Førstelinjeledere i den kommunale sektor - Det Danske ...

syntese mellem de to lederroller, hvilket fører til elementer og karakteristika forskellig fra begge
roller. Denne syntese er især knyttet til den måde der udøves ledelse; altså den processuelle
tilgang til ledelse.
Det skal til paperets konklusioner understreges, at en række af resultaterne er midlertidige, idet der
fortsat pågår dataindsamling i projektet.
Litteraturstudie
Det skal indledningsvist anføres, at hybridlederbegrebet ikke er klart defineret; tvært imod.
Begrebet har et meget bredt anvendelsesperspektiv, der også rækker ud over ledelse i offentlige
organisationer. Hybridledelse udspringer af teorierne om hybride organisationer (Engelstad &
Steen-Johnsen, 2010; Johansen m.fl., 2010; Powel, 1987; Williamson, 1991). Med en hybrid
organisation henvises der til:
”Hybridisering kan beskrives som en prosess der adskilte organisasjonstyper eller
organisasjonsprinsipper blander eller ”smelter” sammen til en ny organisasjonstype, en
hybrid (Johansen m.fl., 2010:10)
Hybride organisationer er dermed en betegnelse og en metafor der som flere andre
organisatoriske begreber er hentet fra biologien. En hybrid organisation er en sammenblanding
eller syntese mellem to eller flere forskellige organisationer; fx mellem en privat virksomhed og en
offentlig institution.
På samme måde med hybridlederbegrebet, der også er en kombination eller en sammensmeltning
mellem flere lederroller eller forskellige kontekster for at udøve ledelse. Der kan på en ikke
udtømmende liste af eksempler på hybridledelse henvises til, at begrebet betegner de ledere, der
på samme tid og i samme funktion kombinerer ledelse på forskellige niveauer (typisk strategisk
ledelse med driftsledelse) (Rasmussen, 2008; Rouleau, 2005). Hybridledelse anvendes også som
en betegnelse for de ledere, der i multinationale firmaer trækker på ledelsestraditioner, der
afspejler forskellige nationale kulturer (Zhu m.fl., 2007). Et tredje eksempel er ledere i kreative fag,
hvor opgaven er at skabe menig og helhed imellem kunstneriske og kommercielle interesser
(Skogheim, 2010). Der kan også, som en art kuriosum, nævnes, at kredse i USA omtaler ledere
3