppen og derfor ikke har føling med stedet og de andre børn. Børn med handicap har derfor ikke en fast tilknyttet støtteperson på Jellebakken, men de har en pædagog på deres stue, der er primærperson for dem, dvs. en der sørger for forudsætningsanalysen, kontakten til forældrene, teammøderne osv. Det er ikke alene primærpersonen, der tager sig af barnet, men vedkommende har det overordnede ansvar for, at tingene fungerer for barnet. Man skal være pædagog, men ikke nødvendigvis have specielle pædagogiske forudsætninger, for at være primærperson for et handicappet barn. Sammen med de andre særlige fritidshjem holder Jellebakken ind imellem deres egne kurser, som kan give pædagogerne gode forudsætninger for arbejdet. Derudover har Århus’ pædagogiske afdeling nogle gode grundkurser af en uges varighed, der giver pædagogerne de generelle forudsætninger og holdninger for at arbejde med børn med handicap. I den forbindelse pointerer Bjarne Birk Nielsen, at man ikke skal have personale, der ikke er interesseret i at arbejde med børn med 17
Page 1: Det gode tilbud En eksempelsamling
Page 4 and 5: Udgiver Center for Ligebehandling a
Page 7 and 8: Forord „DET GODE TILBUD“ bestå
Page 9 and 10: Du kan dobbelt så meget, som du tr
Page 11 and 12: Ingen problemer kun udfordringer Ik
Page 13 and 14: med et handicap. Dernæst er det vi
Page 15: de samfund. Integration i en almind
Page 19 and 20: ”Man skal kunne skabe sig en ånd
Page 21 and 22: Samarbejde om et rummeligt tilbud
Page 23 and 24: Da tilbudet skal kunne rumme unge m
Page 25 and 26: selv betale for at deltage i klubbe
Page 27 and 28: Ekstra ressourcer, ekstra timer Nå
Page 29 and 30: dre ting til klubbens andre børn.
Page 31 and 32: Klubaften gjorde en forskel Alle ha
Page 33 and 34: Anders, Klaus og Martin hed, at der
Page 36: „Det gode tilbud“ består af fe

Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?