Download som PDF-fil - FOA

applikationer.foa.dk

Download som PDF-fil - FOA

Fag og Uddannelse

2008-2009


Fag og Uddannelse 2008-2009

Fremtidens erhvervsuddannelser

Politisk ansvarlig: Nanna Højlund

Redaktion: Christian Schultz

Forfattere: Lotte Meilstrup, Jan Simon Petersen, Asbjørn Christiansen, Gitte Vind & Christian Schultz

Grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue

Tryk: Pjec1heden/FOAs trykkeri

1. oplag, 2008: 1.000 stk.

ISBN nr. 978-87-92313-07-2


Fag og Uddannelse

2008-2009

Fremtidens erhvervsuddannelser


temaindlæg

“Pædagogisk indholdsfortegnelse assistent – hvorfor?”

Forord 05

Baggrund: Det danske erhvervsuddannelsessystem – en mulighed for alle 06

Baggrund: Realkompetencer og individuel kompetencevurdering 10

Temaindlæg: ”Pædagogisk assistent” 13

Uddannelse: Pædagogisk assistent 14

Uddannelse: Social- og sundhedshjælper 16

Uddannelse: Social- og sundhedsassistent 18

Temaindlæg: ”Vekseluddannelser – er det sagen?” 20

Uddannelse: Neurofysiologiassistent 22

Uddannelse: Ejendomsservicetekniker 24

Uddannelse: Serviceassistent 26

Temaindlæg: ”Opgaveglidning – kompetenceudvikling?” 28

Uddannelse: Sikkerhedsvagt 30

Uddannelse: Redder 32

Aftalebaserede uddannelser: Portør og P-vagt 34

Temaindlæg: ”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet?” 36

Efterskrift 40

Bilag: 42

Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler 43

Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb 44

Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i DK 45

Bilag 4: AMUs placering i det danske uddannelsessystem 46

Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU 47

Bilag 6: AMU kompetencebevis 48


FORORD

Uddannelse handler om muligheder: Muligheden for at få et job og en karriere, muligheden for at udvikle

sig fagligt og personligt samt muligheden for at påvirke sin dagligdag. Den bog, du nu sidder med mellem

hænderne, handler derfor om uddannelse, der giver en bred vifte af muligheder.

Udviklingen i velfærdssamfundet i disse år har sat fokus på uddannelse og danskernes kompetencer, samt

individets behov og muligheder. Derfor skal de uddannelser der udbydes være i overensstemmelse med den

enkeltes ønsker og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.

Uddannelse og kompetencer er en forudsætning for at udvikle og skabe kvalitet, når de fremtidige velfærdsopgaver

skal løses. En vigtig del af FOAs faglige virke de kommende år er fx at få resultaterne fra

trepartsaftalen med regeringen udmøntet i, at vilkårene under uddannelse bedres. FOA skal også udvikle

nye uddannelser, så vi hele tiden sikrer, at de medarbejdere som arbejder inden for FOAs fagområder, har

de bedste muligheder for at være en attraktiv arbejdskraft.

Fag og uddannelse hænger sammen, specielt når uddannelsen er en erhvervsuddannelse, som i sin struktur

og indhold retter sig meget konkret mod faget. Det indebærer at erhvervsuddannelserne er bygget op, så

der er en vekselvirkning mellem teori og praksis – et princip som sætter praksis meget i fokus. Derfor er

vekseluddannelsesprincippet et indsatsområde i FOAs uddannelsesarbejde, og et tema i denne bog.

Med ”Fag og Uddannelse 2008-2009” vil FOA gerne beskrive de uddannelser, som en række af vores faggrupper

henter deres kompetencer i. Det er uddannelser, som danner fundamentet for service og velfærd

i dagens Danmark.

Bogen beskriver de 8 erhvervsuddannelser eller aftalebaserede uddannelser, som findes på FOAs område.

Derudover indeholder bogen en række tværgående artikler, som sætter fokus på realkompetencevurdering,

vekseluddannelsesprincippet og andre aktuelle emner.

Målsætningen er at give viden om uddannelserne, samt at inspirere til det konkrete, aktive arbejde med

uddannelse.

Rigtig god læsning

Nanna Højlund

Forbundssekretær i FOA

fag og uddannelse 2008-2009


aggrund

Det danske erhvervsuddannelsessystem

– En mulighed for alle

Det danske erhvervsuddannelsessystem er resultatet

af en lang uddannelsestradition. Erhvervsuddannelserne

er, i modsætning til de gymnasiale uddannelser,

praksisorienterede. De tager udgangspunkt

i den praktiske virkelighed og opbygger teorierne

herpå. Strukturen i de nuværende erhvervsuddannelser,

er resultatet af en årelang udvikling med en

række reformer og tilpasninger i forhold til samfundets

kompetencebehov.

Da Folketinget startede den seneste reformproces,

var det med 5 overordnede målsætninger som katalysatorer:

• Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, så

de kan løfte de uddannelsespolitiske, integrationspolitiske

og beskæftigelsespolitiske intentioner.

• Ønsket om et énstrenget erhvervsuddannelsessystem.

• Målsætningen om at 95 % af en ungdomsår -

gang skal have en uddannelse i 2015.

• Skabelsen af et overskueligt, sammenligneligt

og målbart uddannelsessystem.

• Forenkling af administration af ungdomsuddannelserne.

1. juli 2008 oprettes 12 nye indgange til erhvervsuddannelserne.

Formålet er at løfte uddannelsesniveauet

blandt unge, og forbedre tilskyndelsen til at

gennemføre en uddannelse gennem en fornyelse af

de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Fornyelsen

omfatter erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne,

social- og sundhedsuddannelserne og

erhvervsgrunduddannelsen.

Målet er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser

skal give alle elever mulighed for at realisere

deres potentiale fuldt ud. For at mindske det høje

frafald på mange af erhvervsuddannelserne, skal

der sikres en højere og mere rummelig kvalitet. Det

sker bl.a. ved undervisningsdifferentiering med fokus

på både de dygtigste elever samt elever med

svage forudsætninger.

For at ovenstående målsætninger kan opfyldes, indføres

2 nye tiltag:

• Der skabes en uddannelsesgaranti i form af adgang

til skolepraktik eller en skolebaseret erhvervsuddannelse.

Alle der starter på en erhvervsuddannelsesindgang

er således sikret en

praktikplads inden for mindst én af indgangens

uddannelser. Dog er der ingen garanti for den

specifikke valgte uddannelse.

• Alle erhvervsuddannelser skal som udgangspunkt

trindeles, så der undervejs i uddannelsen

bliver mulighed for afstigning til arbejdsmarkedet,

og siden hen gennemføre sin uddannelse

på basis af en godskrivning- eller realkompe -

tencevurdering.

De 12 erhvervsuddannelsesindgange

(FOAs uddannelser ligger i de røde indgange)

1. Bil, fly og andre transportmidler

2. Bygge og anlæg

3. Bygnings- og brugerservice

4. Dyr, planter og natur

5. Krop og stil

6. Mad til mennesker

7. Medieproduktion

8. Merkantil

9. Produktion og udvikling

10. Strøm, styring og it

11. Sundhed, omsorg og pædagogik

12. Transport og logistik

Adgang

Alle unge, der har afsluttet folkeskolens afgangsprøve,

har adgang til ungdomserhvervsuddannelserne.

Voksne, der mangler kvalifikationer, som svarer til

folkeskolens afgangsprøve, kan opnå disse gennem

enkeltfagsundervisning på et voksenuddannelsescenter

(VUC) og tage en voksenerhvervsuddannelse

eller en grundlæggende erhvervsuddannelse GVU.

Voksne, der mangler grundlæggende kvalifikationer

i forhold til læsning/stavning eller regning/matematik,

kan tilegne sig disse gennem forberedende

voksenundervisning FVU.

fag og uddannelse 2008-2009


aggrund

Hvad betyder det at tage en

erhvervsuddannelse?

En erhvervsuddannelse er en praktisk faglig uddannelse,

der varer mindst 1½ år. Den har oftest en

varighed på 3-4 år, men kan i enkelte tilfælde tage

op til 5 år. Ungdomselever kan begynde lige efter

folkeskolen.

Erhvervsuddannelserne består af en indgang med

tilhørende grundforløb, typisk et skoleforløb på 20

uger, der dog kan udvides op til 60 uger, hvis eleven

ønsker at afklare sit uddannelsesvalg. Dernæst følger

et erhvervsrettet hovedforløb.

Hovedforløbet for næsten alle erhvervsuddannelser

foregår efter det såkaldte vekseluddannelsesprincip,

hvor forløbet veksler mellem skole og praktik.

Læringen tager udgangspunkt i det praktisk-faglige,

modsat de teoretisk funderede gymnasiele uddannelser,

og efter endt uddannelse har man kompetencer

til at bestride et job på arbejdsmarkedet.

Skoleundervisningen omfatter grundfag, bundne

og valgfrie specialefag, samt valgfag.

Voksne med erhvervserfaring kan vælge et særligt

voksenuddannelsesforløb, hvor uddannelsen afkortes

i forhold til individuelle erfaringer, fx GVU.

Hvorfor skal vi have kompetencer på minimum

erhvervsuddannelsesniveau?

Det danske samfund har brug for en arbejdsstyrke

med brede kvalifikationer, der samtidig er i stand

til at tilegne sig nye kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets

behov. Samtidig er der en række

fordele for individet ved at være faglært. De umiddelbare

og store forskelle ligger fx på følgende

områder:

1) Faglærte har en højere grundløn og en væ-

sentligt højere livsløn end ufaglærte

2) Faglærte har et væsentligt højere kompeten-

ceniveau.

3) Faglærte har større jobtilfredshed

4) Faglærte er mere åbne overfor og villige til

forandringer

5) Faglærte er mere fleksible og mobile på

arbejdsmarkedet

6) Faglærte har højere beskæftigelsesgrad

Hvordan kommer jeg videre?

Det danske erhvervsuddannelsessystem giver gode

muligheder for løbende kompetenceudvikling. Efter

afsluttet uddannelse er der rige muligheder for

efteruddannelse i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet.

Det er også muligt at fortsætte med en

kort eller en mellemlang videregående uddannelse

på mange erhvervsområder 1 .

Erhvervsuddannelser i fremtiden

hovedforløb

Uddannelsesaftale

Skolepraktik

Produktionsskole

Erhvervsrettede uddannelser

12 indgange

Egu

Praktikadgang

Adgangsbegrænset indgang

Skoleadgang

Vejledning, brobygning

Grundskole – (introduktionsforløb)

Mesterlære

1 Se bilag 3 + 4 der grafisk viser opbygningen og sammenhængen af uddannelsessystemet

fag og uddannelse 2008-2009


aggrund

Johns historie:

John Hansen er 48 år gammel. Han er oprindelig uddannet tømrer i 1980, og har indtil 1995 arbejdet inden for

sit fag. I 1995 fik John problemer med sin ryg, og havde svært ved at leve op til akkorderne indenfor branchen.

Derfor fik han et job som skolepedel.

I årene 1995 til 1999 efteruddannede han sig inden for varmestyring og ventilation ved at gennemføre forskellige

kurser i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU). Imidlertid følte han, at han ofte kom til kort, når han

skulle arbejde sammen med andre håndværkere i forbindelse ved vedligeholdelsesarbejde og tilbygninger på

skolen. Derfor indgik han en uddannelsesaftale, som voksenelev på ejendomsserviceteknikeruddannelsen, med

sin arbejdsgiver.

Efter en individuel kompetenceafklaring på skolen, gennemførte John uddannelsen på ¾ år. Han har efterfølgende

haft lettere ved at få sine ideer til faglige løsninger igennem i forhold til andre faggrupper, og har derved

sparet skolen for en del penge.

Karins historie:

Karin Petersen er 42 år gammel. Som helt ung havde Karin en drøm om at blive frisør. Drømmen gik i opfyldelse,

men desværre viste det sig, at Karin udviklede allergi overfor en del af de produkter hun arbejdede med, og

derfor måtte skifte job.

Hun startede arbejdet som pædagogmedhjælper da hun var 29 år, og fandt hurtigt ud af, at det var lige hende.

Karin har løbende deltaget på pædagogiske AMU-kurser, men på et tidspunkt fik hun lyst til noget mere.

Efter aftale med sin arbejdsgiver, søgte hun om optag på merituddannelsen til den pædagogiske grunduddannelse

PGU-merit (nu GVU), som hun afsluttede i 2002. Efterfølgende har Karin fået flere selvstændige opgaver

og oplever en større forståelse for det pædagogiske arbejde.

Hvis Karin igen får lyst til at uddanne sig inden for det pædagogiske arbejdsfelt, har hun med den pædagogiske

grunduddannelse kvalificeret sig til at søge om optag på pædagoguddannelsen.

Hun kan oven i købet søge ind på den særligt tilrettelagte uddannelse til pædagog (STU), som udbydes under

åben uddannelse. STU er tilrettelagt således, at man er på fuldtidsstudie det første år, og på andet og tredje år

er man på studie en dag og to aftener om ugen. De øvrige dage arbejder man som normalt.

fag og uddannelse 2008-2009


aggrund

Mettes historie:

Mette Christensen er 35 år gammel. Hun startede oprindeligt på en Social- og sundhedshjælperuddannelse, men

fandt ud af, at hun ikke brød sig om den ofte tætte kontakt med ældre mennesker, og droppede ud af uddannelsen

inden hun blev færdig.

Siden 2001 har hun arbejdet som ufaglært husassistent på et plejehjem. Hun har uddannet sig gennem en

række AMU-kurser på rengøringsområdet. Mette følte efterhånden, at hun manglede viden i forhold til en række

serviceopgaver på arbejdspladsen. Det medførte, at hun fik en uddannelsesaftale som elev på den 1-årige voksenuddannelse

til serviceassistent.

Mette afsluttede uddannelsen i 2006, og har siden fået et mere varieret arbejde med flere serviceopgaver på

sin gamle arbejdsplads.

Omars historie:

Omar er nu 27 år. Han arbejdede for flere år siden i et botilbud for borgere med psykiatriske lidelser,

hvor han bl.a. havde ansvar for alt omkring indkøb, madlavning og anretning af maden. Han havde

på daværende tidspunkt ingen formel grunduddannelse, men deltog i AMU-uddannelser i relation til

socialpsykiatri. Som tiden gik, fandt Omar ud af, at han ville “noget mere” inden for det psykiatriske

område.

Derfor søgte han ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor han fik godskrevet dele af uddannelsen

på baggrund af de AMU-uddannelser han havde gennemføt. Han blev således social- og sundhedshjælper på 8

måneder.

Derefter arbejdede Omar i den kommunale hjemmepleje i nogle år, men psykiatrien “trak” stadigvæk.

En af Omars kollegaer sagde, at det var lige ham, at læse videre til social- og sundhedsassistent. Det er nu 1 år

siden Omar blev færdiguddannet, og han arbejder aktuelt på en hospitalsafdeling, hvor hovedparten af patienterne

lider af skizofreni.

Det er planen, at Omar inden for det næste år skal på en videregående uddannelse, hvor der er mulighed for at

fordybe sig endnu mere i skizofrenes vilkår i hospitalssystemet.

fag og uddannelse 2008-2009


temaindlæg

baggrund

Realkompetencer og

individuel kompetencevurdering

Der har gennem de senere år været en stigende

samfundsmæssig interesse i at finde frem til, hvad

mennesker kan, uanset om de har papir på det eller

ej. Der er mange grunde til, at realkompetencevurdering

(RKV) og individuel kompetencevurdering

(IKV), er kommet i fokus 1 . En realkompetencevurdering

reducerer dobbeltuddannelse, og synliggør såvel

praktiske som teoretiske kompetencer og motiverer

til fortsat uddannelse. Endelig styrker en vurdering

progressionen i uddannelsen, når undervisningen

tager udgangspunkt i deltagerens faktiske indgangsniveau.

Samfundsmæssigt vil RKV øge mobiliteten

på arbejdsmarkedet, både internt i virksomheden,

lokalt, regionalt og internationalt, og individet får

højere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitet

med i købet.

læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser,

men der kan som oftest fremskaffes

forskellige former for dokumentation, udtalelser

med videre.

3. De uformelle kompetencer

Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er forgået

under skolemæssige forhold, men som finder

sted i alle livets sammenhænge.

Uddannelsessystemet

Realkompetence

Definition på realkompetencer:

”Realkompetencer omfatter en persons samlede viden,

færdigheder og kompetencer, det vil sige alt,

hvad personen kan og ved – uanset hvor og hvordan

denne person har lært det. Det kan fx være

lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet,

gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter,

gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign.”

Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaring

skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på

baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes

højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet

og hurtigere nå uddannelsens slutmål.

En IKV eller RKV kan tage fra ½ dag til 2 uger.

Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier:

1. De formelle kompetencer

Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det

formelle uddannelsessystem – det vil sige, at man

har dokumentation for kompetencerne, som kan

være meritgivende efter meritreglerne.

2. De ikke-formelle kompetencer

Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø,

eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen,

et højskoleophold eller lignende. Denne form for

Arbejdslivet

Folkeoplysning og

foreningsliv mv.

Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne

Alle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse

skal have udarbejdet en personlig uddannelsesplan.

Den giver et overblik over de faglige udfordringer,

som eleven skal igennem for at nå sine uddannelsesmål.

Planen skal udformes på baggrund af elevens

reelle kompetencer. Således sikrer realkompetencevurderingen,

at eleven får netop den personlige

uddannelsesplan, som passer til elevens forudsætninger

– uanset om de er dokumenteret i form af

eksamensbeviser eller er erhvervet på anden måde.

Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor

og meget forskellig, hvad angår uddannelsesmæssig

baggrund, alder og erfaring. Er ansøgeren 25

år eller derover, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring

og har forudsætninger svarende til

grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante

for uddannelsen, kan hun/han blive realkompetencevurderet

i forhold til den erhvervsrettede grunduddannelse

for voksne (GVU), som har sin egen individuelle

kompetencevurdering GVU-IKV.

GVU

Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for

1 Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og godskrivningssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med

kompetencevurdering, nemlig på AMU og erhvervsuddannelsesområdet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) som værktøjet. Der

er altså ikke noget modsætningsforhold mellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelsesområder

(LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU 1. august 2007. Se eksempel på IKV i AMU i bilag 5 side 47.

10 fag og uddannelse 2008-2009


“Pædagogisk assistent – hvorfor?”

temaindlæg baggrund

– ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete

kurser – at gennemføre en uddannelse på faglært

niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden

for et fagområde ikke længere behøver at indgå en

uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive

faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres

kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager

nå samme mål og samme faglige niveau som

gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse.

Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve

(svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemfører

den tilsvarende ungdomsuddannelse.

GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit

af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder

klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret

til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte

kortuddannedes forudgående erfaringer og

kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig

måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet

har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis

det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver

mulighed for.

Individuel kompetencevurdering i AMU

Formålet med individuel kompetencevurdering i

AMU er, at give den enkelte deltager mulighed for

at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer

som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt

uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen

af den enkeltes realkompetencer sker på

baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering

af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser

og enkeltfag optaget i fælles

kompetencebeskrivelser FKB 2 som målestok og vurderingsstandard.

Der er 2 anerkendelsesformer

Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er),

når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren

har kompetencer, der svarer til henholdsvis en

hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag

optaget i FKB, og/eller anerkendelse i form

af et AMU-kompetencebevis 3 , når uddannelsesstedet

har vurderet, at deltageren har kompetencer,

der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser

og/eller enkeltfag i FKB.

Fremtiden for RKV

Det danske system til kompetencevurdering er ikke

unikt, og der arbejdes i alle EU-lande på at udbygge

anerkendelsen af realkompetencer. EU har som følge

heraf udarbejdet nogle fælles retningslinjer for

anerkendelse af kompetencer, som allerede nu er

indarbejdet på erhvervsuddannelserne, og arbejdet

vil yderligere tage fart i fremtiden, bl.a. med indførslen

af et EUROPASS, der er en slags fælles kompetence

CV, der vil øge mobiliteten i Europa 4 .

Før skole

1) Informations- og

forberedelsesfase

Skolen:

– Information på

websted

– Brochurer

– Guider

Ansøgeren:

– indsamling af

information

På skole

2) Screening og

vejledningssamtaler

Grundmodel – Realkompetancevurdering

– Vejledningsamtale

på baggrund

af medbragt

dokumentation

– Identificere mål

– Opstille

afklaringsforløb

3) Afklaringsaktiviteter

og vurdering

Samtale med faglærer/vurdering

1

Test/vurdering 2

Praktisk afprøvning/

vurdering 3

Realkompetancevurdering – en del af grundforløbet

4) Registrering og

dokumentation

Personlig

uddannelsesplan

5) Uddannelsesforløbet

Deltagelse i konkrete

fag, moduler

og læringsforløb

2 En FKB omfatter 1) en beskrivelse af jobområdet 2) en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet 3) en

beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen.

3 Se bilag 6, side 48

4 Se temaafsnittet ”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet” side 36 hvor det internationale samarbejde bliver præsenteret.

fag og uddannelse 2008-2009 11


temaindlæg


“Pædagogisk assistent”

temaindlæg

Af pædagogisk konsulent i FOA Jan Simon Petersen

Uddannelsen til pædagogisk assistent er en videreudvikling

af Den Pædagogiske Grunduddannelse

(PGU). FOA har deltaget i udviklingsarbejdet omkring

den nye uddannelse, med det formål at de

pædagogiske medarbejdere, der kommer ud efter

uddannelsen, især skal være dygtige til at gøre pædagogik

i praksis, og at kunne gøre en begrundet

pædagogisk overvejelse.

Denne pædagogiske overvejelse over hvad og hvordan

børn, unge og voksne kan udfordres, til at lære

sig det, som de selv synes er vigtigt, og det som samfundet

synes er nødvendigt, er forudsætningen for

pædagogikken. Pædagogikken drejer sig grundlæggende

om forhold mellem mennesker. Pædagogikken

åbner verden for mennesker, så disse mennesker

selv kan og vil åbne sig for verden.

Men pædagogikken er først og fremmest en praksis,

hvor et forhold mellem mennesker udmøntes i samværet,

fællesskabet og som det man gør sammen –

det er det som vi i FOA kalder, at gøre pædagogik.

At gøre pædagogik kommer altid først – bagefter

kommer den begrundede pædagogiske overvejelse

som igen fører til, at gøre pædagogik – måske på

nye måder.

Det at kunne gøre pædagogik i praksis, er det som

børn, unge og voksne oplever som pædagogikken.

Det betyder, at den pædagogiske medarbejder skal

kunne handle og have noget at byde på i praksis.

Det drejer sig om aktiviteter, indsigt og interesse

for fænomener i den verden der omgiver os. Den

pædagogiske assistent må være optaget af noget,

interesseret i noget og må kunne gøre noget.

Et eksempel på noget der er god grund til at gøre

sammen, er leg, idræt og bevægelse. Derfor er netop

disse 3 elementer vigtige bestanddele i uddannelsen

til pædagogisk assistent.

Idræt og bevægelse er noget som er ved at forsvinde

ud af vores liv. Vi rører os for lidt, sidder for

meget ned og trykker på knapper. Det gælder børn,

unge og voksne. Derfor er netop det, at kunne gøre

pædagogik med et indhold, der blandt andet bygger

på idræt og bevægelse, en vigtig del at sikre i

vores kultur.

Vi har godt af det, vi får energi af det, vi bliver bedre

til at udfordre os selv og lære os noget nyt. Og ikke

nok med det – alene bevægelsen og kropsligheden,

som en del af den natur vi er en del af – giver os

også umiddelbar glæde.

Derfor er netop glæden, legen, idræt og bevægelse

væsentlige elementer i uddannelsen til pædagogisk

assistent. Men også det musiske område, naturfag,

kunst, kultur og håndværk er noget der fylder i uddannelsen

– igen med det formål – at kunne gøre

pædagogik.

Herudover er der en erkendelse af, at mennesker

lærer sig noget i disse tilbud. Det har mennesker

altid gjort – men det er først nu, at der er en erkendelse

af dette. Derfor er netop læringsbegrebet

centralt i den pædagogiske overvejelse. Hvad skal

læres, hvordan skal det læres, hvem skal bestemme

hvad der skal læres, og hvordan skal det gøres?

Gennem uddannelsen til pædagogisk assistent,

bliver man klædt på, til at kunne tænke over disse

spørgsmål, og til at kunne gøre en fælles pædagogisk

overvejelse sammen med kollegaer, pårørende

og de børn, unge og voksne, der er en del af den

fælles pædagogiske praksis.

Uddannelsen indeholder desuden masser af praktik,

praktisk samvær og mulighed for at kunne gøre

pædagogik sammen med andre.

Legen lærer vi af, selvom det ikke er det, der er legens

mening – især børn i vuggestue og børnehave

lærer sig verden at kende gennem legen – men

også voksne har glæde af at lege, og have det sjovt

– uden at det altid har et bestemt formål – og også

voksne kan lære gennem leg.

fag og uddannelse 2008-2009 13


uddannelse

Pædagogisk assistent

Jobbet

Pædagogisk assistentuddannelse kan bruges

i arbejdet med børn, unge og voksne. Uddannelsen

giver efterfølgende mulighed for flere

forskellige job, fx pædagogmedhjælper, omsorgsmedhjælper

og dagplejer.

Uddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse træder

i kraft i 2008, og afløser PGU, der startede

i 1997 og blev en erhvervsuddannelse i 2007.

Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder eksklusiv

grundforløbet på 20 uger, og tages på enten en

social- og sundhedsskole, eller enkelte steder i

landet på et pædagogseminarium. Man søger

om optagelse direkte på skolen eller man bliver

ansat af en kommune, der sørger for at man

kommer i gang med selve uddannelsen.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Når man har gennemført den pædagogiske assistentuddannelse,

skal man bl.a. ud fra indsigt

i den enkeltes behov og udviklingsmuligheder,

kunne gennemføre begrundede pædagogiske

forløb alene og sammen med andre. Det være

sig i forhold til fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle

og praktiske aktiviteter med børn, unge

og voksne.

Når man arbejder med mennesker sker der også

en personlig udvikling med en selv. Gennem

uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt,

ansvarsfuldt, etisk og du lærer at samarbejde

med dine kollegaer. Som pædagogisk assistent

er det godt at kunne modtage og give kritik

– både positiv og negativ – til dem man arbejder

sammen med. Det er blandt andet det, der

udvikler en selv. Man skal også have lyst til at

lære, være spørgende og tænke over hvordan

arbejdet påvirker en personligt.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor

du veksler mellem mindst 3 skoleperioder og

mindst 2 praktikperioder, afhængigt af fx realkompetencevurderingen

2 .

Når du er i skole er der undervisning i følgende

fag:

Grundfag: Dansk C-niveau / Samfundsfag C-niveau

/ Engelsk E-niveau.

Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer

efter aftale med skolen. Du kan også få

dispensation for engelsk. Der aflægges prøve i

dansk eller samfundsfag.

Områdefag: Pædagogik / Bevægelse og idræt

/ Kultur- og aktivitet / Sundhedsfag og sprog /

Kommunikation og psykologi.

Der afholdes prøve i ét områdefag.

Valgfri specialefag: Socialpædagogik / Specielpædagogik

/ Folkesundhed og sundhedsfremme

/ Kost og bevægelse / Børn og Natur / Æstetiske

udtryksformer.

Praktik: 2 praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder.

Praktikperioder afsluttes med en

bedømmelse fra hvert praktiksted, der minimum

skal være ”godkendt”. Ved uddannelsens

afslutning aflægges der mundtlig prøve på

baggrund af et temaprojekt.

Adgangskrav

Hvis du har folkeskolens 10. klasse, kan du

umiddelbart optages på den ordinære pædagogiske

assistentuddannelse. Hvis du har mindre

end 10 års skolegang, kræves det, at du

udover folkeskolen har:

• Gennemført grundforløbet på ca. 20 uger

inden for indgangen, ”Sundhed, omsorg

og pædagogik”

• eller har 1 års anden uddannelse

• eller har mindst 1 års erhvervserfaring

• eller har indgået en uddannelsesaftale

med kommunen.

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44

2 Læs afsnittet ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10.

14 fag og uddannelse 2008-2009


Pædagogisk assistent

uddannelse

Ansøgningsfrist

Der er optag en til to gange årligt.

Skoler og uddannelsessteder

Den pædagogiske grunduddannelse foregår

på en social- og sundhedsskole. Enkelte steder

i landet kan man tage uddannelsen på et pædagogseminarium.

På linket: www.sosuinfo.

dk kan du finde det nærmeste uddannelsessted.

Når du er kommet ind på linket skal du

trykke i den øverste bjælke under ”skoler”.

Godskrivning

Der er godskrivningsmuligheder, som både kan

afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid

foretages en realkompetencevurdering før

man starter på en erhvervsuddannelse.

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Som pædagogisk assistent kan man tage en

stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

På linket www.epos-amu.dk findes der

en oversigt over alle de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser,

fx ”Børns udtryksformer”,

”Børns leg”, ”Teater og drama i pædagogisk

arbejde”, ”Børn og natur” m.fl.

Den pædagogiske assistentuddannelse er

direkte adgangsgivende til pædagoguddannelsen.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

PGU – medlemsundersøgelse marts 2008

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relavant

Skole Praktik Job

• Antal estimerede årsværk marts

2008 på pædagogmedhjælperområdet

(inkl. dagplejere og

omsorgs- og pædagogmedhjælpere):

53.065

• Antal aftalte uddannelsespladser

2008: ca 700

2009: ca 1500

2010: ca 1500

• Kønsfordeling marts 2008:

kvinder ca. 92%/mænd ca. 8%

Beskæftigelsesgrad marts 2008:

ca. 98%

fag og uddannelse 2008-2009 15


uddannelse

Social- og sundhedshjælper

Jobbet

Som social- og sundhedshjælper kan du typisk få

job i en kommune eller et privat firma, der yder

praktisk bistand og personlig hjælp til ældre og

handikappede mennesker. Du skal arbejde med

at aktivere og give personlig pleje og udføre

indkøb, lettere madlavning og rengøring.

Uddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen startede

i 1991 og bliver en del af en erhvervsuddannelse

i sommeren 2008. Uddannelsen til

social- og sundhedshjælper varer inkl. grundforløb

på 20 uger, ca. 1 år og 7 måneder. Hvis

du ikke tager grundforløbet varer uddannelsen

1 år og 2 måneder. Uddannelsen tager du

på en af de mange social- og sundhedsskoler

der ligger rundt om i landet. Du søger om optagelse

direkte på skolen eller du bliver ansat

af en kommune, der sørger for at du kommer

i gang med selve uddannelsen. Der er garanti

for praktikplads på uddannelsen til social- og

sundhedshjælper.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Som social- og sundhedshjælper kommer du til

at arbejde tæt med mennesker, der behøver

hjælp. Den hjælp du skal yde, har til formål

at styrke en persons muligheder for livsudfoldelse

og livskvalitet. Det sker ved at arbejde

med aktivering og sundhedsfremme, hvor du

sammen med fx en borger afdækker behov

for hjælp, planlægger hvordan du kan hjælpe

borgeren samt laver en evaluering om hjælpen

var til gavn for borgeren. Du skal vide mange

ting for at kunne yde god hjælp. I uddannelsen

får du viden om pleje, kost og motion, sygdomme,

aktiviteter, sociale foranstaltninger,

kommunikation, hvordan du arbejder med

mennesker uden at du selv får skader, brug af

hjælpemidler, rengøring, hvordan man

dokumenterer sit arbejde og en lang række

andre vigtige ting.

Når man arbejder med mennesker sker der

også en personlig udvikling (med dig). Gennem

uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt,

ansvarsfuldt og etisk, og du lærer at samarbejde

med de borgere du hjælper, samt dine kollegaer.

Som social- og sundhedshjælper er det

godt at kunne modtage og give kritik – både

positiv og negativ – til dem du arbejder sammen

med. Det er blandt andet det, der udvikler

dig. Du skal også have lyst til at lære, være

spørgende og tænke over hvordan arbejdet

påvirker dig.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du

veksler mellem skoleperioder og praktikophold.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

har 3 skoleperioder af en sammenlagt varighed

på ca. 24 uger og 2 praktikperioder på ca. 31

uger, afhængigt af fx realkompetencevurderingen

o. lign.

Når du er i skole er der undervisning i følgende

fag:

Grundfag: dansk D-niveau / naturfag E-niveau /

engelsk E-niveau.

Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer

efter aftale med skole. Du kan også få

dispensation for engelsk. I sidste skoleperiode

skal du udarbejde et tværfagligt projekt, som

du skal til mundtligt prøve i, samt prøve i ét af

grundfagene.

Områdefag: Sundhedsfag / Social- og samfundsfag

/ Pædagogik med psykologi / Aktivitets- og

praktiske fag.

Der afholdes prøve i ét områdefag.

Praktik: To praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder.

Praktikperioderne afsluttes med en

bedømmelse givet af hvert praktiksted, der minimum

skal være ”godkendt”

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44

16 fag og uddannelse 2008-2009


Social- og sundhedshjælper

uddannelse

Adgangskrav

For at starte på uddannelsen skal du have:

• Gennemført et grundforløb på ca. 20 uger

inden for indgangen ”Sundhed, omsorg og

pædagogik”

• eller minimum have kvalifikationer svarende

til grundforløbet

• eller have indgået en uddannelsesaftale

med kommunen.

Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde

på et grundforløb, som er direkte

adgangsgivende til social- og sundhedsuddannelserne.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

kan være et trin på vejen til socialog

sundhedsassistentuddannelsen. Du kan

altså tage et sammenhængende forløb fra

grundforløbet via social- og sundhedshjælperuddannelsen

til social- og sundhedsassistent.

Ansøgningsfrist

Der er løbende optag.

Skoler og uddannelsessteder

Social- og sundhedshjælperuddannelsen foregår

på en social- og sundhedsskole. Skolerne

ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor

der ligger en social- og sundhedsskole tæt på

dig, på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i

den øverste bjælke under ”skoler”.

Godskrivning

Der er godskrivningsmuligheder, som både kan

afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid

foretages en realkompetencevurdering før

man starter på en erhvervsuddannelse 2 .

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Som social- og sundhedshjælper kan man tage

en stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

På linket www.epos-amu.dk findes

der en oversigt over alle de arbejdsmarkedsuddannelser,

der kunne være interessante fx

”Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge”

eller ”Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet”

m.fl.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er direkte

adgangsgivende til social- og sundhedsassistent

uddannelsen.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

SOSU-HJÆLPER

– medlemsundersøgelse marts 2008

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget utilfreds Ikke relavant

Skole Praktik Job

• Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99%

• Antal årsværk på social- og sundhedshjælper-området:

31.956 (feb. 2008)

• Antal aftalte uddannelsespladser på socialog

sundhedsuddannelsen (trin 1) 2008: 7.345

• Øget årlig dimensionering på socialog

sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3

• Kønsfordeling marts 2008:

kvinder ca. 94% / mænd ca. 6%

2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10.

3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007

fag og uddannelse 2008-2009 17


uddannelse

Social- og sundhedsassistent

Jobbet

Som social- og sundhedsassistent vil du typisk

få job på sygehuse, i psykiatrien, på plejehjem

eller i hjemmeplejen. Her tilrettelægger, udfører

og evaluerer du grundlæggende sundheds-

og sygeplejeopgaver, aktivitetsopgaver og har

ofte koordinerende og vejledende funktioner.

Uddannelsen

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent

startede i 1991 og blev en erhvervsuddannelse

i sommeren 2008. Uddannelsen til social- og

sundhedsassistent varer i alt 3 år og 3 måneder,

hvis du medregner grundforløb og trin 1 (social-

og sundhedshjælper). Selve uddannelsen

til social- og sundhedsassistent varer 1 år og 8

måneder, og er trin 2 oven på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Uddannelsen tages på en de social- og sundhedsskoler,

der findes rundt i landet, og som

starter hold flere gange om året. Du søger om

optagelse direkte på skolen. Der er garanti for

praktikplads på hele social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Uanset hvor du får job som social- og sundhedsassistent,

vil arbejdet bestå i at samarbejde med

den person, der har behov for pleje. Du skal arbejde

selvstændigt med sundhedsfremme og

forebyggelse, kunne observere symptomer på

sygdom, dårlig trivsel og selv planlægge, udføre

og evaluere den pleje du iværksætter. Aktiviteter

der er rettet imod genoptræning, psykisk

udvikling og det kreative, er også opgaver, der

varetages af social- og sundhedsassistenten. Du

skal have viden om og kunne vejlede fx patienter

om sociale forhold, og varetage undervisning

af både patienter og elever. Desuden har

social- og sundhedsassistenten en koordinerende

funktion, og du har mulighed for at udvikle

ledelsesmæssige kompetencer.

Da du arbejder så tæt på et andet menneske, vil

der gennem uddannelsen ske en personlig udvikling

af dig. Menneskelige værdier spiller en

stor rolle under uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Etik, respekt, empati, ligeværd og

det at give og modtage kritik, er store fokusområder,

ligesom selvstændighed og samarbejdsevner

udvikles løbende. Hvordan arbejdsmiljøet

påvirker dig eller dine kollegaer, bliver du også

god til at observere og reagere i forhold til. At

arbejde med mennesker – både patienter, borgere,

pårørende og kollegaer – giver en unik

mulighed for social- og sundhedsassistenten til

at få et givende og fagligt udviklende job.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du

veksler mellem skoleperioder og praktikperioder.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen har 4

skoleperioder af en sammenlagt varighed på ca. 32

uger, og 3 praktikperioder på ca. 48 uger, afhængigt

af fx realkompetencevurderingen o. lign.

Når du er på skole får du undervisning i følgende

fag:

Grundfag: Dansk C-niveau / Naturfag C-niveau

/ Engelsk D-niveau. Det er muligt at tage grundfag

på andre niveauer efter aftale med skole.

Der er også mulighed for at søge dispensation

fra engelsk. I sidste skoleperiode skal du udarbejde

et tværfagligt projekt, som du skal til

mundtlig prøve i, samt prøve i ét grundfag.

Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag / Pædagogik

med psykologi / Kultur- og aktivitetsfag

/ Social- og samfundsfag / Medicinske fag. Der

afholdes prøve i ét områdefag.

Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af

fag, som du frit kan vælge imellem.

Praktik: I alle praktikperioderne får du tilknyttet

en praktikvejleder. Ved afslutningen af

hver praktikperiode får du en bedømmelse af

praktikstedet. Alle perioderne skal være ”godkendt”

af praktikstedet.

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44

18 fag og uddannelse 2008-2009


Social- og sundhedsassistent

uddannelse

Adgangskrav

• Gennemført trin 1 (social- og sundheds

hjælperniveauet)

• eller have kvalifikationer der svarer til

ovenstående.

Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde

på et grundforløb, som er direkte adgangsgivende

til social- og sundhedsuddannelserne.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan

være et trin på vejen til social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Du kan altså tage et sammenhængende

forløb fra grundforløbet via

social- og sundhedshjælperuddannelsen til social-

og sundhedsassistent.

Ansøgningsfrist

Der er løbende optag. Som regel 2 gange om året.

Skoler og uddannelsessteder

Social- og sundhedsassistentuddannelsen foregår

på en social- og sundhedsskole. Skolerne

ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor

der ligger social- og sundhedsskoler tæt på dig,

på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i den

øverste bjælke under ”skoler”.

Godskrivning

Der skal altid foretages en realkompetencevurdering

før man starter på en erhvervsuddannelse,

og der er masser af godskrivningsmuligheder, der

kan både afkorte og forlænge uddannelsen 2 .

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er

direkte adgangsgivende til en række mellemlange

videregående grunduddannelser, såsom

sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, farmakonom

og ergoterapeut. Det forudsætter

grundfag på højeste niveau.

Der findes også en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser,

der bidrager til udvikling af

kompetencer inden for social- og sundhedsassistentens

arbejdsområde. Det kan fx være ”Kirurgisk

fordybelsesmodul” eller ”Det retspsykiatriske

område”.

Du har også andre videreuddannelsesmuligheder

inden for voksen- og efteruddannelsessystemet.

Disse uddannelser er på højere niveau

end det grunduddannelsesniveau, som social-

og sundhedsassistentuddannelsen er på. Det

kræver blandt andet, at du mindst har arbejdet

inden for faget i 2 år.

Du kan fx tage en videregående voksenuddannelse

(VVU) i sundhedspraksis, hvor du udvikler

dig inden for social- og sundhedsassistentens

eget kompetenceområde. VVU kan tages på udvalgte

skoler rundt om i landet fra august 2008.

VVU er på et uddannelsesniveau mellem GVU og

diplom-niveauet og giver således en formel adgang

til diplomuddannelserne. VVU overordnede

formål er at forbedre den studerendes erhvervs-

og personlige kompetencer inden for sundhedspraksis.

Uddannelsen svarer til 1 årsværk (= 60

ECTS) og kan tages på fuld- eller deltid.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

SOSU-assistent

– medlemsundersøgelse marts 2008

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget utilfreds Ikke relavant

Skole Praktik Job

• Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99%

• Antal årsværk marts 2008 på social- og

sundhedsassistent-området: 23.340

• Antal aftalte uddannelsespladser på socialog

sundhedsuddannelsen (trin 2) 2008: 3.605

• Øget årlig dimensionering på socialog

sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3

• Kønsfordeling:

kvinder ca. 94% / mænd ca. 6%

2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10.

3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007

fag og uddannelse 2008-2009 19


temaindlæg

”Vekseluddannelser – er det sagen?”

Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Lotte Meilstrup

Erhvervsuddannelsernes styrke er, at de er vekseluddannelser.

Det er der enighed om blandt de fleste

uddannelsesforskere og undervisere på erhvervsuddannelserne.

Dette temaindlæg bruger social- og

sundhedsuddannelserne som case for en diskussion

af ovenstående udsagn, da det er velfungerende

vekseluddannelser, hvis man skal tro både elever og

skoler. Men hvorfor er vekseluddannelser gode?

Social- og sundhedsuddannelserne har som princip,

at eleven flere gange i løbet af uddannelsen opholder

sig dels på skole og dels i praktik. Tanken er

traditionelt, at på skolen læres teori, og i praktikken

læres praktiske færdigheder. Sagt på en anden

måde – på skolen tilegnes viden og under praktikopholdet

omsættes denne viden til færdigheder,

også kaldet kompetencer. Både i skole og praktik

udvikles holdninger i relation til selve arbejdet, og

til de vilkår, som fx en social- og sundhedsassistent

arbejder under.

Mange teoretikere mener, at mennesker har et

grundlæggende behov, for at forstå det de oplever.

Vi skal kunne forstå vores erfaringer og give dem

mening, for at kunne handle. Det siges også, at når

vi møder nye situationer, forsøger vi konstant at

passe dem ind i de erfaringer, vi har i forvejen. Kan

vi ikke det, er der en mulighed for, at vi må revidere

vores gamle erfaringer, og nye erfaringer bliver til.

Man kan også sige, at de nye situationer vi møder

på vores vej, giver andre vinkler på det, vi ved i forvejen.

Det er dette møde mellem gamle erfaringer

og opståede situationer, der rummer mulighed for

at vi høster nye erfaringer eller lærer noget nyt.

Nok om teori – hvad har det så med social- og sundhedsuddannelsen

at gøre?

Er uddannelsen tilrettelagt, så en social- og

sundhedsassistentelev har de bedste vilkår

for at lære?

Lad os gå ud fra som før nævnt, at social- og sundhedsassistenteleven

som menneske har behov for at

forstå det hun oplever under uddannelsen. For at

det kan ske, må hun have nogle værktøjer til at forstå

med. Vel at mærke værktøjer, som er supplement

til det hun allerede har af nyttige værktøjer, fra tiden

før hun gik i gang med social- og sundhedsassistentuddannelsen.

De værktøjer hun har brug for,

kan man lidt firkantet sige, er dem hun tilegner sig i

teoritimerne på skolen. I teoritimerne får hun viden

om den praksis hun møder på praktikstedet. Hun får

fx viden om symptomer på sygdommen ”diabetes”

og viden om, hvordan hun skal tilrettelægge en plejeopgave

til en person med ”diabetes”. Under skoleopholdet

arbejder hun meget af tiden med cases

fra praksis, som hun analyserer ud fra sin teoretiske

viden. Når praksissituationer på den måde analyseres,

vil der være mulighed for at få ny viden om en

situation. Det kan siden afprøves rigtigt under praktikopholdet,

når hun står i mødet med en borger

med ”diabetes”, der skal have kostvejledning eller

have hjælp til at tage sin insulin.

En situation som beskrevet oven for rummer et læringspotentiale.

Social- og sundhedsassistenteleven

lærer injektionsteknik, gør brug af sin viden

om insulin, kommunikerer relevant med borgeren

og omgås kanyler på forsvarlig vis. Læringssituationen

giver hende mulighed for at bruge sin viden

og eventuelt tænke på en ny måde om situationen

og/eller i situationen. Det er refleksion i en nøddeskal.

I sidste ende vil det måske betyde, at hun

handler anderledes, end sidste gang hun stod i en

lignende situation.

Det kan være svært at få øje på de situationer, der

rummer læringspotentialer. Hvis man har spottet

dem, kan det også være svært at knytte teorien til.

Hvis man ikke formår det, har refleksionen trange

vilkår, og social- og sundhedsassistenteleven lærer

måske ikke noget særligt netop i den situation. Derfor

har praktikvejlederen en væsentlig rolle i forbindelse

med at sætte elevens refleksion i spil. Praktikvejlederen

skal i et samspil med eleven, så at sige

hjælpe med at ”oversætte” teorien til noget anvendeligt

i praksis. Netop ”oversættelsen” gør socialog

sundhedsassistenteleven i stand til at udøve sin

20 fag og uddannelse 2008-2009


temaindlæg

pleje på et teoretisk fundament. Det siger sig selv,

at et fundament skal være bæredygtigt for at det

holder. Elevens fundament af viden og erfaringer

skal vedligeholdes og udvikles. Det sker til stadighed

i uddannelsesforløbet i et samarbejde mellem

elev, undervisere, praktikvejledere, kolleger og ikke

mindst i mødet med borgeren eller patienten.

Hvad er konklusionen?

Svaret på spørgsmålet om hvorvidt social- og

sundhedsuddannelserne, som vekseluddannelser

giver de bedste læringsvilkår for eleverne, vil således

være lidt tvetydigt. Vekseluddannelsesprincippet

forsøger at give eleven mulighed for at møde

praksis tidligt i uddannelsesforløbet. I praksis er

der uddannede praktikvejledere, som hjælper

eleven med at oversætte teoretisk viden, til gavn

for en reflekteret og dermed kvalificeret pleje. Og

når eleven er på skolebænken, har hun mange situationer

og oplevelser med fra praksis, som skal

bruges til at give nye vinkler, og sætte gang i elevernes

diskussioner af deres praksisoplevelser. Det

store spørgsmål er derfor – er vekseluddannelsesprincippet

den rigtige måde at uddanne socialog

sundhedsassistenter på? Det er i hvert fald en

forudsætning, at læring i skole og læring i praksis

er nært forbundet, ellers får eleven ikke det fulde

udbytte af vekselvirkningen. Teori og praktik skal

indgå i et tættere samspil, end det gør i dag. Det

vil stadig være udfordringen for såvel social- og

sundhedsuddannelserne som for de 121 andre erhvervsuddannelser,

der alle er vekseluddannelser.

fag og uddannelse 2008-2009 21


uddannelse

Neurofysiologiassistent

Jobbet

Neurofysiologi er læren om hvordan hjernen

og nerverne fungerer, og som neurofysiologiassistent

planlægger og udfører du neurofysiologiske

undersøgelser, og du er med til at

undersøge patienter for sygdomme som epilepsi,

betændelse, hjerneblødninger og andre

hjerneskader. Neurofysiologiassistenten varetager

også patientmodtagelse, information

og vurdering af resultater.

Uddannelsen

Neurofysiologiassistent uddannelsen startede

som erhvervsuddannelse i 2000. Erhvervsuddannelsen

til neurofysiologiassistent varer

2 år og 6 måneder. Uddannelsen tages på

Odense tekniske Skole, som starter hold én

gang om året. Du søger om optagelse direkte

på skolen.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Som neurofysiologiassistent kommer du til at

bruge de nyeste og mest avancerede instrumenter,

der er i stand til at kortlægge, hvordan

hjerne og nervesystem fungerer. Gennem

disse målinger kan lægerne diagnosticere sygdomme

som bl.a. epilepsi, betændelse, hjerneblødninger

og andre hjerneskader.

Arbejdet kræver selvstændighed, nøjagtighed

og præcise kommunikationsevner, og du

får tæt patientkontakt og kendskab til, hvordan

du anbringer elektroder på patientens

hoved, passer de forskellige maskiner, aflæser

resultaterne og videregiver dem til lægerne.

Det er vigtigt, at du har teknisk forståelse og

sygdomsmæssig indsigt, samtidig med at du

har indlevelsesevne i forhold til patientens situation.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du

veksler mellem skoleperioder og praktikophold.

Du kan starte på skole eller i praktik. For

at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale

med en arbejdsgiver.

Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et

hovedforløb. Grundforløbet (G) varer normalt

20 uger på teknisk skole, men kan forlænges

op til 60 uger.

På hovedforløbet for specialet neurofysiologiassistent

er der 4 skoleperioder. Resten af

tiden er du i praktik 2 .

Undervisningen indeholder

Grundfag: Fysik F-niveau

Områdefag: Sygdomslære og patientdokumentation

/ Fagrelevant psykologi / Kommunikation

og etik / Fagrelevant engelsk.

Bundne specialefag: Elektroence, Phalografi

(EEG) / Evoked potentials (EP) / Elektromyografi

(EMG) / elektroneurografi (ENG) / Nervesystemets

anatomi / Neurofysiologi / Neurologi

og specialerettet farmakologi / Teknik 2 / Specialerelevant

informationsteknologi.

Valgfri specialefag: Diagnostisk strategi i klinisk

neurofysiologi / Anfaldsregistrering og

Epilepsikirurgi / Elektrofysiologisk udredning

af patienter med polyneuropati / Søvnregistrering

/ Nerveledningsundersøgelse (overfladeteknik)

Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af

fag, som du frit kan vælge imellem.

I praktikperioderne arbejder du praktisk med

alt det, du har lært. Du får ny erfaring og lærer

at arbejde sammen med kolleger. Gennem

praktikken får du efterhånden en vis rutine i

at beskrive og videreformidle resultaterne.

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20

2 Se eksempel på et vekseluddannelsesforløb i bilag 2 side 44

22 fag og uddannelse 2008-2009


Neurofysiologiassistent

uddannelse

Du arbejder efter en uddannelsesplan, som du

laver sammen med praktikstedet.

Ansøgningsfrist

Normalt optag august eller januar.

Du skal selv finde en praktikplads. Det kræver

en stor personlig indsats. Det er for tiden vanskeligt,

da der kun er få godkendte praktiksteder.

Du kan evt. få hjælp på skolen. Praktikstedet

skal være godkendt af Fagligt Udvalg for

Hospitalsteknisk Assistentuddannelse (FUHA).

Der er ikke mulighed for at komme i skolepraktik

som neurofysiologiassistent.

Eksamen

Du skal til prøve i en række fag på grundforløbet.

Efter grundforløbet får du et bevis, der giver

adgang til hovedforløbet. På hovedforløbet

er der prøver, og du får karakterer undervejs.

Du afslutter med eksamen, en tilfredsstillende

erklæring fra praktikstedet og et uddannelsesbevis.

Adgangskrav

Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på

uddannelsen. Er du voksen, og har du tilstrækkelig

erhvervserfaring inden for området, kan

du tage uddannelsen som voksenforløb. Uddannelsestiden

bliver kortere og økonomien

under uddannelsen anderledes.

Skoler og uddannelsessteder

Grundforløbet tilbydes på mange skoler rundt

om i landet. Hele uddannelsen tilbydes på teknisk

skole i Odense.

Godskrivning

Der er godskrivningsmuligheder, som både

kan afkorte og forlænge uddannelsen. Der

skal altid foretages en realkompetencevurdering

før man starter på en erhvervsuddannelse.

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Der er gode beskæftigelsesmuligheder for neurofysiologiassistenter.

Neurofysiologiassistenter

arbejder ved sygehuse og laboratorier. I 2005 var

100 procent af de nyuddannede i beskæftigelse.

Som neurofysiologiassistent kan man tage en

stribe relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På

linket www.fuha-info.dk findes der en oversigt

over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

Beskæftigelsesgrad: ca. 99,5%

– fuld beskæftigelse marts 2008

Antal stillinger: 101 ass+elever

fag og uddannelse 2008-2009 23


uddannelse

Ejendomsservicetekniker

Jobbet

Ejendomsserviceteknikeren er en multihåndværker,

der løser mange komplicerede opgaver

på tværs af de traditionelle fag. Det giver en

spændende hverdag med mange forskellige

udfordringer.

Uddannelsen

Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder, og ved

indgåelse af uddannelsesaftalen kan du vælge

mellem de specialefag, der passer til behovene

på din arbejdsplads.

Du kan målrette din uddannelse i forhold til de

aktuelle opgaver:

• formidle service til brugere og medarbejdere

• planlægge og prioritere institutionens serviceydelser

• pleje og vedligeholde idrætsanlæg

• vejlede om beboerdemokrati og pligter i lejeforhold

• rådgive om boligvedligeholdelse og muligheder

for ændringer af boligens indretning

• vejlede om beboernes rettigheder og pligter

i lejeforhold

• varetage syn i forbindelse med ind- og fraflytning

Hvis du er under 25 år tager du en 3¼-årig ungdomsuddannelse.

Hvis du er over 25 år og har

mindst 2 års relevant erhvervserfaring er der

mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb

både til ejendomsservicetekniker og ejendomsmedhjælper.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Ejendomsserviceteknikeren har en central rolle

i at få arbejdspladsen til at fungere, og give

brugerne de bedst mulige rammer og vejledning.

De typiske arbejdspladser er skoler, boligselskaber,

rådhuse, idræts- og svømmehaller.

Du kender bygningerne og fører tilsyn med

dem, og sørger for at de nødvendige reparationer

foretages, enten af dig selv eller af håndværkere

eller specialister udefra. Samtidigt skal

du holde styr på budgetter til vedligeholdelse

og fremtidigt ressourcebehov.

Ejendomsserviceteknikeren er arbejdspladsens

miljøvogter nr. 1, og har ansvaret for indeklima,

varme- og ventilationsanlæg. Samtidigt er

du ansvarlig for energi, vand og varmeforbrug,

og sørger for at arbejdspladsen fungerer økonomisk

og miljømæssigt korrekt.

Uddannelsesforløb

Ejendomstekniker er en 3¼-årig vekseluddannelse

1 , der normalt består af et grundforløb og

et hovedforløb med en undervisningsdel på 45

uger og en praktikdel på 124 uger, fordelt på 5

skoleperioder og 5 praktikperioder.

Man starter med at gennemføre 20 ugers

grundforløb i indgangen ”Bygnings- og brugerservice”.

Efter sammenlagt 2 år og 12 uger med yderligere

18 ugers skoleundervisning og 82 ugers

praktik, er man uddannet til ejendomsmedhjælper

og kan vælge at ”stå af uddannelsen”

og tage et job som pedel-, skolebetjent- eller

viceværtmedhjælper.

Efter yderligere ¾ år med 7 ugers skoleundervisning

og 36 ugers praktik, er man uddannet

til ejendomsservicetekniker og har kvalifikationer

til at varetage et bredere og mere varieret

job som pedel, skolebetjent, eller vicevært.

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er en

vekseluddannelse, der består af en undervisningsdel

på 45 uger og en praktikdel på 124

uger, fordelt på 5 skoleperioder (S) og 5 praktikperioder

(P) 2 .

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20

2 Se eksempel på uddannelsesforløb i bilag 2 side 44

24 fag og uddannelse 2008-2009


Ejendomsservicetekniker

uddannelse

Undervisningens elementer

Grundfag: Matematik F-niveau / Engelsk / Psykologi

/ Naturfag

Områdefag: Stiger og stilladser / Pleje og vedligeholdelse

af udearealer / Bygningsvedligeholdelse

/ Ventilation og indeklima / Varmeanlæg

/ Miljøbevidsthed og affaldshåndtering / Leje-

brugerforhold / Serviceformidling / Det offentlige

serviceapparat / Budgetter og byggesagsbehandling

/ Indretning og vedligeholdelse af

legepladser / Administrative rutiner.

Valgfri specialefag: Sports-/idrætsanlæg og

svømmebade / Syn af boliger samt Beboerdemokrati.

Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af

fag, som du frit kan vælge imellem.

Praktikperioderne hænger tæt sammen med

skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i

de enkelte arbejdsområder og funktioner. Den

praktiske oplæring, skal være med til at understøtte

din personlige udvikling, og styrke

din evne til at samarbejde, og løse opgaver

sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.

Virksomheden udarbejder en

uddannelsesplan for dig og afholder løbende

samtaler om din udvikling.

I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen i

en række fag, og uddannelsen afsluttes med en

svendeprøve. For at bestå, skal gennemsnittet af

karakterer på områdefag være på mindst 3 (ny

karakterskala), og alle specialefag skal bestås.

Adgangskrav

Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på

uddannelsen.

Skoler og uddannelsessteder

Du kan finde de godkendte skoler til såvel

grundforløbet som hele uddannelsen på

www.sus-udd.dk.

Godskrivning

Hvis du har kvalificeret dig gennem en række

almene og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring

på området, kan du få godskrevet

denne kompetence. Den teoretiske godskrivning

afklares af skolen, mens det faglige udvalg

afgør godskrivningen i forhold til praktikperioderne.

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Som ejendomsservicetekniker kan man tage en

stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

På linket www.sus-udd.dk findes der en

oversigt over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

ejendomsservicetekniker

– medlemsundersøgelse marts 2008

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relavant

Skole Praktik Job

Ansøgningsfrist

Normalt optag august eller januar.

1249 har afsluttet erhvervsuddannelsen

som ejendomsservicetekniker

fag og uddannelse 2008-2009 25


uddannelse

Serviceassistent

Jobbet

Serviceassistenten er en multimedarbejder, der løser

en lang række centrale rengørings- og serviceopgaver.

Serviceassistenterne arbejder i selvstyrende

teams, og har et praktisk funderet arbejde med

fokus på mennesker. Serviceassistenten bliver oftest

ansat på hospitaler (hospitalsserviceassistent)

eller i virksomheder (virksomhedsserviceassistent).

Uddannelsen

Hvis du er under 25 år, så tager du den 2-årige ungdomsuddannelse,

og hvis du er over 25 år og har

mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan du tage

den 1-årige voksenerhvervsuddannelse. Der er også

mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb

både til rengøringstekniker og serviceassistent.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Som serviceassistent kommer du til at samarbejde

med andre faggrupper om at løse de rengøringsopgaver

og servicefunktioner, der er nødvendige

for, at få en arbejdsplads til at fungere. Dette sker

normalt i tæt samarbejde med brugerne.

Alt afhængig af hvilket speciale du vælger, skal

du:

• yde god og miljøbevidst service

• varetage service og rengøring på et hospital

eller en plejeinstitution

• modvirke infektioner og smitsomme sygdomme

• transportere og assistere patienter

• medvirke ved patienters genoptræning efter

operation

• deltage i madlavningen, samt anrette og

servere

• varetage rengøringsservice og lettere

kantineopgaver

• stå for postomdeling og kopiering

• håndtere affaldet miljørigtigt

• foretage mindre vedligeholdelses- og reparationsarbejder

• håndtere elementære sikkerhedssystemer,

informationsteknologi og almindeligt kontorudstyr

• udføre elementær regnskabsopstilling og lettere

kontoropgaver

Uddannelsesforløb

Serviceassistentuddannelsen er en 2-årig vekseluddannelse

1 , der normalt består af et grundforløb og

et hovedforløb med en undervisningsdel på 43 uger

og en praktikdel på 61 uger, fordelt på 4 skoleperioder

og 4 praktikperioder. Man starter med at gennemføre

20 ugers grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen

”Bygnings- og brugerservice”.

Efter sammenlagt 1½ år med yderligere 11 ugers

skoleundervisning og 47 ugers praktik, er man

uddannet til rengøringstekniker og kan vælge at

”stå af uddannelsen” og tage et rengøringsjob.

Efter yderligere ½ år med 12 ugers skoleundervisning

og 14 ugers praktik, er man uddannet til

serviceassistent og har kvalifikationer til at varetage

et bredere og mere varieret job som serviceassistent

2 .

Skoleundervisningen varer 28 uger og veksler med

praktikuddannelse. Skoleundervisningen i modul

1 udgør samtidig et suppleringskursus og træder

i stedet for grundforløbet. Skolen foretager en

afklaring af elevernes praktiske og teoretiske kvalifikationer,

så undervisningen kan tilrettelægges

efter elevernes forudsætninger og behov, idet eleverne

skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen.

Undervisningen fælles for begge specialer:

Grundfag: Dansk E-niveau / Iværksætteri

og innovation

Områdefag: Praktisk erhvervsrengøring / Arbejdsplaner

og arbejdstilrettelæggelse / Specielle rengøringsopgaver

/ Kvalitetssikring / Rengøringshygiejne.

Valgfrie specialefag: Rengøring af rene rum / Rengøring

af transportmidler / Skadeservice / vinduespolering.

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20

2 Se eksempler på ungdoms- og voksenuddannelsen i bilag 2 side 44

26 fag og uddannelse 2008-2009


Serviceassistent

uddannelse

Valgfag (2 uger): Den enkelte skole tilbyder en

vifte af fag, som du frit kan vælge imellem.

Undervisningen for hospitalsservice:

Områdefag: Patienttransport og forflytning /

Forflytning og speciallejring / Tilberedning og

servering / Diæter / Engelsk F-niveau.

Bundne specialefag: Hvad fejler den syge / Arbejde

med døende og afdøde patienter / Hygiejnestandarden.

Valgfrie specialefag (2 uger): Genoptræning i fysioterapeutisk

regi / Sterilarbejde på sygehuse /

Kontakt med psykisk syge / Personer med demens

samt sygdomskendskab / Fast vagt på sygehuse,

institutioner m.m. / Diæt og allergikost / Arbejde

på patienthotel / Sårhageholdere.

Undervisningen for virksomhedsservice:

Områdefag: Mødeservice / Grundtilberedning 1 /

Engelsk niveau F

Bundne specialefag: Kontorsupport / Vedligeholdelsesopgaver

/ Anretning, servering og brugerbetjening

Valgfrie specialefag (2 uger): Særlige specialbehandlinger

/ Kundeservice og kvalitetsstyring

(overbygning) / Ernæring og sundhed / Indeklima

/ Salg og administration / Grundtilberedning 2 /

Grøn kost / Mad og kultur / Planteservice / Drift

og omkostninger.

Praktikperioderne hænger tæt sammen med

skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i de

enkelte arbejdsområder og funktioner. Den praktiske

oplæring skal være med til at understøtte

din personlige udvikling og styrke din evne til at

samarbejde, og løse opgaver sammen med de øvrige

medarbejdere på arbejdspladsen. Virksomheden

udarbejder en uddannelsesplan for dig og

afholder løbende samtaler om din udvikling.

I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen

i en række fag, og uddannelsen sluttes med en

specialeprojektopgave. For at bestå skal gennemsnittet

af karakterer på områdefag være på

mindst 3 (ny karakterskala), og specialeprojektopgaven

skal bestås.

Adgangskrav

Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på uddannelsen.

Ansøgningsfrist

Normalt optag august eller januar.

Skoler og uddannelsessteder

Du kan finde de godkendte skoler til såvel grundforløbet

som hele uddannelsen på www.sus-udd.dk.

Godskrivning

Der er godskrivningsmuligheder, som både kan

afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid

foretages en realkompetencevurdering før man

starter på en erhvervsuddannelse.

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Som serviceassistent kan man tage en stribe af de

relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket

www.sus-udd.dk findes der en oversigt over alle

relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Serviceassistent

– medlemsundersøgelse marts 2008

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relavant

Skole Praktik Job

Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 97,5%

fag og uddannelse 2008-2009 27


temaindlæg

”Opgaveglidning – kompetenceudvikling?”

Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Asbjørn Christiansen

Udviklingstendenser i den offentlige sektor

Danmark har et dynamisk arbejdsmarked. Vilkårene

ændrer sig hele tiden. På den ene side stiger kravet

om specialviden på forholdsvis snævre områder.

Derfor bliver nogle faggrupper mere specialiserede

og monofaglige. Det betyder på den anden side, at

der stilles krav til andre faggrupper om bredere og

mindre specialiserede jobfunktioner.

Udviklingstendenserne på de offentlige jobområder

er præget af stigende krav til produktivitet, øget

anvendelse af ny teknologi og strukturelle forandringer.

Dertil kommer stigende ønsker fra borgere

og pårørende om bedre service. Opgaverne ændrer

sig hele tiden og bliver mere komplekse. Det stiller

store krav til medarbejderne på alle planer om

forandringsparathed, kompetenceudvikling og livslang

læring.

Eksempler på udviklingstendenser

og opgaveglidning

Hospitalsområdet

På eksempelvist hospitalsområdet er der sket opgaveglidning

på mange områder. F.eks. har rengøringspersonalet

fået nye opgaver. Der er sket en øget

specialisering på plejeområdet. Det har betydet at

rengøringspersonalet i stigende grad må påtage sig

andre opgaver for patienter og pårørende. Derfor

kombineres rengøringsfunktionen i stigende grad

med andre serviceopgaver som bl.a. transport, affaldshåndtering,

genoptræning, madhåndtering m.v.

Denne udvikling har afstedkommet flere konsekvenser:

• En første konsekvens er at FOAs medlemmer

på rengøringsområdet har fået et mere varieret

og mindre nedslidende arbejde. Samtidig

skaber variationen i arbejdet en mere spændende

og interessant arbejdsdag.

• En anden konsekvens er, at FOA har skabt flere

uddannelsesmuligheder. Dels i form af relevante

arbejdsmarkedsuddannelser. Dels i form af

erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Uddannelser

der klæder personalet på til at løse

de nye opgaver.

• En tredje konsekvens er, at flere mænd søger

ind på et arbejdsområde, der typisk er et kvindeområde.

Skoleområdet

Også på skoleområdet har kompetencekravene til

den tekniske serviceleder (pedellen) ændret sig

markant. Pedellen er skolens multihåndværker, der

løser mindre, akutte reparationsopgaver. Samtidig

har pedellen fået en central rolle i forhold til

at styre eksterne håndværkere, i forbindelse med

større tilbygnings- og vedligeholdelsesopgaver. I

takt med, at der er blevet øget fokus på såvel miljø

som indeklimaproblemer, har pedellerne tilegnet

sig nye kompetencer omkring bl.a. energi, opvarmning

og ventilation.

Denne udvikling har afstedkommet:

• At FOAs medlemmer på det tekniske serviceområde

har fået et mere varieret og spændende

arbejde. Samtidig løfter de øgede kompetencer

jobbet og skaber mere interessante

udfordringer.

• En anden konsekvens er, at FOA har skabt uddannelsesmuligheder.

Dels i form af relevante

arbejdsmarkedsuddannelser. Dels i form af

erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker.

Uddannelser, der klæder personalet på til

at løse de nye opgaver.

• En tredje konsekvens er, at de kommunale arbejdsgivere

har fået en kompetent medarbejder,

der er i stand til at spare betydelige beløb

i forhold til skolens energiforbrug. Samtidigt

betyder det, at skolens indeklima forbedres.

Fordele og barrierer

Der er mange fordele ved opgaveglidning, både for

medarbejderne og arbejdsgiverne.

Medarbejderne får en større variation i jobfunktionerne.

De får mulighed for at udvikle og bruge

deres kompetencer, opgavevaretagelsen kan blive

helhedsorienteret og arbejdsmiljøet forbedres ved

at undgå ensidigt gentaget arbejde.

Arbejdsgiverne får en mere fleksibel arbejdskraft

med bredere kompetencer. Hvis der fx er mangel

på arbejdskraft inden for et område, er det en klar

fordel, at de har mulighed for at finde andre faggrupper

med tilsvarende kvalifikationer. Der må

ikke slækkes på kravene til kvalitet i opgaveløsningen,

men der kan måske oven i købet spares

ressourcer.

28 fag og uddannelse 2008-2009


temaindlæg

Den største barriere for opgaveglidning er faggrænsestridigheder.

De kan vise sig på mange måder,

både på det bevidste og ubevidste plan hos ledere

og medarbejdere.

Et grelt eksempel er, når en medarbejder ikke får

mulighed for at anvende sin uddannelse og tillærte

kompetencer eller hvis en medarbejder mobbes eller

mistænkeliggøres.

En anden barriere kan være, at medarbejderen ikke

er motiveret eller er direkte imod den form for opgaveglidning,

som arbejdsgiverne ønsker. Det har

typisk gjort sig gældende på portørområdet, hvor

mange ansatte ikke ønskede at påtage sig rengøringsfunktioner.

FOAs strategi

FOA arbejder for at alle vore medlemmer får mulighed

for at udvikle sig gennem jobbet. Medlemmerne

skal i stigende grad opnå mulighed

for at påtage sig nye opgaver, der kan give et

varieret og rigt arbejdsliv. Samtidig mener vi,

at jobglidning og kompetenceudvikling skal gå

hånd i hånd. Medarbejderne skal have tilbud om

kompetenceudvikling gennem uddannelse og

læring på jobbet.

fag og uddannelse 2008-2009 29


uddannelse

Sikkerhedsvagt

Jobbet

Jobbet som sikkerhedsvagt går ud på at passe

på andre og ikke bare dig selv. Sikkerhedsvagten

er en nøgleperson, når det drejer sig om

at skabe tryghed. Vagten er garant for, at borgernes

liv og velfærd ikke trues. Dette gælder

såvel i private hjem, i virksomheder og i det

offentlige rum. Behovet for sikkerhedsvagter

øges stadig, og antallet af ansatte i branchen

er i stærk vækst.

Uddannelsen

Erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt startede

i 2005, og tager 1½ år, hvis du er under 25 år.

Hvis du er 25 år eller mere og har haft mindst

2 års relevant arbejde, kan du gennemføre uddannelsen

på kortere tid.

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Som sikkerhedsvagt skal du være i stand til at

udføre professionel overvågning af omgivelserne,

så menneskers liv og velfærd ikke trues. Du

skal være opmærksom på, hvilke faresignaler

der findes i forhold til at beskytte virksomheder

og deres værdier. Du skal være med til at forebygge

brand, tyveri, hærværk og energispild i

og omkring bygninger. Du skal servicere og vejlede

kunder, publikum, gæster m.fl. i forhold til

sikkerhedsspørgsmål. Sammenfattende skal du

være i stand til at bevare det kølige overblik i

pressede situationer og foretage de rette handlinger

i forhold til den aktuelle situation.

Uddannelsesforløb

Sikkerhedsvagtuddannelsen er en 1½-årig vekseluddannelse

1 , hvor du skiftevis går i skole og

er i praktik i en vagtvirksomhed.

Den består normalt af et grundforløb og et

hovedforløb med en undervisningsdel på 24

uger og en praktikdel på 44 uger, fordelt på 3

skoleperioder og 3 praktikperioder. Man starter

med at gennemføre 20 ugers grundforløb i

erhvervsuddannelsesindgangen ”Bygnings- og

brugerservice” 2 .

Hvis du er over 25 år og har mindst 2 års relevant

erhvervserfaring, er der mulighed for

at tilrettelægge individuelle forløb til sikkerhedsvagt

på ca. 1 år. Skolen foretager afklaring

af elevens praktiske og teoretiske kompetencer,

så undervisningen kan tilrettelægges efter

elevens forudsætninger og behov, idet eleven

skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen. For

vagtfunktionærer i arbejde med rutine, kan uddannelsen

tages på ½ år.

Undervisningens elementer:

Grundfag: Dansk E-niveau / Engelsk F-niveau /

Samfundsfag E-niveau / Psykologi / Idræt D-niveau

/ Iværksætteri og innovation

Områdefag: Kommunikation, konflikthåndtering

og personlig sikkerhed / Service i vagtbranchen

/ Rapportering / Retsregler / Sikringsformer.

Bundne specialefag: Ronderende vagt og

alarm-patruljetjeneste / Stationær vagt / Servicevagt.

Valgfrie specialefag: Værditransport / Sikringsteknik

/ Butikssvind / Service og produktudvikling

i vagtbranchen / Overvågning (overbygning

til stationær vagt).

Valgfag (1 uge): Den enkelte skole tilbyder en

vifte af fag, som du frit kan vælge imellem

Praktikperioderne hænger tæt sammen med

skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i

de enkelte arbejdsområder og funktioner. Den

praktiske oplæring skal være med til at understøtte

din personlige udvikling, og styrke din

evne til at samarbejde, og løse opgaver

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20

2 Se eksempler på ungdoms- og voksenuddannelsen i bilag 2 side 44

30 fag og uddannelse 2008-2009


Sikkerhedsvagt

uddannelse

sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.

Virksomheden udarbejder en

uddannelsesplan for dig og afholder løbende

samtaler om din udvikling.

Karakterer og eksamen.

Du bliver bedømt i forbindelse med undervisningen.

Nogle fag afsluttes med eksamen, og i

andre fag får du en standpunktskarakter. Den

sidste skoleperiode afsluttes med en skriftlig og

mundtlig prøve.

Adgangskrav

Ren straffeattest og 9 års skolegang.

Godskrivning

Hvis du har kvalificeret dig gennem en række almene

og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring

på området kan du få godskrevet denne

kompetence. Den teoretiske godskrivning afklares

af skolen, mens det faglige udvalg afgør

godskrivningen i forhold til praktikperioderne.

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

Som sikkerhedsvagt kan man tage en stribe af de

relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket

www.sus-udd.dk findes der en oversigt over alle

relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

Ansøgningsfrist

Normalt optag august eller januar.

Skoler og uddannelsessteder

Du kan finde de godkendte skoler til såvel

grundforløbet som hele uddannelsen på

www.sus-udd.dk

sikkerhedsvagt

– medlemsundersøgelse marts 2008

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relavant

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Skole Praktik Job

fag og uddannelse 2008-2009 31


uddannelse

Redder

Jobbet

Jobbet som faglært redder, kræver at du behersker

alle arbejdsfunktioner i forhold til almindelige

forekommende arbejdsopgaver som fx:

Ambulancetjeneste på assistentniveau, Patientbefordring,

Rednings- og brandtjeneste samt

Autohjælp og bjærgning.

Uddannelsen

Redderuddannelsen er en vekseluddannelse,

der normalt består af et grundforløb på 20

uger samt efterfølgende hovedforløb, hvor der

vælges mellem følgende to specialer:

1. Autohjælp:

Uddannelsens speciale autohjælp varer 1

år og 9 måneder inklusiv grundforløbet.

Skoleundervisningen i hovedforløbet varer

30 uger, der opdeles i mindst 5 skoleperio-

der med mellemliggende praktikperioder.

2. Ambulanceassistent:

Uddannelsens speciale ambulanceassistent

varer 2 år og 10 måneder inklusiv grund

forløbet. Skoleundervisningen i hovedforlø-

bet varer 41 uger, der opdeles i mindst 9

skoleperioder med mellemliggende praktik-

perioder 1 .

Kernekompetencer og

menneskelige egenskaber

Du besidder personlige og almene kvalifikationer,

således at du kan handle fagligt sikkert,

kvalitetsbevidst, etisk korrekt og disciplineret

i situationer, hvor redningsindsats og akut behandling

er nødvendig. Du kommer også til at

udføre varierende former for kundebetjening

på et højt serviceorienteret niveau.

Som ambulanceassistent udgør du ofte forskellen

mellem liv og død. Du skal være i stand til at

reagere professionelt ved alvorlige ulykker. Det

betyder, at du skal bevare ro og overblik selv i

situationer, hvor du ser lemlæstede

personer med ”grimme” kvæstelser. Det kræver

også, at du efterfølgende er åben i forhold til at

bearbejde dine oplevelser, så du fortsat kan udføre

jobbet.

Uddannelsesforløb

Undervisningen er delt op i et grundforløb og

et hovedforløb.

Redder uddannelsen er en vekseluddannelse,

hvor du skiftevis går i skole og er i praktik i en

virksomhed.

Man starter med at gennemføre 20 ugers

grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen

”Transport og logistik”.

Det er muligt, at tilrettelægge særlige voksenuddannelsesforløb

og meritforløb til redder.

Skolen foretager afklaring af elevens praktiske

og teoretiske kvalifikationer, så undervisningen

kan tilrettelægges efter elevens forudsætninger

og behov, idet eleven skal opnå de fastsatte

mål i uddannelsen.

Undervisningens elementer:

Grundfag: Dansk F-niveau / Naturfag F-niveau

/ Samfundsfag E-niveau / Psykologi / Arbejdsmiljø

/ Førstehjælp og brand / Fremmedsprog

F-niveau / Fysik F-niveau / Hygiejne / Kemi F-niveau

/ Sundhed.

Familiefag: Surring og stuvning og af- og pårigning

/ Introduktion til gaffeltruck / Anhugning

/ Introduktion til kranarbejde / Ny på lager / Ny

i lastbilen.

Områdefag: Ambulanceassistent trin 1 / Ambulanceteknik

1 / Bjærgning / Autohjælp / Vejen

som arbejdsplads / Grunduddannelse – Indsats

/ Redning / Internationale forhold og branchekendskab

/ Køreuddannelse kat. B / Køreuddannelse

kat. C / Køreuddannelse kat. C-E / Skadestedslære

/ Udrykningskørsel.

Bundne Specialefag: Funktionsuddannelse

– Indsats.

Valgfrie Specialefag: Udbydes af den enkelte

skole.

1 I den nye uddannelse er der mulighed for at komme på et afkortet forløb, hvor man springer grundforløbet over, dvs. at uddannelsen reelt

er på 2 år og 6 måneder.

32 fag og uddannelse 2008-2009


Redder

uddannelse

Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af

fag, som du frit kan vælge imellem.

Praktikperioderne hænger tæt sammen med

skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i

de enkelte arbejdsområder og funktioner. Den

praktiske oplæring skal være med til at understøtte

din personlige udvikling og styrke din

evne til at samarbejde og løse opgaver sammen

med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.

Virksomheden udarbejder en uddannelsesplan

for dig og afholder løbende samtaler om

din udvikling.

Karakterer og eksamen.

Du bliver bedømt i forbindelse med undervisningen.

Nogle fag afsluttes med eksamen, og i

andre fag får du en standpunktskarakter. Den

sidste skoleperiode afsluttes med en skriftlig og

mundtlig prøve.

Ansøgningsfrist

Normalt optag august eller januar.

Skoler og uddannelsessteder

Uddannelsen finder sted enten på TEC Vest i

Esbjerg, eller Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød

(kun ambulanceuddannelsen).

Godskrivning

Hvis du har kvalificeret dig gennem en række

almene og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring

på området kan du få godskrevet

denne kompetence. Den teoretiske godskrivning

afklares af skolen, mens det faglige udvalg

afgør godskrivningen i forhold til praktikperioderne.

Adgangskrav

For at komme i gang med uddannelsen hos

Københavns Brandvæsen skal du gennemgå en

skriftlig og en fysisk optagelsesprøve. Endvidere

stilles følgende krav:

• For at starte på ungdomsuddannelsen skal

du på ansættelsesdagen være fyldt 21 år,

men ikke 25 år.

• For at begynde på voksenuddannelsen skal

du være fyldt 25 år, men ikke 28 år.

• Du skal være mellem 170 og 190 cm høj.

• Du skal have en ren straffeattest.

• Du skal være fundet egnet til militærtjeneste

på session.

• Du skal have kørekort til personbil.

• Du skal have et godt helbred med normalt

syn og normal hørelse.

• Du skal være i fysisk god form.

• Du skal have gode skolekundskaber.

Videre- og efteruddannelsesmuligheder

En erhvervsuddannelse inden for rederområdet

giver dig adgang til følgende videregående uddannelser

i sundhedsskolesystemet:

Ambulancebehandleruddannelse – niveau 2

Avanceret ambulancebehandler (paramediciner)

– niveau 3

Interessante links er fx.

www.tur.dk

www.falck.dk

For at komme i gang med uddannelsen hos

Brandvæsenet skal du gennemgå en skriftlig

og en fysisk optagelsesprøve.

fag og uddannelse 2008-2009 33


aftalebaseret uddannelse

Portør

Jobbet

Portøren er en multimedarbejder, der løser en

lang række centrale serviceopgaver på hospitalerne.

De har tæt kontakt med patienterne. De

står for patienttransport og medvirker bl.a. ved

genoptræning og lejring.

Uddannelsesforløb

Basisuddannelsen

Grundkursus for portører:

Patienttransport og løft m.v.:

I alt

4 uger

2 uger

6 uger

Uddannelsen

Portøruddannelsen er en aftalebaseret uddannelse,

der tager udgangspunkt i en aftale indgået

mellem FOA og den daværende Amtsrådsforening

(nuværende Regionsforeningen).

Den overenskomstbestemte portøruddannelse

består af 2 dele:

• En obligatorisk basisuddannelse, der veksler

med praktik på ansættelsesstedet og teoretiske

skoleophold. Alle gennemfører basisuddannelsen

i løbet af aspirant tiden (de

første 8 måneders ansættelse).

• En overbygningsuddannelse, som den enkelte

sammensætter i forhold til individuelle

behov på arbejdspladsen, der gennemføres

inden for de første 12 måneders ansættelse.

Overbygningsuddannelsen sammen

sættes i forhold til følgende hovedområder:

Det patientrelaterede (hvide) område, Det

tekniske (blå) område samt Det ”gartneriske”

(grønne) område.

BEMÆRK

• Basisuddannelsen er sammensat af det god

kendte grundkursus for portører samt AMUuddannelsen

Transport/forflytning. I basisuddannelsen

indgår minimum 4 ugers praktik

i det patientrelaterede (hvide) område.

• Aspiranten inden afslutningen af aspiranttiden

skal gennemføre og bestå den praktiske

prøve.

• Overbygningsuddannelsen sammensættes

af AMU-uddannelser og andre relevante

uddannelser.

• Portøruddannelsen indeholder sammenlagt

15 kursusuger med efterfølgende oplæring

i de nye arbejdsfunktioner (praktik).

• Den samlede portøruddannelse gennemføres

over en periode på 12 måneder.

Mindst 4 ugers praktik i det hvide område.

Prøve aflægges efter 8 måneder.

Funktions rettede moduler i alt: 4 uger.

I arbejds- og praktikperioderne mellem kurserne

etableres der på arbejdspladsen en løbende

instruktion gennem hele det tidsrum,

uddannelsen dækker. Det sikres hermed, at

den teoretiske undervisning gøres praktisk anvendelig

gennem en struktureret og målrettet

vejledning.

Kernekompetencer

Som portør kommer du til at samarbejde med

andre faggrupper om at løse de servicefunktioner,

der er nødvendige for, at få et hospital

til at fungere. Dette sker normalt i tæt samarbejde

med brugerne. Alt afhængig af, hvilket

område du vælger skal du 1) yde god og miljøbevidst

service 2) varetage service og transport

på et hospital eller en plejeinstitution 3) modvirke

infektioner og smitsomme sygdomme 4)

transportere og assistere patienter 5) medvirke

ved lejring af patienter under operation 6)

medvirke ved patienters genoptræning efter

operation.

Adgangskrav

Der er ingen specielle adgangskrav til uddannelsen.

Fra 2009 og fremad udbydes uddannelsen hos

SOSU-C og SOSU-Århus. Det vil sige, at Hvidovre

og Ålborg hospital ikke længere udbyder

uddannelsen efter 2009.

34 fag og uddannelse 2008-2009


aftalebaseret uddannelse

P-vagt

Jobbet

P-vagten er med til at regulere mængden af

parkerede biler i de større byer i Danmark. P-

vagten uddeler ikke kun bøder. De har en vigtig

rolle i forhold til at vejlede og retvise bilisterne

omkring parkeringsforhold generelt, samt oplyse

om de mangfoldige lokale tilbud byen har.

Yderligere uddannelse

Turistgrundkursus

Kvalitet i offentlig serviceydelse

Stressbeherskelse i arbejdet

Arbejdsmiljø

Samlet varighed af

yderligere uddannelse

2 uger

1 uge

3 dage

2 dage

4 uger

Uddannelsen

P-vagtuddannelsen er en aftalebaseret uddannelse,

der tager udgangspunkt i en aftale

indgået mellem FOA (Trafikfunktionærernes

Fagforening), Københavns kommune og Frederiksberg

kommune.

Uddannelsen er fleksibel og modulopbygget:

• Den er sammensat af Københavns kommunes

interne uddannelse suppleret med relevante

AMU-kurser.

• Den indeholder en 8 ugers uddannelse med

efterfølgende oplæring i de nye arbejdsfunktioner

(praktik).

• Den gennemføres over en periode på 2 år.

Samlet varighed af uddannelsen

Samlet varighed af

uddannelsesmodulerne

2 år

8 uger

Kernekompetencer

Som p-vagt skal du sørge for at byens parkeringsregler

bliver overholdt. Du skal have en

omfattende faglig viden om retsregler, tekniske

hjælpemidler og praksis på parkeringsområdet.

Du skal servicere og vejlede kunder, publikum,

gæster m.fl. i forhold til parkeringsspørgsmål.

Sammenfattende skal du være i stand til at bevare

det kølige overblik i pressede situationer

og være i stand til at afværge konflikter i forhold

til den aktuelle situation.

Uddannelsesforløb

Basisuddannelse:

Københavns kommunes interne

uddannelse:

3 uger

Kommunikation og konflikthåndtering

for uniformeret personale:

1 uge

Samlet varighed af basisuddannelse

4 uger

Adgangskrav

Ingen specielle krav.

ansøgningsfrist

Normalt optag efter annoncering.

Efter at deltagerne har gennemgået basisuddannelsen

på i alt 4 uger, gennemføres de resterende

AMU-kurser i løbet af de næste 23

måneder.

I arbejdspraktikperioderne mellem kurserne

etableres der på arbejdspladsen instruktion

gennem hele det tidsrum, uddannelsen dækker.

Hermed sikres, at den teoretiske undervisning

gøres praktisk anvendelig gennem en

struktureret og målrettet vejledning.

fag og uddannelse 2008-2009 35


temaindlæg


”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet?”

temaindlæg

Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Christian Schultz

Indledning

Uddannelse, formel og uformel læring, videre- og

efteruddannelse, individuel kompetenceafklaring

osv. spiller aktuelt en central rolle i både dansk og

europæisk politik. Fx fik vi i Danmark en trepartsaftale

med hovedvægten lagt på uddannelse og

rekruttering. Som følge heraf er der udsprunget

en række højt prioriterede EU-initiativer, der alle

tager udgangspunkt i idéen om, at vi i Europa skal

samarbejde om uddannelse og kompetenceudvikling

for at sikre fremtiden. Det er selvfølgeligt rekrutteringsproblematikken,

der er den store motor

i udviklingen, men også begreber som international

mobilitet, et fleksibelt arbejdsmarked og konkurrenceevne,

spiller en stor rolle.

Hovedtanken er at skabe et sammenhængende

europæisk uddannelsesområde. I første omgang fokuserede

man på de videregående uddannelser, men

arbejdet har bredt sig til det ikke-akademiske niveau

og derfor er erhvervsuddannelsesområdet kommet i

fokus i det europæiske og nationale uddannelsesarbejde.

Og det er EU-kommissionens ønske at skabe

øget gennemsigtighed i kvalifikationer og livslang

læring, bedre referencerammer og kvalitetssammenligninger,

for derigennem at skabe (større) tillid

til kvalitet og indhold på de nationale uddannelser.

Realkompetencevurdering, merit og anerkendelsessystemer

er også en central del af arbejdet,

og EU-kommissionen har under arbejdet med at

udfolde ”livslang læring handlingsplanen” barslet

med en række initiativer, der skal mindske de

problemer som eksisterer grundet barrierer som

fx den store diversitet i uddannelsessystemer,

kvalifikationsnøgler og referencerammer, hvilket

reducerer fleksibilitet og implementering af reel

livslang læring.

Arbejdet omfatter også at job kvalifikationer i hele

EU, plus en lang række europæiske deltagerlande

som ikke er medlemmer af EU, skal være kompatible

i 2012.

Til formålet har man udviklet en lang række værktøjer,

og underskrevet en række aftaler, der oplister

de nødvendige procedurer og mål, for at den meget

komplicerede øvelse skal lykkes. Disse initiativer vil

om få år have en markant effekt på det danske (erhvervs-)uddannelsessystem

og realkompetencevurdering.

Nedenstående afsnit vil prøve at synliggøre

nogle af de mest centrale begreber og aftaler, og

søge at skabe et overblik i det omfang det er muligt.

EU-initiativer og beslutninger

Alle initiativer og beslutninger på uddannelsesområdet,

relaterer direkte til eller tager udgangspunkt

i enten Lissabon-strategien, Bologna-processen

eller Københavner-deklarationen, og det

kan være interessant at kende til disse og de vigtigste

elementer i forhold til uddannelse. Nedenstående

afsnit vil forsøge at give et meget grundlæggende

overblik.

Lissabon-strategien

Lissabon-strategien (2000) er Det Europæiske Råds

strategi for vækst og beskæftigelse, der skal sikre

at EU forbliver konkurrencedygtig og har en dynamisk

og videnbaseret vækstøkonomi. En del af

Lissabon-strategien er skabelsen af jobs og at sikre

EUs (fremtidige) konkurrenceevne. Her fokuserer

man bl.a. på uddannelse og livslang læring som

nøglebegreber. Samtidigt betragtes uddannelsessamarbejdet

og harmonisering som grundlaget for

den optimale mobilitet der gør mennesker frie i

hele Europa.

Bologna-processen

Bologna-processens (1999) hovedmål, er i 2010 at

skabe et sammenhængende (videregående) uddannelsesområde

i EU, hvor studerende kan vælge mellem

en bred og gennemsigtig vifte af uddannelsestilbud

af høj (og ensartet) kvalitet, med en enkel og

velfungerende anerkendelsesprocedure. Bolognaprocessen

er ”hængt op” på Lissabon-strategien for

at skabe synergi, og der er interdependens mellem de

reference- og kvalitetssystemer, der er skabt under

begge processer. 3 prioriteter: (1)bachelor/kandidat/

ph.d. (2)kvalitetsafklaring (3)anerkendelse/merit.

Der deltager i dag 45 lande.

Københavner-deklarationen

Processen i København 2002 omhandlende erhvervsuddannelser,

tydeliggjorde ønsket om indførelse

af et meritsystem på linie med de videregående

uddannelsers ECTS-system 1 , hvilket førte til en

fag og uddannelse 2008-2009 37


temaindlæg

erkendelse af nødvendigheden af definitioner af

uddannelsesniveauer. Under arbejdet besluttede

EU-kommissionen, at en sådan kvalifikationsnøgle

skulle omfatte ikke blot erhvervsuddannelserne,

men al uddannelse i en livslang uddannelse synsvinkel.

Godkendelses/merit-systemet for erhvervsuddannelserne

kom til at hedde ECVET 2 .

Handlingsprogrammet for livslang læring

Formålet med handlingsprogrammet (2006) for

livslang læring 2007-2013, er at udvikle og styrke

udvekslingerne, samarbejdet og mobiliteten, således

at uddannelsessystemerne bliver en kvalitetsreference

på verdensplan i overensstemmelse med

Lissabon-strategien. Programmet bidrager således

til fællesskabets udvikling som et avanceret vidensamfund

med en bæredygtig økonomisk udvikling,

flere og bedre job og øget social samhørighed. Lifewide

learning/livslang læring kan foregå på tværs

af uddannelsesniveauer, og anvender begreberne

formel, ikke-formel og uformel læring.

Kvalifikationsnøgler

– Qualifications Frameworks

Et af nøglebegreberne for at forstå de fremtidige

udfordringer (og muligheder) er kvalifikationsnøgler.

En kvalifikationsnøgle er en systematisk

beskrivelse af de forskellige uddannelsesniveauer

eller uddannelsestyper, hvor vægten er lagt på beskrivelse

af slutkompetencer. For de videregående

uddannelser findes en dansk kvalifikationsnøgle og

en europæisk kvalifikationsnøgle EQF 3 , og planen

er, at i 2011 at have udbredt beskrivelserne til hele

uddannelsessystemet, inkl. erhvervsuddannelserne,

der skal være fuldt implementeret med både med

ECTS og ECVET, og gøre brug af et fælles sprog i

kompetencebeskrivelser.

Kvalifikationsnøgler øger uddannelseskvalifikationernes

gennemsigtighed og sammenlignelighed, og

kan derved lette fx meritgivning og mobilitet, såvel

nationalt som internationalt, ved lettere anerkendelse

af udenlandske uddannelseskvalifikationer,

og kan øge gennemskueligheden i gradsstrukturen,

samt forbedre grundlaget for planlægning og evaluering

af uddannelser.

Konkret vil en kvalifikationsnøgle på erhvervsuddannelserne

kræve at:

• Erhvervsuddannelserne skal opdeles i trin, der

hver for sig giver erhvervskompetence og har

et modsvar på arbejdsmarkedet.

• Der etableres en national kvalifikationsnøgle,

der omfatter uddannelser til og med professionsbachelorområdet

(for at modsvare det

arbejde der er gjort på de videregående

uddannelsers område).

• Den nationale kvalifikationsnøgle korresponderer

med den europæiske, dvs. at kvalifikationsnøglen

skal have 8 kompetencetrin.

• Kvalifikationsnøglen opbygges, så der fra hvert

trin opnås kompetencer, der giver adgang til

uddannelse på det næste trin. Derved opnås, at

erhvervsuddannelserne bliver en tydelig adgangsvej

til de videregående uddannelser, herunder

at der er en sammenhæng mellem de

kompetencer, som opnås i erhvervsuddannelserne,

og de krav, der stilles ved indgangen til de

relevante videregående uddannelser.

• Det centrale element i EQF er således et sæt på

8 referenceniveauer der skal fungere som et

fælles og neutralt referencepunkt for uddannelsesinstitutioner

på sektor og nationalt ni

veau. De 8 niveauer dækker hele spektret af

kvalifikationer lige fra dem, der erhverves ved

afslutningen af den obligatoriske skolegang,

til dem, der gives på det højeste niveau på

1 ECTS står for European Credit Transfer and accumulation System, og er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser.

Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en

videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder

gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark.

2 ECVET - European Credit system for VET - Det eksisterende europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse ECTS og det nye

europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse ECVET, vil gøre det lettere for borgerne at kombinere uddannelsestilbud fra

forskellige lande. ECVET er specielt udviklet til at lette overførsel, akkumulation og anerkendelse af læringsporteføljer, specielt kompetencer

opnået gennem vekseluddannelser og uformel læring. ECVET er stadig på forsøgsstadiet, men planen er ultimativt at linke ECVET og EQF (og

dermed ECTS), således at man får etableret et integreret meritsystem for livslang læring.

3 European Qualification Framework (for lifelong learning)

38 fag og uddannelse 2008-2009


temaindlæg

den akademiske uddannelse og erhvervsuddannelse.

Systemet fungerer efter legoklods princippet,

dvs. at der hele tiden kan bygges ovenpå sidste

uddannelse. Erhvervsuddannelsesområdet deles

(sandsynligvis) op i 3 niveauer, mens niveau 5-8

indeholder en klar henvisning til de niveauer,

der i forbindelse med Bologna-processen er

defineret i referencerammen for det europæiske

område for højere uddannelse.

De formelle krav til den danske kvalifikationsnøgle

er at:

• Nationale kvalifikationsrammer skal (EU henstiller

til) relateres til EQF inden udgangen af 2009.

• Der ikke er tale om en harmonisering, og samarbejdet

er frivilligt, men der er tilkendegivet fra

de deltagende lande at man følger flertallets

indstillinger.

• Læringsudbyttet for de øvrige uddannelser herefter

skal beskrives i forhold til deskriptorerne

i den samlede nationale ramme, når denne er

vedtaget 4 .

• Man skaber et fælles begreb ”læringsresultater”,

der er defineret som en kombination af vi

den, færdigheder og kompetencer.

• EU henstiller til at alle nye kvalifikationer og

EUROPASS-dokumenter inden 2012 indeholder

en klar henvisning til det relevante niveau i EQF

enkelte borgers uddannelse skal ifølge et EU-initiativ

kunne dokumenteres på en ensartet måde i Europa

(et EUROPASS). Dermed opnås gennemsigtighed

i uddannelserne, ligesom arbejdskraftens mobilitet

styrkes. Initiativet kaldes Europass og blev vedtaget

2004, ikrafttræden 2005. EUROPASS består af 5 beviser:

EUROPASS CV, EUROPASS Certificate Supplement,

EUROPASS Diploma Supplement, EUROPASS

Mobilitetsbevis, EUROPASS Sprogportefølje.

Fremtid

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, så vil der

ske store forandringer på erhvervsuddannelsesområdet,

både grundet store nationale behov for at

opfylde 95 % målsætningen om at en ungdomsårgang

skal have en uddannelse, behovet for at øge

rekrutteringen til en række erhvervsuddannelser fx

på social- og sundhedsområdet, mindske frafaldet

på erhvervsuddannelserne, større udnyttelse af alle

typer af kompetencer osv.

Så for aktørerne på erhvervsuddannelsesområdet

vil det være nødvendigt, at holde et vågent øje på

alle områder, fra de lokale uddannelsesudvalg til

EU-kommissionens arbejde i Bruxelles. Dagsorden,

nationalt og internationalt, er på nuværende tidspunkt

ikke i konflikt, men der vil komme et pres på

Danmark om at ændre på en række områder fra

uddannelsesindhold og uddannelseslængde, til meritgivning

og adgangskrav, og definitioner af hvad

er fx en Social- og sundhedsassistent, så der bliver

mange spændende udfordringer i fremtiden.

• EU henstiller til at alle lande anvender en læringsresultatsbaseret

fremgangsmåde ved definition

og beskrivelse af kvalifikationer og at fremme

valideringen af ikke-formel og uformel læring i

henhold til de fælles europæiske principper.

EUROPASS

Europæisk samarbejde om transparens og dokumentation

af uddannelser og kompetencer, som er

et led i bestræbelserne på at fremme mobilitet de

europæiske lande imellem. EUROPASS skal understøtte

og supplere indførelsen af EQF og ECVET. Den

4 Heldigvis ser det pt. ud til, at både den videregående ramme, den nationale ramme og EQF får enslydende deskriptorer.

fag og uddannelse 2008-2009 39


efterskrift

Det er vores håb, at ”Fag og Uddannelse 2008-2009” har bidraget til en bedre forståelse af FOAs arbejde

og spændvidde på uddannelsesområdet, og at bogen har hjulpet dig til et velovervejet studievalg, en

bedre vejledningsindsats, eller blot en bedre forståelse af hele uddannelsesområdet eller nogle specifikke

detaljer.

”Fag og Uddannelse 2008-2009” formål er ikke at give dig alle informationer du potentielt har brug for,

og skal ikke erstatte hverken den normale vejledning, de øvrige informationskanaler eller lign., men skal

virke som et værktøj som du kan bruge som opslagsværk, til inspiration, og som et pejlemærke på den

fremtidige udvikling.

Uddannelsesområdet er et kompleks og foranderligt felt, og denne bog fremstår som en statusrapport for

FOAs indsats på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet, der opsummerer på en begivenhedsrig

periode, og søger at favne de mest relevante dele af historien. ”Fag og Uddannelse” skal ikke ses som et

afsluttet stykke arbejde, og FOA vil i fremtiden fortsat arbejde koncentreret med at skabe nye erhvervsuddannelser

til vores medlemmer, videreudvikle de eksisterende uddannelser, så de fortsat lever fuldt op til

samfundets behov, og søge at gøre vores indflydelse gældende som part i det fremtidige lovgivningsarbejde,

det være i de faglige udvalg, på Christiansborg og i Bruxelles.

Redaktør Christian Schultz

40 fag og uddannelse 2008-2009


ilag

Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler

Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb

Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i Danmark

Bilag 4: AMU’s placering i det danske uddannelsessystem

Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU

Bilag 6: AMU-kompetencebevis


Kildeliste, lovgivning, links og kontaktpersoner

bilag 1

Bøger mv.

• Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU

• Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 – 2008

Lovgivning

• Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser - LBK nr 1244 af 23/10/2007

• Anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet - Lov 556 af 06/06/2007

• Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og

om arbejdsmarkedsuddannelser – LBK nr. 806 af 29/06/2007

Hjemmesider og links

• www.foa.dk

• www.ug.dk

• https://www.retsinformation.dk

• http://us.uvm.dk

• http://pub.uvm.dk

• http://www.ug.dk

• www.sus-udd.dk

• www.sosuinfo.dk

• www.epos-amu.dk

• www.tur.dk

• www.falck.dk

• www.fuha-info.dk

• http://ec.europa.eu

• http://www.vidar.dk

• http://www.ciriusonline.dk

Kontaktpersoner

• Forbundssekretær med ansvar for uddannelse Nanna Højlund - nanh@foa.dk

• Uddannelsespolitisk konsulent i FOA Lotte Meilstrup - lom001@foa.dk

• Uddannelsespolitisk konsulent i FOA Gitte Vind - givi@foa.dk

• Uddannelsespolitisk konsulent i FOA Christian Schultz - chsc@foa.dk

• Pædagogisk konsulent i FOA Jan Simon Petersen - jasp@foa.dk

fag og uddannelse 2008-2009 43


ilag 2

Eksempler på uddannelsesforløb

PÆDAGOGISK ASSISTENT

Grundforløb

Skoleperiode

1

Praktikperiode

1

Skoleperiode

2

Praktikperiode

2

Skoleperiode

3

20 skoleuger

20 uger

26 uger

24 uger

26 uger

10 uger

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

Grundforløb 1. Skoleophold Praktikperiode 2. Skoleophold Praktikperiode 3. Skoleophold

20 skoleuger ca. 12 uger

ca. 15 uger 9 uger ca. 16 uger 3 uger

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Skole Praktik Skole Praktik

Skole

Praktik

Skole

12 uger 16 uger 9 uger 16 uger 9 uger 16 uger 2 uger

Neurofysiologiassistent

Evt.

praktik

Grundforløb

20 uger

Evt.

praktik

ca. 2

mdr.

Skole

9 uger

Praktik

ca. 4½

mdr.

Skole

9 uger

Praktik

ca. 5

mdr.

Skole

5 uger

Praktik

ca. 5

mdr.

Skole

2 uger

Evt.

rest

praktik

Ejendomstekniker + Ejendomsservicetekniker

Praktik

ca. 28

uger

Skole

6

uger

Hovedforløb trin 1 Hovedforløb trin 2

Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik

ca. 26

uger

6

uger

ca. 28

uger

6

uger

ca. 10

uger

4

uger

ca. 26

uger

Skole

3

uger

Serviceassistent

Ungdomsuddannelsen:

Grundforløb

20 skoleuger

Grundforløb

Skole

20 uger

Hovedforløb

Trin 1 Rengøringstekniker

Praktik Skole Praktik Skole Praktik

6 uger

5 uger

Trin 2 Serviceassistent

Skole Praktik

6 uger

Skole

6 uger

Voksenuddannelsen:

Skole

9 uger

Voksenuddannelsesforløb - Serviceassistent 1 år

Praktik

Skole

Praktik

Skole

9 uger

10 uger

Evt. praktik

Sikkerhedsvagt

Grundforløb

Skole

20 uger

Praktik

Skole

8 uger

Praktik

Hovedforløb

Skole

8 uger

Praktik

Skole

8 uger

redder

Autohjælp: 1 år og 9 mdr.

Ambulanceassistent: 2 år og 7 mdr.

Grundforløb

Praktik

Skoleperiode

44 fag og uddannelse 2008-2009


Grund- og videreuddannelsessystemet i DK

bilag 3

Efter- og videreuddannelse

Grunduddannelse

Master

Kandidat

LVU

Diplom

MVU

Bach.

VVU

KVU

HF

AMU

GVU

EUD mv.

Gymnasiale uddannelser

AVU

FVU

Sundhed,

omsorg og

pædagogik

Transport

og logistik

Bygningsog

brugerservice

Voksenuddannelse

Ungdomsuddannelse

Forkortelser

• FVU: Forberedende voksenundervisning

• AVU: Almen voksenuddannelse

• HF: Højere Forberedelseseksamen

• AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser

• GVU: Grunduddannelse for Voksne

• VVU: Videregående voksenuddannelser

• Diplom: Overbygningsuddannelse til efter- og videreuddannelse

• Master: Akademisk uddannelse for erhvervsaktive

• EUD: Erhvervsuddannelse

• KVU: Korte Videregående Uddannelser

• MVU: Mellemlange Videregående Uddannelser

• LVU: Lange Videregående Uddannelser

fag og uddannelse 2008-2009 45


ilag 4

AMU’s placering i det danske uddannelsessystem

Ordinær uddannelse

Kand.

Efter- og videreuddannelse

Master

LVU

Diplom

Videregående

uddannelse

KVU

MVU

Bach.

VVU

Ungdomsuddannelse

EUD, SOSU,

landbrug

Gymnasiale

uddannelser

GVU

AMU

HF

AVU

Grunduddannelse

Folkeskoler, efterskoler og privatskoler

Voksenuddannelse

FVU ordblinde

Produktionsskoler

Folkeoplysning

Hus- og

håndarb.

Folkehøjskoler

Daghøjskoler

Aftenskoler

Folkeuniversitetet

Forkortelser

KVU: Korte Videregående Uddannelser

MVU: Mellemlange Videregående Udannelser

EUD: Erhvervsuddannelse

VVU: Videregående voksenuddannelser

GVU: Grunduddannelse for Voksne

AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser

HF: Højere Forberedelseseksamen

AVU: Almen voksenuddannelse

FVU: Forberedende voksenundervisning

Indledning

Danmark har en overordnet uddannelsespolitisk målsætning om livslang læring, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne

(AMU) indtager en central placering. AMU bidrager til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked

ved at give den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges

på arbejdsmarkedet.

Mulighederne for voksen- og efteruddannelse i AMU

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som har til formål at imødekomme ufaglærtes

og faglærtes behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser

giver landsdækkende kompetence, kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til grundlæggende

erhvervsrettede uddannelser.

AMU har et meget bredt og fleksibelt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som består

af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne.

Der er principielt frit optag på AMU, og der er mulighed for, at medarbejderteams med forskellig uddannelsesbaggrund

kan deltage sammen i uddannelse, f.eks. når der indføres ny teknologi eller en ny

organisering af arbejdet. Hovedmålgruppen er ufaglærte og faglærte. Det er til denne målgruppe, at

uddannelserne udvikles, og det er denne målgruppe, der kan få VEU-godtgørelse.

Hvor findes arbejdsmarkedsuddannelserne?

Der findes ca. 140 skoler som udbyder arbejdsmarkedsuddannelser. De forskellige uddannelser findes på

www.vidar.dk og www.efteruddannelse.dk Her finder du de enkelte kurser. Her ses også hvilke AMUcentre,

tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler, pædagogseminarier, landbrugsskoler og

private udbydere, der udbyder hvilke kurser.

46 fag og uddannelse 2008-2009


Eksempel på IKV i AMU

bilag 5

IKV i AMU

Før-fase:

Generel information

og rådgivning

fase 1:

Forberedelse og

tilrettelæggelse

fase 2:

Afprøvning

og vurdering

fase 3:

Samlet vurdering

og anerkendelse

Uddannelsesinstitutionen:

• Informerer på

• hjemmeside

• Udsender brochurer

• Indrykker avisannoncer

• Har IKV-kontakt-person

på institutionen

• Kontakter og opsøger

virksomheder

• Andet

Deltageren:

• Indsamler og

afleverer skriftlig

dokumentation

Uddannelsesinstitutionen:

• Fastlægger målestok

(arbejdsmarkedsuddannelser/

enkeltfag

optaget i FKB)

• Fastlægger metoder

• Tilrettelægger deltagerens

IKV-forløb med

opgaver, cases, test mv.

Uddannelsesinstitutionen:

• Vurdering 1:

Interviewer deltageren

om afleveret skriftlig

dokumentation

• Vurdering 2:

Afprøver deltagerens

realkompetencer via

teoretiske og praktiske

opgaver, øvelser, test,

cases og lignende

Deltageren:

• Demonstrerer og

dokumenterer sine

realkompetencer

Uddannelsesinstitutionen:

• Vurdering 3:

Udsteder AMU

uddannelsesbevis(er)

og/eller AMU-kompetencebevis

for anerkendte

realkompetencer

• Udarbejder eventuelt

individuel AMU-uddannelsesplan

Note: AMU-beviser og

AMU-uddannelsesplan

tilhører deltageren

fag og uddannelse 2008-2009 47


ilag 6

AMU-kompetencebevis

48 fag og uddannelse 2008-2009

More magazines by this user
Similar magazines