Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

(Tolking ved poliklinisk behandling dekkes av Folketrygden.)
Skoler og barnehager
Kirketolking
Politi og rettsvesen
Skoler og barnehager har plikt til å dekke tolkeutgifter ved møter og
samtaler der er pålagt å arrangere.
Hovedpresten for døve betaler tolking ved kirkelige handlinger
(begravelse, bryllup, barnedåp, konfirmasjon) som berører den
hørselshemmede eller nær familie eller venner. De dekker ikke
samvær etterpå, for eksempel kirkekaffe. Den hørselshemmede må
være medlem av Statskirken.
Dekker tolkeutgifter etter behov.
(Kilde: Rådgivningskontoret for hørelshemmede)
Bemærk at tolkning til dagliglivets gøremål i perioden frem til 2000 er begrænset med 60 timer pr.
år og for døvblinde med 500 timer årligt. Herudover har forældre med børn i den skolepligtige alder
ret til 100 timers tolkning årligt.
Disse begrænsninger i tolkning til dagliglivets gøremål blev 1/7 2000 ændret til 70 timer årligt og
580 timer årligt for døvblinde. Fra midt 2002 er disse begrænsninger ophævet.
Sektoransvar: I Norge holdes der fast i sektoransvaret idet alle offentlige kontorer selv skal dække
tolkeudgifterne. Skoler og børnehaver er forpligtet til at dække tolkeudgifter ved pligtige møder.
Det er dog ikke altid, at sektoransvaret fungerer. I så tilfælde bliver tolkeudgifterne dækket via
dagliglivets gøremål. Tolkebrugeren er således sikret ret til offentligt betalt tolkning.
Kultur: Kulturministeriet har siden 1994 givet et årligt tilskud til teatertolkning.
Administration og organisering:
Frem til begyndelsen af 90érne havde man i Norge et Kuponsystem, hvor hver hørehandicappet fik
udleveret et kuponhæfte med kuponer, der hver dækkede ½ tolketime.
Efter det system gik man over til, at tolketjenesten holder styr på antal forbrugte tolketimer pr.
person, og giver besked når 80% af disse er forbrugt.
Sideløbende med ændringen i det administrative system er timeantallet blevet forøget til
dagliglivets gøre mål fra 60 timer til årligt til 70 timer årligt og det sidste nye er altså, at tolk til
dagliglivets gøremål er frit.
Udviklingen er sket fordi nogle tolkebrugere ikke har haft timer nok, mens andre har haft for
mange. Behovet for tolketimer er individuelt og ændrer sig i forhold til livsfaser, interesser m.m.
Der har været en årrække med adgang til offentligt betalt tolkning. Udgifterne forventes ikke at
eksplodere.
Hvert amt har en hjælpemiddelcentral, der også har en tolketjeneste. Amterne modtager statstilskud.
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET
www.fc-east.dk
50