Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen
Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen
Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong><br />
Statusrapport 2001-2002<br />
”Et helt menneske”<br />
Evaluering<br />
Formidlingscenter Øst, november 2002<br />
Solveig K. Ingvardsen
1. INDLEDNING.............................................................................................................. 4<br />
2. METODE .................................................................................................................... 5<br />
Dokumentarisk materiale 5<br />
Interview og møder 5<br />
Statistik 6<br />
Begreber og forkortelser 6<br />
3. SAMMENFATNING .................................................................................................... 7<br />
Behov og efterspørgsel 7<br />
Et helt menneske 7<br />
Prioritering af tolkninger 8<br />
Særlige tolkebrugergrupper 8<br />
Administration og formidling af social tolkning 9<br />
Sektoransvaret 10<br />
En permanent ordning 11<br />
4. PERSPEKTIVER ...................................................................................................... 13<br />
5. UDVIKLINGEN I PROJEKTET.................................................................................. 18<br />
<strong>Det</strong> samlede projekt og Delprojekt 1 18<br />
Delprojekt 2 24<br />
Delprojekt 3 26<br />
Behovet for en permanent tolkeordning 27<br />
6. ET KVANTITATIVT BILLEDE ................................................................................... 30<br />
Brugen af social tolkning 30<br />
Geografisk koncentration af tolkebrugere og tolkninger 31<br />
Gennemførte og ikke-gennemførte tolkninger 32<br />
Tolkebrugerne 32<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
2
Sager hos bevillingskonsulenterne 35<br />
7. TOLKEBRUGERNES ERFARINGER MED SOCIAL TOLK....................................... 37<br />
Livskvalitet – et helt menneske 37<br />
Brug og behov for social tolk 38<br />
Ikke-dækkede sociale tolkninger 39<br />
Information 41<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til døvblevne og hørehæmmede 43<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til døvblinde 43<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til børn og unge 44<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til ældre tolkebrugere 45<br />
En fremtidig ordning om social tolk 46<br />
BILAG 1: SOCIALTOLKNING I DE NORDISKE LANDE ............................................... 47<br />
BILAG 2: OPLÆG VEDR. ETABLERING AF PERMANENTE TOLKEORDNINGER ..... 53<br />
Model A: Puljeordning. 54<br />
Model B: Udvidelse af Serviceloven. 55<br />
BILAG 3: BEKENDTGØRELSE AF LOV OM SOCIAL SERVICE, KAPITEL 15............. 58<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
3
1. Indledning<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> startede 1. august 2000. Den eksterne evaluering, der er tilknyttet<br />
projektet, udarbejder statusrapporter over projektets forløb og resultater, blandt andet igennem 2<br />
runder med fokusgruppeinterview med tolkebrugere, organisationsrepræsentanter, offentlige<br />
myndigheder og projektledelse/medarbejdere i hhv. 2001 og 2002. Den første statusrapport for<br />
perioden 2000-2001: En verden til forskel, forelå i november 2001.<br />
Evalueringen af <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> har til formål at fokusere og samle op på 3 temaer i<br />
projektet:<br />
<br />
<br />
<br />
Sektoransvarlighed – efterleves sektoransvaret?<br />
Procedurer og administration – er de effektive og smidige?<br />
Brugernes adgang til tolkebistand – hvilke typer af tolkning er brugt, hvad er brugernes<br />
behov, og hvilken sammenhæng er der mellem administration og en let/smidig adgang til<br />
tolkebistand?<br />
Nærværende rapport: Et helt menneske er anden statusrapport fra evalueringen af <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong><br />
<strong>Tolkeprojekt</strong>. Statusrapporten er baseret på dokumentationsmateriale, statistik fra projektets<br />
database og fokusgruppeinterview. Rapporten fokuserer alene på udviklingen samt de nye tiltag i<br />
projektet i perioden november 2001- november 2002. For en grundlæggende beskrivelse af<br />
projektet og evalueringen, samt erfaringer og resultater fra den indledende periode af projektet,<br />
henvises til evalueringens første statusrapport: En verden til forskel november 2001.<br />
Hovedvægten i rapporten Et helt menneske vil fortrinsvis ligge på det kvalitative materiale, dvs. på<br />
fokusgruppeinterview, møder og ikke-statistisk dokumentationsmateriale fra projektet, fordi<br />
rapporten fokuserer på de succeser og særlige problemstillinger inden for det sidste år, som<br />
interviewpersoner, brugerorganisationer, projektets koordinationsudvalg samt projektlederne for<br />
delprojekt 1, 2 og 3 finder centrale. <strong>Det</strong> kvalitative grundlag for evalueringen er med til at udfolde<br />
og fundere de mønstre og problemstillinger, der allerede blev tegnet i rapporten fra sidste år.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> har i 2002 besluttet at gøre en særlig indsats for børn, unge og ældre<br />
tolkebrugere, da disse grupper bruger social tolkning i mindre omfang end andre grupper. <strong>Det</strong>te<br />
gælder også døvblinde, der er en gruppe med særlige behov i forbindelse med tolkning. Der er<br />
derfor særlig opmærksomhed omkring deres behov og problemstillinger i rapporten.<br />
<strong>Det</strong> kvantitative materiale bliver trukket ind i et separat kapitel i denne rapport, og kun de mest<br />
generelle og overordnede statistiske udviklingsområder beskrives. En større og mere fremtrædende<br />
analyse af projektets statistiske data vil derimod blive indarbejdet i den afsluttende rapport i 2003,<br />
når de samlede tal for årene 2001 og 2002 foreligger. <strong>Det</strong> bliver på den baggrund muligt at give et<br />
mere sikkert og fuldstændigt statistisk billede af udviklingen i projektet, og der vil være mulighed<br />
for en sammenlignende analyse mellem projektets data og de overordnede statistiske tendenser på<br />
hele tolkeområdet og på landsplan.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
4
2. Metode<br />
Evalueringen af <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> er baseret på dokumentationsmateriale, statistik fra<br />
projektets database, fokusgruppeinterview samt evaluators deltagelse i forskellige møder i<br />
forbindelse med projektet.<br />
Dokumentarisk materiale<br />
Dokumentationsmaterialet består blandt andet af referater fra møder i følgeudvalg,<br />
koordinationsudvalg og diverse andre møder, afholdt i projektets regi. Projektets nyhedsbrev,<br />
artikler, nyt relevant lov materiale m.m. er ligeledes grundlag for evalueringen.<br />
Interview og møder<br />
Deltagere i fokusgruppeinterview med tolkebrugere er udtrukket fra databasens personoplysninger i<br />
uge 1-39, år 2002. Ca. 200 tolkebrugere er inviteret til at deltage i et interview. Der er gennemført i<br />
alt 8 kvalitative interview i perioden september-oktober 2002. Interviewene er gennemført ved<br />
hjælp af en løst struktureret interviewguide og tolk, og er optaget på bånd. Interviewene er<br />
gennemlyttet, og de væsentlige temaer, succeser og problemstillinger er nedskrevet. Hvert interview<br />
har været målrettet målgruppen for det enkelte delprojekt, som det fremgår af tabellen nedenfor.<br />
Der har været inviteret enkelte af de samme respondenter blandt målgrupperne, som deltog under<br />
første interviewrunde, for at få et indtryk af udviklingen i brugen af social tolkning. Projektet har i<br />
2002 valgt at have fokus på børn, unge og ældre tolkebrugere, da disse kun i mindre omfang bruger<br />
social tolkning. Disse grupper var også stort set fraværende i første interviewrunde under<br />
evalueringen. Derfor er der afholdt 2 interview med disse grupper, for at belyse deres særlige behov<br />
og problemstillinger. <strong>Det</strong> skal derudover bemærkes, at der har deltaget relativt få døve tolkebrugere<br />
i interviewet for døve. <strong>Det</strong>te kan betyde, at der er synspunkter, der ikke træder frem, f.eks. i forhold<br />
til behov for yderligere information om social tolkning. Samme forhold kan imidlertid også gøre<br />
sig gældende for døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, hvor der typisk har deltaget mellem 4-6<br />
tolkebrugere. Evalueringen hviler imidlertid ikke på en kvantitativ eller repræsentativ metode, der<br />
kan måle et bredt spekter af synspunkter og oplevelser, samt hyppigheden af disse. Evalueringen ser<br />
således på tolkebrugernes kvalitative oplevelse af adgangen til og brug af social tolk, hvad der er<br />
fælles for de interviewede tolkebrugerne, samt om der er særlige forhold og behov, der gør sig<br />
gældende for henholdsvis døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde.<br />
Nr. Fokusgruppeinterview<br />
1 interview med 2 døve tolkebrugere<br />
2 interview med 2 døve forældre med et døvt barn<br />
3 interview med 6 døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere<br />
4 interview med 1 døvblind tolkebruger<br />
5 interview med 4 døvblinde tolkebrugere<br />
6 interview med 4 ældre døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere<br />
7 interview med 6 døve tolkebrugere ml. 0-18 år og deres 7 forældre<br />
8 interview med 6 repræsentanter fra organisationerne LBH/ DBA, LF og FDDB.<br />
Under evalueringens anden runde har der i september/oktober 2002 været telefonisk kontakt med et<br />
udsnit på ca. 10 af de myndigheder, hvortil projektet har haft korrespondance omkring<br />
betalingsforpligtigelsen for social tolkning. Der har ikke været udpræget interesse for at deltage i et<br />
interview omkring <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> og sektoransvaret. Flere af de kontaktede myndigheder<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
5
har imidlertid positivt tilkendegivet, at de gerne vil deltage i en rundbordssamtale med mulighed for<br />
erfaringsudveksling i foråret 2003 op til den afsluttende evalueringsrapport, der vil foreligge over<br />
sommeren 2003.<br />
Der er i samme tidsinterval afholdt 1-2 møder med projektledere/medarbejder i hvert af de 3<br />
delprojekter, målrettet henholdsvis døve, døvblevne/hørehæmmede og døvblinde.<br />
Statistik<br />
Den kvantitative del af evalueringen hviler på et udtræk fra projektets database for hele året 2001 og<br />
uge 1-39 (1-) 2002. Indtastningerne i databasen foregår løbende på CfD’s og LBH’s<br />
tolkeformidling(er). Indtastningerne for 2001 er på plads. Udtræk for 2002 er foretaget ultimo<br />
september 2002, hvorfor udviklingen for hele året 2002 ikke kan vises i fuldt omfang i<br />
statusrapporten. <strong>Det</strong> betyder, at analysen af de kvantitative data kan ændres i nogen omfang, når<br />
data for hele 2002 foreligger. <strong>Det</strong> vil dog sandsynligvis være de samme væsentlige tendenser, der<br />
vil træde frem. En samlet analyse på begge års data vil foreligge i den afsluttende<br />
evalueringsrapport medio 2003.<br />
Begreber og forkortelser<br />
Hvor der er tale om forhold, synspunkter, erfaringer eller problemstillinger, der berører alle<br />
målgrupper for projektet, anvendes begrebet tolkebrugere i statusrapporten.<br />
Forkortelsen LF står for Danske Døves Landsforbund<br />
Forkortelsen LBH står for Landsforeningen for Bedre Hørelse<br />
Forkortelsen DBA står for DøvBlevneAfdelingen (under LBH)<br />
Forkortelsen FDDB står for Foreningen af Danske Døvblinde<br />
Forkortelsen CfD står for Center for Døve<br />
Forkortelsen IDHA står for Information for virksomheder med Døve og Hørehæmmede Ansatte<br />
(Hører under Castberggård: Døve, døvblevne og hørehæmmedes kursuscenter)<br />
Forkortelsen KC står for Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
6
3. Sammenfatning<br />
”Selvfølgelig skal det sociale tolkeprojekt være permanent, for jeg føler mig som et helt menneske<br />
nu, og hvis det sociale tolkeprojekt ikke er der, så bliver jeg halveret.” Tolkebruger<br />
Behov og efterspørgsel<br />
Erfaringer fra og udviklingen i <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> viser, at behovet for sociale tolkninger<br />
eksisterer, og at mange tolkebrugere har benyttet social tolk i perioden 2001-2002. Projektet er<br />
fortsat en succes, og der kan lokaliseres en stigende efterspørgsel, både fra tidligere brugere af<br />
social tolk og fra nye brugere af social tolk. Antallet af tolkebrugere er 1780 i uge 39, 2002 mod<br />
798 i hele 2001. Samtidig er antallet af tolketimer steget med ca. 32 % fra uge 39, 2001 til uge 39,<br />
2002. <strong>Det</strong>te tal vil formodentlig være større ved udgangen af 2002.<br />
Døvblinde, børn og unge, ældre døvblevne og hørehæmmede udgør dog stadig en mindre del af de<br />
aktive brugere af social tolk. Tilgangen af nye tolkebrugere blandt disse grupper sker drypvis og i<br />
mindre antal, end for andre tolkebrugergrupper. Blandt ældre og børn/unge kan der frem til 1.<br />
oktober 2002 ses en tilbagegang af antallet af individuelle tolkninger. Ældre, børn og unge deltager<br />
imidlertid ofte i gruppetolkninger, hvilket betyder, at der vil opstå et ’mørketal’ med hensyn til det<br />
faktiske antal brugere i disse målgrupper. Der behøver derfor ikke at være tale om en generel<br />
nedgang i antallet af tolkninger til ældre, børn og unge. Da det ikke skønnes, at der er sket en<br />
væsentlig stigning i antallet af tolkebrugere fra disse grupper fra 2001 til 2002, er projektets<br />
planlagte fokus på ældre og børn i 2002 ikke slået markant igennem. Interviewene med<br />
projektledere og tolkebrugerne peger i overensstemmelse hermed på, at der er behov for en særlig<br />
vejledning og informationsindsats over for disse grupper og deres pårørende. <strong>Det</strong>te vil kræve et<br />
tættere samspil mellem <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> og andre støtte- og servicetilbud til tolkebrugerne,<br />
f.eks. tolkeadministrationer, høreinstitutter, amternes specialundervisning, forældreforeninger og<br />
skoler/daginstitutioner.<br />
Et helt menneske<br />
Tolkebrugerne oplever generelt, at de har en let og smidig adgang til social tolkning. Blot det at<br />
have muligheden for at få en gratis social tolk, spiller en stor rolle for mange. De interviewede<br />
tolkebrugere oplever også, at de bliver fritaget fra sektoransvaret, således at de ikke bliver<br />
’kastebold’ mellem forskellige myndigheder i forbindelse med placering af en<br />
betalingsforpligtigelse.<br />
Fælles for alle målgrupper i <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> er, at tolkebrugerne uanset hørehandicap,<br />
alder og individuelle behov oplever, at adgangen til social tolk og fritagelsen fra det økonomiske<br />
ansvar har givet dem en bedre og anden livskvalitet. <strong>Det</strong> nævnes over hele spektret, at det er nogle<br />
helt centrale faktorer som giver den øgede livskvalitet:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Oplevelsen af at kunne ’være med’ og deltage ’på lige fod’ med alle andre i samfundet<br />
Oplevelsen af ligeværd og ligestilling<br />
Oplevelse af at kunne yde og være til nytte for andre<br />
Følelsen af at være et helt menneske<br />
Muligheden for at have kontakt med andre, og for nogle at komme ud af isolationen<br />
Muligheden for at etablere netværk igennem kontakt til andre og deltagelse på lige fod<br />
Tilgængelighed igennem muligheden for at kommunikere frit med omgivelserne<br />
Ubegrænset adgang til social tolk (tolkebrugeren definerer behovet)<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
7
En fleksibel ordning, der kan tilpasses individuelle behov<br />
Samlet set er det således tilgængeligheden til information og viden, men i udstrakt grad også den<br />
sociale tilgængelighed, der er afgørende for tolkebrugernes oplevelse af en højere livskvalitet. De<br />
fleste af de interviewede tolkebrugere oplever, at de med muligheden for social tolk føler sig som<br />
’et helt menneske’, der er ligeværdig og ligestillet med alle andre borgere i samfundet.<br />
Prioritering af tolkninger<br />
Administration og formidling af social tolkning hviler på samme procedurer og regler, som alle<br />
andre tolkninger, der formidles igennem LBH’s og CfD’s tolkeadministrationer. En del af de<br />
administrative procedurer er at prioritere de sociale tolkninger på lige fod med andre tolkninger i<br />
forhold til tolkeopgave og personaleressourcer (tolke). Prioriteringen sker imellem forskellige<br />
tolkeordninger, men der foretages også prioritering imellem de sociale tolkninger. <strong>Det</strong> er karakteren<br />
af den enkelte tolkning, der afgør prioriteringen. Lægetolkning og døvepolitiske tolkninger, møder i<br />
skoler og daginstitutioner prioriteres næsten lige så højt som f.eks. AF tolkninger og<br />
uddannelsestolkninger. Kulturelle, fritids- og private aktiviteter prioriteres lavere, såfremt der ikke<br />
er de nødvendige tolkeressourcer til stede. Generelt er der blandt de interviewede tolkebrugerne<br />
forståelse for, at tolkeadministrationerne er nødt til at prioritere tolkningerne på grund af f.eks.<br />
tolkemangel. En del lægger også vægt på, at nogle tolkninger er mere ’nødvendige’ end andre, og<br />
derfor skal prioriteres højere. <strong>Det</strong> kan f.eks. være møder med offentlige myndigheder, eller akut tolk<br />
på hospitaler og hos politi.<br />
Prioriteringen mellem grupper af sociale tolkninger kan imidlertid ramme skævt på<br />
tolkebrugergrupper. Særligt ældre tolkebrugere, tolkebrugere uden arbejde, børn/unge og til dels<br />
døvblinde bruger overvejende det sociale tolkeprojekt til aktiviteter, der netop hører fritidslivet og<br />
privatlivet til. <strong>Det</strong> kan også betyde, at ældre og børn/ unge søger tolkning på tidspunkter og dage,<br />
hvor der er stor efterspørgsel, og derfor er der større sandsynlighed for, at der ikke er mulighed for<br />
at skaffe tolk. Tolkebrugerens geografiske tilhørsforhold kan også have en betydning.<br />
Tolkeformidlingen har varierende ressourcer og tilbud om tolkeformer, og der kan være lang<br />
transporttid for tolken til randområder i forhold til tolkeformidlingens beliggenhed.<br />
Særlige tolkebrugergrupper<br />
Døvblinde, ældre og børn/unge er grupper, der frekventerer <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> mindst,<br />
hvilket har medført at børn og ældre tolkebrugere har været særligt i fokus i projektet i 2002.<br />
Tallene viser imidlertid, at antallet af børn og unge samt ældre, der benytter sig af social tolkning er<br />
faldende fra 2001 til 2002, for så vidt angår de individuelle tolkninger. Ældre, døvblinde og<br />
børn/unge (og deres forældre) har ofte svært ved at komme i gang med at bruge tolk, fordi de<br />
hverken er vant til at have mulighed for at få tolk, eller til at bruge en tolk. Stort set alle<br />
tolkebrugergrupper påpeger, at ældre fortsat har problemer med at vænne sig til at være synlig som<br />
tolkebruger, eller med at ’lægge nogen til last’. For børnenes vedkommende handler det i lige så høj<br />
grad om forældrene, der er vant til selv at tage over som tolk. Både børn og forældre giver dog<br />
udtryk for, at har man først prøvet at kunne deltage på lige fod med andre og blive ’frigjort’ fra<br />
skulle agere tolk (forældrene) i forskellige sociale sammenhænge, så opdager man, hvor<br />
befordrende det er for alle implicerede parter. Faldet i antallet af ældre og børn/unge tolkebrugere<br />
kan hænge sammen med den resignation og irritation, som flere interviewpersoner udtrykker over at<br />
få besked om, at tolkningen ikke kan dækkes. En del nye tolkebrugere holder tilsyneladende op med<br />
at søge social tolk, eller får slet ikke begyndt, fordi de opgiver at få tolk på forhånd. Både de ældre<br />
tolkebrugere og forældrene til de døve børn oplever, at antallet af manglende dækning af social<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
8
tolkning er stigende. De statistiske tal fra projektet viser, at dette er en faktisk udvikling: Ikkedækkede<br />
sociale tolkninger til ældre er pr. oktober måned f.eks. steget fra 10 til 16 tolkninger fra<br />
2001 til 2002. De fleste ikke-dækkede tolkninger opstår på grund af tolkemangel. Samtidig er der et<br />
fald i antallet af gennemførte tolkninger på 95 for ældre og 51 for børn og unge, hvilket svarer til et<br />
fald på henholdsvis 33 % og 22 %. Så på trods af reform af tolkeuddannelse og et større antal<br />
færdiguddannede tolke, så modsvarer antallet af tolke ikke den stigende efterspørgsel. <strong>Det</strong>te kan<br />
måske hænge sammen med, at ikke alle uddannede tolke fungerer som tolk, og at en større del af<br />
tolkene arbejder fast eller freelance på de private tolkecentre. Selv om disse baggrundsvariable er i<br />
spil, vil der sandsynligvis være behov for uddannelse af endnu flere tolke fremover.<br />
Administration og formidling af social tolkning<br />
Tolkebrugernes kritik og bekymring omkring <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> retter sig mod<br />
administration og formidling af social tolkning, men også mod en senere permanent social<br />
tolkeordning. <strong>Det</strong> primære spørgsmål for tolkebrugerne er, om den sociale tolkeordning kan få lov<br />
at fortsætte. I evalueringens første statusrapport fra 2000-2001 blev der rejst en del kritikpunkter af<br />
de administrative procedurer, som <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> er underlagt:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Manglende bekræftelse på modtagelse af tolkeanmodning<br />
Manglende muligheder for kommunikation mellem tolkebruger og tolk<br />
For korte tidsfrister for bestilling<br />
For kort tidsfrist for svar på ansøgning i forhold til tidspunktet, hvor tolkningen finder sted<br />
Manglende begrundelse for afslag på eller dækning af tolk<br />
Uigennemsigtig prioritering af tolkeområderne<br />
I anden interviewrunde er nogle af de samme problematikker blevet rejst igen af tolkebrugerne og<br />
organisationerne. Særligt er der blandt mange af tolkebrugerne frustration over, at tidsfrister for<br />
bestilling og svar på ansøgning/bevilling/dækning er for ufleksible. De fleste mener, at der bør være<br />
mulighed for at søge tolk med kortere varsel, f.eks. ved dødsfald og begravelse, vigtige møder på<br />
arbejdspladsen i (AF tolk) og uden for arbejdstiden (social tolk), eller med offentlige myndigheder<br />
(sektoransvar), samt til TV tolkning (social tolk). <strong>Det</strong> skal bemærkes, at der er mulighed for at få<br />
akut tolk fra tolkeformidlingerne, selv om det ud fra de beskrevne eksempler ikke er lykkedes i alle<br />
tilfælde. Der nævnes også manglende aflysning af tolkningen til tolkebrugeren, hvis tolken f.eks.<br />
bliver syg. Flere steder anvendes elektroniske hjælpemidler som mobil/SMS eller e-mail, men<br />
tilsyneladende ikke alle steder.<br />
Evalueringen viser samtidig, at der er sket en udvikling på disse områder. Der er sket forbedringer<br />
med hensyn til information om prioritering af tolkeopgaver, mulighed for kommunikation med<br />
tolken og begrundelse for afslag eller manglende dækning af tolkning. Samtidig fortæller<br />
tolkebrugerne, at der er forskelle på, hvordan den enkelte tolkeadministration håndterer<br />
procedurerne, samt hvilken service tolkebrugerne får på de nævnte områder. <strong>Det</strong>te kunne tyde på, at<br />
der undervejs i projektet er sket en læring og en udvikling af administration og procedurer. <strong>Det</strong><br />
gælder især på informations- og kommunikationssiden i forhold til tolkebrugerne, men også i<br />
forhold til samarbejdspartnere og myndigheder.<br />
Ideen om et centralt bestillingssted træder også frem i alle interview. <strong>Det</strong> er fortsat et ønske om at<br />
kunne bestille tolk et sted, selv om tolkene formidles forskellige steder fra. På den måde undgår<br />
tolkebrugerne at skulle bestille tolk hos flere tolkeadministrationer for at være sikker på at få tolk,<br />
eller hvis stedet hvor tolkningen skal finde sted ligger geografisk tættere på en anden<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
9
tolkeadministration, end den man oftest kontakter. Samtidig undgår man dobbelt-bookning af tolke<br />
fra forskellige tolkeadministrationer, hvilket sker af og til fordi brugerne vil sikre sig en tolk, og<br />
dermed også ressourcespild. <strong>Det</strong> er her bliver peget på er, at et bestillings- og formidlingssted<br />
generelt kan understøtte en let og smidig adgang til tolk for tolkebrugerne. Et andet aspekt eller<br />
spørgsmål i den forbindelse er, om en samlet formidling af tolke kan effektivisere og/eller<br />
muliggøre en bedre udnyttelse af de samlede tolkeressourcer, som tolkeadministrationerne råder<br />
over?<br />
Sektoransvaret<br />
En stor del af fokus i projektet har ligget på sektoransvaret, fordi brugernes oplevelse af en let og<br />
smidig adgang til social tolk er afhængig af, at de fritages fra selv at forholde sig til sektoransvaret<br />
og betalingsforpligtigelsen, når behovet for tolk opstår. De interviewede tolkebrugerne oplever<br />
generelt at være fritaget fra at skulle tage stilling til, hvem og hvorfra der skal betales for en social<br />
tolk. En stor del af projektets ressourcer bliver imidlertid fortsat brugt på at fritage tolkebrugerne for<br />
dette ansvar. Der er i 2002 ansat endnu en bevillingskonsulent i projektet, og der er indledt et<br />
tættere samarbejde med tolkeadministrationerne om at følge op på betalingsforpligtigelsen i<br />
henhold til sektoransvaret. Indsatsen i forhold til implementering af sektoransvar i forbindelse med<br />
tolkning har betydet, at flere skoler og daginstitutioner refunderer udgifter og betaler fremtidige<br />
sociale tolkninger i deres regi. Til gengæld er antallet af sager på andre tolkeområder steget, f.eks.<br />
på kulturområdet og ved møder med offentlige myndigheder. <strong>Det</strong>te hænger sandsynligvis sammen<br />
med, at der er en øget efterspørgsel efter social tolk på disse områder, men også at nogle kommuner<br />
af forskellige årsager ikke mener, at de er forpligtiget til at afholde udgiften til tolkningen.<br />
Kommunernes afslag på betaling af tolk sker bl.a. fordi betalingsforpligtigelsen ikke er beskrevet i<br />
lovgivningen for området, eller fordi sektoransvarlighedsprincippet overordnede formulering skaber<br />
uklarhed omkring placeringen af betalingsforpligtigelsen mellem forskellige sektorer. Ser man på<br />
princippet omkring sektoransvarlighed og forvaltningsloven, vil betalingsforpligtigelsen for en del<br />
af de pågældende tolkeudgifter imidlertid være placeret i kommunerne, uanset at de ikke er<br />
indskrevet direkte i lovgivningen.<br />
I 2001 var der i alt 400 sager hos bevillingskonsulenterne, og pr. november 2002 er der 310 sager.<br />
Projektkoordinatoren forventer en stigning i det samlede antal sager fra 2001 til 2002. Erfaringer fra<br />
projektet viser sammen med de statistiske opgørelser, at sektoransvaret ikke virker tilfredsstillende i<br />
mange sektorer. Der er sektorer, hvor sektoransvaret fungerer tilnærmelsesvist, hvis ansvaret<br />
fremgår af lovgivning, vejledning eller cirkulære, f.eks. på de videregående uddannelser og inden<br />
for retsvæsen og politi. Men også på disse områder har en tydeligere ansvarsplacering ikke<br />
udelukket, at sektoren påtager sig ansvaret i alle relevante sammenhænge. Konsekvensen er, at der<br />
opstår uoverensstemmelse mellem lovens intentioner om at sikre tilgængelighed til kommunikation<br />
for kommunikationshandicappede eller ligebehandling i adgangen til offentlige service tilbud på<br />
linie med andre borgere i samfundet, ikke omsættes i praksis. <strong>Det</strong>te sker f.eks., når Statens<br />
Øjenklinik eller politiet ikke vil betale tolk, når borgeren henvender sig eller bliver anvist af anden<br />
myndighed. Der er dog registreret en positiv udvikling på skole og daginstitutionsområdet, hvor<br />
flere refunderer tolkeudgifterne og selv overtager sektoransvaret for kommende tolkninger.<br />
Der er stor mangel på information og viden om – og måske præcisering af - hvad<br />
sektoransvarlighedsprincippet indebærer og stiller af krav til den enkelte sektor, men også en<br />
holdningsændring. Der er eksempler på, at en myndighed mener at betalingsansvaret for (social)<br />
tolk er placeret under <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, herunder også tolkninger som myndigheden selv<br />
tidligere har bevilget midler til. Der ses sager, hvor sektorer, men også forvaltning og institution i<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
10
samme kommune, ikke kan blive enige om, hvem der skal betale. Der opleves også holdninger på<br />
arbejdspladser med døve, handicapråd m.fl. om, at tolkebrugerne ikke har behov for tolk til møder<br />
o.l., hvis de kommunikerer udmærket på ’tomandshånd’ eller hvis en kollega kan lidt tegnsprog,<br />
uden at etiske aspekter af sagen overvejes. Denne tendens ses også hos de social- og<br />
sundhedsfaglige professionelle, der arbejder med døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde.<br />
Flere projektledere/medarbejdere og organisationer mener på den baggrund, at der er behov for et<br />
mere udbredt tværfagligt samarbejde og en helhedstænkning i indsatsen på området, med henblik på<br />
at kvalificere serviceydelserne over for døve, døvblevne og hørehæmmede, samt døvblinde.<br />
Projektet har forsøgt at løbe informationsindsatsen og en holdningsændring i gang med en<br />
informationspjece målrettet offentlige myndigheder, samt ved etablering af en hjemmeside, og et<br />
tættere samarbejde med døvekonsulenter, døvblindekonsulenter og specialkonsulenter for<br />
døvblevne og hørehæmmede. Disse fagpersoner bevæger sig ud til de offentlige myndigheder i<br />
forbindelse med møder osv., men kontakten kan blive lidt tilfældig. Problemets omfang taget i<br />
betragtning, er der brug for en mere målrettet og holdningsbearbejdende informationsindsats der er<br />
henvendt til mange forskellige sektorer og niveauer i den enkelte sektor, eventuelt på initiativ af<br />
Socialministeriet.<br />
En permanent ordning<br />
Erfaringerne med effektuering af sektoransvaret i forbindelse med bevilling og betaling af social<br />
tolk, har ikke været overvejende positive i projektet. Brugerne, organisationerne og projektlederne<br />
peger på, at der er behov for etablering af en permanent social tolkeordning, der ikke udelukkende<br />
er reguleret via sektoransvaret. Behovet for fleksibilitet og individuel tildeling af social tolk,<br />
prioriteres højt af alle parter i projektet. <strong>Det</strong> er ønsket, at det fortsat skal være brugeren der definerer<br />
behovet, dvs. at der skal være ubegrænset adgang til social tolk, fordi den enkelte tolkebrugers<br />
behov kan forandre sig med tid og alder. I projekt forløbet har stigningen i antallet af forbrugte<br />
tolketimer ikke været eksplosiv. Forbruget ligger omtrent på det niveau, som man fra starten af<br />
projektet havde skønnet. Der forventes ikke en eksplosiv vækst fremover.<br />
Projektets projektledere, koordinationsudvalg og følgegruppe har i 2002 drøftet forslag til modeller<br />
for en permanent social tolkeordning. Som baggrund for drøftelserne har man indhentet oplysninger<br />
om tolkeordninger i andre nordiske lande til inspiration. 1 Overordnet set har der været drøftet tre<br />
modeller for en permanent ordning med social tolkning, som har følgende lovgivningsmæssig og<br />
finansielle forankring:<br />
<br />
<br />
<br />
Centralt administreret pulje til social tolkning forankret i en eksisterende institution, og<br />
finansieret over finansloven<br />
Social tolkeordning, der indarbejdes i serviceloven som selvstændig bestemmelse i lighed<br />
ledsage- og kontaktpersonordning, og med kommunal finansiering<br />
Social tolkeordning, der administreres efter gældende bestemmelse (§ 84) om dækning af<br />
merudgifter ved daglig livsførelse, og med delt finansiering mellem stat og kommune.<br />
Projektledelse og koordinationsudvalg har primært haft fokus på de to modeller, der omhandler en<br />
pulje, der forankres i en eksisterende institution eller myndighed, samt udvidelse af serviceloven på<br />
linie med ledsageordningen (§ 78) og kontaktpersonordningen (§ 79). Alle tre modeller, og sikkert<br />
flere modeller, vil sandsynligvis blive drøftet, når politikerne skal tage stilling til, om der skal<br />
1 Bilag 1: Notat om socialtolkning i de nordiske lande. <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, november 2002.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
11
etableres en permanent social tolkeordning, samt hvilken lovgivning, finansieringskilde og<br />
myndighed en sådan ordning skal forankres i.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
12
4. Perspektiver<br />
Evalueringen af <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> er relateret til 3 overordnede temaområder 1)<br />
Sektoransvarlighed, 2) Procedurer og administration og 3) Brugernes adgang til tolkebistand. Der<br />
er i projektet og i evalueringen særligt fokus på tolkebrugernes oplevelse af adgangen til<br />
tolkebistand. Er der en let og smidig adgang? Formålet med at se på disse temaområder har i øvrigt<br />
været at få et billede af,<br />
Om der er behov for social tolkning, dvs. hvilke behov har brugerne og hvilke typer af tolkninger<br />
efterspørges, samt hvilket omfang behov og efterspørgsel har.<br />
Undervejs i projektet har der vist sig en sammenhæng mellem sektoransvaret og de to andre<br />
temaområder. Sektoransvaret har fyldt relativt meget i projektet, og har både haft betydning for,<br />
hvordan administration og procedurer omkring social tolkning er blevet tilrettelagt og udviklet sig<br />
som har betydning for både administration og<br />
----------------<br />
Behovet for social tolk eksisterer, og at mange bruger tilbuddet. Der er fortsat potentielle brugere<br />
med behov, Hvor stort er behovet i forhold til andre tolkeordninger (hvor mange tolkebrugere på<br />
landsplan). Projektets har synliggjort et behov, men spørgsmålet er om det også er med til at skabe<br />
et behov eller vække et behov som har ligget latent.<br />
Tolkebrugerne oplever en informativ og social tilgængelighed<br />
Selvstændig livsførelse og forbedret livskvalitet<br />
Mangel på tolke – vurdere hvor stort antal, der er acceptabelt (aldrig opfyldes 100 %). Mere effektiv<br />
administration (fleksibilitet) og udnyttelse af tolkeressourcer – en tolkeformidling<br />
Tolk i akutte situationer større fleksibilitet<br />
Rådgivnings og vejledningsenhed for tolkebrugere og myndigheder (uddannelse, manglende<br />
kvalifikationer hos sagsbehandlerne)– evt. CfD – f.eks. en administrationsenhed, der samtidig<br />
modtager bestillinger og formidler alle tolkninger, evtuelt ved at rekvirere tolke fra udbyderne (det<br />
kunne være de eksisterende tolkeadministrationer på CfD, LBH og de private tolkecentre).<br />
Specialviden i forhold til de specifikke behov og problemstillinger for hver målgruppe<br />
Tværgående løsninger:<br />
Formidling af tolk på tværs af tolkebrugere med forskelligt hørehandicap<br />
Tværfagligt samarbejde – effektiv udnyttelse af ressourcerne, kvalitet, information Samarbejde på<br />
tværs af institutioner, institutter og centre, der arbejder med målgrupperne<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
13
En stor del af fokus i projektet har ligget på sektoransvaret, fordi brugernes oplevelse af en let og<br />
smidig adgang til social tolk er afhængig af, at de fritages fra selv at forholde sig til sektoransvaret<br />
og betalingsforpligtigelsen, når behovet for tolk opstår. De interviewede tolkebrugerne oplever<br />
generelt at være fritaget fra at skulle tage stilling til, hvem og hvorfra der skal betales for en social<br />
tolk. En stor del af projektets ressourcer bliver imidlertid fortsat brugt på at fritage tolkebrugerne for<br />
dette ansvar. Mangel på information, viden og præcisering omkring sektoransvaret. Vist at<br />
sektoransvaret ikke virker tilfredsstillende. At adgang til social tolk ikke kan reguleres alene<br />
igennem sektoransvaret.<br />
Fleksibilitet og individuel tildeling af tolk<br />
Behovet for fleksibilitet og individuel tildeling af social tolk, mener alle parter i projektet, er vigtig<br />
at imødegå. De fleste interviewede tolkebrugere ønsker, at det fortsat skal være brugeren der<br />
definerer behovet, dvs. at tolkebrugerne ønsker en relativt ubegrænset adgang til social tolk, fordi<br />
den enkeltes behov kan forandre sig med over tid og med alderen. Hidtil har de kvalitative<br />
erfaringer og statistiske opgørelser ikke vist tegn på, at en ubegrænset adgang til social tolkning vil<br />
medføre, at omfanget af sociale tolkninger vil stige eksplosionsagtigt, eller at ordningen vil blive<br />
misbrugt. <strong>Det</strong> fremhæves også, at tolkebrugeren også fremover skal fritages fra at deltage i et ”pingpong–spil’<br />
mellem de forskellige myndigheder om placering af betalingsansvaret.<br />
<strong>Det</strong> primære udgangspunkt for drøftelserne om en permanent social tolkeordning har været at sikre<br />
døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde ret til social tolk i fremtiden. Dertil har der været<br />
fokus på,<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
at alle aldersgrupper er sikret denne ret<br />
at der er muligheder for gruppetolkninger<br />
at der er mulighed for tolkning på områder, der ikke hører ind under et sektor<br />
at målgruppernes særlige behov og problemstillinger tages i betragtning<br />
Undervejs i drøftelserne har man i projektet bevæget sig væk fra dækning af social tolkning alene<br />
igennem sektoransvaret. Der er således en generelt forventning om, at en lang række af de<br />
tolkeområder og behov, der er i projektet, ikke vil kunne sikres og reguleres igennem<br />
sektoransvarlighed. Der peges især på 2 hovedårsager til, at dette ikke er sandsynligt:<br />
<br />
<br />
<br />
Der er tolkeområder, der ikke falder ind under en sektor, f.eks. større familiebegivenheder,<br />
fritids- og hobbyprægede aktiviteter, frivillige forenings- og organisationsaktiviteter og det<br />
halvprivate område med bank, advokat, ejendomsmægler m.fl.<br />
Der er manglende viden og mulighed for fortolkninger af sektoransvaret, både inden for den<br />
enkelte sektor og i de forskellige sektorer. <strong>Det</strong>te kan medføre at forsyningsforpligtelsen eller<br />
betalingsforpligtelsen kan tage lang tid at få afklaret og placeret mellem forskellige<br />
myndigheder, eller niveauer i en sektor.<br />
Der er mangel på viden om den forholdsvise lille gruppe døve, døvblevne, hørehæmmede<br />
eller døvblinde borgere hos de enkelte myndigheder og institutioner, hvilket kan være<br />
medvirkende til at ikke gøres den nødvendige indsats over for gruppen.<br />
Manglende implementering eller uensartethed i serviceydelserne<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
14
Hensyn til specialiseret viden og faglighed, hensyn til nærhed, hensyn til let og smidig adgang,<br />
(geografisk koncentration)<br />
Grænser for det offentliges ansvar i forhold til det privatlivets sfære og aktiviteter – sektoransvaret<br />
Hvilke dækningsområder skal en eventuel fremtidig ordning med social tolkning have, er der<br />
grænser for det offentliges ansvar<br />
Større private begivenheder<br />
Kultur<br />
Daginstitutions- og skoleområdet<br />
Møder med offentlige myndigheder<br />
Sektoransvaret fylder meget i projektet, og dermed i evalueringen<br />
Den geografiske placering og formidling af tolk på flere administrative enheder kan vanskeliggøre<br />
fordelingen af tolke mest hensigtsmæssigt i forhold til at dække flest mulige tolkeopgaver<br />
Ligeledes Manglende samarbejde mellem de tolkeadm. Der deltager i projektet og de private<br />
tolkecentre<br />
Projektet lever sit eget liv i projektperioden<br />
Ved en permanentgørelse skal ordningen indgå som en del af en overordnet prioritering af de<br />
samlede tolkekorps ressourceforbrug og fordeling hvad angår visitation af tolkebrugeren og<br />
fordeling af tolkeressourcerne – forhåndenværende ressourcer nødvendiggør prioritering (kriterierne<br />
for en sådan prioritering)<br />
En permanent ordning skal også indgå på lige fod med andre sociale ydelser, som en del af de åbne<br />
politiske prioriteringer – en del af de demokratiske spilleregler<br />
Spørgsmålet er om man kan bevare en ubegrænset adgang til social tolk eller om det er<br />
problematisk ud fra en overordnet betragtning om de tilgængelige ressourcer, der er prioriteret til<br />
formålet.<br />
Uanset hvilken model, der vælges vil der skulle ske prioriteringer.<br />
Forankring i Servicelov . en åben politisk prioritering i samspil med tildeling af sociale ydelser<br />
iørvigt, tildeling på lige fod med andre sociale ydelser<br />
Pulje – prioritering foregå hvis puljen slipper op, og vil kunne blive løsrevet fra målgruppens øvrige<br />
tolkebehov<br />
Forslag til modeller<br />
Behov for at se på hele tolkeområdet – hvilke tolkeordninger eksisterer, hvilken lovgivning, hvilke<br />
områder er der behov for tolk til, hvor mange anvender de enkelte ordninger og totalt, Hvor mange<br />
døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde tolkebrugere er der i Danmark mm<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
15
Der kan laves lovtekniske ændringer, der muliggør ældre og børn og unges brug af ordningen, selv<br />
om den hører under servicelovens kapitel xx om sociale tilbud til voksne handicappede på linie med<br />
ledsageordningen.<br />
Fremtrædende i projektet er informationsbyrden i forbindelse med projektets tilbud og sikring af en<br />
let og smidig adgang til social tolkning for tolkebrugerne. <strong>Det</strong> store behov for information<br />
forekommer i forhold til 2 grupper:<br />
<br />
<br />
Tolkebrugerne (projektets læring omkring administration og procedurer)<br />
Sektorer, myndigheder, institutioner, foreninger og organisationer, der er opfattet af<br />
sektoransvaret<br />
Med henblik på/ Imødegå vanskeligheder med at placere ansvaret, kvalificere fortolkning af<br />
lovgivning og skøn af brugernes behov<br />
Afklare hvor informations- og vejledningsansvaret ligger/ skal ligge (tolkebrugere, der ikke er<br />
medlem af brugerorganisation)<br />
For at kunne vise om der er et behov for social tolkning og hvor stort behovet er det nødvendigt at<br />
få informeret så mange tolkebrugere som muligt. Erfaringen er, at der er mange døve, døvblevne,<br />
hørehæmmede og døvblinde, der har et tolkebehov, men ikke er direkte brugere af social tolkning<br />
og/eller af andre tolkeordninger. Særligt mellem ældre døvblevne, hørehæmmede, blandt døvblinde<br />
samt børn og unge fra alle målgrupperne er dette forhold fremtrædende.<br />
Dilemma hvordan man får fat i disse grupper. Forslag:<br />
Information med tolkene ud<br />
Overskuelig og klar informationsside om social tolk målrettet børns og unges forældre kan<br />
udleveres til dagsinstitutioner og skoler, som helt eller delvist har døve, døvblevne/hørehæmmede<br />
eller døvblinde som målgruppe.<br />
Konsulenter – tilfældigt, hvem der får informationen<br />
Hvordan sikre at informationen når dem, på det rette tidspunkt.<br />
Der var vist sig et dilemma mellem på den ene side at sikre en let og smidig adgang og på den<br />
anden side behovet for at prioritere på grund af begrænsede tolkeressourcer<br />
Informationsindsats:<br />
en mere målrettet og holdningsbearbejdende informationsindsats der er henvendt til mange<br />
forskellige sektorer og niveauer i den enkelte sektor, eventuelt på initiativ af Socialministeriet.<br />
Vejledning og rådgivning, behov for holdningsændring (DUKH)<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
16
Påvirkning af holdninger til tolk generelt og til social tolk specifikt<br />
Forslag til hvordan informationen via høreforsorg eller dagspressen til tolkebrugerne gøre bedre.<br />
Tolkene.<br />
Under indtryk af et politisk højt prioriteret ønske om, at sektoransvarlighed skal være et<br />
gennemgående princip i alle samfundssektorer på det sociale område, vil der - uanset hvilken model<br />
der vælges - på politisk niveau sandsynligvis også blive lagt vægt på, at en fremtidig social<br />
tolkeordning skal hvile på nogle af de samme principper om ligebehandling, social tilgængelighed,<br />
selvstændig livsførelse og livskvalitet, samt muligheder for at foretage individuelle skøn og<br />
tilrettelæggelse af de sociale serviceydelser, som er indarbejdet i den sociale lovgivning.<br />
Hvilket understøttes af tolkebrugernes oplevelse af bedre livskvalitet ved muligheden for social tolk<br />
Spørgsmålet omkring en fremtidig struktur og administration af tolkninger for døve, døvblevne/<br />
hørehæmmede og døvblinde kunne i den sammenhæng være relevant, da strukturen også kan være<br />
med til at befordre eller begrænse effektivitet, sammenhæng, smidighed og kvalitet i<br />
serviceydelserne på tolkeområdet.<br />
Behov for tættere samspil mellem <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, støtte og servicetilbud,<br />
brugerorganisationerne og brugerforeninger – tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde –<br />
helhedstænkning for kvalitetssikring af serviceydelserne<br />
Efteruddannelse<br />
Holdningsændring – værdier og etik og betydning af kommunikativ og social tilgængelighed<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
17
5. Udviklingen i projektet<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> bevilger tolk til døve, døvblevne og hørehæmmede samt døvblinde i alle<br />
aldre på områder, hvor der ikke allerede er adgang til offentlig betalt tolkebistand baseret på<br />
lovgivning eller efter princippet om sektoransvar. En af de primære hensigter med projektet er at<br />
give tolkebrugerne en let og smidig adgang til tolkning. Et hørehandicap er et<br />
kommunikationshandicap. <strong>Det</strong> betyder, ligebehandling og sikring af tilgængelighed på alle niveauer<br />
i samfundet handler om at kompensere for den manglende mulighed for at kommunikere og have en<br />
dialog. Tolkningen danner grundlag for at en dialog mellem et kommunikationshandicappet<br />
menneske og en hørende kan finde sted, og samtidig kan være vellykket.<br />
<strong>Det</strong> samlede projekt og Delprojekt 1<br />
Delprojekt 1 er målrettet døve, der ofte er erfarne tolkebrugere. Der er således ikke aktiviteter i<br />
form af f.eks. brugerkurser, da disse i forvejen varetages af CfD’s tolkeadministrationer, eller af<br />
andre institutioner under høreforsorgen. Delprojekt 1 varetager også den overordnede projektledelse<br />
og koordination af det samlede projekt, herunder informationsspredning og vejledning overfor<br />
tolkeadministrationer og offentlige myndigheder. Vejledning af tolkebrugerne sker igennem<br />
tolkeadministrationerne. Indsatsen over for døve tolkebrugere handler derfor overvejende om<br />
information og vejledning af tolkebrugerne. Delprojektet har det overordnede ansvar for projektets<br />
database, hvor alle tolkebrugere og tolkninger løbende indtastes af tolkeadministrationerne. Der<br />
udtrækkes løbende statistiske data herfra, der anvendes til at analysere behovet, brugsmønstre på<br />
tolkeområder, antallet af aflyste tolkninger mm.<br />
Nye tiltag<br />
I 2002 har der været en del nye tiltag i projektet. Fra starten af projektet er der fra registertilsynet<br />
givet tilladelse til at registrere tolkebrugerne af projektet på CPR nr. Der er efterfølgende blevet<br />
udarbejdet et skema til kvalificering af databasens oplysninger. Skemaet anvendes til opfølgning,<br />
hvis der er manglende oplysninger om tolkebrugeren. Derudover har man udvidet parametrene, så<br />
der ud over navn og adresse registreres køn, alder, hørehandicap og erhvervsstatus. <strong>Det</strong> er<br />
tolkeadministrationernes ansvar at data indtastes. <strong>Det</strong> medfører, at der ind imellem opstår<br />
forskydninger i de statistiske tal, fordi alle indtastninger ikke er foretaget. Projektkoordinator følger<br />
løbende op på, at opdatering af databasen sker. Der optræder også en del ’mørketal’ i databasen.<br />
Disse mørketal opstår bl.a. fordi det ikke er alle tolkebrugere, der ønsker at give samtlige<br />
efterspurgte data. Man har i projektet talt om at udarbejde en liste over de tolkebrugere, hvor<br />
enkelte data mangler, for på den måde at følge op på og fuldstændiggøre datagrundlaget. En anden<br />
årsag til mørketallene er, at alle tolkerbrugere ikke registreres ved gruppetolkninger. Der vil således<br />
være en stor gruppe af tolkebrugere, som man af praktiske årsager ikke har oplysninger om.<br />
Tolkeområder og sektoransvaret<br />
I projektet er der en opdeling i to hovedgrupper af tolkeområder:<br />
<br />
<br />
Tolkninger der hører direkte under projektet i henhold til de definerede dækningsområder<br />
Tolkninger der kun dækkes af projektet, hvis der ikke umiddelbart er betalingsmulighed.<br />
Her går projektet ind og dækker tolkeudgiften, imens sagen afklares hos den pågældende<br />
myndighed<br />
I sidstnævnte tilfælde undersøger projektet om der er anden betalingsmyndighed. Der samarbejdes<br />
med tolkeadministrationerne, der kan medvirke til at indhente betalingstilsagn og afklare<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
18
evillingsspørgsmål ved at varetage den første henvendelse til den relevante myndighed. Til brug<br />
for dette arbejde, er der udarbejdet en vejledende liste over tolkeområder. Listen kommer ud<br />
sammen med projektets nyhedsbrev, der udsendes til relevante samarbejdspartnere 1-2 gange om<br />
året. Afvises sagen af myndigheden ved første henvendelse, sendes sagen til videre opfølgning hos<br />
en af de tre bevillingskonsulenter i projektet, hvoraf to er ansat under delprojekt 1 og en under<br />
delprojekt 2. Alle henvendelser om betalingsforpligtelse hos anden myndighed tastes ind i<br />
databasen, så det er muligt få overblik over, i hvilke sektorer sektoransvaret ikke slår igennem,<br />
f.eks. fordi myndigheden ikke kan finde lovhjemmel til at imødekomme ansøgningen om dækning<br />
af tolkeudgiften. <strong>Det</strong> bliver også muligt at se, hvor der sker stigende refusioner af tolkeudgiften<br />
eller mangel på samme. I forbindelse med en øget informationsindsats overfor tolkebrugerne, får<br />
tolkebestilleren i tilfælde, hvor tolkningen vil være af gentagen karakter, nu besked om, at sagen<br />
følges op hos den aktuelle myndighed. Der kan f.eks. være tale om kontinuerlig deltagelse i møder<br />
og aktiviteter som forældre til barn i daginstitution eller skole. Informationsindsatsen sker bl.a. for<br />
at tolkebrugerne og myndighederne ikke skal få det indtryk, at alle sociale tolkninger pr. automatik<br />
hører under det sociale tolkeprojekt, selv om tolkningen i første omgang betales over projektet, samt<br />
at der arbejdes på at få etableret aftaler om fremtidig placering af betalingsforpligtelse i de enkelte<br />
sektorer. I forbindelse med evalueringen har det af interviewpersonerne været påpeget, at projektets<br />
første informationspjece til tolkebrugerne har en uheldig formulering om, at brugeren selv skal<br />
undersøge, hvem der har betalingsforpligtigelsen for social tolkning. <strong>Det</strong>te er imidlertid ikke helt<br />
korrekt forstået. I den anden reviderede pjece fremgår det, at tolkebrugeren kan bede<br />
døvekonsulenten eller tolkeadministrationen om at følge op på sagen for ham/hende, såfremt der er<br />
problemer forbundet med at gøre det på egen hånd.<br />
I projektet har der været en stor indsats for at kvalificere samarbejdet omkring opfølgning på<br />
sektoransvaret og betalingsforpligtelsen hos offentlige myndigheder, hvor der<br />
<br />
<br />
<br />
med sikkerhed er tale om, at sektoransvaret og betalingsforpligtigelsen er placeret i en<br />
bestemt sektor, men hvor den ansvarlige myndighed ikke vil betale.<br />
er uklarhed om hvilken sektor, der har ansvaret og betalingsforpligtigelsen, og hvor sagen<br />
kører frem og tilbage mellem to kommuner/ myndigheder/ institutioner.<br />
ikke umiddelbart kan placeres et sektoransvar i en sektor, og hvor det er besluttet at <strong>Det</strong><br />
<strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> (foreløbig) betaler tolkningen.<br />
Som en del af denne indsats, har projektet taget initiativ til et møde med alle samarbejdspartnere<br />
omkring betalingstilsagn, indtastning i databasen, prioritering af tolkeopgaver, tolkning til<br />
døvblinde, tolkning i udlandet, tolken i nye roller og samarbejde med andre tolkecentre i maj 2002.<br />
Deltagere var tolkeadministratorer, bevillingskonsulenter, døvekonsulenter, døvblindekonsulenter,<br />
specialkonsulenter for døvblevne og hørehæmmede, samt projektlederne. Samarbejdet koordineres<br />
således ved, at projektet (bevillingskonsulenterne) orienterer tolkeformidlingerne om hvilke sager,<br />
de følger op på, samt om sagsbehandlingen og udfaldet af sagerne. Omvendt orienterer<br />
tolkeadministrationerne bevillingskonsulenterne om, hvor der er søgt indhentet betalingstilsagn, når<br />
der er givet et positivt tilsagn eller et negativt tilsagn, med henblik på en eventuel opfølgning fra<br />
bevillingskonsulentens side.<br />
Information og viden om sektoransvaret<br />
Udviklingen i antallet af sager omkring sektoransvaret fra 184 i november 2001 til 310 i november<br />
2002 kan tyde på, at der fortsat er et stort behov for information og præcisering af sektoransvaret<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
19
hos offentlige myndigheder. 2 I projektet er der, udover udsendelse af en målrettet pjece og<br />
etablering af en projekthjemmeside med oplysninger, indledt et samarbejde med døvekonsulenter/<br />
døvblindekonsulenter og specialkonsulenter for døvblevne/hørehæmmede omkring information til<br />
offentlige myndigheder. Konsulenterne deltager ofte i møder med forskellige fagpersoner i<br />
kommuner og amter i forbindelse med rådgivning og vejledning af hørehandicappede borgere.<br />
Erfaringerne fra projektet er, at det er svært at målrette den eksterne information om projektet.<br />
Hvordan får man f.eks. spredt information om, at der er en hjemmeside med oplysninger om social<br />
tolkning og sektoransvaret? Og hvordan skal man sikre, at netop den institution, der har brug for<br />
informationen på et givent tidspunkt, får den relevante information på netop det tidspunkt?<br />
Ansættelsen af bevillingskonsulenter har været et af de tiltag, der har været med til at formidle<br />
information om sektoransvaret, idet bevillingskonsulenterne i deres kontakt med forskellige<br />
myndigheder og institutioner har muligheden for at give den information, som de pågældende<br />
eventuelt har behov for.<br />
Erfaringerne med effektuering af sektoransvaret i forbindelse med bevilling og betaling af social<br />
tolk, har ikke været overvejende positive i projektet. Udviklingen er imidlertid tosidig. På den ene<br />
side er der en tendens til, at nogle myndigheder har forstået projektets formål og rækkevidde<br />
således, at de antager, at tolkeudgifterne fremover kan (eller skal) betales af projektet. På den anden<br />
side refunderer flere myndigheder og institutioner i enkelte sektorer udgifterne til social tolk i 2002,<br />
som resultat af et større kendskab og viden om eget sektoransvar. Der er f.eks. flere skoler og<br />
institutioner, der betaler. Projektet følger op med forsøg på at etablere en mere langsigtet ordning,<br />
så skoler og daginstitutioner fremover selv bestiller og betaler tolk til forældremøder mm. Der er<br />
også flere hospitaler der betaler, men der opstår stadig problemer, fordi bestemte tolkninger ikke<br />
betragtes som en del af sektoransvarsområdet. <strong>Det</strong> kan f.eks. handle om tolkninger til<br />
fødselsforberedelse og under fødsel, hvis moren er hørende, men faren døv. Ydes der ikke tolkning<br />
til sidstnævnte, betyder det at moren både skal føde og tolke på samme tid.<br />
Definition af og holdninger til tolkebehovet<br />
I <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> er det tolkebrugeren der definerer behovet for social tolk. Hos en del<br />
myndigheder er holdningen imidlertid, at det er andre (fagpersoner, ledelse m.fl.), der har retten til<br />
at definerer den hørehandicappedes behov. <strong>Det</strong>te har f.eks. gjort sig gældende på en<br />
amtsspecialskole, hvor tolkebrugeren er bestyrelsesmedlem. Der har også været et tilfælde i et<br />
kommunalt handicapråd, hvor brugeren sidder som repræsentant. Derudover har der været flere<br />
eksempler fra arbejdspladser, bl.a. i en kommune, hvor en medarbejder blev fyret. Tolkebrugeren<br />
kunne ikke magte jobbet uden tolk, men lederen ville ikke bestille og betale for en tolk, da<br />
vedkommende mente, at arbejdspladsen selv kunne yde støtte til kommunikation og dialog, eller at<br />
der ikke var et behov til stede. På arbejdspladser trækker tolkebrugeren sig ofte, hvis arbejdsgiveren<br />
ikke vil bestille og/eller betale en tolk til møder mm., selv om tolkebrugerens job er i spil. Tolkning<br />
på arbejdspladsen hører imidlertid ikke ind under <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, såfremt tolkningen<br />
finder sted i arbejdstiden eller i forbindelse med udførelse af arbejdet. Denne form for tolkning<br />
hører ind under ordningen om arbejdsmarkedstolkning (AF ordning), der administreres af<br />
arbejdsformidlingskontorerne. Projektet kan gå ind og dække tolkeudgifter, der er knyttet til<br />
(sociale) aktiviteter på arbejdspladsen uden for arbejdstid. Der er dog tilfælde, hvor projektet i<br />
2 Tallet fra 2001 er opgjort ud fra de data, der forelå primo november 2001. Ved udgangen af 2001 var der således reelt<br />
omkring 400 sager, hvor projektet forsøgte at få placeret betalingsforpligtigelsen og refunderet tolkeudgiften. <strong>Det</strong>te<br />
svarende til ca. 18 % af de samlede tolkeudgifter. Hovedområder var skoler og institutioner med 26 %, undervisning<br />
med 22 % og sundhed med 20 %.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
20
første omgang har været inde og betale tolkning i arbejdstiden, fordi AF har afvist at dække<br />
udgiften. De fleste af disse tolkeudgifter er, efter henvendelse til AF fra en bevillingskonsulent,<br />
efterfølgende refunderet under AF ordningen.<br />
<strong>Det</strong> påpeges fra alle sider i projektet, at de, der arbejder professionelt med døve,<br />
døvblevne/hørehæmmede og døvblinde, heller ikke altid tager de kommunikationsmæssige og<br />
etiske hensyn alvorligt nok. Der er eksempler på, at døveskoler og høreinstitutter ikke vil bestille<br />
tolk til møder i samtalegrupper, selv om aktiviteten hører ind under projektet og betales<br />
herigennem. Der kan også være tale om møder med kommunale sagsbehandlere, hørepædagoger,<br />
døvekonsulenter eller specialkonsulenter i skolens eller instituttets regi, hvor institutionen har<br />
betalingsforpligtigelsen. Eksempelvis mener tolkebrugeren at der er behov for en tolk, mens<br />
institutionen ikke mener, at der er behov for yderligere støtte til kommunikation og dialog.<br />
Grundlaget for denne stillingstagen til behovet for tolk, hviler ifølge udsagn fra projektledere,<br />
organisationer og tolkebrugere på følgende vurderinger:<br />
<br />
<br />
Fagpersoner på stedet kan tolke på mødet, fordi de kan tegnsprog.<br />
Den døvblevne eller hørehæmmede plejer at kan klare sig uden tolk på tomandshånd.<br />
De interviewede tolkebrugere og handicaporganisationer mener, at det ofte er kritisabelt, at der ikke<br />
rekvireres en tolk. Indsigelserne mod at der ikke bestilles tolk er, at medarbejderne på f.eks.<br />
høreinstitutterne ikke nødvendigvis har tilstrækkelige kvalifikationer til at tolke eller har den<br />
professionelle neutralitet som nogle personlige og fagrelaterede samtaler kræver, dvs. at der<br />
mangler etiske overvejelser omkring institutionens uvildighed i situationer og sager, hvor en<br />
medarbejder tolker. Statens Øjenklinik er et andet eksempel på samme problemstilling. Her afviser<br />
man fortsat at betale for tolkebistand under undersøgelser og møder med tolkebrugeren med<br />
udgangspunkt i, at det er tolkebrugeren selv, der har henvendt sig (blevet henvist), og derfor også<br />
selv må sørge for tolk. I nogle af disse sager tages der til tider beslutninger, der har afgørende<br />
betydning for den hørehandicappede borger. Problemet omkring ligeværdighed og mulighed for<br />
deltagelse på lige fod med alle andre, trækkes også frem i forbindelse med foreninger og<br />
brugerorganisationer, hvor der ikke altid bestilles central tolk til møder, generalforsamlinger eller til<br />
arrangementer.<br />
Ønske om helhedstænkning i indsatsen<br />
Der nævnes derudover om manglende vilje til tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner, der<br />
arbejder for/med døve, døvblevne/hørehæmmede og døvblinde, hvilket af projektledere og<br />
organisationer opleves som mangel på helhedstænkning i indsatsen på området. Et eksempel er, at<br />
høreinstitutterne ikke vil påtage sig en del af ansvaret for at informere om AF tolkning til<br />
hørehæmmede og døvblevne tolkebrugere. Da mange af disse tolkebrugere ikke er medlem af en<br />
brugerorganisation, opstår der et informationsvakuum i forhold til de muligheder, der eksisterer på<br />
arbejdsmarkedsområdet. Konsekvensen kan i værste fald blive, at den enkelte<br />
hørehæmmede/døvblevne mister sit job, fordi vedkommende ikke længere kan varetage kontakt til<br />
kunder/brugere eller samarbejdspartnere, eller kan deltage i interne og eksterne møder.<br />
Prioritering af tolkeområderne<br />
Administration og formidling af social tolkning hviler på samme procedurer og regler, som alle<br />
andre tolkninger, der formidles igennem LBH’s og CfD’s tolkeadministrationer. De sociale<br />
tolkninger bliver derfor prioriteret på samme måde som andre tolkninger. Tolkeformidlingerne<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
21
evilger tolk efter en prioriteringsliste, som også placerer de enkelte tolkeordninger i forhold til<br />
hinanden. Den gældende prioriteringsliste er:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Retstolkninger<br />
Hospitals og lægetolkninger<br />
Døvepolitiske tolkninger<br />
TV tolkning<br />
Uddannelsestolkning<br />
AF tolkning<br />
Andre tolkninger og sociale tolkninger<br />
Prioritering mellem tolkningerne er nødvendig af hensyn til den tolkemangel, der generelt gør sig<br />
gældende på området. Manglende dækning af social tolk på grund af tolkemangel er steget fra 10 %<br />
i 2001 til ca. 13 % pr. september 2002. Af samme grund sker der også prioriteringer mellem de<br />
sociale tolkninger. Projektets udmelding til tolkeadministrationerne er, at der ved tolkemangel<br />
undtagelsesvist kan foretages en indholdsmæssig vurdering af tolkningen, men at der skal være<br />
tilstrækkeligt grundlag herfor. <strong>Det</strong> er således tolkeopgavens karakter og nødvendighedskriterier, der<br />
afgør prioriteringen. Inden for de sociale tolkninger er lægetolkninger og døvepolitiske tolkninger<br />
f.eks. højt prioriteret, hvorimod det ofte er de private og mere lystbetonede begivenheder, der ikke<br />
prioriteres lige så højt som andre. <strong>Det</strong>te medfører, at det ofte vil være målgrupper som børn og<br />
unge, døvblinde, ældre tolkebrugere og tolkebrugere, der ikke er i arbejde eller uddannelse, som<br />
ikke vil få dækket deres tolkebehov, fordi de overvejende vil søge tolkning til de tolkeområder, der<br />
har en lavere prioritet.<br />
Samarbejde med private tolkecentre<br />
Projektets samarbejde med de private tolkecentre er drøftet flere gange under projektperioden, bl.a.<br />
som en mulig løsning på problemerne omkring tolkemangel, og sidst på fællesmødet med<br />
tolkeadministrationerne i maj 2002. Der åbenhed i projektet overfor et samarbejde med de private<br />
tolkecentre, men der eksisterer fortsat en række uafklarede problemstillinger:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Da projektets bevillingskompetence med fast definerede aktører må fastholdes, kan<br />
tolkecentrenes ønske om at formidle social tolkning ikke imødegås.<br />
Praktiske forhindringer omkring løbende indtastning i projektets database med henblik på at<br />
bevare det statistiske overblik over udviklingen i projektet, samt problemet omkring<br />
databasens personfølsomme oplysninger, hvortil kun projektets på forhånd definerede<br />
aktører har adgang efter ansøgning til Datatilsynet.<br />
Antallet af forbrugte tolketimer kan stige ved et udvidet samarbejdet med de private<br />
tolkecentre, hvilket kan medføre, at der efterfølgende skal strammes op og prioriteres<br />
mellem tolkeområderne i projektet.<br />
Forskellige principper for prisfastsættelse og forskelle i tolketakst<br />
Der arbejdes fortsat med at finde en løsning, fordi det inden for området vurderes, at der også på<br />
længere sigt er behov for at udvikle en generel model for samarbejdet mellem LBH’s<br />
tolkeformidling, CfD’s tolkeformidlinger og de private tolkecentre, der ikke kun vedrører social<br />
tolkning.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
22
Udenlandstolkninger<br />
Forsøget med tolkning i udlandet i forbindelse med handicappolitiske aktiviteter frem til 1. juli<br />
2002 er blevet forlænget projektperioden ud. Kriterier for tildeling af tolkning og<br />
ansøgningsprocedurer er fortsat de samme. Der har kun været 10 ansøgninger i løbet af det første år.<br />
Af disse er 4 godkendt og gennemført.<br />
Biograftolkninger<br />
Projektet har indkøbt udstyr til tolkning på storskærm. <strong>Det</strong>te kan rekvireres hos<br />
Tolkeadministrationen i Århus. Der er kommet flere efterspørgsler på dette område, særligt på børn<br />
og unge-området. I uge 1- 39, 2002 var der således 47 tolkninger mod 19 tolkninger i samme<br />
periode 2001.<br />
TV tolkning<br />
Forsøget om TV tolkning til døvblinde ved udsendelser af national karakter, eller inden for et<br />
særligt interessefelt, er forlænget projektperioden ud. Der er en afmatning i søgningen om TV tolk,<br />
som kan hænge sammen med, at det er svært at nå at bestille tolk inden for tidsfristen, da tvprogrammet<br />
først foreligger, når fristen for bestilling er overskredet.<br />
Oplysningsforbund<br />
Tolk til aktiviteter, foredrag mv. under oplysningsforbundene kan bevilges efter<br />
folkeoplysningsloven. Oplysningsforbundet kan søge 50 % dækket af tolkebrugerens<br />
hjemkommune og 50 % over § 44 puljen på Castberggård. Projektet går stadig ind og dækker en del<br />
tolkninger på dette område, fordi nogle kommuner undslår at betale. I flere tilfælde hænger et<br />
manglende tilsagn om betaling sammen med, at § 44 puljen ikke har tilstrækkelige midler til at<br />
dække behovet/søgningen hele budgetåret.<br />
Politi<br />
Projektet har afdækket problemer med at få politiet til at dække tolkeudgift, når der er tale om en<br />
henvendelse eller anmeldelse fra en tolkebruger. Når politiet omvendt indkalder en tolkebruger<br />
f.eks. til afhøring, er der ikke problemer med at få tolken betalt af politiet. Projektet vurderer på<br />
baggrund af forvaltningslov og sektoransvarlighedsprincippet, at det offentlige – herunder politiet -<br />
også er ansvarlig for betaling af tolk, når en kommunikationshandicappet henvender sig til<br />
myndighederne.<br />
Kørekort<br />
Projektet bevilger social tolk til undervisning og prøver i forbindelse med erhvervelse af kørekort.<br />
Undervisning til knallertkørekort dækkes dog kun, hvis ungdomsskolen ikke vil dække udgiften.<br />
Der er stor efterspørgsel på dette tolkeområde.<br />
Hjemmeside<br />
Projektet har i 2002 fået etableret en hjemmeside på www.cfd.dk/dst . Hjemmesiden indeholder<br />
information til tolkebrugere og offentlige myndigheder. Tolkebrugerne og organisationerne mener,<br />
at der fortsat er mange, der endnu ikke ved at hjemmesiden findes. ”Hvis man skal søge, skal man<br />
vide at der er mulighed for det”, siger en tolkebruger. Der er tilsyneladende stadig behov for at<br />
informere både tolkebrugere og offentlige myndigheder om, at muligheden foreligger.<br />
Handicaporganisationerne mener, at de ikke selv har gjort nok for at informere, og at det bør<br />
prioriteres fremover.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
23
Forlængelse af projektet<br />
Projektlederne vurderer med udgangspunkt i aktivitetsniveauet i september 2002, at der vil være<br />
økonomisk grundlag for at forlænge projektet med et ½ år. Projektet har sendt ansøgning herom til<br />
Socialministeriet. Muligheden for en forlængelse af projektet til medio 2004 afhænger af<br />
Socialministeriets godkendelse, men i høj grad også af efterspørgselsniveauet i 2003. Hvis de<br />
afsatte ressourcer er brugt op ved udgangen af 2003, er der ikke mulighed for at fortsætte projektet.<br />
Delprojekt 2<br />
Delprojekt 2 er målrettet døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere, med særligt fokus på ældre og<br />
erhvervsaktive. Delprojektet har stadig en langsom tilgang af nye tolkebrugere, hvilket vil sige ca. 2<br />
nye brugere pr. måned. En stor del af de nye tolkebrugere bliver visiteret til skrivetolk. Erfaringer<br />
fra delprojektet viser imidlertid, at der eksisterer et større behov for social tolk, end tilgangen af<br />
tolkebrugere umiddelbart viser, men at det tager lang tid at effektuere behovet. Blandt målgruppen<br />
for delprojektet er ca. 80 % over 65 år. Mange af disse ældre døvblevne og hørehæmmede er<br />
generelt meget lidt informeret om muligheder for tolk, hvordan man får en tolk og hvordan man<br />
bruger tolk, fordi den almene høreforsorg langt fra altid informerer og vejleder om de muligheder,<br />
der er. Derudover kan det tage lang tid, før den enkelte døvblevne eller hørehæmmede accepterer en<br />
identitet som hørehandicappet. Den høje alder taget i betragtning er det tillige grænseoverskridende<br />
for en del døvblevne og hørehæmmede at begynde at benytte tolk, fordi de synliggøres, når de har<br />
en tolk med. Mange er også i første omgang forvirrede over, hvor de skal henvende sig for at få<br />
tolk, tidsfrister for bestilling samt hvilken tolkeform de skal vælge. LBH’s tolkeformidling ser dem<br />
først i systemet, når de er kommet over disse barrierer.<br />
Delprojektets tilbud<br />
Delprojekt 2 tilbyder på baggrund af ovenstående:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Informationsmøder for tolkebrugere<br />
Individuelle vejledningsmøder for tolkebrugere<br />
Tolkebrugerkurser<br />
Informationsmøder for forskellige fagpersoner<br />
Delprojektet har også givet tilskud et kursus for nye skrivetolke, der afholdes i LBH’s regi. Med<br />
opstarten af projektet opstod der et øget behov for skrivetolke. Der har derfor været behov for<br />
relativ hurtigt at gennemføre kursus med henblik på uddannelse af skrivetolke, der kan<br />
imødekomme den øgede efterspørgsel. Kurset har bestået af 6 moduler af 4 dage, og der er<br />
uddannet 8 nye skrivetolke. I delprojektet viser erfaringerne, at kurset har været en succes, men at<br />
der har været indlagt for få timer i teori, etik og tolkefærdigheder. Ved gennemførsel af nye<br />
skrivetolkekurser vil der være behov for 2 moduler mere, hvor der er ’selvtræning’ imellem<br />
moduler. <strong>Det</strong> har også været svært at få skrivetolkene i praktik, og praktikken kunne fylde mere<br />
med henblik på at kvalificere tolkefærdighederne.<br />
Delprojektet har tilbudt informationsmøder til alle LBH’s 65 kredse, men kun 4 kredse har taget<br />
imod tilbuddet. I juni 2002 var der afholdt 3 informationsmøder i Jylland og 1 på Sjælland. <strong>Det</strong> er<br />
planen, at der inviteres til 3 åbne informationsmøder henholdsvis i Jylland, på Fyn og på Sjælland.<br />
Der annonceres i den forbindelse tydeligt, at der er tolk til stede for at trække flere ældre<br />
tolkebrugere til, fordi de kan følge med, uden at de selv skal bestille tolk; Mange kommer, fordi der<br />
er tolk, selv om de ikke personligt ville bestille en tolk til formålet.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
24
Delprojekt 2’s konsulent har i juni 2002 afholdt 9 individuelle vejledninger, mens andre 10 er<br />
planlagt. Der er gode erfaringer med den personlige vejledning, fordi der under disse kan gives<br />
mere individuelt tilpassede råd og løsninger til tolkebrugeren.<br />
Projektet har også tilbudt høreinstitutterne et samarbejde omkring tolkebrugerkurser på 6 timer. <strong>Det</strong><br />
er få høreinstitutter, der har taget imod tilbudet. I forbindelse med de 4 tolkebrugerkurser, der er<br />
afholdt, har delprojekt 2 sørget for og betalt alt, undtaget lokale og det mere praktiske omkring<br />
kurset. I lighed med skrivetolkekurset, er der også her behov for flere timer. <strong>Det</strong> overvejes at<br />
etablere weekendkurser for erhvervsaktive tolkebrugere, fordi de vil have større mulighed for at<br />
deltage uden for arbejdstid.<br />
Erfaringsopsamling<br />
Erfaringerne i delprojektet er, at de amtslige tilbud til målgruppen ikke informerer og vejleder<br />
døvblevne og hørehæmmede tilstrækkelig om mulighederne for, og brug af tolk. Der opleves også<br />
store forskelle på de skøn af tolkebrugerens behov, der foregår i kommunerne. Delprojektets<br />
medarbejdere mener, at forskelsbehandlingen bl.a. opstår fordi, der er:<br />
<br />
<br />
<br />
Varierende viden og kvalifikationer hos sagsbehandlerne<br />
Vanskeligheder/ usikkerhed i fbm. at placere ansvaret<br />
Forskellig fortolkning af lovgivningen og skøn af tolkebrugerens behov<br />
Konsulenten på delprojekt 2 har foretaget en opsamling på erfaringerne fra bl.a. kontakten til ca.<br />
200 døvblevne og hørehæmmede. Opsamlingen viser følgende generelle problemstillinger i<br />
forbindelse med tolkning til døvblevne og hørehæmmede, der også rækker ud over den sociale<br />
tolkning:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Mangel på vejledning, kursustilbud og projekttilbud i forbindelse med jobsøgning og<br />
jobfastholdelse 3<br />
Ringe eller ingen generel information og vejledning om mulighed for skrivetolk<br />
Forskelle i information om tolkens arbejdstidsregler og tolkerolle<br />
Mangel på information om høreforsorgens vejlednings- og kursustilbud<br />
Optimal information og vejledning omkring personlige hjælpemidler til hjemmet, men ofte<br />
ingen når det gælder tekniske hjælpemidler til udførsel af erhverv<br />
Mangel på individuel rådgivning og evt. psykologbistand i forbindelse med høretabet og<br />
erkendelse af høretabet, samt opfølgning med rådgivning<br />
Behov for bedre vejledning og rådgivning af pårørende<br />
Mangel på kursustilbud i Tegnstøttet Kommunikation på alle niveauer fra nybegynder- til<br />
tolkebrugerkurser, målrettet både den døvblevne/hørehæmmede og dennes pårørende<br />
Ressourcegruppe<br />
Til at få sparring og kvalificere delprojektets indsats har man fra starten ønsket at nedsætte en<br />
ressourcegruppe. <strong>Det</strong> har været drøftet at bruge LBH’s tolkeudvalg, men dette samarbejde har af<br />
forskellige årsager ikke kunne gennemføres. Der arbejdes nu med at nedsætte en ressourcegruppe<br />
bestående af formanden for DBA, en konsulent fra delprojekt 2, sekretariatslederen fra LBH, samt<br />
en svært hørehæmmet skrivetolkebruger.<br />
3 <strong>Det</strong> skal bemærkes, at arbejdsmarkedstolkning ikke er dækket af <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, men hører ind under AF<br />
ordningen, der administreres af arbejdsformidlingen.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
25
Delprojekt 3<br />
Delprojekt er målrettet døvblinde tolkebrugere. Døvblinde bruger fortsat <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> i<br />
mindre omfang. I projektperioden er der konstateret særlige behov, når døvblinde skal bruge tolk.<br />
Disse behov fremgår ikke altid af tolkebestillingen. Der er således fortsat behov for, at de døvblinde<br />
kan få personlig information og vejledning hos projektlederen for delprojekt 3. Delprojekt 3’s<br />
medarbejdere oplever, at Cfd’s tolkeformidlinger oftest betrager døve som deres primære<br />
målgruppe, selv om der udbydes andre tolkeformer. <strong>Det</strong> betyder, at man ikke ved nok om de mere<br />
specielle tolkeformer på tolkeformidlingerne, og dermed ikke har tilstrækkelige forudsætningerne<br />
for at vejlede f.eks. døvblinde tolkebrugere. Tolkeadministrationerne har derfor mulighed for at<br />
henvende sig hos projektkoordinator, der kan rådgive og vejlede om særlige forhold omkring<br />
tolkning til den enkelte døvblinde.<br />
Behov for brugerkurser<br />
Mange døvblinde klarer sig med den syns- eller hørerest, som de måtte have, fordi de har svært ved<br />
at identificere sig selv med at være døvblind. <strong>Det</strong> betyder, at nogle kategoriserer sig selv som døve i<br />
forhold til registreringen i <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. Fravalget af tolk fører ofte til tab af sociale<br />
netværk og en stigende isolation. Projektet har derfor planlagt at etablere kurser for tolkebrugere i<br />
samarbejde med tolkeadministrationen og delprojekt 2, der allerede har indsamlet erfaringer med<br />
brugerkurser.<br />
Ledsagelse og tolkning<br />
En del døvblinde anvender stadig deres kontaktperson som tolk. <strong>Det</strong> handler om vane, men også om<br />
tryghed og sikkerhed for at have både ledsager og tolk ved hånden. Tolkemangel kan forværre<br />
denne tendens. Brugen af kontaktpersonen kan give problemer, fordi en del kontaktpersoner er<br />
døve, eller ikke er professionelle tolke. Døvblinde har ud over tolk behov for ledsagelse, og der er<br />
derfor ofte behov for en kombination af ledsagelse og tolkning. Delprojektet har forelagt et forslag<br />
til tolkeadministrationerne om at der etableres mulighed for, at tolken kan opfylde begge funktioner.<br />
Tolkeadministrationerne har p.t. ikke mulighed for at imødekomme behovet på grund af mangel på<br />
ressourcer. Indtil videre ledsager tolken kun under selv tolkningen, men ikke til og fra tolkningen.<br />
Her må den døvblindes familie eller kontaktperson træde til.<br />
Tolkningens kvalitet<br />
Der er problemer med kvaliteten af tolkning til døvblinde. Tolkeuddannelsen fokuserer ikke nok på<br />
området, og der er ikke beskrevet nogle krav til efteruddannelse. Delprojektet har derfor nedsat en<br />
arbejdsgruppe, der forsøger at tegne en profil på en døvblindetolk. Resultat fremlægges på en<br />
workshop, finpudses og fremlægges efterfølgende på en større workshop med deltagelse af både<br />
døvblinde, tolke og kontaktpersoner. Der udtrykkes således i delprojekt 3 behov for en større grad<br />
af specialisering af tolkning til døvblinde. <strong>Det</strong>te kunne eventuelt gøres ved at operere med særlige<br />
’tolkekorps’ med speciale inden for en bestemt målgruppe. Behovet for kvalificering af tolkning til<br />
døvblinde har også udmøntet sig i, at KC i forbindelse med et satspuljeprojekt har valgt at fokusere<br />
på en eventuel efteruddannelse af tegnsprogstolke til at blive døvblindetolke . KC har under<br />
projektet nedsat en referencegruppe, der har til formål at inspirere til KC’s videre arbejde med<br />
døvblindes kommunikation. Projektlederen for delprojekt 3 er inviteret til at deltage i<br />
referencegruppen.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
26
Behovet for en permanent tolkeordning<br />
Behovet for tolkning blandt døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblevne har under projektet vist<br />
sig at være stort. Der har været et latent behov, som bl.a. viser sig i den stigende brug af social<br />
tolkning i perioden 2000-2002. <strong>Det</strong>te behov vil også være til stede i det øjeblik projektet ophører<br />
med udgangen af 2003. I evalueringen peger tolkebrugere og organisationer på, at der er behov for<br />
etablering af en permanent ordning for social tolkning. Projektledere, handicaporganisationer og<br />
andre deltagere i projektet har derfor allerede under projektforløbet besluttet at arbejde med<br />
muligheder for at gøre en ordning med social tolkning permanent. Således at ordningen kan træde i<br />
kraft ved projektets afslutning. <strong>Det</strong>te er sket i regi af projektets koordinationsudvalg og<br />
følgegruppe.<br />
Fleksibilitet og individuel tildeling af tolk<br />
Behovet for fleksibilitet og individuel tildeling af social tolk, mener alle parter i projektet, er vigtig<br />
at imødegå. De fleste interviewede tolkebrugere ønsker, at det fortsat skal være brugeren der<br />
definerer behovet, dvs. at tolkebrugerne ønsker en relativt ubegrænset adgang til social tolk, fordi<br />
den enkeltes behov kan forandre sig med over tid og med alderen. Hidtil har de kvalitative<br />
erfaringer og statistiske opgørelser ikke vist tegn på, at en ubegrænset adgang til social tolkning vil<br />
medføre, at omfanget af sociale tolkninger vil stige eksplosionsagtigt, eller at ordningen vil blive<br />
misbrugt. <strong>Det</strong> fremhæves også, at tolkebrugeren også fremover skal fritages fra at deltage i et ”pingpong–spil’<br />
mellem de forskellige myndigheder om placering af betalingsansvaret.<br />
<strong>Det</strong> primære udgangspunkt for drøftelserne om en permanent social tolkeordning har været at sikre<br />
døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde ret til social tolk i fremtiden. Dertil har der været<br />
fokus på,<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
at alle aldersgrupper er sikret denne ret<br />
at der er muligheder for gruppetolkninger<br />
at der er mulighed for tolkning på områder, der ikke hører ind under et sektor<br />
at målgruppernes særlige behov og problemstillinger tages i betragtning<br />
Undervejs i drøftelserne har man i projektet bevæget sig væk fra dækning af social tolkning alene<br />
igennem sektoransvaret. Der er således en generelt forventning om, at en lang række af de<br />
tolkeområder og behov, der er i projektet, ikke vil kunne sikres og reguleres igennem<br />
sektoransvarlighed. Der peges især på 2 hovedårsager til, at dette ikke er sandsynligt:<br />
<br />
<br />
<br />
Der er tolkeområder, der ikke falder ind under en sektor, f.eks. større familiebegivenheder,<br />
fritids- og hobbyprægede aktiviteter, frivillige forenings- og organisationsaktiviteter og det<br />
halvprivate område med bank, advokat, ejendomsmægler m.fl.<br />
Der er manglende viden og mulighed for fortolkninger af sektoransvaret, både inden for den<br />
enkelte sektor og i de forskellige sektorer. <strong>Det</strong>te kan medføre at forsyningsforpligtelsen eller<br />
betalingsforpligtelsen kan tage lang tid at få afklaret og placeret mellem forskellige<br />
myndigheder, eller niveauer i en sektor.<br />
Der er mangel på viden om den forholdsvise lille gruppe døve, døvblevne, hørehæmmede<br />
eller døvblinde borgere hos de enkelte myndigheder og institutioner, hvilket kan være<br />
medvirkende til at ikke gøres den nødvendige indsats over for gruppen.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
27
Der er generel enighed om, at social tolkning ikke skal lægges ud på amtsligt niveau, fordi dette<br />
ofte medfører manglende implementering eller uensartethed i serviceydelserne på området, selv om<br />
en decentral placering af tolkene kan løse problemet med, at nogle tolkninger er sværere at<br />
imødekomme, fordi der er langt fra tolkenes fysiske placering til tolkestedet.<br />
Som baggrund for udarbejdelse modeller har projektet undersøgt tilsvarende tolkeordninger i de<br />
nordiske lande. Udviklingen af tolkeordninger i de andre nordiske lande har bevæget sig hen imod<br />
en ordning uden fast loft, dvs. uden timebegrænsninger. Der er i de enkelte lande defineret særlige<br />
tolkeområder i lighed med <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. 4 Resultater af drøftelserne er mundet ud i 2<br />
modeller for en permanent ordning. Begge peger på tildeling af personlig tolkebistand:<br />
<br />
<br />
Pulje der forankres i en eksisterende institution eller myndighed<br />
Udvidelse af serviceloven på linie med ledsageordningen (§ 78) og kontaktpersonordningen<br />
(§ 79) 5<br />
Udvidelse af serviceloven<br />
Koordinationsudvalget har skitseret nogle fordele og ulemper ved de 2 modeller. Der peges på, at<br />
en udvidelse af serviceloven betyder, at tolkeordningen kommer til at bygge på servicelovens logik,<br />
som mange kender. Der kan tages hensyn til døvblindes særlige behov for ledsagelse, og ordningen<br />
kan blive fleksibel igennem mulighed for overførsel af overskydende timer over et 6 måneders<br />
forløb. De beskrevne forbehold overfor forankring af en permanent ordning i serviceloven er bl.a.,<br />
at tolkebrugerne bliver klientgjort, idet der skal foregå en sagsbehandling og et skøn før en<br />
tolkebevilling kan gives. Udvalget beskriver, at ordningen kan komme til at virke ufleksibel i<br />
forhold til individuelle behov hos tolkebrugeren, hvis der afsættes et maximalt timetal pr.<br />
tolkebruger. <strong>Det</strong> kan betyde, at nogle tolkebrugere ikke kan få de timer, som de har behov for, fordi<br />
de har et højere aktivitetsniveau (behov) end den maximale timeramme inden for en given periode<br />
tillader. Derudover vil en ordning i serviceloven heller ikke automatisk omfatte tolkebrugere i<br />
alderen 0-18 år og 65 - + år, og gruppetolkninger falder heller ikke umiddelbart ind under<br />
serviceloven. I forhold til koordinationsudvalgets forbehold over for servicelov-modellen, skal det<br />
nævnes, at problemet omkring bestemte aldersgrupper ikke udspringer af at ordningen gøres<br />
permanent igennem serviceloven. Der er i højere grad tale om et lovteknisk problem, der handler<br />
om at fjerne aldersbegrænsningerne i lovteksten, såfremt det er et politisk ønske, at børn/unge og<br />
ældre skal være omfattet af ordningen. Koordinationsudvalget peger også på, at hvis ordningen<br />
etableres som en udvidelse af serviceloven, vil midlerne til social tolkning komme ud til<br />
kommunernes over bloktilskuddet. <strong>Det</strong> betyder, at kommunen visiterer til ordningen og bevilger<br />
tolk, f.eks. i hht. et fastlagt ramme-timeantal. Den enkelte kommune har dermed mulighed for at<br />
udøve et skøn. Retten til tolk bliver skønsafhængig, og kan implementeres forskellig ud fra<br />
kommune til kommune. Der skal derudover etableres et stort bureaukratisk tolkesystem spredt på<br />
mange kommuner, hvilket kan betyde, at evt. tilskud til tolkeordningen ikke i fuldt omfang<br />
anvendes hertil i praksis, fordi der nødvendigvis skal gøres overvejelser og tages hensyn til det<br />
samlede ressourcebehov og foretages en prioriteret fordeling af ressourcerne i den enkelte (amts-<br />
)kommune. Omvendt fremgår det i statistikken fra projektet, at der er en koncentration af<br />
tolkebrugere og dermed social tolkning i bestemte amter og kommuner. <strong>Det</strong> betyder måske, at nogle<br />
kommuner og amter måske vil blive belastet forholdsmæssigt mere end bloktilskuddet tilsiger.<br />
4 Bilag 1: Notat om socialtolkning i de nordiske lande. <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, november 2002.<br />
5 Bilag 2: Oplæg om etablering af permanente tolkeordninger for døvblinde, døve, døvblevne og hørehæmmede. <strong>Det</strong><br />
<strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, november 2002.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
28
Puljeordning<br />
Afsættes der en pulje til social tolkning over finansloven, mener koordinationsudvalget, at det vil<br />
være sikret, at de afsatte midler anvendes til formålet, og at det sker som en ensartet bevilling ud fra<br />
faglig viden om målgrupperne. Der er også mulighed for at bevare overblikket over det samlede<br />
ressourceforbrug, og der kan fortsat arbejdes for sektoransvarets udbredelse. En<br />
finanslovsfinansieret pulje kan samtidig have den fordel, at det sikres at tolkning på de områder,<br />
hvor det ikke giver mening at tale om et sektoransvar, som f.eks. private begivenheder og<br />
fritidsinteresser, bevilges og gennemføres. Derudover mener udvalget, at klientgørelse af<br />
tolkebrugerne undgås og at alle aldersgruppe kan omfattes. Problemet i denne model anses for at<br />
være, at der forholdsvist nemt kan reguleres i budgettet fra år til år, eller at midlerne kan slippe op<br />
inden året er gået, hvorefter man må prioriterer mellem forskellige tolkninger til gene for<br />
tolkebrugerne.<br />
Koordinationsudvalget påpeger, at det i forbindelse med etablering af en permanent tolkeordning<br />
bør overvejes, om der er tolkeområder som med fordel kan lægges ind under den eksisterende<br />
lovgivning i en sektor, og dermed ophøre med at være en del af den sociale tolkning.<br />
Sundhedsområdet fremhæves som eksempel. Evalueringen viser imidlertid også, at social tolkning<br />
på retsområdet og eventuelt en del af uddannelsesområdet, hvor der i forvejen foreligger nogle<br />
regler omkring retten til tolkning, måske kan indarbejdes i den eksisterende lovgivning.<br />
En tredje mulighed under serviceloven<br />
På et følgegruppemøde i november 2002 en tredje mulighed for etablering af en permanent social<br />
tolkeordning skitseret. Overvejelserne tog udgangspunkt i det gennemgående politiske mål, at<br />
sektoransvaret skal implementeres så langt ud i de enkelte sektorer som muligt. En mulig<br />
implementering af social tolkning inden for rammerne af sektoransvaret som solidaritetsprincip,<br />
men også inden for den eksisterende sociallovgivning, kunne ske ved at indarbejde muligheden for<br />
tildeling af social tolk igennem vejledningen til servicelovens § 84 om dækning af nødvendige<br />
merudgifter ved daglig livsførsel. 6 I henhold til denne del af lovgivningen vil tolkebehovet blive<br />
dækket via en pengeydelse, der er baseret på et individuelt skøn over det årlige behov for tolketimer<br />
(timeramme). Ordningen indebærer, at man skal have et udgiftsniveau på mindst 6.000 kr. pr. år,<br />
hvis der skal opnås økonomisk kompensation for tolkning. <strong>Det</strong> svarer til ca. 12 tolketimer om året.<br />
<strong>Det</strong>te betyder, at tolkebrugere med et mindre behov, ikke kan få dække eventuelle tolkeudgifter og<br />
selv må betale.<br />
I forhold til en ordning, som den ovenfor skitserede, er der fortsat nogle uafklarede forhold omkring<br />
børn og unge under 18 år og ældre over 65 år, da disse personer ikke automatisk er omfattet af § 84<br />
i serviceloven. Derudover vil gruppetolkninger kun kunne dækkes, hvis en enkelt tolkebruger vil gå<br />
ind og bruge sin bevilling til formålet. Ordninger hviler ligeledes på sagsbehandling og skøn, og er<br />
ud fra koordinationsudvalgets vurderinger af en ordning med udvidelse af serviceloven med til at<br />
klientgøre tolkebrugerne.<br />
6 Bilag 3: LBK nr. 755 af09/09/02, kapitel 15, § 84, stk. 1-5.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
29
6. Et Kvantitativt billede<br />
<strong>Det</strong> overordnede statistiske billede af forbrugsmønster, tolkebrugerne og sager omkring<br />
sektoransvaret i forbindelse i <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, som tegnes i dette kapitel, viser<br />
tolkebehovets omfang, brugernes behov igennem søgning på tolkeområder, samt omfang og<br />
hyppighed på forskellige brugergruppers brug af projektet. <strong>Det</strong> skal bemærkes, at der eksisterer<br />
’mørketal’ i det statistiske grundlag, som for det første udspringer af, at de pågældende data er ikke<br />
er tilgængelige, fordi der har været tale om gruppetolkninger, hvor det enten kun tolkebestillerens<br />
identitet der bliver registreret, eller hvor der ikke registreres en tolkebruger, fordi bestilleren ikke<br />
selv er tolkebruger. <strong>Det</strong>te vil fremgå af bemærkninger til bestillingen i databasen. For det andet<br />
opstår ’mørketallene’, fordi nogle tolkebrugere ikke ønsker at oplyse visse personlige data, eller<br />
’glemmer’ at indsende dataskemaet til tolkeadministrationen.<br />
Brugen af social tolkning<br />
Figur 1 viser antallet af tolketimer fordelt på LBH’s og CfD’s tolkeformidlinger i 1-3. kvartal 2002.<br />
<strong>Det</strong> samlede forbrug af social tolkning er i samme periode steget væsentligt fra 2001 til 2002 med<br />
ca. 32 % . I 2001 er der forbrugt 5.977 tolketimer, mod 7.879 tolketimer i 2002 afviklet på 3.186<br />
tolkninger. LBH har formidlet ca. 18 % af tolketimerne i 2002 (uge 1-39) mod 31 % i 2001. CfD’s<br />
andel af tolketimerne er således steget fra 69 % i 2001 til 82 % i 2002 (uge 1-39). Hvis forbruget i<br />
ugerne 40-52 stiger tilsvarende i 2002, skønnes det, at det samlede antal forbrugte tolketimer vil<br />
ligge mellem 10.000-11.000 timer. Figur 2. viser det gennemsnitlige ugentlige forbrug af tolketimer<br />
fra 2000-2002. I perioden uge 45, 2000 til uge 39, 2002 er det gennemsnitlige timetal steget fra 121<br />
til 211 pr. uge.<br />
Figur 1. Antal gennemførte tolketimer formidlet af CfD og LBH.<br />
Opdeling pr. uge for 1. - 3. kvartal 2002.<br />
400<br />
350<br />
300<br />
Antal tolketimer<br />
250<br />
200<br />
150<br />
LBH<br />
CfD<br />
Total<br />
100<br />
50<br />
0<br />
uge 1<br />
uge 3<br />
uge 5<br />
uge 7<br />
uge 9<br />
uge 11<br />
uge 13<br />
uge 15<br />
uge 17<br />
uge 19<br />
uge 21<br />
uge 23<br />
uge 25<br />
uge 27<br />
uge 29<br />
uge 31<br />
uge 33<br />
uge 35<br />
uge 37<br />
uge 39<br />
Uge<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
30
Figur 2. <strong>Det</strong> gennemsnitlige ugentlige antal gennemførte tolketimer<br />
i udsnit fra 2000 - 2002.<br />
250<br />
Ugentligt tolketimeantal (gennemsnit).<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
121<br />
148<br />
167<br />
156<br />
166<br />
211<br />
0<br />
Uge 45 2000 Uge 10 2001 Uge 22 2001 Uge 33 2001 Uge 43 2001 Uge 1 - 15 2002<br />
Tid<br />
Geografisk koncentration af tolkebrugere og tolkninger<br />
Da tolkebrugernes oplysninger også omfatter bopælsamt, er det muligt at vise f.eks. fordelingen af<br />
tolketimer på amtsniveau. I figur 3 er det tydeligt, at nogle amter har langt flere tolkninger opgjort<br />
på tolketimer, end andre. Der er ud over hovedstadsområdet, dvs. Frederiksberg Kommune,<br />
Københavns Kommune og Københavns Amt, tale om Århus Amt, Vejle Amt, Fyns Amt,<br />
Ringkøbing Amt og Nordjyllands Amt.<br />
Figur 3. Antal tolketimer fordelt efter bopælsamt for tolkebrugere. Opdeling for 1. - 3.<br />
kvartal 2002. Baseret på gennemførte tolketimer.<br />
1600<br />
1400<br />
1396<br />
Antal tolketimer<br />
1200<br />
1015<br />
1000<br />
800<br />
741<br />
600<br />
470<br />
513,5<br />
402,5 422<br />
400<br />
276,5<br />
212,5<br />
139 153<br />
200<br />
53,5<br />
88<br />
30<br />
19<br />
0<br />
Frederiksberg Kommune<br />
Frederiksborg Amt<br />
Fyns Amt<br />
Københavns Amt<br />
Københavns Kommune<br />
Nordjyllands Amt<br />
Ribe Amt<br />
Ringkøbing Amt<br />
Roskilde Amt<br />
Amt<br />
Storstrøms Amt<br />
Sønderjyllands Amt<br />
Vejle Amt<br />
Vestsjællands Amt<br />
Viborg Amt<br />
Århus Amt<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
31
Årsagen, til at de sociale tolkninger er placeret i netop disse amter, handler primært om, at det er her<br />
tolkebrugerne har deres bopæl. Spørgsmålet er dernæst, om koncentrationen af tolkebrugere hænger<br />
sammen placeringen af servicetilbud, skoler osv. målrettet hørehandicappede, eller om andre<br />
faktorer spiller ind, som f.eks. en særlig informations- og vejledningsindsats i bestemte geografiske<br />
områder? I den afsluttende evalueringsrapport om <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> vil disse spørgsmål<br />
blandt andet blive undersøgt nærmere. I den forbindelse vil der blive set på den geografiske<br />
fordeling af døve, hørehæmmede, døvblevne og døvblinde.<br />
Figur 4. Samlede antal tolkninger 1. - 3. kvartal 2002 fordelt på hovedområder.<br />
Opdeling på gennemførte og ikke-gennemførte tolkninger.<br />
1800<br />
1600<br />
1400<br />
390<br />
Antal tolkninger<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
166<br />
727<br />
1221<br />
68<br />
254<br />
129<br />
359<br />
43<br />
146<br />
52 7<br />
44<br />
52<br />
235 182<br />
10 4<br />
Ikke-gennemførte tolkninger<br />
Gennemførte tolkningen<br />
Sundhed<br />
<strong>Sociale</strong> Aktiviteter<br />
Arbejdsmarked<br />
Uddannelse<br />
Kirke<br />
Ret<br />
Kultur<br />
Andre<br />
Udland<br />
Hovedområder<br />
Gennemførte og ikke-gennemførte tolkninger<br />
Fordelingen af gennemførte og ikke-gennemførte tolketimer på dækningsområderne i 2002 fremgår<br />
af figur 4. Størstedelen af tolketimerne er som i 2001 afviklet under de sociale aktiviteter, med i alt<br />
ca. 38 %. Dernæst følger sundhedsområdet med ca. 23 %, uddannelse med ca. 11 %,<br />
arbejdsmarkedsområdet med 7,9 % og kultur med 7,3 %. De ikke-gennemførte timer udgør mellem<br />
13 % og 40 % af de samlede tolkninger på hvert dækningsområde. Eksempelvis er der 35 % på<br />
uddannelsesområdet, 31 % i forbindelse med sociale aktiviteter og 22 % på sundhedsområdet. De<br />
40 % er forekommet i forbindelse med udenlandstolkninger, hvor 4 ud af 10 ikke er gennemført.<br />
<strong>Det</strong> gennemsnitlige tal for ikke-gennemførte sociale tolkninger på grund af tolkemangel er steget<br />
fra 10 % i 2001 til 13 % i 2002.<br />
Tolkebrugerne<br />
De små brugergrupper, dvs. børn, unge og ældre er undersøgt nærmere, da mange af de<br />
interviewede tolkebrugere i disse grupper oplever, at der er et stigende antal ikke-dækkede<br />
ansøgninger om social tolk. Tallene har vist, at der for ældre tolkebrugere er en stigning i ikkedækkede<br />
tolkninger fra 10 til 16 i de to år 2001-2002. <strong>Det</strong> samme gør sig gældende for børn og ung,<br />
hvor der har været en stigning fra 27 til 46 i de to år. Samtidig er der et fald i antallet af<br />
gennemførte individuelle tolkninger fra 2001 til 2002 på 22 % for børn og unge (fra 215 til 168) og<br />
ca. 33 % for ældre (fra 283 til 188). Omfanget af ikke-dækkede tolkninger kan hænge sammen med,<br />
at de tolkeopgaver, som de to grupper oftest søger tolkning inden for, er sociale aktiviteter, kultur,<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
32
fritid o.l. <strong>Det</strong> er tolkeområder, der ofte ikke dækkes, når der er tolkemangel. Der kan ligeledes være<br />
sammenhæng mellem antallet af ikke-gennemførte tolkninger og nedgangen af de individuelle<br />
tolkninger. <strong>Det</strong> peger udsagn fra de gennemførte interview på. Der kan også være tale om, at en del<br />
af de individuelle tolkninger har flyttet sig over under gruppetolkningerne, hvorved der opstår et<br />
skjult antal børn, unge og ældre, der benytter projektet, selv om de ikke direkte fremgår af<br />
databasen.<br />
Figur 5 viser tolkebrugernes alder og hørehandicap opdelt på antal gennemførte tolkninger, mens<br />
Figur 6 viser den procentvise fordeling på alder.<br />
Figur 5. Aldersfordeling opdelt efter hørehandicap.<br />
Opdeling efter antal gennemførte tolkninger 1. - 3. kvartal 2002.<br />
900<br />
800<br />
700<br />
70<br />
7<br />
27<br />
Antal tolkninger<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
3<br />
22<br />
2<br />
94<br />
8<br />
23<br />
3<br />
147<br />
539<br />
40<br />
12<br />
31<br />
122<br />
Ukendt hørehandicap<br />
Andet<br />
Døvblind<br />
Hørehæmmet/døvbleven<br />
Døv<br />
200<br />
100<br />
0<br />
368<br />
306<br />
251<br />
51<br />
2<br />
27<br />
57<br />
5<br />
27<br />
66<br />
63<br />
17<br />
40<br />
0 -10 år 11 - 17 år 18 - 25 år 26 - 35 år 36 - 50 år 51 - 65 år 66 - 75 år 76 - + år<br />
Alder<br />
Figur 6. Tolkebrugere fordelt på alder i 2002. Opdelt på %<br />
76 - + år<br />
3%<br />
66 - 75 år<br />
5%<br />
0 -10 år<br />
1%<br />
11 - 17 år<br />
4%<br />
18 - 25 år<br />
12%<br />
51 - 65 år<br />
21%<br />
26 - 35 år<br />
21%<br />
0 -10 år<br />
11 - 17 år<br />
18 - 25 år<br />
26 - 35 år<br />
36 - 50 år<br />
51 - 65 år<br />
66 - 75 år<br />
76 - + år<br />
36 - 50 år<br />
33%<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
33
Billedet af tolkeforbruget fordelt på aldersgrupper er stort set det samme i 2002 som i 2001. Den<br />
aldersgruppe, der bruger social tolkning hyppigst, er tolkebrugere i aldersintervallet 36-50 år.<br />
Samlet set, er det overvejende tolkebrugere i den erhvervsdygtige alder 26-65 år, der bruger de<br />
tolkninger projektet tilbyder. Børn og unge i alderen 0-17 år, og ældre i alderen 65 - + år udgør kun<br />
henholdsvis ca. 5 % og ca. 8 % af det samlede antal tolkebrugere. På samme måde udgør døve også<br />
i 2002 den største gruppe af tolkebrugere i alle aldersgrupper, på nær i intervallet 66-75 år, hvor<br />
gruppen af døvblevne og hørehæmmede er næsten lige så stor. <strong>Det</strong> samlede antal tolkebrugere<br />
udgjorde i uge 43, 2001 i alt 798 personer, mod 1780 personer i uge 1-39, 2002. Disse fordeler sig<br />
på følgende grupper:<br />
Tolkebrugergrupper 2001 2002<br />
Døve 470 796<br />
Døvblevne/ hørehæmmede 63 188<br />
Døvblinde 20 25<br />
Gruppetolkninger 165 392<br />
Ukendt hørehandicap 80 366<br />
Andet 0 13<br />
Figur 7 viser den procentvise fordeling af grupperne. Selv om døve stadig er den største gruppe<br />
brugere af social tolkning, er der dog sket en væsentlig fald, hvis man sammenligner 2001 med<br />
2002. I 2001 udgjorde døve 58 % af alle tolkebrugere, mens andelen er 44 % i 2002.<br />
Gruppetolkninger udgør stort set den samme procentdel på 22 %, mens ukendt hørehandicap er<br />
steget fra 10 til 21 %. <strong>Det</strong>te hænger sandsynligvis sammen med, at alle tolkebrugerne ikke<br />
registreres ved gruppetolkninger. Der kan også være tale om, at data på nye tolkebrugere endnu<br />
ikke er indtastet, eller at enkelte tolkebrugere ikke ønsker at oplyse alle personlige data. Andelen af<br />
døvblinde er faldet fra 3 % til 1 %, mens andelen af døvblevne og hørehæmmede er steget fra 8 %<br />
til 11 %.<br />
Figur 7. Brugere af <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> opdelt efter hørehandicap.<br />
Opdeling i % for perioden 2000 - 2002 (uge 39).<br />
Ukendt hørehandicap<br />
21%<br />
Andet<br />
1%<br />
Døv<br />
44%<br />
Gruppe<br />
22%<br />
Døvblind<br />
1%<br />
Døvbleven/høre-hæmmet<br />
11%<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
34
Blandt tolkebrugerne er kvinderne stadig den største gruppe. Figur 8 viser, at kvinder i 2002 udgør<br />
39 % og mænd 30 %. Der er dog foregået en væsentlig udjævning mellem andelen af mænd og<br />
kvinder på mellem 9-10 % fra 2001, hvor andelen af kvinder var 49 % og andelen af mænd 30 %.<br />
Ændringen i fordelingen kan hænge sammen med, at andelen af ’uoplyste’ og ’gruppe’ er steget fra<br />
21 % i 2001 til 32 % i 2002.<br />
Figur 8. Fordeling på køn i uge 1-39 2002,<br />
Opdelt i %<br />
Uoplyst/<br />
gruppe<br />
32%<br />
kvinder<br />
39%<br />
mænd<br />
29%<br />
Sager hos bevillingskonsulenterne<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> har haft mange sager igennem projektets nu tre ansatte<br />
bevillingskonsulenter. I 2001 var der i alt 400 sager, mens der pr 31. oktober 2002 var 310 sager. I<br />
projektet forventes, at antallet af sager vil overstige 400 sager i 2002. I figur 9 ses, hvordan sagerne<br />
fordeler sig procentvis på sektorer/ dækningsområder i projektet.<br />
Figur 9. Sager hos bevillingskonsulenter fordelt på hovedområder.<br />
Opgørelse for 2002 pr. 31/10 02 . Opdeling i %.<br />
Andre<br />
21%<br />
Undervisning<br />
17%<br />
Ret<br />
6%<br />
Arbejdsmarked<br />
8%<br />
Sundhed<br />
23%<br />
Kultur<br />
12%<br />
Skoler/institutioner<br />
13%<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
35
Antallet af sager på undervisningsområdet er faldet fra 22 % i 2001 til 17 % pr. 30. oktober 2002.<br />
Faldet afspejler primært, at social tolkning ikke længere anvendes til Åbent Hus arrangementer,<br />
informationsmøder og RUS kurser ved de videregående uddannelser, fordi mange tolkebrugere<br />
forsøger at finde andre løsninger omkring tolke, f.eks. ved at få en kommunal revalideringsordning,<br />
der indeholder tolk ved RUS kurser. Skolernes og daginstitutionernes andel af sagerne er ligeledes<br />
faldet fra 26 % i 2001 til 13 % i 2002. <strong>Det</strong>te fald hænger bl.a. sammen med, at projektet har arbejdet<br />
på, at få skoler og daginstitutioner til at betale for tolkningen. Der er ofte tale om længerevarende<br />
forløb, når børnene går i skole eller institution. Derfor har projektet kontaktet skolen eller<br />
daginstitutionen for at etablere en ordning, hvor de fremover betaler for tolkning til egne<br />
arrangementer. På denne måde er der en del af sagerne, som efterhånden er kommet til at køre uden<br />
om <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. Kulturområdet er til gengæld steget fra 8 % til 12 %. De fleste af<br />
disse tolkninger er formidlet af LBH til døvblevne og hørehæmmede, der deltager i foredrag. Et<br />
andet område i stigning er biograftolkninger, der er steget med 147 % fra 19 tolkninger i 2001 til 47<br />
i uge 1-39, 2002. Kategorien ’andre’ er også steget fra 13 % til 21 %. Mange af disse tolkninger<br />
foregår under kontakt og møder med offentlige myndigheder. Nogle af disse sager er punktvis:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Møde med skattekontor<br />
Møde med Udlændingestyrelsen<br />
Møde med boligsikringskontoret<br />
Møde om plejebolig<br />
Hjemmebesøg fra sygeplejerske<br />
Møder vedr. adoptionssag<br />
Vielse på Rådhus<br />
Deltagelse på ældrecenter<br />
Deltagelse ved eget barns fødsel<br />
Behandling ved skoletandlæge<br />
I den afsluttende evalueringsrapport for projektet vil der blive foretaget en dybere undersøgelse og<br />
beskrivelse af bevillingssagerne, med henblik på at vurdere om der er fælles karakteristika for<br />
grupper eller typer af sager, og hvilke problemstillinger omkring sektoransvaret, der gør sig særligt<br />
gældende i forhold til de enkelte grupper.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
36
7. Tolkebrugernes erfaringer med social tolk<br />
Livskvalitet – et helt menneske<br />
De interviewede tolkebrugere er meget glade for <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. Muligheden for at<br />
bestille gratis social tolk har haft en betydning for alle. Mange af interviewpersonerne påpeger<br />
nogle uhensigtsmæssigheder i forbindelsen med administration og formidling af social tolk, hvoraf<br />
en del er afledt af en generel tolkemangel. <strong>Det</strong> gennemgående billede er alligevel, at tolkebrugerne<br />
uanset hørehandicap, alder og individuelle behov oplever, at adgangen til social tolk og fritagelsen<br />
fra det økonomiske ansvar har givet dem en bedre og anden livskvalitet. Af samme grund er mange<br />
også bekymrede for, om muligheden for social tolk bliver permanent eller ophører med projektets<br />
afslutning. Tolkebrugerne fortæller om nogle afledte og gennemgående effekter af social tolkning<br />
på den enkelte tolkebrugers liv:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Oplevelsen af at kunne ’være med’ og deltage ’på lige fod’ med alle andre i samfundet<br />
Oplevelsen af ligeværd og ligestilling<br />
Oplevelsen af at kunne yde og være til nytte for andre<br />
Følelsen af at være et helt menneske<br />
Muligheden for at have kontakt med andre, og for nogle at komme ud af isolationen<br />
Muligheden for at etablere netværk igennem kontakt til andre og deltagelse på lige fod<br />
Tilgængelighed igennem muligheden for at kommunikere frit med omgivelserne<br />
Ubegrænset adgang til social tolk (brugeren definerer behovet)<br />
En fleksibel ordning, der kan tilpasses individuelle behov<br />
Oplevelsen af en øget livskvalitet fremgår af nedenstående udsagn fra tolkebrugerne:<br />
”Selvfølgelig skal <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> være permanent, for jeg føler mig<br />
som et helt menneske, og hvis <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> ikke er der, så bliver<br />
jeg halveret.” Døvblind<br />
”Så følte jeg, at jeg var med i familiens samvær og kunne følge med. <strong>Det</strong> var<br />
den bedste oplevelse jeg har haft i mange år. (…) <strong>Det</strong> er rigtigt godt med en<br />
social tolk, der kan sidde og høre hvad der bliver snakket om rundt omkring,<br />
og så kan jeg selv få lov til at blande mig i samtalen og fortælle. <strong>Det</strong> har<br />
været rigtig godt. Jeg føler mig meget tilfreds.” Døvblind<br />
”Jeg føler, at jeg er mere ligeværdig på mange områder. Før <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong><br />
<strong>Tolkeprojekt</strong>, der skulle jeg spare for at få råd til en tolk på de sociale<br />
opgaver. Så det var begrænset, hvad jeg kunne tillade mig at gøre. Og døve<br />
har en meget rig kultur, men det er en meget isoleret og lukket verden. <strong>Det</strong> er<br />
blevet en lidt mere åben verden. Man føler sig lidt mindre isoleret med en<br />
tolk, og man kan få nogle nye kulturoplevelser og få nogle kulturelle<br />
oplevelser ind i hverdagen.” Døvbleven<br />
”Der er utroligt mange politikere, der ikke ved, hvad det betyder at skulle<br />
bruge en tolk. <strong>Det</strong> er meget vigtigt at formidle, at hvis døve børn har en tolk,<br />
så kan de bedre kommer på lige fod med andre normalt hørende mennesker.”<br />
Hørende forældre<br />
”Jeg vil understrege, at det har givet mig en meget bedre livskvalitet. F.eks. i<br />
forbindelse med at jeg havde tolk med til grundejerforeningens<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
37
generalforsamling. Der kom jeg i kontakt med nogle mennesker, der bor i<br />
området, som jeg ellers ikke ville have snakket med. Og jeg får en masse<br />
viden, som jeg ellers ikke havde fået. F.eks. fortid, nutid og fremtid i forhold<br />
til lokalområdet som ikke står på papir, men som man hører gennem andre,<br />
som har boet der i mange år.” Hørehæmmet<br />
”<strong>Det</strong> er helt klart en anden livskvalitet, fordi nu kan man være med både i<br />
familien og lokalsamfundet, men også har mulighed for at have et socialt liv<br />
sammen med sine kollegaer. Der er en hel verden til forskel. (…) Vi skal<br />
stadigvæk have de timer, som vi har behov for hver især.” Døvbleven<br />
”Jeg kan bruge tolk, når vi har møder (…) der er jeg stadigvæk med på lige<br />
fod med alle de andre. Vi vækker opsigt. Jamen, gu’ vækker vi da opsigt. Jeg<br />
stod med to skrivetolke, og sagde: ’Vi bliver altså nødt til at rykke det her<br />
bord, for her skal jeg være med mine to tolke’. Så sad jeg der med to tolke og<br />
en skærm foran, og det gik vældig godt. Jeg har endnu ikke brugt tolk privat.<br />
Jeg fortrød det godt nok til en konfirmation. Til den næste vil jeg have en tolk<br />
med. <strong>Det</strong> der betyder kolossalt meget for mig er, at jeg fortsat kan levere et<br />
arbejde i noget der gennem så mange år har taget 90 % af min fritid.” Ældre<br />
døvbleven<br />
”Der er så mange muligheder, at jeg slet ikke har nået at få brugt dem<br />
endnu, men det vil jeg gøre i fremtiden til kultur, foredrag og lignende. Men<br />
jeg er også under uddannelse, så jeg har ikke så meget tid nu.” Døv<br />
”<strong>Det</strong> sætter en på lige fod med alle andre.” Døv<br />
Brug og behov for social tolk<br />
De deltagende brugerorganisationer mener, at opstarten på <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> var lidt ’træg’.<br />
<strong>Det</strong>te hang sammen med manglende kendskab til og muligheder i projektet, samt at nogle<br />
potentielle tolkebrugere endnu ikke var og er vant til at bruge tolk i større omfang. Mange af<br />
problemerne i projektet er løst undervejs og efterspørgslen efter social tolkning er stigende over de<br />
2½ år projektet har eksisteret, men der er fortsat en lavere frekvens af tolkebrugere blandt børn og<br />
unge, døvblinde og ældre døvblevne og hørehæmmede. I forhold til at få et billede af det samlede<br />
behov for social tolkning, er der således stadig et ’mørketal’, der dækker over et (måske) større<br />
antal latente tolkebrugere.<br />
De interviewede tolkebrugere anvender social tolk til nogenlunde de samme formål, dvs. private<br />
begivenheder, kulturelle aktiviteter, fritidsaktiviteter, konferencer og kurser, møder i foreninger,<br />
skoler og kommunale forvaltninger mv. Der er en tendens til, at den enkelte tolkebrugers ansøgning<br />
om social tolkning udvider sig til flere tolkeområder over tid. Kort sagt får tolkebrugeren mod på at<br />
prøve tolk i andre og endnu uprøvede situationer, hvor en tolk kan begrænse<br />
kommunikationshandicappet og isolationen.<br />
Tolkebrugerne fortæller også om hvilke behov for social tolk de har:<br />
”Nu har jeg hele mit liv sloges med stærk nedsat hørelsen, og nu vil jeg altså<br />
ikke have dårlig samvittighed over at bruge det her projekt. <strong>Det</strong> må godt<br />
være lidt mere smidigt. F.eks. kan en bekendt komme to dage før og sige: ’Vil<br />
du med til foredrag?’ Men jeg ved ikke, om jeg kan få en tolk. Da jeg var<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
38
ung, gik jeg med uden at forstå det. Jeg går ikke med i dag.” Ældre<br />
hørehæmmet<br />
”For min søns vedkommende, der tror jeg, at han får et stort udbytte af<br />
at have en tolk. Hvad nu når han skal ud af Nyborgskolen, hvad så? <strong>Det</strong><br />
er vigtigt at tænke på det. Hvis folk sidder og taler hen over hovedet på<br />
ham, så er det vigtigt at få en tolk. <strong>Det</strong> skal der simpelthen med. Jeg<br />
kender nogen der er utroligt glade for <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. Før<br />
havde de ikke råd til at betale for tolken, for det koster over 500 kr. for<br />
en time. <strong>Det</strong> kan man jo ikke klare på en almindelig løn.” Døv<br />
Nogle tolkebrugere har et behov, men de ansøger og anvender alligevel ikke<br />
social tolk. Enkelte magter ikke den offentlige synliggørelse, når man har en tolk<br />
med. Nogle er tilbageholdende med at bruge tolkning generelt, fordi de ikke vil<br />
ligge samfundet til last. Nogle mener at kommunikationen kan blive hæmmet af<br />
en tolk, mens andre mister modet til at søge om tolk, når de har modtaget besked<br />
om, at den bevilgede tolkning ikke kan dækkes på grund af mangel på tolke:<br />
”<strong>Det</strong> ligesom en trekantskommunikation at bruge en tolk. Hvis det bare er<br />
tovejskommunikation, så er mund og øjne nok. Ligesom fire øjne der kigger<br />
på hinanden. Der er den trekant, som jeg ligesom føler, jeg skal igennem. Jeg<br />
føler at den bedste måde at kommunikere er tovejskommunikation.” Døv<br />
”Faktisk klarer jeg mig udmærket med at snakke med hørende uden tolk.<br />
Hvis de bare snakker tydeligt, så har jeg nemt ved at mundaflæse dem, men<br />
det er selvfølgelig ikke altid, at det kan lade sig gøre. Så nogen gange skriver<br />
vi også frem og tilbage og kommunikerer på den måde. På arbejdet er det<br />
meget med at mundaflæse og mange kender min stemme også, så derfor kan<br />
vi forstå hinanden. Men jeg er meget selvstændig” Døv<br />
Ikke-dækkede sociale tolkninger<br />
Blandt interviewpersonerne er der generelt en oplevelse af, at der er flere sociale<br />
tolkninger, der ikke bliver dækket, i 2002 end i 2000-2001. På trods af at alle er<br />
glade for ordningen, opstår der utilfredshed, når antallet af ikke-dækkede sociale<br />
tolkninger stiger, fordi efterspørgslen er større end udbuddet af tolke. Der er som<br />
sagt tidligere et kapacitetsproblem på tolkeområdet, og derfor sker der en<br />
prioritering mellem de forskellige tolkeordninger, men også mellem de sociale<br />
tolkninger. Primært de interviewede ældre tolkebrugere, døvblinde og forældre til<br />
døve børn oplever at antallet af ikke-dækkede tolkninger er stigende. En forælder<br />
fortæller:<br />
”<strong>Det</strong> er temmelig frustrerende, at man ikke kan få besked før ugen inden<br />
tolkningen. Når jeg har fået programmet, så har jeg bestilt tolk i god tid, men<br />
har ikke kunne få et svar før en uge før.(…) Han (døv søn) blive glad, når der<br />
kommer en tolk, og tilsvarende ked af det, når der ikke kommer nogen. Og så<br />
gider han ikke tage af sted. Så kan jeg tage med, men jeg kan godt mærke på<br />
ham, at efter at han har prøvet at bruge rigtig tolk, så er det ikke et hit at<br />
bruge mig mere.” Hørende forældre<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
39
En anden hørende forældre fortæller, at hendes døve datter har brugt social tolk til gymnastik i 3 år.<br />
I efteråret 2002 har datteren været til gymnastik 4 gange. De 3 af gangene har hun ikke fået tolk,<br />
dvs. at tolkebehovet ikke blev dækket for 75 % af tiden.<br />
”<strong>Det</strong> første år, der gik det fint, fordi der kunne de sætte en tolkestuderende<br />
ind, som jo ikke havde så meget andet at lave. Hun kom troligt hver gang. De<br />
sidste 2 år der har det været sjældent, at vi har fået en tolk. Jeg kan mærke i<br />
år, at der er min datter meget ked af det, når hun ikke kommer af sted. Jeg<br />
har så prøvet at forklare hende det. <strong>Det</strong> er svært for hende at forstå, for hun<br />
synes det er vigtigt med gymnastik. Jeg har prøvet at ringe derop og sige til<br />
dem, at vi er i live, for nu har vi oplevet 3 eller 4 gange i træk, hvor vi ikke<br />
har fået en tolk, hvor det så er mig der går ind.” Hørende forældre<br />
Flere forældre er enige om, at det forhold at man kan søge social tolk og få bevilling eller afslag ved<br />
henvendelsen, og at man gør det i god tid, giver en falsk tryghed, fordi der samtidig gives besked<br />
om tolkningen kan dækkes eller ej, kort tid før tolkningen skal finde sted. Hvis tolkningen ikke kan<br />
dækkes er konsekvensen, at forældrene selv må træde ind som tolk, eller at deltagelse i den<br />
pågældende aktivitet må aflyses. <strong>Det</strong> betyder på længere sigt, at forældrene enten holder op med at<br />
bestille tolk, eller begynder at dobbeltplanlægge, så aktiviteten under alle omstændigheder kan<br />
gennemføres.<br />
”Man tænker at nu sender man sit barn til gymnastik og så kan man gå hjem<br />
og slappe af, og så kan man glæde sig til engang at se opvisning lige som<br />
alle de andre forældre.” Hørende forældre<br />
”Man kan godt frygte, at der er nogen der lader være med at bestille tolk,<br />
fordi det ikke kan betale sig. De tænker: ’For vi får det jo alligevel ikke’.<br />
Man kan godt forestille sig, at det er derfor at der ikke er så mange børn<br />
eller forældre, der bestiller tolk.” Hørende forældre<br />
”Jeg synes, at det ville være dejligt, at når Jesper spørger om der kan komme<br />
en tolk, at jeg så uden at behøve at tænke over noget kan sige: Ja, hvis du<br />
gerne vil have en tolk, så bestiller jeg.” Hørende forældre<br />
En døvbleven tolkebruger fortæller om en tilsvarende situation med dobbeltplanlægning på grund af<br />
den sene tilbagemelding om tolkningen kan dækkes eller ej. Hun havde bestilt en TSK tolk ved CfD<br />
og kom på venteliste. Derfor regnede hun ikke med, at hun fik en tolk, og bestilte en anden tolk ved<br />
LBH.<br />
”Og så kom jeg lige pludselig i den pinlige situation at stå med to tolke. <strong>Det</strong><br />
har jeg kun prøvet én gang. Hvis det er sådan, at jeg kommer på venteliste,<br />
så vil jeg have svar ugen før arrangementet. Hvis der nu ikke kommer en tolk<br />
alligevel, så er der ikke grund til at møde op til det foredrag, som jeg har<br />
bestilt tolk til.” Døvbleven<br />
Generelt er der blandt tolkebrugerne alligevel forståelse for, at tolkeadministrationerne er nødt til at<br />
prioritere tolkningerne på grund af tolkemangel. Der lægges også vægt på, at nogle tolkninger mere<br />
’nødvendige’ end andre, og derfor prioriteres højere, f.eks. møder med offentlige myndigheder,<br />
samt akut tolk på hospitaler og hos politi. Der er imidlertid en tendens til at prioritering mellem<br />
sociale tolkninger foretaget på baggrund af en form for ’nødvendighedskriterium’ rammer nogle<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
40
tolkebrugere mere end andre. Tolkninger til ældre tolkebrugere, tolkebrugere, der ikke er i arbejde<br />
eller uddannelse, samt børn og unge vil oftere blive prioriteret lavere, fordi tolkningerne tit hører<br />
ind under de mere bløde tolkeområder som private begivenheder, foredrag, kultur, fritidsaktiviteter<br />
mm. <strong>Det</strong>te kan have betydning for, hvor meget hørehandicappede ansøger om social tolk. Flere<br />
interviewpersoner fortæller om frustrationer omkring bestillings- og oplysningsfrister, samt<br />
aflysninger af social tolk.<br />
”Når tolken ikke kommer, så bliver jeg rigtig vred. Hvis tolken er syg eller<br />
der er et eller andet problem, så vil det være rart, hvis der kom en vikar, men<br />
det er selvfølgelig ikke så let.” Døvblind<br />
”<strong>Det</strong> er næsten sådan, at selvfølgelig vil vi tage derud (på hospitalet), men<br />
opgaven med at tolke er så stor for os forældre, så det er lige før, at hvis vi<br />
ikke får tolk, så vil jeg næsten hellere aflyse, for det er så vigtigt, at hun (døv<br />
datter) får alle detaljer med.” Hørende forældre<br />
”Vi vil gerne gøre opmærksom på de problemer der er, hvis man bestiller en<br />
tolk og sidste frist er om onsdagen kl. 12. Hvis jeg får at vide, at der er en<br />
aktivitet om søndagen, så har jeg et problem, fordi jeg ikke kan få bestilt så<br />
kort tid forinden (…) <strong>Det</strong> er en stor forhindring, og det er et ønske at få gjort<br />
opmærksom på det.” Døvblind<br />
Stort ser alle de interviewede tolkebrugere ønsker oplysninger om den sociale tolkning kan dækkes<br />
eller ej længere tid før tolkningen skal finde sted. Flere nævner tillige et behov for større<br />
fleksibilitet omkring mere presserende behov for social tolk. Der er fortalt flere lidt absurde<br />
historier om manglende dækning af tolk til begravelser, fordi dødsfaldet er sket efter tidsfristen<br />
(onsdage) for tolkebestilling er udløbet, og begravelsen finder sted den efterfølgende uge. Der<br />
fortælles også om manglende dækning af social tolk i tilfælde, hvor tolkebrugeren har ventet op til<br />
et ½ år på at komme til behandling på hospitalet, eller til speciallæge. Tolkebrugerne ønsker også<br />
at få besked, når tolkningen aflyses på grund af tolkens sygdom, eller hvis der opstået et akut<br />
behov for tolkning et andet sted. Ud fra tolkebrugernes oplysninger er der forskel på om<br />
tolkebrugeren får besked om aflysningen. Nogle fortæller, at de får SMS besked over deres mobil.<br />
Andre hører aldrig noget. En hørehæmmet fortæller, at han har stået ved en teaterforestilling med<br />
billetter til sig selv og tolken, hvor tolken ikke dukkede op, og uden at han fik besked om det.<br />
Information<br />
Størstedelen af de interviewede tolkebrugere er enige om, at der endnu er en udbredt uvidenhed om<br />
tolkningens betydning på alle niveauer i den hørende omverden. Denne uvidenhed kan have<br />
betydning for manglende eller uhensigtsmæssige løsninger på kommunikationsbehovet. I projektet<br />
er det tolkebrugeren, der definerer behovet for tolkning. Flere fortællinger fra interviewene peger<br />
på, at der ikke altid skabes en ligeværdig dialog eller tages hensyn til uvildighed, hvor<br />
magtbalancen i en sag, et møde eller andet ikke er lige:<br />
”Før i tiden har jeg fået godkendt AF tolkninger. Min nuværende leder ville<br />
ikke bestille en tolk til mig. Og jeg kunne ikke forstå det, for det var jo vigtigt<br />
at jeg kunne kommunikere med de forskellige mennesker, der var på<br />
arbejdspladsen. Jeg ville jo gerne vide, hvad der skete. Også hvis der er<br />
nogle problemer. Min leder kunne godt tegnsprog, men det var jo ikke<br />
perfekt tegnsprog, så derfor var der meget, som jeg ikke fik fat i. <strong>Det</strong> var som<br />
om jeg ikke måtte vide, hvad der skete rundt omkring. <strong>Det</strong> følte jeg var en<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
41
smadder ubehagelig situation. <strong>Det</strong> var jeg ikke glad for, men man blev bare<br />
nødt til at acceptere, at sådan var det.” Døv<br />
”To uger i forvejen havde jeg bestilt en tolk og fik tolk bevilget. Men lederen<br />
ville simpelthen ikke have, at der kom en tolk, så lederen ringede selv og<br />
afbestilte tolken. Jeg spurgte hvorfor, og så blev jeg simpelthen skældt ud.”<br />
Døv<br />
”I retssalen, der tabte jeg en sag, jeg havde anlagt. Hvis jeg havde vidst, at man<br />
kunne få en skrivetolk, så havde jeg vundet. Jeg anede ikke, hvad der foregik!”<br />
Døvbleven<br />
”Hvorfor bruger Ældresagen ikke social tolk. Der er masser af mennesker,<br />
der kan bruge det til deres møder. Hjemme i min kommune er der mange<br />
medlemmer af Ældresagen, og der er mange der har brug for tolkning. Men<br />
Ældresagen kender det ikke, og de ved ikke hvad de skal gøre.” Ældre<br />
døvbleven<br />
Flere tolkebrugere mener, at der mange fagpersoner, som stadig ikke kender til eller ved nok om<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. <strong>Det</strong> virker også tilfældigt, hvilke myndigheder og institutioner, der ved<br />
noget. Projektet er ikke synligt nok, og der er fortsat stort behov for information til offentlige<br />
myndigheder og institutioner.<br />
”Hvis jeg tænker på mit eget lokalområde, så synes jeg ikke, at projektet er<br />
blevet synligt der. Nu ved min kommune, at der findes borgere som mig, hvor<br />
jeg ligesom har forklaret sagsbehandlerne det, men det er jo ikke alle<br />
kommuner, der har en døvbleven ansat. (…) <strong>Det</strong> ville være rart, hvis man<br />
kunne lukke sin daglige avis op, og at der var noget om social tolkning.”<br />
Døvbleven<br />
”<strong>Det</strong> er ikke alle, der har mulighed for at læse døvebladet. Vi skal ud til en<br />
større kreds – socialrådgivere og andre indenfor kommunen.” Hørehæmmet<br />
Men også over for projektets målgrupper er der brug for mere, eller en anden form for information.<br />
En hørende forældre til et døvt barn mener, at en del forældre ikke kender til <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong><br />
<strong>Tolkeprojekt</strong>, eller til betydningen af at bruge en professionel tolk. Derfor mener hun, at projektet<br />
skulle prøve at få dagsinstitutioner og skoler til at formidle viden til forældre til døve børn og unge.<br />
<strong>Det</strong> kunne være et enkelt A-4 ark med information om muligheder, hvor man henvender sig for at få<br />
vejledning osv.<br />
”<strong>Det</strong> har også noget at gøre med, om forældrene har overskud til at søge tolk.<br />
<strong>Det</strong> er synd for de børn, at det er lidt afhængigt af forældrenes overskud, om de<br />
får tolk eller ej. (…) Hvis det blev sådan lidt mere almindeligt kendt, ville det<br />
måske forandre sig.” Hørende forældre<br />
Andre nævner det forhold, at ikke alle døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere er medlem af en<br />
brugerorganisation, og derfor har behov for enten at få information igennem den amtslige<br />
høreforsorg, som de har kontakt til, eller igennem dagspressen.<br />
”<strong>Det</strong> er meget fint, at der er tænkt på en hjemmeside, men problemet er, at<br />
folk ikke søger, hvad de ikke ved findes.” Døvbleven<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
42
”Hvis der havde været offentliggjort noget om <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> i<br />
dagspressen, så havde jeg deltaget noget før.” Ældre hørehæmmet<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til døvblevne og hørehæmmede<br />
Døvblevne og hørehæmmede kan ofte klare kommunikationen uden tolk på tomandshånd. <strong>Det</strong><br />
betyder, at f.eks. ledere og kollegaer på arbejdspladsen eller sagsbehandlere i kommunen kan have<br />
svært ved at forstå, at den døvblevne/hørehæmmede har behov for tolk for at kunne følge med i<br />
dialogen, når der f.eks. er flere deltagere i et møde.<br />
” Døvblevne har en særlig problemstilling, idet f.eks. sagsbehandlere ikke<br />
forstår, at de har brug for tolk. Samtidig får de ikke den samme behandling i<br />
alle kommuner. Der burde være nogle klare kriterier.” Døvbleven<br />
Nogle døvblevne og hørehæmmede interviewpersoner mener også, at der ikke gives tilstrækkelig<br />
med rådgivning og vejledning inden for amternes tilbud på høreområdet. <strong>Det</strong> kan også være svært at<br />
få bevilget kurser i forskellige tolkeformer. Men også her er der stor forskel på, hvad de forskellige<br />
amter tilbyder, og dermed også hvilken oplevelse den enkelte døvblevne eller hørehæmmede har.<br />
Århus Amt fremhæves f.eks. som et amt, hvor der er gode tilbud for døvblevne og hørehæmmede<br />
og deres pårørende.<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til døvblinde<br />
Døvblinde bruger ofte taktiltolk, med mindre de har en resterende syn, der betyder, at de kan bruge<br />
tegnsprogs- eller skrivetolk. Taktiltolkning indebærer en tolkning med stor fysisk kontakt, da<br />
aflæsning af tegnsprog ellers er svær. Flere døvblinde tolkebrugere fortæller, at det er vigtigt, at de<br />
kan tyde tolken for at undgå misforståelser, og at det derfor giver tryghed, hvis det er de samme<br />
tolke, der tildeles den enkelte tolkebruger.<br />
”Jeg har opdaget, at hvis jeg ofte bruger en bestemt tolk, så første gang skal<br />
jeg lige lære tegnsproget at kende og aflæse det. Jeg skal koncentrere mig<br />
meget. Anden gang den samme tolk kommer, da er det bedre, og når jeg så<br />
har brugt den samme tolk i måske en måned, så er jeg vant til den tolks<br />
tegnsprog. Hvis man er gammel og hørehæmmet, så kan det være lidt det<br />
samme, som at der er forskel på folks stemmer. <strong>Det</strong> er det samme for mig på<br />
tegnsprog, om folk har hårde eller bløde stemmer. (…) <strong>Det</strong> er bedst, hvis der<br />
er 3 tolke, man kender, som fast skiftes til at tolke for en.” Døvblind<br />
”<strong>Det</strong> handler om, at døvblinde ikke bruger ret meget mimik. Som døvblind<br />
kan man godt glemme mundbevægelser og sin mimik, og derfor er der mange<br />
tolke, der står af på det, og jeg siger: ’Stakkels tolke.’ <strong>Det</strong> kunne være<br />
udmærket, hvis man i fremtiden måske lytter lidt mere til hvad døvblindes<br />
ønsker var til tolkene, så man undgik at der opstod så mange problemer.”<br />
Døvblind<br />
De fleste interviewede døvblinde tolkebrugere foretrækker at bruge en social tolk frem for en<br />
kontaktperson, fordi den sociale tolk har en mere professionel grænse for intimiteten, end<br />
kontaktpersonen har. Men mange har behov for at blive ledsaget til tolkestedet, og det må en tolk<br />
ikke gøre. Derfor skal både kontaktperson og tolk bestilles. En del døvblinde bestiller af samme<br />
grund kontaktpersonen til at tage med og tolke, særligt hvis vedkommende er hørende, fordi det er<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
43
muligt at bestille og få besked en måned før arrangementet, mødet osv. skal finde sted. Bestiller<br />
man tolk, får man først besked fredagen før arrangementet.<br />
”Hvis min kone og jeg skal af sted til skolen til forældremøde, så kommer der<br />
en social tolk, som venter på os og følges med os på skolen. Hvis min kone er<br />
syg, så er jeg alene, og så har jeg faktisk et problem med ledsagelse. Så ville<br />
jeg egentligt gerne have tolken til at komme hjem til mig og hente mig og<br />
følge mig til skolen (…) <strong>Det</strong> er mit ønske, at en social tolk også kunne hente<br />
en døvblind hjemme og følge til tolkestedet og tilbage igen.” Døvblind<br />
”Hvis det drejer sig om døvblinde, så bruger de ind imellem de hørende<br />
kontaktpersoner til at tolke, fordi de kan bestilles i god tid, f.eks. en måned<br />
før. Tolkebrugeren har hensyn til økonomi at tage, og skal der købes billetter<br />
til et eller andet arrangement, så skal det gøres i god tid i forvejen. (…) <strong>Det</strong><br />
er svært med <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. For eksempel hvis der er boksning en<br />
lørdag eftermiddag, og jeg så får besked fredag aften om der kommer en tolk<br />
eller ej, det duer ikke (…) Når man bestiller en måned i forvejen, så kan de<br />
ikke svare med det samme (…) Derfor bruger man indimellem hørende<br />
kontaktpersoner, fordi man ved at de kan, og at de er parat. Jeg ved godt, at<br />
man ikke må bruge dem, men skal bruge <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>, men<br />
hvordan skal man løse det problem med den der tidshorisont?” Døvblind<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til børn og unge<br />
Brugen af social tolk for børn og unge kan aflaste forholdet mellem forældre og børn. Forældrene<br />
får på den ene side mulighed for at være almindelige forældre, uden at skulle optræde som tolk og<br />
formidler mellem barnet og omverdenen.<br />
”<strong>Det</strong> er en god oplevelse, at der bliver tolket professionelt, og at det ikke<br />
altid er os der er på … det kan vi godt være, men med tolk kan vi træde lidt<br />
tilbage og nyde oplevelsen. Hvis jeg tolker, så oplever jeg ikke de ting, der<br />
sker. Så må jeg koncentrere mig så meget om at få tolket, for at det bliver så<br />
godt som muligt. Og det kan være meget anstrengende. Hvis der er flere, der<br />
er til stede, der ikke kan tegnsprog, så skal man tolke for sit barn, og<br />
samtidig er der andre der bryder ind og lige skal snakke. Med tolk kan man<br />
være mor eller far for sit barn.” Hørende forældre<br />
På den anden side giver det børnene mulighed for at blive mere uafhængige af forældrene, og<br />
dermed mulighed for at blive mere selvstændige.<br />
”<strong>Det</strong> er heller aldrig sjovt som barn at skulle have ens mor med, når de<br />
andre ikke har det. Børnene vil gerne komme hjem og fortælle om hvad de<br />
har oplevet, uden at jeg nødvendigvis har set det eller kommenteret det<br />
undervejs.” Hørende forældre<br />
”En af de problematikker der er generelt er i forhold til døve børn, det er at<br />
der altid er en sikkerhedsbuffer i form af enten en forælder eller en pædagog<br />
eller en anden voksen. (…) <strong>Det</strong> mener jeg på sigt fratager børnene ansvaret<br />
for sig selv, og evnen til selv at kunne forvalte og styre de situationer.”<br />
Hørende forældre<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
44
Samtidig udvikler børnene også et rigere sprog ved at bruge tolk, og de får træning som kommende<br />
tolkebrugere, f.eks. i forbindelse med uddannelse, arbejde og under etablering af sociale netværk.<br />
”Jeg går ind og giver en samlet helhed, for jeg kan ikke simultantolkning<br />
godt nok til, at jeg kan gøre det rigtigt. Og så står min søn og ser lidt på mig:<br />
’Nåh, var det så den udgave, som jeg kunne få.’(…) Hans sprog bliver da<br />
helt anderledes rigt ved at få en tolk. (…) Børnene får et meget større<br />
kendskab til sproget.” Hørende forældre<br />
”Hvis jeg er sammen med mange hørende, så synes jeg det er bedst med en<br />
tolk, men hvis jeg er alene og min mor og far er der, så er det ikke<br />
nødvendigt med tolk.” Døvt barn<br />
”I det øjeblik der er ubegrænset tolkebrug, kan jeg ikke se, at der er<br />
noget problem, eller at der er noget handicap. I det øjeblik børnene har<br />
adgang til ubegrænset tolkebistand, så kan andre bevillinger til<br />
hjælpemidler og støtteforanstaltninger mere eller mindre skæres bort.”<br />
Hørende forældre<br />
Særlige forhold vedrørende tolkning til ældre tolkebrugere<br />
<strong>Det</strong> fremgår af interviewene med tolkebrugerne og organisationerne, at der er behov for en tættere<br />
og mere personlig rådgivning og vejledning fra relevante fagpersoner til ældre døvblevne og<br />
hørehæmmede tolkebrugere. <strong>Det</strong> er en meget usynlig gruppe, der ofte ikke vil være til besvær og er<br />
tilbageholdne, og som ikke har vænnet sig til en identitet som hørehæmmet eller døvbleven. De<br />
prøver at klare sig på de hørendes præmisser, måske ved hjælp af familie/ægtefælle, og bliver derfor<br />
ofte isolerede. Man ser dem ofte læse med på skærmen hos en skrivetolk, som en anden tolkebruger<br />
har bestilt f.eks. til et foredrag eller et møde. <strong>Det</strong> betyder, at der er nødvendigt at information og<br />
vejledning om tolkning kommer ud, der hvor de ældre potentielle tolkebrugere har deres daglige<br />
gang. Når de begynder at bruge tolk, tager det lang tid for dem at vænne sig til det.<br />
”Første gang jeg skulle have tolk, det var til et møde på skolen. Og jeg var<br />
bare så nervøs. <strong>Det</strong> var en MHS tolk og jeg tror, at jeg var gået hjem, hvis<br />
ikke min mand havde sagt, at nu fortsætter du bare.(…) De første gange er<br />
man passiv tolkebruger, Man aflæser det der bliver sagt, man siger ikke selv<br />
noget. <strong>Det</strong> kommer af, at hvis man bruger TSK eller MHS og aflæser så er<br />
man i starten usikker på, om man nu også aflæser det hele og det rigtige.<br />
Nogle gang er det også svært at nå at få et ord indført. For mit eget<br />
vedkommende tog det et par år at blive aktiv tolkebruger.” Døvbleven<br />
”Jeg tror, at det er et typisk problem med mange ældre. De har måske brug<br />
for skrivetolkning, men de vil ikke være til besvær og de vil ikke ligge<br />
samfundet til last. <strong>Det</strong> er en holdningsændring der skal til.” Hørehæmmet<br />
”En aften sagde min kone: ’ Ved du hvad, nu må du til at klare dig selv.’ <strong>Det</strong><br />
tyggede jeg lidt på, og så fik jeg en skrivetelefon. ’<strong>Det</strong> er jo ikke nok’, sagde<br />
hun. Så begyndte jeg at gå på mundaflæsningskursus, og det hjalp mig<br />
kolossalt meget. Jeg kan næsten lige så meget som hørende.” Hørehæmmet<br />
”Så begyndte jeg som elev – hospitals laborant, og så måtte jeg bruge alle<br />
mine kræfter på at leve imellem hørende. Så glemte jeg mundhåndsystemet.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
45
Jeg har altid omgået hørende mennesker. <strong>Det</strong> har haft nogle omkostninger,<br />
for jeg har brugt alle mine kræfter på det.” Døvbleven<br />
En fremtidig ordning om social tolk<br />
Størstedelen af de problemstillinger som tolkebrugerne nævner i forbindelse med social tolkning<br />
kan henføres til administration og formidling af tolkningen. En anden del af tolkebrugernes<br />
oplevelser og ønsker vedrører strukturen på tolkeformidlingen, samt etablering af en permanent<br />
social tolkeordning. Blandt flere af de interviewede tolkebrugere er der et udstrakt ønske om, at<br />
formidling af tolkning bliver gjort mere enkel. Der nævnes idéer om etablering af ét bestillingssted,<br />
så tolkebrugeren uanset tolkeområde eller tolkeform, kun skal henvende sig et sted. Der tales også<br />
om, at tingene kunne forenkles, hvis alle tolkninger hørte under samme ordning, og den enkelte<br />
tolkebruger fik et antal tolketimer om året til frit forbrug. <strong>Det</strong>te er der dog delte meninger om.<br />
Andre er imod begrænsninger i timetallet, og ønsker tildeling af tolke efter individuelle behov, fordi<br />
behovene er forskellige fra person til person, og kan skifte fra år til år afhængigt af livssituationen.<br />
”Jeg er sikker på, at selvom man fik frit slag, så ville det ikke blive misbrugt,<br />
fordi det er i forvejen en større proces. Man skal planægge sin tid langt<br />
forud, fordi man skal bestille tolk, og så møder man op og skal aflæse en<br />
tolk. <strong>Det</strong> er ikke ligefrem en ren ferie.” Døvbleven<br />
”<strong>Det</strong> vil virkeligt være dejligt, hvis man kunne have det med fra projektet<br />
med fremover, hvor det er brugerens egen vurdering, der danner grundlag<br />
for, at man har et tolkebehov, også i det øjeblik man kommer ind til en<br />
kommunal sagsbehandler. De (sagsbehandlerne) er altså nødt til at have<br />
noget sort på hvidt, og den slags kan man ikke skrive sort på hvidt:’ Jeg kan<br />
høre i det her tilfælde, men jeg kan ikke høre i et andet tilfælde’. Hvordan<br />
skal vi brugere kunne bevise det. <strong>Det</strong> kan vi bare ikke.” Hørehæmmet<br />
Uanset hvilken struktur og organisering en social tolkeordning får, er alle tolkebrugere og<br />
organisationer enige om, at ordningen skal gøres permanent, fordi behovet og betydningen for den<br />
enkeltes livskvalitet er så stor.<br />
”<strong>Det</strong> er et problem, hvis den sociale tolkning ikke fortsætter fremover. Så<br />
kommer problemet: Hvor skal den almindelige bruger så henvende sig for at<br />
få betalt tolk? I dag er det ingen sag. Så betaler tolkeprojektet. Hvis det ikke<br />
kører videre under en eller anden form, så er vi på den!” Døvbleven<br />
”Udviklingen viser, at der kommer flere og flere døve og hørehandicappede.<br />
Social tolkning giver generelt de hørehandicappedes mulighed for at deltage<br />
i det hørende samfund i meget højere grad. <strong>Det</strong> er det, de hørehandicappede<br />
meget gerne vil, fordi der kommer et meget større input, når man deltager<br />
sammen med hørende. <strong>Det</strong> siger jeg for at understrege, at <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong><br />
<strong>Tolkeprojekt</strong> skal fortsætte.” Hørehæmmet<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
46
Bilag 1: Socialtolkning i de nordiske lande<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong><br />
<strong>Det</strong>te papir skitserer tolkning i de nordiske lande – specielt med henblik på socialtolkning i de<br />
nordiske lande – altså de tolkeområder, der i dag høre under <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> i Danmark.<br />
Fremstillingen er primært baseret på kildemateriale fra korrespondance med døveforeninger og<br />
tolkecentre, hjemmesider hos døveforeninger og konsulentordninger samt rapporterne ”Om<br />
Tolkeservice”, nordisk seminar 1999 og ”Stimulera eller finansiera? En granskning av statsbidraget<br />
till tolktjänst för döva, dövblinda och hörselskadade”, Riksrevisionsverket 2002, Sverige.<br />
Fremstillingen er derfor ikke fuldstændig, men kan alene fungere som baggrundsinspiration til<br />
arbejdet med at etablere permanente tolkeordninger i Danmark på socialtolkeområdet.<br />
Sverige:<br />
I Sverige opererer man med begrebet hverdagstolkning. Før 1994 omfattede hverdagstolkning:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Læge<br />
Kontakt til myndigheder<br />
Større indkøb<br />
Information på arbejdspladsen<br />
Faglige møder<br />
Kirkelige handlinger som: dåb, vielse, konfirmation og begravelse.<br />
I 1994 blev der indført en handicapreform med en udvidet hverdagstolkning. Følgende<br />
tolkeområder blev tilføjet hverdagstolkning:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tolk i dagliglivet (f.eks. private begivenheder, forældremøder, korte kurser,<br />
hospitalstolkning)<br />
Arbejdsmarkedstolkning (20 timer om måneden)<br />
Fritidsaktiviteter<br />
Foreningsaktiviteter<br />
Rekreation<br />
Bortset fra arbejdsmarkedstolkning (20 timer om måneden) er der ikke en begrænsning på<br />
timeantallet.<br />
Hørende kan også bevilges tolk.<br />
Hverdagstolkning omfatter ikke tolk til voksenuddannelse samt private uddannelser.<br />
Udlandstolkning er afhængig af det enkelte amts skøn/vurdering.<br />
Ud over den udvidede hverdagstolkning er der offentlig betalt tolk til uddannelse (universitet og<br />
højskoler får statstilskud). Ingen max. begrænsning i timeantal), retstolkning samt<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
47
arbejdsmarkedstolkning. Sidstnævnte er delt i to områder, hvor en del kører under hverdagstolkning<br />
og en del hører under Arbejdsformidlingen (uklar fordeling).<br />
Sektoransvar: statslige myndighederne betaler selv for tolk ved møder, henvendelser, konferencer<br />
m.m.. I andre sammenhænge med sektoransvar hører tolkning under hverdagstolkning.<br />
Handicapreformen i 1994 pålagde ved lov ( Hälso- och sjukvårdslagen) amterne pligt til at udbyde<br />
tolkning til hørehandicappede. Samtidig blev den udvidede hverdagstolkning indført med det<br />
ubegrænsede timeantal. Tolkning skulle finde sted i alle de situationer, hvor tolkebrugeren har brug<br />
for det. Og det skulle være muligt at få tolk alle dage, også helligdage samt i alle døgnets 24 timer.<br />
Da der blev lovgivet om flere tolkeområder blev der indført et statstilskud til amterne, der skulle<br />
dække merudgifterne ved den udvidede hverdagstolkning.<br />
<strong>Det</strong>te statstilskud blev fordelt efter amternes indbyggerantal, og det har der siden vist sig nogle<br />
problemer med, da nogle amter har flere døve indbyggere end gennemsnittet og andre amter har<br />
store geografiske afstande, som tolkene skal tilbagelægge for at komme hen til tolkestedet.<br />
Amterne har oprettet og driver tolketjenesterne forskelligt, men oftest er tolketjenesten organiseret i<br />
habiliterings- og hjælpemiddelsafdelingen. <strong>Socialstyrelsen</strong> administrerer loven og fordeler<br />
statstilskuddet til amterne.<br />
Rigsrevisonen har i 2002 lavet en undersøgelse, der viser, at i nogle amter har en forøgelse af<br />
statstilskuddet betydet en nedgang i amterne eget bidrag til tolketjenesten. Der er derfor ikke<br />
kommet så meget ekstra resultat ud af statstilskuddet som det var ønsket. Statstilskuddet i 1994 var<br />
15. mill. kr. og er siden blevet større til i 1998 at være på 75 mill. kr. De totale omkostninger for<br />
reformen blev 255 mill. kr. de første 5 år.<br />
Loven kritiseres for at være uklar m.h.t. hvad statstilskuddet skal anvendes til.<br />
Alt i alt er der dog siden 1994 med indførslen af den udvidede hverdagstolkning kommet flere<br />
tolkebrugere (1995: 5.000 tolkebrugere, 2001: 7.500 tolkebrugere) og det samlede antal<br />
gennemførte tolkninger på årsbasis er steget (1995: 48.648, 2001: 58.301). Men det dækker over<br />
store variationer indenfor de enkelte amter. Niveauet af ikke- gennemførte tolkninger er nogenlunde<br />
ens over de sidste 10 år (10 – 13 %).<br />
Begrænsninger vedrørende hverdagstolkning:<br />
Amterne bevilger ikke altid tolk til de områder, hvor de ifølge lov er forpligtet til det.<br />
(omfang ukendt, men det påpeges i rigsrevisionens rapport fra 2002)<br />
Opereres ikke med gruppe-tolkninger. Èn person fra gruppen må påtage sig at bestille tolk.<br />
Nogle amter har ikke tilstrækkelige ressourcer til at ansætte tolke nok<br />
Aften og helligdagstolkning: en del amter har ikke midler til at dække aften- og<br />
helligdagstolkning.<br />
Der findes amter, der ikke bevilger tolk til udlandsrejser (under hverdagstolkning)<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
48
Norge:<br />
I Norge opererer man med tolk til dagliglivets gøremål, der omfatter tolk til aktiviteter som<br />
fritidsaktiviteter, hobby, kurser, private begivenheder, sociale sammenhænge samt områder, hvor<br />
tolkeudgifterne ikke kan dækkes andre steder fra.<br />
Fra begyndelsen af 90-erne og frem til 2000 var det muligt at få bevilget tolk til nedenstående<br />
områder:<br />
(<strong>Det</strong> kan også bestilles skrivetolk)<br />
Folketrygden dekker tolk ved:<br />
Dagliglivets gjøremål<br />
For døvblinde<br />
Dagliglivets gjøremål, for foreldre med barn i skolepliktig alder<br />
Tolk for å fungere i arbeidslivet<br />
(Ved redusert arbeidstid reduseres timeantallet tilsvarende.)<br />
60 timer pr. år<br />
500 timer pr. år<br />
100 timer pr. år<br />
90 timer pr. kvartal<br />
(3 måneder: 90 timer)<br />
Gjennomføre utdanning, opplæring eller arbeidstrening.<br />
NB! <strong>Det</strong>te er ikke knyttet til godkjent attføringsopplegg.<br />
Tolkehjelp kan også gis til utdanning ved skoler som ikke er offentlig<br />
godkjente.<br />
Tolk i helsetjenesten<br />
behandler som får offentlig støtte, lege, fysioterapeut, psykolog,<br />
tannlege<br />
Helsestasjon<br />
godkjent helseinstitusjon<br />
I den utstrekning det<br />
er nødvendig<br />
I den utstrekning det<br />
er nødvendig<br />
Familievernkontor<br />
Kilde: Forskrift til § 10-7 f i Folketrygden<br />
Offentlige kontorer<br />
Tolking ved andre offentlige og private<br />
virksomheter:<br />
Offentlige kontorer har informasjonsplikt og skal derfor dekke tolk.<br />
Eksempel: Trygdekontor, sosialkontor, arbeidskontor osv.<br />
Sykehus<br />
Sykehuset har plikt til ål dekke tolk ved innleggelse og opphold i<br />
sykehus.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
49
(Tolking ved poliklinisk behandling dekkes av Folketrygden.)<br />
Skoler og barnehager<br />
Kirketolking<br />
Politi og rettsvesen<br />
Skoler og barnehager har plikt til å dekke tolkeutgifter ved møter og<br />
samtaler der er pålagt å arrangere.<br />
Hovedpresten for døve betaler tolking ved kirkelige handlinger<br />
(begravelse, bryllup, barnedåp, konfirmasjon) som berører den<br />
hørselshemmede eller nær familie eller venner. De dekker ikke<br />
samvær etterpå, for eksempel kirkekaffe. Den hørselshemmede må<br />
være medlem av Statskirken.<br />
Dekker tolkeutgifter etter behov.<br />
(Kilde: Rådgivningskontoret for hørelshemmede)<br />
Bemærk at tolkning til dagliglivets gøremål i perioden frem til 2000 er begrænset med 60 timer pr.<br />
år og for døvblinde med 500 timer årligt. Herudover har forældre med børn i den skolepligtige alder<br />
ret til 100 timers tolkning årligt.<br />
Disse begrænsninger i tolkning til dagliglivets gøremål blev 1/7 2000 ændret til 70 timer årligt og<br />
580 timer årligt for døvblinde. Fra midt 2002 er disse begrænsninger ophævet.<br />
Sektoransvar: I Norge holdes der fast i sektoransvaret idet alle offentlige kontorer selv skal dække<br />
tolkeudgifterne. Skoler og børnehaver er forpligtet til at dække tolkeudgifter ved pligtige møder.<br />
<strong>Det</strong> er dog ikke altid, at sektoransvaret fungerer. I så tilfælde bliver tolkeudgifterne dækket via<br />
dagliglivets gøremål. Tolkebrugeren er således sikret ret til offentligt betalt tolkning.<br />
Kultur: Kulturministeriet har siden 1994 givet et årligt tilskud til teatertolkning.<br />
Administration og organisering:<br />
Frem til begyndelsen af 90érne havde man i Norge et Kuponsystem, hvor hver hørehandicappet fik<br />
udleveret et kuponhæfte med kuponer, der hver dækkede ½ tolketime.<br />
Efter det system gik man over til, at tolketjenesten holder styr på antal forbrugte tolketimer pr.<br />
person, og giver besked når 80% af disse er forbrugt.<br />
Sideløbende med ændringen i det administrative system er timeantallet blevet forøget til<br />
dagliglivets gøre mål fra 60 timer til årligt til 70 timer årligt og det sidste nye er altså, at tolk til<br />
dagliglivets gøremål er frit.<br />
Udviklingen er sket fordi nogle tolkebrugere ikke har haft timer nok, mens andre har haft for<br />
mange. Behovet for tolketimer er individuelt og ændrer sig i forhold til livsfaser, interesser m.m.<br />
Der har været en årrække med adgang til offentligt betalt tolkning. Udgifterne forventes ikke at<br />
eksplodere.<br />
Hvert amt har en hjælpemiddelcentral, der også har en tolketjeneste. Amterne modtager statstilskud.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
50
Begrænsning: I antal tolke, der betales via hjælpemiddelcentralernes driftsbudget. Der er heller<br />
ikke altid økonomiske midler til dækning af aftentolkning eller tolkning på helligdage.<br />
Ikke dækkede tolkeområder: tolk i udlandet. Dækkes kun ved arbejde og uddannelse. Altså ikke<br />
ved dagliglivet gøremål.<br />
Finland:<br />
I Finland er tolkning ikke delt op på forskellige love. Ret til tolk er indskrevet i grundloven.<br />
Døve, hørehæmmede og døvblinde har ret til minimum 120 timers tolkning om året. Altså ingen<br />
månedlig begrænsning.<br />
Døvblinde har ret til 240 timers tolkning om året.<br />
En ret der dækker alle situationer og inkluderer områder som arbejdsmarkedstolkning,<br />
fritidstolkning, lægetolkning og uddannelsestolkning. Ved uddannelse kan der ansøges om flere<br />
timer, hvorved begrænsningen i praksis ophæves.<br />
<strong>Det</strong> er hjemkommunen, der betaler for tolkningen. Efter tolkningen er udført underskriver<br />
tolkebrugeren en formular, der sendes til socialkontoret i hjemkommunen, der herefter betaler for<br />
tolkningen.<br />
Minimumsgrænsen på 120 timer fungerer i praksis som en maksimumgrænse. Der kan ikke<br />
overføres timer fra et år til næste år. <strong>Det</strong> er muligt at søge hjemkommunen om flere timer.<br />
Tolkning i udlandet er ikke dækket af ordningen.<br />
Island:<br />
I Island er der ingen lov, der omhandler socialtolkning/hverdagstolkning.<br />
I det hele taget er der mange tolkeområder, der ikke er reguleret ved lov i Island.<br />
Der er f.eks. ingen lov om arbejdsmarkedstolkning.<br />
På uddannelsesområdet er der ret til tolk i nogle sammenhænge (folkeskole/ kommune, gymnasium<br />
og universitet.<br />
En fond betaler for tolkning i kirkelige sammenhæng.<br />
Men der er én lov fra 1997, der giver ret til tolk ved hospitalsindlæggelse, lægebesøg og<br />
tandlægebesøg. Her er ikke noget loft over antal timer.<br />
Selv om der er mangel på love, der giver ret til tolkning, betyder det ikke, at der ikke finder tolkning<br />
sted. I stedet har man regler, hvor f.eks. socialministeriet tildeler midler til Kommunikationscentret<br />
til tolkning på følgende områder:<br />
Kontakt med offentlige myndigheder<br />
Rådgivning fra f.eks. advokater, ejendomsmæglere m.m.<br />
Tolkning af informationsmateriale fra det offentlige<br />
Mulighed for dispensation til tolkning på andre områder.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
51
Korttidsreglen om årlig overførsel blev indført i 1995 og fungerer stadig, men dækker kun en del af<br />
det beløb til tolkeudgifter, der er brug for. Der sker ingen prioritering af tolkeopgaver. Tildeling<br />
sker efter først til mølle princip, og når der ikke er flere penge bliver der ikke længere tolket. Så må<br />
tolkebrugere vente til næste år.<br />
Kommunikationscentret søger kommuner om tilskud til dækning af tolkeudgifter til fritids- og<br />
kulturaktiviteter. Men tilskuddet dækker kun ½ af behovet for tolkning.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
52
Bilag 2: Oplæg vedr. etablering af permanente tolkeordninger<br />
For døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong><br />
Indledning<br />
<strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> bevilger tolk til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede på<br />
områder, hvor der ikke allerede er adgang til offentligt betalt tolkebistand baseret på lovgivning<br />
eller princippet om sektoransvar.<br />
Da <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong> skal give tolkebrugerne en let og smidig adgang til tolkning går<br />
projektet i nogle tilfælde ind i sager, hvor der ifølge princippet om sektoransvar burde være en<br />
anden betalingsmyndighed eller i sager, hvor der mangler information om den lovmæssige<br />
baggrund for placering af betalingsforpligtelsen vedrørende tolkeudgifter. <strong>Det</strong>te sker for at sikre<br />
tolkebrugeren en bevilling af tolk samtidig med, at det medvirker til at afdække problemstillinger<br />
vedrørende placering af betalingsforpligtelse.<br />
For døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede er en tolk et nødvendigt bindeled i en<br />
ligeværdig kommunikation med hørende. Tolkning danner grundlag for dialog og en vellykket<br />
samtale – både for den kommunikationshandicappede og for den hørende. Brug af tolk giver begge<br />
parter mulighed for at udtrykke sig og forstå hinanden og er dermed basis for ligebehandling og<br />
ligestilling.<br />
Behovet for tolkning blandt døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede vil stadig eksistere<br />
på områder, der på nuværende tidspunkt hører under projektet, efter <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>s<br />
ophør. <strong>Det</strong> er derfor nødvendigt at finde frem til permanente tolkeordninger, der kan træde i kraft<br />
efter projektperiodens udløb.<br />
<strong>Det</strong>te papir indeholder to forskellige modeller til etablering af permanente tolkeordninger for<br />
døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede.<br />
De to modeller er diskuteret på Koordinationsudvalgsmødet d. 21/10 2002 og er på baggrund heraf i<br />
prioriteret rækkefølge.<br />
De enkelte modeller kan udbygges/ændres efter behov.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
53
Model A:<br />
Puljeordning.<br />
Form: Puljeordning med en finanslovsbevilling der giver døvblinde, døve, døvblevne og svært<br />
hørehæmmede ret til offentligt betalt tolkebistand på de tolkeområder, der i dag hører under <strong>Det</strong><br />
<strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>. Tolkning på store del af sundhedsområdet (læge, speciallæge, tandlæge,<br />
psykolog, fysioterapi m.m.) kan evt. udgå af ordningen, hvis det kan få sin egen lov, eller blive<br />
omfattet af eksisterende bekendtgørelse om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter lov om<br />
offentlig sygesikring (BEK nr. 834 af 11/11 1999).<br />
Administration af puljen kan ske af en central enhed, eksempelvis under Center for Døve, der<br />
allerede har erfaring med visitation og bevilling. Der kan opereres med en fælles pulje, der benyttes<br />
efter behov. Der kan evt. indføres fri benyttelse af puljen til visse områder samt ansøgning på<br />
udvalgte områder, eller der kan bevilges et ensartet timeantal til alle tolkebrugere med mulighed for<br />
ekstrabevilling efter behov. Brugerorganisationer har mulighed for indflydelse på ordningen.<br />
Fordele:<br />
Ordningen vil omfatte alle aldersgrupper<br />
Ingen klientgørelse<br />
En ensartet bevilling baseret på viden om tolkebehov vil være sikret. Bevilling ikke<br />
afhængig af skøn.<br />
Mulighed for at døvblindes særlige behov for tolkning kan tilgodeses.<br />
Grupper og handicaporganisationer kan tildeles bevilling. Tolkning i udlandet har større<br />
mulighed for at blive anerkendt som tolkeområde.<br />
Stor sikkerhed for at det faktisk bevilgede beløb til tolkeordningen bliver anvendt til<br />
tolkning for målgruppen<br />
Større mulighed for, at information til tolkebrugere kan tilknyttes ordningen<br />
Sektoransvarlighedsprincippet kan fortsat udbredes. Tolkebrugere kan bevilges tolk i<br />
situationer hvor sektoransvarlighedsprincippet eller eksisterende lov ikke fungerer (f.eks.<br />
hospital, Statens Øjenklinik, forældremøder m.m.).<br />
Der vil være overblik over det samlede antal forbrugte tolketimer samt et evt. udækket<br />
behov for tolkning.<br />
En evt. forhøjelse af puljetildeling skal forhandles et sted. Dokumentation vil være til stede.<br />
Ulemper:<br />
Aftalen skal forhandles årligt<br />
Regulering (nedskæring) fra central side vil være forholdsvis nemt<br />
Tildeles puljen ikke midler nok, må der ske en prioritering af tolkeområder eller timeantal<br />
pr. tolkebruger. Der kan ske ændringer i ordningen fra år til år.<br />
Tolkebestilling: to muligheder:<br />
1) Tolkebrugeren bestiller selv tolk hos en tolkeudbyder. Der kan arbejdes med forskellige<br />
modeller så overblik over antal forbrugte tolketimer kan ske via en fælles database.<br />
2) Tolkebestillingen kan ske centralt, hvorefter der samarbejdes med tolkeudbydere. <strong>Det</strong> vil<br />
sikre, at tolkebestillingen ligger indenfor rammerne af bevillingen samt, at der kan ske en<br />
opfølgning på sager om sektoransvar med krav om refundering af tolkeudgifter. Overblik<br />
over antal forbrugte tolketimer kan ske via en fælles database. Mulighed for information til<br />
tolkebrugere.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
54
Sektoransvar:<br />
Sektoransvarlighedsprincippet bør drøftes i forhold til begge de opstillede modeller.<br />
<strong>Det</strong> bør desuden drøftes om der er tolkeområder, der med fordel kan arbejdes for at få sin egen<br />
lovgivning f.eks. dele af sundhedsområdet.<br />
Model B:<br />
Udvidelse af Serviceloven.<br />
Form: udvidelse af Serviceloven, der giver døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede ret<br />
til offentligt betalt tolkebistand på de tolkeområder, der i dag hører under <strong>Det</strong> <strong>Sociale</strong> <strong>Tolkeprojekt</strong>.<br />
I Serviceloven er der allerede bestemmelser om ledsageordning (§ 78) samt kontaktpersonordning<br />
for døvblinde (§ 79). Der kan bygges videre på disse bestemmelser med f.eks. ret til 15 timers<br />
tolkning om måneden samt en ordning for døvblinde uden øvre timegrænse. Den fleksible ordning<br />
med overførsel af timer fra måned til måned i ledsageordningen kan også bruges som udgangspunkt<br />
for en fleksibel ordning på tolkeområdet.<br />
Ledsageordningen giver ret til 15 timers ledsagelse pr. måned til de personer, der opfylder<br />
betingelserne for at få ledsagelse. Formålet med ledsagelse er at medvirke til normalisering og<br />
integration i samfundet af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Ordningen skal<br />
ses som et led i bestræbelser på at øge handicappedes muligheder for selvstændighed, valgfrihed og<br />
ansvar for egen tilværelse.<br />
Kommunen/amtskommunen (afhængig af boform) visiterer til ordningen, der gælder personer<br />
mellem 18 – 67 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne<br />
ikke kan færdes alene uden for hjemmet. Er brugeren visiteret til ordningen inden vedkommende<br />
fylder 67 år, kan ordningen opretholdes efter det fyldte 67. år. Ellers er det ikke muligt for de over<br />
67-årige eller 0 – 18-årige at benytte sig af ordningen. Kommunen/amtskommunen træffer efter en<br />
konkret vurdering afgørelse om hvilke personer, der opfylder betingelser for at få ledsagelse<br />
((Vejledning nr. 58 af 10/03 1998). Afhængig af boform (beskyttet boform) tages der ved vurdering<br />
af om der er et ledsagebehov, hensyn til den hjælp der i øvrigt ydes ansøgeren. Udgifterne til<br />
ledsagelse finansieres af kommuner og amter i henhold til grundtakstfinansieringsordningen.<br />
Brugeren vælger selv til hvilke formål, der ønskes ledsagelse. Efter aftale med kommunen kan det<br />
være muligt at opspare timer indenfor en periode af 6 måneder. <strong>Det</strong> betyder, at der i en enkelt<br />
måned kan være op til 90 timers ledsagelse til rådighed (forudsat at der i de foregående 5 måneder<br />
ikke er noget forbrug). Brugeren skal rette henvendelse til kommunen for at få lavet en<br />
opsparingsordning. Der er ingen ret til opsparingsordning. Timer, der er opsparet men ikke forbrugt,<br />
bortfalder efter 6 måneder. Herudover fastsætter den enkelte kommune retningslinjer for en evt.<br />
opsparing. Brugeren skal i god tid give kommunen besked om hvornår de opsparede timer skal<br />
forbruges. Kommunen har ret til at tilrettelægge ordningen ”mest hensigtsmæssigt ”. Ordningen kan<br />
variere fra kommune til kommune vedrørende opsparing samt administrativ praksis.<br />
Brugeren afholder sine egen og ledsagerens udgifter til befordring samt evt. entréudgifter m.m.<br />
Kontaktpersonordningen pålægger kommunerne/amtskommuner (afhængig af boform) i<br />
fornødent omfang at yde hjælp i form af en særlig kontaktperson til døvblinde. Ordningen gælder<br />
døvblinde over 18 år – ingen øvre aldersgrænse. Formålet med ordningen er at give voksne<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
55
døvblinde mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes<br />
isolation. Der er ingen begrænsning på timeantallet rent lovmæssigt, men kommunen vurderer i<br />
samarbejde med den døvblinde det årlige behov.<br />
<strong>Det</strong> påhviler den hjemmeboende døvblindes opholdskommune, at etablere og administrere<br />
kontaktpersonordningen. I arbejdet med at vurdere behovet for bistand samt med at finde, instruere<br />
og ansætte kontaktpersoner er der brug for særlig ekspertise - her bør døvblindekonsulenterne<br />
inddrages. <strong>Det</strong> sker i praksis ved at døvblindekonsulenterne via hjemmebesøg indsamler<br />
information om det årlige behov for timer m.m.. Yderligere indhentes dokumentation vedr. syns- og<br />
hørehandicap, der bruges til en ansøgning hos kommunen om tildeling af kontaktperson. Der søges<br />
oftest om et fast ugentligt timeantal samt en pulje på f.eks. 200 timer, der kan bruges til aktiviteter,<br />
der ligger ud over det faste ugentlige behov. Nogle kommuner godkender umiddelbart ansøgningen<br />
og andre kontrollerer den før en bevilling. De fleste får bevilget kontaktperson, men kommunen kan<br />
gå ind og anvende et skøn og f.eks. skære i timeantallet. Viser det sig, at behovet for<br />
kontaktpersontimer er større end først antaget, tillader nogle kommuner, at der kan ske en<br />
revurdering, men er ikke forpligtet til det.<br />
Fordele:<br />
Bygger på eksisterende logik i Serviceloven<br />
Mulighed for at døvblindes særlige behov for tolkning kan tilgodeses<br />
Mulighed for fleksibel ordning med overførsel af ubrugte tolketimer fra måned til måned<br />
Alle tolkebrugere vil på nuværende tidspunkt kunne dækkes af 15 timers tolkning om<br />
måneden med fleksibel overførselsordning. Der er dog en fortsat stigning i behovet for<br />
tolkning. En fleksibel ordning opdelt på år i stedet for måneder vil være at foretrække.<br />
Ulemper:<br />
0 – 18-årige samt ældre over 65/67 år bliver ikke automatisk omfattet af ordningen<br />
Kommunen visiterer til ordningen, og bevilger evt. også timeantallet. Den enkelte kommune<br />
har dermed mulighed for at udøve et skøn. Retten til tolk bliver hermed skønsafhængig og<br />
forskellig fra kommune til kommune.<br />
Klientgørelse af tolkebrugere<br />
<strong>Det</strong> bliver svært at få tilknyttet information til f.eks. nye tolkebrugere om brug af tolk m.m.<br />
Gruppetolkninger samt tolkning i handicaporganisationer kan ikke umiddelbart omfattes af<br />
ordningen. <strong>Det</strong> samme gælder tolkning i udlandet.<br />
Risiko for at praksis medfører nedskæring af timeantal p.g.a. besparelser eller mangel på<br />
viden om betydning af tolkning for målgruppen<br />
Risiko for, at nogle tolkeområder vil udgå/ikke blive dækket. Hvis f.eks. et hospital eller<br />
Statens Øjenklinik ikke vil betale for tolkning, vil kommunen så gå ind og sikre brugeren en<br />
tolkebevilling? Eller andre gråzoneområder som f.eks. behandling hos en selvejende<br />
institution, der modtager tilskud fra det offentlige (f.eks. alkohol, ludomani m.m.)<br />
Der skal etableres et stort bureaukratisk system spredt på mange kommuner, der ikke i<br />
praksis kan garantere at evt. tilskud til tolkeordningen i fuldt omfang anvendes hertil.<br />
Der vil mangle overblik over det samlede antal forbrugte tolketimer på ordningen samt det<br />
samlede reelle behov for tolkning.<br />
En evt. forhøjelse af timeantallet kan blive besværliggjort heraf.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
56
Tolkebestillingssted: tolkebrugere bestiller selv tolk hos en tolkeudbyder. Problemstilling: Hvem<br />
er ansvarlig for overblik over antal forbrugte tolketimer for den enkelte bruger?<br />
Forudsætning:<br />
Koordinationsudvalget har følgende forudsætninger til model B:<br />
<strong>Det</strong> skal sikres, at alle døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede, uanset alder, får<br />
ret til at bruge tolk via ordningen.<br />
Den enkelte kommunes skøn skal minimeres.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
57
Bilag 3: Bekendtgørelse af lov om social service, kapitel 15<br />
LBK nr 755 af 09/09/2002 (Gældende)<br />
Kapitel 15<br />
Dækning af nødvendige merudgifter<br />
§ 84. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer<br />
mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en<br />
følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre<br />
bestemmelser i denne lov.<br />
Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den<br />
enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.<br />
Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst<br />
6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr.<br />
pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de<br />
skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges<br />
basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og<br />
500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.<br />
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne<br />
herfor.<br />
Stk. 5. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er<br />
ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig<br />
hjælpeordning efter § 77.<br />
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET<br />
www.fc-east.dk<br />
58