Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede

Klubaften gjorde en forskel
Alle har ret til et ungdomsliv. Unge med handicap
har samme behov for at have et ungdomsliv som unge
uden et handicap – at være sammen med venner –
men de har ikke samme muligheder for at få det.
Retten til et ungdomsliv er blandt andet aktuel
for Anders Larsen på 16 år, som har et betydeligt
handicap. Hans mor, Jette Larsen, var for
nogle år siden med til at gøre Støvring Kommune
opmærksom på, at der var brug for et
fritidstilbud for hendes søn og andre unge mennesker,
som på grund af indlæringsvanskeligheder
gik i specialskoletilbud uden for Støvring,
og som manglede kontakt til andre unge i fritiden.
På initiativ fra forældre og støttepædagoger
blev der arrangeret mulighed for, at disse
unge kunne mødes til klubaften om onsdagen.
Onsdag har den almindelige kommunale fritidsklub
lukket, derfor var lokalerne ledige, og der
var de relevante faciliteter til rådighed. Klubaftenen
for de unge fra specialskolerne var ikke
et egentligt selvstændigt tilbud, men en mulighed
for at mødes. Der var fem unge, som fik
den mulighed, og benyttede sig af den, to piger
og tre drenge.
I dag findes muligheden ikke længere, primært
fordi de fem unge blev for gamle. Den ene
skulle på efterskole, og den anden skulle begynde
i klub på sin specialskole, som også var
om onsdagen. Tilbage var derfor kun tre af de
unge, og det var for få til at holde en klubaften
om ugen.
Sådan var det i klubben
I Støvring møder vi de tre drenge, der brugte
klubaftenerne, Anders, Martin og Klaus. De er
16 år i dag.
Anders, Klaus og Martin fortæller, hvordan
det var at være i klub om onsdagen. De
spillede fodboldspil, ofte flere sammen mod
Hans, som er Anders’ støttepædagog. De ”legede”
forskellige fantasilege med hinanden eller
sad blot i sofaen og talte om løst og fast.
Anders synes især det var godt, at der også var
piger med i klubben.
”Jeg var alene hjemme hver dag og havde
helt glemt, at jeg havde kendt de andre. Men så
startede klubben, og så huskede jeg dem igen,”
fortæller Klaus, som tidligere har gået i skole
med Anders og Martin.
Det var vigtigt, at der var en fast dag om
ugen, som alle vidste, at de kunne mødes på.
Det gjorde det lettere at se hinanden, og det
betød også, at de unge blev en del af livet i byen
på en anden måde end tidligere.
Et vigtigt venskab
De tre drenge kender hinanden fra de første
skoleklasser, hvor de alle tre gik på den lokale
skole og var sammen på fritidshjemmet. De har
siden skiftet til hvert sit særlige skoletilbud.
Martin og Anders har holdt kontakten ved lige,
mens Klaus kom længere ud i periferien.
31