Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

hos offentlige myndigheder. 2 I projektet er der, udover udsendelse af en målrettet pjece og
etablering af en projekthjemmeside med oplysninger, indledt et samarbejde med døvekonsulenter/
døvblindekonsulenter og specialkonsulenter for døvblevne/hørehæmmede omkring information til
offentlige myndigheder. Konsulenterne deltager ofte i møder med forskellige fagpersoner i
kommuner og amter i forbindelse med rådgivning og vejledning af hørehandicappede borgere.
Erfaringerne fra projektet er, at det er svært at målrette den eksterne information om projektet.
Hvordan får man f.eks. spredt information om, at der er en hjemmeside med oplysninger om social
tolkning og sektoransvaret? Og hvordan skal man sikre, at netop den institution, der har brug for
informationen på et givent tidspunkt, får den relevante information på netop det tidspunkt?
Ansættelsen af bevillingskonsulenter har været et af de tiltag, der har været med til at formidle
information om sektoransvaret, idet bevillingskonsulenterne i deres kontakt med forskellige
myndigheder og institutioner har muligheden for at give den information, som de pågældende
eventuelt har behov for.
Erfaringerne med effektuering af sektoransvaret i forbindelse med bevilling og betaling af social
tolk, har ikke været overvejende positive i projektet. Udviklingen er imidlertid tosidig. På den ene
side er der en tendens til, at nogle myndigheder har forstået projektets formål og rækkevidde
således, at de antager, at tolkeudgifterne fremover kan (eller skal) betales af projektet. På den anden
side refunderer flere myndigheder og institutioner i enkelte sektorer udgifterne til social tolk i 2002,
som resultat af et større kendskab og viden om eget sektoransvar. Der er f.eks. flere skoler og
institutioner, der betaler. Projektet følger op med forsøg på at etablere en mere langsigtet ordning,
så skoler og daginstitutioner fremover selv bestiller og betaler tolk til forældremøder mm. Der er
også flere hospitaler der betaler, men der opstår stadig problemer, fordi bestemte tolkninger ikke
betragtes som en del af sektoransvarsområdet. Det kan f.eks. handle om tolkninger til
fødselsforberedelse og under fødsel, hvis moren er hørende, men faren døv. Ydes der ikke tolkning
til sidstnævnte, betyder det at moren både skal føde og tolke på samme tid.
Definition af og holdninger til tolkebehovet
I Det Sociale Tolkeprojekt er det tolkebrugeren der definerer behovet for social tolk. Hos en del
myndigheder er holdningen imidlertid, at det er andre (fagpersoner, ledelse m.fl.), der har retten til
at definerer den hørehandicappedes behov. Dette har f.eks. gjort sig gældende på en
amtsspecialskole, hvor tolkebrugeren er bestyrelsesmedlem. Der har også været et tilfælde i et
kommunalt handicapråd, hvor brugeren sidder som repræsentant. Derudover har der været flere
eksempler fra arbejdspladser, bl.a. i en kommune, hvor en medarbejder blev fyret. Tolkebrugeren
kunne ikke magte jobbet uden tolk, men lederen ville ikke bestille og betale for en tolk, da
vedkommende mente, at arbejdspladsen selv kunne yde støtte til kommunikation og dialog, eller at
der ikke var et behov til stede. På arbejdspladser trækker tolkebrugeren sig ofte, hvis arbejdsgiveren
ikke vil bestille og/eller betale en tolk til møder mm., selv om tolkebrugerens job er i spil. Tolkning
på arbejdspladsen hører imidlertid ikke ind under Det Sociale Tolkeprojekt, såfremt tolkningen
finder sted i arbejdstiden eller i forbindelse med udførelse af arbejdet. Denne form for tolkning
hører ind under ordningen om arbejdsmarkedstolkning (AF ordning), der administreres af
arbejdsformidlingskontorerne. Projektet kan gå ind og dække tolkeudgifter, der er knyttet til
(sociale) aktiviteter på arbejdspladsen uden for arbejdstid. Der er dog tilfælde, hvor projektet i
2 Tallet fra 2001 er opgjort ud fra de data, der forelå primo november 2001. Ved udgangen af 2001 var der således reelt
omkring 400 sager, hvor projektet forsøgte at få placeret betalingsforpligtigelsen og refunderet tolkeudgiften. Dette
svarende til ca. 18 % af de samlede tolkeudgifter. Hovedområder var skoler og institutioner med 26 %, undervisning
med 22 % og sundhed med 20 %.
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET
www.fc-east.dk
20