Førstelinjeledere i den kommunale sektor - Det Danske ...

forvaltningen 5 , institutionslederen og især lederne på ældreområdet er i størstedelen af deres
arbejdstid beskæftigede med ledelse. De anvender mindre end 20 pct. af deres tid på
driftsopgaver. Mens det forholder sig anderledes for de ledere der er inden for det tekniske område
(rådhuspedel og det grønne område) og på idrætsanlægget, hvor der er en mere lige fordeling af
deres tid mellem driftsopgaver og ledelse.
Der tegner sig med disse resultater det billede af hybridlederne, at de er ledere på fuld tid, og kun i
mindre omfang indgår i daglige driftsopgaver. Dette fører mig frem til den antagelse, at førstelinje
lederne udøver ledelse af men er ikke i drift. Lederne lever i forlængelse af det første punkt op
til de traditionelle forestillinger derhen, at de overvejende er ’arbejdsledere’. De opgaver de
varetager på fuld tid, er i stort omfang faglig ledelse og driftsledelse i en tæt dialog med deres
ansatte. Det strukturerede observationsstudie giver ikke mulighed for at angive noget systematisk
om denne dialog, men vi var i opsamlingen enige om, at ledelse foregik i et hverdagssprog.
Væsentligste bidrag er lederens tilstedeværelse i driften, og af observationerne fremgår det, at
relationen mellem lederen og deres ansatte er baseret på mundtlig dialog. Men de tager ikke i
større omfang del i driften. De er ledere derhen at de udøver ledelse gennem dialog med deres
ansatte i arbejdssituationen og om arbejdsprocessen, men uden selv at tage direkte andel i
arbejdet. Disse diskussioner har faglighed og de driftsmæssige udfordringer som locus.
En sidste diskussion jeg vil berører i paperet, er, i hvilket omfang ledere på dette niveau mest af
alt er administrative ansatte. Ikke sjælden fremføres det som en art kritik fra ansattes side, at de
finder deres nærmeste leder anvender for meget tid på ’kontorarbejde’ (fx Voxted, 2004). Ligesom
der aktuelt rettes den kritik mod offentlige organisationer, at de anvender alt for meget tid og
ressourcer på afrapporteringer, standardisering af arbejdsopgaver, kontrol og administrative
procedurer (se fx Andersen, Hjort & Schmidt, 2008; Bjørnholt m.fl. (red.), 2008; Ejler m.fl. (red.),
2008; Madsen m.fl., 2009; Knudsen m.fl., 2009; Pade m.fl., 2008). Denne udvikling har som
konsekvens at førstelinjelederne udøver mere administration end ledelse.
Netop ved dette tema er der en diskrepans mellem surveyet og observationsstudiet. Surveyet viser
at ledere i første række anvender meget af deres tid på administrative funktioner. Tallene viser af
14 pct. af tiden anvendes til økonomi og administration (budget, regnskab, administrative
5 Det skal bemærkes, at denne leder var HKer og falder som sådan uden for målgruppen
15