Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

arbejdsmarkedstolkning. Sidstnævnte er delt i to områder, hvor en del kører under hverdagstolkning
og en del hører under Arbejdsformidlingen (uklar fordeling).
Sektoransvar: statslige myndighederne betaler selv for tolk ved møder, henvendelser, konferencer
m.m.. I andre sammenhænge med sektoransvar hører tolkning under hverdagstolkning.
Handicapreformen i 1994 pålagde ved lov ( Hälso- och sjukvårdslagen) amterne pligt til at udbyde
tolkning til hørehandicappede. Samtidig blev den udvidede hverdagstolkning indført med det
ubegrænsede timeantal. Tolkning skulle finde sted i alle de situationer, hvor tolkebrugeren har brug
for det. Og det skulle være muligt at få tolk alle dage, også helligdage samt i alle døgnets 24 timer.
Da der blev lovgivet om flere tolkeområder blev der indført et statstilskud til amterne, der skulle
dække merudgifterne ved den udvidede hverdagstolkning.
Dette statstilskud blev fordelt efter amternes indbyggerantal, og det har der siden vist sig nogle
problemer med, da nogle amter har flere døve indbyggere end gennemsnittet og andre amter har
store geografiske afstande, som tolkene skal tilbagelægge for at komme hen til tolkestedet.
Amterne har oprettet og driver tolketjenesterne forskelligt, men oftest er tolketjenesten organiseret i
habiliterings- og hjælpemiddelsafdelingen. Socialstyrelsen administrerer loven og fordeler
statstilskuddet til amterne.
Rigsrevisonen har i 2002 lavet en undersøgelse, der viser, at i nogle amter har en forøgelse af
statstilskuddet betydet en nedgang i amterne eget bidrag til tolketjenesten. Der er derfor ikke
kommet så meget ekstra resultat ud af statstilskuddet som det var ønsket. Statstilskuddet i 1994 var
15. mill. kr. og er siden blevet større til i 1998 at være på 75 mill. kr. De totale omkostninger for
reformen blev 255 mill. kr. de første 5 år.
Loven kritiseres for at være uklar m.h.t. hvad statstilskuddet skal anvendes til.
Alt i alt er der dog siden 1994 med indførslen af den udvidede hverdagstolkning kommet flere
tolkebrugere (1995: 5.000 tolkebrugere, 2001: 7.500 tolkebrugere) og det samlede antal
gennemførte tolkninger på årsbasis er steget (1995: 48.648, 2001: 58.301). Men det dækker over
store variationer indenfor de enkelte amter. Niveauet af ikke- gennemførte tolkninger er nogenlunde
ens over de sidste 10 år (10 – 13 %).
Begrænsninger vedrørende hverdagstolkning:
Amterne bevilger ikke altid tolk til de områder, hvor de ifølge lov er forpligtet til det.
(omfang ukendt, men det påpeges i rigsrevisionens rapport fra 2002)
Opereres ikke med gruppe-tolkninger. Èn person fra gruppen må påtage sig at bestille tolk.
Nogle amter har ikke tilstrækkelige ressourcer til at ansætte tolke nok
Aften og helligdagstolkning: en del amter har ikke midler til at dække aften- og
helligdagstolkning.
Der findes amter, der ikke bevilger tolk til udlandsrejser (under hverdagstolkning)
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET
www.fc-east.dk
48