Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En anden hørende forældre fortæller, at hendes døve datter har brugt social tolk til gymnastik i 3 år. I efteråret 2002 har datteren været til gymnastik 4 gange. De 3 af gangene har hun ikke fået tolk, dvs. at tolkebehovet ikke blev dækket for 75 % af tiden. ”Det første år, der gik det fint, fordi der kunne de sætte en tolkestuderende ind, som jo ikke havde så meget andet at lave. Hun kom troligt hver gang. De sidste 2 år der har det været sjældent, at vi har fået en tolk. Jeg kan mærke i år, at der er min datter meget ked af det, når hun ikke kommer af sted. Jeg har så prøvet at forklare hende det. Det er svært for hende at forstå, for hun synes det er vigtigt med gymnastik. Jeg har prøvet at ringe derop og sige til dem, at vi er i live, for nu har vi oplevet 3 eller 4 gange i træk, hvor vi ikke har fået en tolk, hvor det så er mig der går ind.” Hørende forældre Flere forældre er enige om, at det forhold at man kan søge social tolk og få bevilling eller afslag ved henvendelsen, og at man gør det i god tid, giver en falsk tryghed, fordi der samtidig gives besked om tolkningen kan dækkes eller ej, kort tid før tolkningen skal finde sted. Hvis tolkningen ikke kan dækkes er konsekvensen, at forældrene selv må træde ind som tolk, eller at deltagelse i den pågældende aktivitet må aflyses. Det betyder på længere sigt, at forældrene enten holder op med at bestille tolk, eller begynder at dobbeltplanlægge, så aktiviteten under alle omstændigheder kan gennemføres. ”Man tænker at nu sender man sit barn til gymnastik og så kan man gå hjem og slappe af, og så kan man glæde sig til engang at se opvisning lige som alle de andre forældre.” Hørende forældre ”Man kan godt frygte, at der er nogen der lader være med at bestille tolk, fordi det ikke kan betale sig. De tænker: ’For vi får det jo alligevel ikke’. Man kan godt forestille sig, at det er derfor at der ikke er så mange børn eller forældre, der bestiller tolk.” Hørende forældre ”Jeg synes, at det ville være dejligt, at når Jesper spørger om der kan komme en tolk, at jeg så uden at behøve at tænke over noget kan sige: Ja, hvis du gerne vil have en tolk, så bestiller jeg.” Hørende forældre En døvbleven tolkebruger fortæller om en tilsvarende situation med dobbeltplanlægning på grund af den sene tilbagemelding om tolkningen kan dækkes eller ej. Hun havde bestilt en TSK tolk ved CfD og kom på venteliste. Derfor regnede hun ikke med, at hun fik en tolk, og bestilte en anden tolk ved LBH. ”Og så kom jeg lige pludselig i den pinlige situation at stå med to tolke. Det har jeg kun prøvet én gang. Hvis det er sådan, at jeg kommer på venteliste, så vil jeg have svar ugen før arrangementet. Hvis der nu ikke kommer en tolk alligevel, så er der ikke grund til at møde op til det foredrag, som jeg har bestilt tolk til.” Døvbleven Generelt er der blandt tolkebrugerne alligevel forståelse for, at tolkeadministrationerne er nødt til at prioritere tolkningerne på grund af tolkemangel. Der lægges også vægt på, at nogle tolkninger mere ’nødvendige’ end andre, og derfor prioriteres højere, f.eks. møder med offentlige myndigheder, samt akut tolk på hospitaler og hos politi. Der er imidlertid en tendens til at prioritering mellem sociale tolkninger foretaget på baggrund af en form for ’nødvendighedskriterium’ rammer nogle PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET www.fc-east.dk 40
tolkebrugere mere end andre. Tolkninger til ældre tolkebrugere, tolkebrugere, der ikke er i arbejde eller uddannelse, samt børn og unge vil oftere blive prioriteret lavere, fordi tolkningerne tit hører ind under de mere bløde tolkeområder som private begivenheder, foredrag, kultur, fritidsaktiviteter mm. Dette kan have betydning for, hvor meget hørehandicappede ansøger om social tolk. Flere interviewpersoner fortæller om frustrationer omkring bestillings- og oplysningsfrister, samt aflysninger af social tolk. ”Når tolken ikke kommer, så bliver jeg rigtig vred. Hvis tolken er syg eller der er et eller andet problem, så vil det være rart, hvis der kom en vikar, men det er selvfølgelig ikke så let.” Døvblind ”Det er næsten sådan, at selvfølgelig vil vi tage derud (på hospitalet), men opgaven med at tolke er så stor for os forældre, så det er lige før, at hvis vi ikke får tolk, så vil jeg næsten hellere aflyse, for det er så vigtigt, at hun (døv datter) får alle detaljer med.” Hørende forældre ”Vi vil gerne gøre opmærksom på de problemer der er, hvis man bestiller en tolk og sidste frist er om onsdagen kl. 12. Hvis jeg får at vide, at der er en aktivitet om søndagen, så har jeg et problem, fordi jeg ikke kan få bestilt så kort tid forinden (…) Det er en stor forhindring, og det er et ønske at få gjort opmærksom på det.” Døvblind Stort ser alle de interviewede tolkebrugere ønsker oplysninger om den sociale tolkning kan dækkes eller ej længere tid før tolkningen skal finde sted. Flere nævner tillige et behov for større fleksibilitet omkring mere presserende behov for social tolk. Der er fortalt flere lidt absurde historier om manglende dækning af tolk til begravelser, fordi dødsfaldet er sket efter tidsfristen (onsdage) for tolkebestilling er udløbet, og begravelsen finder sted den efterfølgende uge. Der fortælles også om manglende dækning af social tolk i tilfælde, hvor tolkebrugeren har ventet op til et ½ år på at komme til behandling på hospitalet, eller til speciallæge. Tolkebrugerne ønsker også at få besked, når tolkningen aflyses på grund af tolkens sygdom, eller hvis der opstået et akut behov for tolkning et andet sted. Ud fra tolkebrugernes oplysninger er der forskel på om tolkebrugeren får besked om aflysningen. Nogle fortæller, at de får SMS besked over deres mobil. Andre hører aldrig noget. En hørehæmmet fortæller, at han har stået ved en teaterforestilling med billetter til sig selv og tolken, hvor tolken ikke dukkede op, og uden at han fik besked om det. Information Størstedelen af de interviewede tolkebrugere er enige om, at der endnu er en udbredt uvidenhed om tolkningens betydning på alle niveauer i den hørende omverden. Denne uvidenhed kan have betydning for manglende eller uhensigtsmæssige løsninger på kommunikationsbehovet. I projektet er det tolkebrugeren, der definerer behovet for tolkning. Flere fortællinger fra interviewene peger på, at der ikke altid skabes en ligeværdig dialog eller tages hensyn til uvildighed, hvor magtbalancen i en sag, et møde eller andet ikke er lige: ”Før i tiden har jeg fået godkendt AF tolkninger. Min nuværende leder ville ikke bestille en tolk til mig. Og jeg kunne ikke forstå det, for det var jo vigtigt at jeg kunne kommunikere med de forskellige mennesker, der var på arbejdspladsen. Jeg ville jo gerne vide, hvad der skete. Også hvis der er nogle problemer. Min leder kunne godt tegnsprog, men det var jo ikke perfekt tegnsprog, så derfor var der meget, som jeg ikke fik fat i. Det var som om jeg ikke måtte vide, hvad der skete rundt omkring. Det følte jeg var en PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET www.fc-east.dk 41
Page 1 and 2: Det Sociale Tolkeprojekt Statusrapp
Page 3 and 4: Sager hos bevillingskonsulenterne 3
Page 5 and 6: 2. Metode Evalueringen af Det Socia
Page 7 and 8: 3. Sammenfatning ”Selvfølgelig s
Page 9 and 10: tolkning er stigende. De statistisk
Page 11 and 12: samme kommune, ikke kan blive enige
Page 13 and 14: 4. Perspektiver Evalueringen af Det
Page 15 and 16: Hensyn til specialiseret viden og f
Page 17 and 18: Påvirkning af holdninger til tolk
Page 19 and 20: evillingsspørgsmål ved at varetag
Page 21 and 22: første omgang har været inde og b
Page 23 and 24: Udenlandstolkninger Forsøget med t
Page 25 and 26: Delprojekt 2’s konsulent har i ju
Page 27 and 28: Behovet for en permanent tolkeordni
Page 29 and 30: Puljeordning Afsættes der en pulje
Page 31 and 32: Figur 2. Det gennemsnitlige ugentli
Page 33 and 34: fritid o.l. Det er tolkeområder, d
Page 35 and 36: Blandt tolkebrugerne er kvinderne s
Page 37 and 38: 7. Tolkebrugernes erfaringer med so
Page 39: ung, gik jeg med uden at forstå de
Page 43 and 44: ”Hvis der havde været offentligg
Page 45 and 46: Samtidig udvikler børnene også et
Page 47 and 48: Bilag 1: Socialtolkning i de nordis
Page 49 and 50: Norge: I Norge opererer man med tol
Page 51 and 52: Begrænsning: I antal tolke, der be
Page 53 and 54: Bilag 2: Oplæg vedr. etablering af
Page 55 and 56: Sektoransvar: Sektoransvarlighedspr
Page 57 and 58: Tolkebestillingssted: tolkebrugere

Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?