Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

handicap. ”Det er vigtigt at få personale, der tør tage et ansvar, men som også tør udtrykke, hvad de ikke er særlig gode til. Personalet skal kunne lære af og udvikle hinanden. Det er vigtigt at være gode til at iagttage og tage ting op med hinanden, så det, man tænker om et barn, ikke kun er enmandstanker, men noget man kan drøfte i fællesskab med hele personalet,” forklarer Bjarne Birk Nielsen. På Jellebakken er det derfor altid tilladt som personale at bede om hjælp og at blande sig i hinandens arbejde. Samtidig prioriteres et godt samarbejde med børnenes forældre højt i institutionen. ”Forældrene er de største eksperter på deres børns behov, ikke på de enkelte handicap, men på deres barns behov. Derfor gør vi meget ud af at tale med forældrene,” forklarer Bjarne Birk Nielsen. En god ånd Jellebakken har børn fra 0.-7. klasse. Det er Bjarne Birk Nielsen glad for, for han synes, at et langt forløb med børnene giver en speciel ånd i institutionen. ”De store er gode kulturbærere og giver kulturen videre til de nye børn, der kommer på fritidshjemmet,” siger han. Nye børn i institutionen kan være betænkelige ved børn, der opfører sig anderledes, end de selv gør, men her er de ældre børn med til at vise vejen og skabe en god forståelse for, at det er ok at være forskellige. ”Ved hjælp af ”snakke” med og mellem børnene bliver der skabt en forståelse for, at de børn, der opfører sig anderledes, er gode nok og måske ind imellem har brug for en hjælpende hånd, og den tradition bliver ført videre af de børn, der har været her længe,” siger Bjarne Birk Nielsen. Det er institutionens holdning, at børn uden handicap bør hjælpe børn med handicap, og at de børn, der har brug for hjælp, skal kunne bede de andre børn om hjælp. ”Det er også en måde at skabe kontakt på,” siger Bjarne Birk Nielsen, der samtidig kan se, at det er blevet en naturlig del af ånden på Jellebakken, at man hjælper hinanden. Udvikling kræver udfordring Den personlige udvikling hos fritidshjemmets børn med handicap er også med til at sætte skub i andre børns udvikling. Bjarne Birk Nielsen giver et eksempel på, at en blind pige på en sommerlejr ligesom alle de andre børn ville over en bro uden brædder. Én pædagog fulgtes med hende over, og én gik nede i vandet som sikkerhedsnet. Om den oplevelse siger Bjarne Birk Nielsen: ”Det er ikke et mål i sig selv at gå over en bro, men det er et mål i sig selv at overvinde nogle ting, at få en tankegang der gør, at man tør gøre nogle ting i trygge rammer. Børn uden funktionsnedsættelser kan også lære at turde, når de ser, at andre kan.” 18
”Man skal kunne skabe sig en ånd i institutionen, hvor alt kan lade sig gøre. Man skal kunne se mulighederne, ikke begrænsningerne,” siger Bjarne Birk Nielsen. I forbindelse med udfordring af børn med handicap mener han, at det også er vigtigt, at pædagogerne kan skelne imellem, hvad i barnets adfærd der skyldes barnets handicap, og hvad der ikke gør. Barnet skal ikke skånes i tilfælde, hvor handicappet ikke er i vejen for barnets almindelige deltagelse i institutionens aktiviteter og pligter. ”Hvis et barn med et handicap kan vaske op, skal han eller hun vaske op som alle andre. Man kan ikke blive fritaget for at vaske op, hvis det bare er fordi, man ikke gider,” siger Bjarne Birk Nielsen, der ind imellem har taget konflikter med børn, der ikke mente, de kunne deltage i kedelige pligter. Barnet skal ikke beskyttes unødigt og må også tage de knubs, der følger med i samværet med andre børn. Bjarne Birk Nielsen udtrykker det sådan: ”Man må gerne blive drillet, men ikke pga. sit handicap, det er en del af tilværelsens almindelige vilkår. Der kommer en tid efter livet i fritidshjemmet, hvor børnene er nødt til at kunne klare sig, derfor skal de ikke skånes for almindelige udfordringer.” Frihed med alderen De ældre børn i fritidshjemmet har mulighed for at komme og gå, som de har lyst til, hvis det Fysisk handicappede børn og unge har ofte ikke mulighed for selv at bestemme, om de vil på fritidshjem eller hellere vil blive hjemme. Problemet opstår, når barnet eller den unge har brug for hjælp i løbet af dagen. Hjælpen skal være til stede, der hvor barnet/den unge er, og det kan kræve ekstra opmærksomhed og fleksibilitet fra kommunens side at sikre barnet/ den unge mulighed for at kunne vælge selv. Servicelovens § 28 giver mulighed for fleksibel hjælp til barnet/den unge. er en aftale med forældrene. På den måde kan de benytte fritidstilbudet mere fleksibelt. Det gælder også for børn med handicap, hvis de kan klare den frihed, der ligger i det. For Bjarne Birk Nielsen er det vigtigt, at børnene ikke bliver væk, fordi de ikke har nogle kammerater og derfor sidder alene foran computeren derhjemme. Det er i orden at ønske fred og ro ind imellem, men det er ikke godt at blive væk, fordi man føler sig ensom. Når børnene bliver 12-14 år tager fritidshjemmet kontakt til forældrene og oplyser dem om, hvilke fritidstilbud der vil være til deres 19
Page 1: Det gode tilbud En eksempelsamling
Page 4 and 5: Udgiver Center for Ligebehandling a
Page 7 and 8: Forord „DET GODE TILBUD“ bestå
Page 9 and 10: Du kan dobbelt så meget, som du tr
Page 11 and 12: Ingen problemer kun udfordringer Ik
Page 13 and 14: med et handicap. Dernæst er det vi
Page 15 and 16: de samfund. Integration i en almind
Page 17: kommende person, der kun tager sig
Page 21 and 22: Samarbejde om et rummeligt tilbud
Page 23 and 24: Da tilbudet skal kunne rumme unge m
Page 25 and 26: selv betale for at deltage i klubbe
Page 27 and 28: Ekstra ressourcer, ekstra timer Nå
Page 29 and 30: dre ting til klubbens andre børn.
Page 31 and 32: Klubaften gjorde en forskel Alle ha
Page 33 and 34: Anders, Klaus og Martin hed, at der
Page 36: „Det gode tilbud“ består af fe

Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?