Download som PDF-fil - FOA

Fag og Uddannelse 

2008-2009

Fag og Uddannelse 2008-2009 

Fremtidens erhvervsuddannelser 

Politisk ansvarlig: Nanna Højlund 

Redaktion: Christian Schultz 

Forfattere: Lotte Meilstrup, Jan Simon Petersen, Asbjørn Christiansen, Gitte Vind & Christian Schultz 

Grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue 

Tryk: Pjec1heden/FOAs trykkeri 

1. oplag, 2008: 1.000 stk. 

ISBN nr. 978-87-92313-07-2

Fag og Uddannelse 

2008-2009 

Fremtidens erhvervsuddannelser

temaindlæg 

“Pædagogisk indholdsfortegnelse assistent – hvorfor?” 

Forord 05 

Baggrund: Det danske erhvervsuddannelsessystem – en mulighed for alle 06 

Baggrund: Realkompetencer og individuel kompetencevurdering 10 

Temaindlæg: ”Pædagogisk assistent” 13 

Uddannelse: Pædagogisk assistent 14 

Uddannelse: Social- og sundhedshjælper 16 

Uddannelse: Social- og sundhedsassistent 18 

Temaindlæg: ”Vekseluddannelser – er det sagen?” 20 

Uddannelse: Neurofysiologiassistent 22 

Uddannelse: Ejendomsservicetekniker 24 

Uddannelse: Serviceassistent 26 

Temaindlæg: ”Opgaveglidning – kompetenceudvikling?” 28 

Uddannelse: Sikkerhedsvagt 30 

Uddannelse: Redder 32 

Aftalebaserede uddannelser: Portør og P-vagt 34 

Temaindlæg: ”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet?” 36 

Efterskrift 40 

Bilag: 42 

Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler 43 

Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb 44 

Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i DK 45 

Bilag 4: AMUs placering i det danske uddannelsessystem 46 

Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU 47 

Bilag 6: AMU kompetencebevis 48

FORORD 

Uddannelse handler om muligheder: Muligheden for at få et job og en karriere, muligheden for at udvikle 

sig fagligt og personligt samt muligheden for at påvirke sin dagligdag. Den bog, du nu sidder med mellem 

hænderne, handler derfor om uddannelse, der giver en bred vifte af muligheder. 

Udviklingen i velfærdssamfundet i disse år har sat fokus på uddannelse og danskernes kompetencer, samt 

individets behov og muligheder. Derfor skal de uddannelser der udbydes være i overensstemmelse med den 

enkeltes ønsker og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. 

Uddannelse og kompetencer er en forudsætning for at udvikle og skabe kvalitet, når de fremtidige velfærdsopgaver 

skal løses. En vigtig del af FOAs faglige virke de kommende år er fx at få resultaterne fra 

trepartsaftalen med regeringen udmøntet i, at vilkårene under uddannelse bedres. FOA skal også udvikle 

nye uddannelser, så vi hele tiden sikrer, at de medarbejdere som arbejder inden for FOAs fagområder, har 

de bedste muligheder for at være en attraktiv arbejdskraft. 

Fag og uddannelse hænger sammen, specielt når uddannelsen er en erhvervsuddannelse, som i sin struktur 

og indhold retter sig meget konkret mod faget. Det indebærer at erhvervsuddannelserne er bygget op, så 

der er en vekselvirkning mellem teori og praksis – et princip som sætter praksis meget i fokus. Derfor er 

vekseluddannelsesprincippet et indsatsområde i FOAs uddannelsesarbejde, og et tema i denne bog. 

Med ”Fag og Uddannelse 2008-2009” vil FOA gerne beskrive de uddannelser, som en række af vores faggrupper 

henter deres kompetencer i. Det er uddannelser, som danner fundamentet for service og velfærd 

i dagens Danmark. 

Bogen beskriver de 8 erhvervsuddannelser eller aftalebaserede uddannelser, som findes på FOAs område. 

Derudover indeholder bogen en række tværgående artikler, som sætter fokus på realkompetencevurdering, 

vekseluddannelsesprincippet og andre aktuelle emner. 

Målsætningen er at give viden om uddannelserne, samt at inspirere til det konkrete, aktive arbejde med 

uddannelse. 

Rigtig god læsning 

Nanna Højlund 

Forbundssekretær i FOA 

fag og uddannelse 2008-2009

aggrund 

Det danske erhvervsuddannelsessystem 

– En mulighed for alle 

Det danske erhvervsuddannelsessystem er resultatet 

af en lang uddannelsestradition. Erhvervsuddannelserne 

er, i modsætning til de gymnasiale uddannelser, 

praksisorienterede. De tager udgangspunkt 

i den praktiske virkelighed og opbygger teorierne 

herpå. Strukturen i de nuværende erhvervsuddannelser, 

er resultatet af en årelang udvikling med en 

række reformer og tilpasninger i forhold til samfundets 

kompetencebehov. 

Da Folketinget startede den seneste reformproces, 

var det med 5 overordnede målsætninger som katalysatorer: 

• Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, så 

de kan løfte de uddannelsespolitiske, integrationspolitiske 

og beskæftigelsespolitiske intentioner. 

• Ønsket om et énstrenget erhvervsuddannelsessystem. 

• Målsætningen om at 95 % af en ungdomsår - 

gang skal have en uddannelse i 2015. 

• Skabelsen af et overskueligt, sammenligneligt 

og målbart uddannelsessystem. 

• Forenkling af administration af ungdomsuddannelserne. 

1. juli 2008 oprettes 12 nye indgange til erhvervsuddannelserne. 

Formålet er at løfte uddannelsesniveauet 

blandt unge, og forbedre tilskyndelsen til at 

gennemføre en uddannelse gennem en fornyelse af 

de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Fornyelsen 

omfatter erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne, 

socialog sundhedsuddannelserne og 

erhvervsgrunduddannelsen. 

Målet er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser 

skal give alle elever mulighed for at realisere 

deres potentiale fuldt ud. For at mindske det høje 

frafald på mange af erhvervsuddannelserne, skal 

der sikres en højere og mere rummelig kvalitet. Det 

sker bl.a. ved undervisningsdifferentiering med fokus 

på både de dygtigste elever samt elever med 

svage forudsætninger. 

For at ovenstående målsætninger kan opfyldes, indføres 

2 nye tiltag: 

• Der skabes en uddannelsesgaranti i form af adgang 

til skolepraktik eller en skolebaseret erhvervsuddannelse. 

Alle der starter på en erhvervsuddannelsesindgang 

er således sikret en 

praktikplads inden for mindst én af indgangens 

uddannelser. Dog er der ingen garanti for den 

specifikke valgte uddannelse. 

• Alle erhvervsuddannelser skal som udgangspunkt 

trindeles, så der undervejs i uddannelsen 

bliver mulighed for afstigning til arbejdsmarkedet, 

og siden hen gennemføre sin uddannelse 

på basis af en godskrivning- eller realkompe - 

tencevurdering. 

De 12 erhvervsuddannelsesindgange 

(FOAs uddannelser ligger i de røde indgange) 

1. Bil, fly og andre transportmidler 

2. Bygge og anlæg 

3. Bygnings- og brugerservice 

4. Dyr, planter og natur 

5. Krop og stil 

6. Mad til mennesker 

7. Medieproduktion 

8. Merkantil 

9. Produktion og udvikling 

10. Strøm, styring og it 

11. Sundhed, omsorg og pædagogik 

12. Transport og logistik 

Adgang 

Alle unge, der har afsluttet folkeskolens afgangsprøve, 

har adgang til ungdomserhvervsuddannelserne. 

Voksne, der mangler kvalifikationer, som svarer til 

folkeskolens afgangsprøve, kan opnå disse gennem 

enkeltfagsundervisning på et voksenuddannelsescenter 

(VUC) og tage en voksenerhvervsuddannelse 

eller en grundlæggende erhvervsuddannelse GVU. 

Voksne, der mangler grundlæggende kvalifikationer 

i forhold til læsning/stavning eller regning/matematik, 

kan tilegne sig disse gennem forberedende 

voksenundervisning FVU. 


aggrund 

Hvad betyder det at tage en 

erhvervsuddannelse? 

En erhvervsuddannelse er en praktisk faglig uddannelse, 

der varer mindst 1½ år. Den har oftest en 

varighed på 3-4 år, men kan i enkelte tilfælde tage 

op til 5 år. Ungdomselever kan begynde lige efter 

folkeskolen. 

Erhvervsuddannelserne består af en indgang med 

tilhørende grundforløb, typisk et skoleforløb på 20 

uger, der dog kan udvides op til 60 uger, hvis eleven 

ønsker at afklare sit uddannelsesvalg. Dernæst følger 

et erhvervsrettet hovedforløb. 

Hovedforløbet for næsten alle erhvervsuddannelser 

foregår efter det såkaldte vekseluddannelsesprincip, 

hvor forløbet veksler mellem skole og praktik. 

Læringen tager udgangspunkt i det praktisk-faglige, 

modsat de teoretisk funderede gymnasiele uddannelser, 

og efter endt uddannelse har man kompetencer 

til at bestride et job på arbejdsmarkedet. 

Skoleundervisningen omfatter grundfag, bundne 

og valgfrie specialefag, samt valgfag. 

Voksne med erhvervserfaring kan vælge et særligt 

voksenuddannelsesforløb, hvor uddannelsen afkortes 

i forhold til individuelle erfaringer, fx GVU. 

Hvorfor skal vi have kompetencer på minimum 

erhvervsuddannelsesniveau? 

Det danske samfund har brug for en arbejdsstyrke 

med brede kvalifikationer, der samtidig er i stand 

til at tilegne sig nye kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets 

behov. Samtidig er der en række 

fordele for individet ved at være faglært. De umiddelbare 

og store forskelle ligger fx på følgende 

områder: 

1) Faglærte har en højere grundløn og en væ- 

sentligt højere livsløn end ufaglærte 

2) Faglærte har et væsentligt højere kompeten- 

ceniveau. 

3) Faglærte har større jobtilfredshed 

4) Faglærte er mere åbne overfor og villige til 

forandringer 

5) Faglærte er mere fleksible og mobile på 

arbejdsmarkedet 

6) Faglærte har højere beskæftigelsesgrad 

Hvordan kommer jeg videre? 

Det danske erhvervsuddannelsessystem giver gode 

muligheder for løbende kompetenceudvikling. Efter 

afsluttet uddannelse er der rige muligheder for 

efteruddannelse i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. 

Det er også muligt at fortsætte med en 

kort eller en mellemlang videregående uddannelse 

på mange erhvervsområder 1 . 

Erhvervsuddannelser i fremtiden 

hovedforløb 

Uddannelsesaftale 

Skolepraktik 

Produktionsskole 

Erhvervsrettede uddannelser 

12 indgange 

Egu 

Praktikadgang 

Adgangsbegrænset indgang 

Skoleadgang 

Vejledning, brobygning 

Grundskole – (introduktionsforløb) 

Mesterlære 

1 Se bilag 3 + 4 der grafisk viser opbygningen og sammenhængen af uddannelsessystemet 


aggrund 

Johns historie: 

John Hansen er 48 år gammel. Han er oprindelig uddannet tømrer i 1980, og har indtil 1995 arbejdet inden for 

sit fag. I 1995 fik John problemer med sin ryg, og havde svært ved at leve op til akkorderne indenfor branchen. 

Derfor fik han et job som skolepedel. 

I årene 1995 til 1999 efteruddannede han sig inden for varmestyring og ventilation ved at gennemføre forskellige 

kurser i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU). Imidlertid følte han, at han ofte kom til kort, når han 

skulle arbejde sammen med andre håndværkere i forbindelse ved vedligeholdelsesarbejde og tilbygninger på 

skolen. Derfor indgik han en uddannelsesaftale, som voksenelev på ejendomsserviceteknikeruddannelsen, med 

sin arbejdsgiver. 

Efter en individuel kompetenceafklaring på skolen, gennemførte John uddannelsen på ¾ år. Han har efterfølgende 

haft lettere ved at få sine ideer til faglige løsninger igennem i forhold til andre faggrupper, og har derved 

sparet skolen for en del penge. 

Karins historie: 

Karin Petersen er 42 år gammel. Som helt ung havde Karin en drøm om at blive frisør. Drømmen gik i opfyldelse, 

men desværre viste det sig, at Karin udviklede allergi overfor en del af de produkter hun arbejdede med, og 

derfor måtte skifte job. 

Hun startede arbejdet som pædagogmedhjælper da hun var 29 år, og fandt hurtigt ud af, at det var lige hende. 

Karin har løbende deltaget på pædagogiske AMU-kurser, men på et tidspunkt fik hun lyst til noget mere. 

Efter aftale med sin arbejdsgiver, søgte hun om optag på merituddannelsen til den pædagogiske grunduddannelse 

PGU-merit (nu GVU), som hun afsluttede i 2002. Efterfølgende har Karin fået flere selvstændige opgaver 

og oplever en større forståelse for det pædagogiske arbejde. 

Hvis Karin igen får lyst til at uddanne sig inden for det pædagogiske arbejdsfelt, har hun med den pædagogiske 

grunduddannelse kvalificeret sig til at søge om optag på pædagoguddannelsen. 

Hun kan oven i købet søge ind på den særligt tilrettelagte uddannelse til pædagog (STU), som udbydes under 

åben uddannelse. STU er tilrettelagt således, at man er på fuldtidsstudie det første år, og på andet og tredje år 

er man på studie en dag og to aftener om ugen. De øvrige dage arbejder man som normalt. 


aggrund 

Mettes historie: 

Mette Christensen er 35 år gammel. Hun startede oprindeligt på en Social- og sundhedshjælperuddannelse, men 

fandt ud af, at hun ikke brød sig om den ofte tætte kontakt med ældre mennesker, og droppede ud af uddannelsen 

inden hun blev færdig. 

Siden 2001 har hun arbejdet som ufaglært husassistent på et plejehjem. Hun har uddannet sig gennem en 

række AMU-kurser på rengøringsområdet. Mette følte efterhånden, at hun manglede viden i forhold til en række 

serviceopgaver på arbejdspladsen. Det medførte, at hun fik en uddannelsesaftale som elev på den 1-årige voksenuddannelse 

til serviceassistent. 

Mette afsluttede uddannelsen i 2006, og har siden fået et mere varieret arbejde med flere serviceopgaver på 

sin gamle arbejdsplads. 

Omars historie: 

Omar er nu 27 år. Han arbejdede for flere år siden i et botilbud for borgere med psykiatriske lidelser, 

hvor han bl.a. havde ansvar for alt omkring indkøb, madlavning og anretning af maden. Han havde 

på daværende tidspunkt ingen formel grunduddannelse, men deltog i AMU-uddannelser i relation til 

socialpsykiatri. Som tiden gik, fandt Omar ud af, at han ville “noget mere” inden for det psykiatriske 

område. 

Derfor søgte han ind på socialog sundhedshjælperuddannelsen, hvor han fik godskrevet dele af uddannelsen 

på baggrund af de AMU-uddannelser han havde gennemføt. Han blev således socialog sundhedshjælper på 8 

måneder. 

Derefter arbejdede Omar i den kommunale hjemmepleje i nogle år, men psykiatrien “trak” stadigvæk. 

En af Omars kollegaer sagde, at det var lige ham, at læse videre til socialog sundhedsassistent. Det er nu 1 år 

siden Omar blev færdiguddannet, og han arbejder aktuelt på en hospitalsafdeling, hvor hovedparten af patienterne 

lider af skizofreni. 

Det er planen, at Omar inden for det næste år skal på en videregående uddannelse, hvor der er mulighed for at 

fordybe sig endnu mere i skizofrenes vilkår i hospitalssystemet. 


temaindlæg 

baggrund 

Realkompetencer og 

individuel kompetencevurdering 

Der har gennem de senere år været en stigende 

samfundsmæssig interesse i at finde frem til, hvad 

mennesker kan, uanset om de har papir på det eller 

ej. Der er mange grunde til, at realkompetencevurdering 

(RKV) og individuel kompetencevurdering 

(IKV), er kommet i fokus 1 . En realkompetencevurdering 

reducerer dobbeltuddannelse, og synliggør såvel 

praktiske som teoretiske kompetencer og motiverer 

til fortsat uddannelse. Endelig styrker en vurdering 

progressionen i uddannelsen, når undervisningen 

tager udgangspunkt i deltagerens faktiske indgangsniveau. 

Samfundsmæssigt vil RKV øge mobiliteten 

på arbejdsmarkedet, både internt i virksomheden, 

lokalt, regionalt og internationalt, og individet får 

højere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitet 

med i købet. 

læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, 

men der kan som oftest fremskaffes 

forskellige former for dokumentation, udtalelser 

med videre. 

3. De uformelle kompetencer 

Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er forgået 

under skolemæssige forhold, men som finder 

sted i alle livets sammenhænge. 

Uddannelsessystemet 

Realkompetence 

Definition på realkompetencer: 

”Realkompetencer omfatter en persons samlede viden, 

færdigheder og kompetencer, det vil sige alt, 

hvad personen kan og ved – uanset hvor og hvordan 

denne person har lært det. Det kan fx være 

lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet, 

gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, 

gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign.” 

Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaring 

skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på 

baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes 

højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet 

og hurtigere nå uddannelsens slutmål. 

En IKV eller RKV kan tage fra ½ dag til 2 uger. 

Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier: 

1. De formelle kompetencer 

Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det 

formelle uddannelsessystem – det vil sige, at man 

har dokumentation for kompetencerne, som kan 

være meritgivende efter meritreglerne. 

2. De ikke-formelle kompetencer 

Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø, 

eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, 

et højskoleophold eller lignende. Denne form for 

Arbejdslivet 

Folkeoplysning og 

foreningsliv mv. 

Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne 

Alle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse 

skal have udarbejdet en personlig uddannelsesplan. 

Den giver et overblik over de faglige udfordringer, 

som eleven skal igennem for at nå sine uddannelsesmål. 

Planen skal udformes på baggrund af elevens 

reelle kompetencer. Således sikrer realkompetencevurderingen, 

at eleven får netop den personlige 

uddannelsesplan, som passer til elevens forudsætninger 

– uanset om de er dokumenteret i form af 

eksamensbeviser eller er erhvervet på anden måde. 

Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor 

og meget forskellig, hvad angår uddannelsesmæssig 

baggrund, alder og erfaring. Er ansøgeren 25 

år eller derover, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring 

og har forudsætninger svarende til 

grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante 

for uddannelsen, kan hun/han blive realkompetencevurderet 

i forhold til den erhvervsrettede grunduddannelse 

for voksne (GVU), som har sin egen individuelle 

kompetencevurdering GVU-IKV. 

GVU 

Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for 

1 Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og godskrivningssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med 

kompetencevurdering, nemlig på AMU og erhvervsuddannelsesområdet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) som værktøjet. Der 

er altså ikke noget modsætningsforhold mellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelsesområder 

(LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU 1. august 2007. Se eksempel på IKV i AMU i bilag 5 side 47. 

10 fag og uddannelse 2008-2009

“Pædagogisk assistent – hvorfor?” 

temaindlæg baggrund 

– ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete 

kurser – at gennemføre en uddannelse på faglært 

niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden 

for et fagområde ikke længere behøver at indgå en 

uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive 

faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres 

kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager 

nå samme mål og samme faglige niveau som 

gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse. 

Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve 

(svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemfører 

den tilsvarende ungdomsuddannelse. 

GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit 

af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder 

klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret 

til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte 

kortuddannedes forudgående erfaringer og 

kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig 

måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet 

har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis 

det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver 

mulighed for. 

Individuel kompetencevurdering i AMU 

Formålet med individuel kompetencevurdering i 

AMU er, at give den enkelte deltager mulighed for 

at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer 

som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt 

uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen 

af den enkeltes realkompetencer sker på 

baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering 

af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser 

og enkeltfag optaget i fælles 

kompetencebeskrivelser FKB 2 som målestok og vurderingsstandard. 

Der er 2 anerkendelsesformer 

Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er), 

når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren 

har kompetencer, der svarer til henholdsvis en 

hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag 

optaget i FKB, og/eller anerkendelse i form 

af et AMU-kompetencebevis 3 , når uddannelsesstedet 

har vurderet, at deltageren har kompetencer, 

der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser 

og/eller enkeltfag i FKB. 

Fremtiden for RKV 

Det danske system til kompetencevurdering er ikke 

unikt, og der arbejdes i alle EU-lande på at udbygge 

anerkendelsen af realkompetencer. EU har som følge 

heraf udarbejdet nogle fælles retningslinjer for 

anerkendelse af kompetencer, som allerede nu er 

indarbejdet på erhvervsuddannelserne, og arbejdet 

vil yderligere tage fart i fremtiden, bl.a. med indførslen 

af et EUROPASS, der er en slags fælles kompetence 

CV, der vil øge mobiliteten i Europa 4 . 

Før skole 

1) Informations- og 

forberedelsesfase 

Skolen: 

– Information på 

websted 

– Brochurer 

– Guider 

Ansøgeren: 

– indsamling af 

information 

På skole 

2) Screening og 

vejledningssamtaler 

Grundmodel – Realkompetancevurdering 

– Vejledningsamtale 

på baggrund 

af medbragt 

dokumentation 

– Identificere mål 

– Opstille 

afklaringsforløb 

3) Afklaringsaktiviteter 

og vurdering 

Samtale med faglærer/vurdering 

1 

Test/vurdering 2 

Praktisk afprøvning/ 

vurdering 3 

Realkompetancevurdering – en del af grundforløbet 

4) Registrering og 

dokumentation 

Personlig 

uddannelsesplan 

5) Uddannelsesforløbet 

Deltagelse i konkrete 

fag, moduler 

og læringsforløb 

2 En FKB omfatter 1) en beskrivelse af jobområdet 2) en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet 3) en 

beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen. 

3 Se bilag 6, side 48 

4 Se temaafsnittet ”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet” side 36 hvor det internationale samarbejde bliver præsenteret. 

fag og uddannelse 2008-2009 11

temaindlæg

“Pædagogisk assistent” 

temaindlæg 

Af pædagogisk konsulent i FOA Jan Simon Petersen 

Uddannelsen til pædagogisk assistent er en videreudvikling 

af Den Pædagogiske Grunduddannelse 

(PGU). FOA har deltaget i udviklingsarbejdet omkring 

den nye uddannelse, med det formål at de 

pædagogiske medarbejdere, der kommer ud efter 

uddannelsen, især skal være dygtige til at gøre pædagogik 

i praksis, og at kunne gøre en begrundet 

pædagogisk overvejelse. 

Denne pædagogiske overvejelse over hvad og hvordan 

børn, unge og voksne kan udfordres, til at lære 

sig det, som de selv synes er vigtigt, og det som samfundet 

synes er nødvendigt, er forudsætningen for 

pædagogikken. Pædagogikken drejer sig grundlæggende 

om forhold mellem mennesker. Pædagogikken 

åbner verden for mennesker, så disse mennesker 

selv kan og vil åbne sig for verden. 

Men pædagogikken er først og fremmest en praksis, 

hvor et forhold mellem mennesker udmøntes i samværet, 

fællesskabet og som det man gør sammen – 

det er det som vi i FOA kalder, at gøre pædagogik. 

At gøre pædagogik kommer altid først – bagefter 

kommer den begrundede pædagogiske overvejelse 

– som igen fører til, at gøre pædagogik – måske på 

nye måder. 

Det at kunne gøre pædagogik i praksis, er det som 

børn, unge og voksne oplever som pædagogikken. 

Det betyder, at den pædagogiske medarbejder skal 

kunne handle og have noget at byde på i praksis. 

Det drejer sig om aktiviteter, indsigt og interesse 

for fænomener i den verden der omgiver os. Den 

pædagogiske assistent må være optaget af noget, 

interesseret i noget og må kunne gøre noget. 

Et eksempel på noget der er god grund til at gøre 

sammen, er leg, idræt og bevægelse. Derfor er netop 

disse 3 elementer vigtige bestanddele i uddannelsen 

til pædagogisk assistent. 

Idræt og bevægelse er noget som er ved at forsvinde 

ud af vores liv. Vi rører os for lidt, sidder for 

meget ned og trykker på knapper. Det gælder børn, 

unge og voksne. Derfor er netop det, at kunne gøre 

pædagogik med et indhold, der blandt andet bygger 

på idræt og bevægelse, en vigtig del at sikre i 

vores kultur. 

Vi har godt af det, vi får energi af det, vi bliver bedre 

til at udfordre os selv og lære os noget nyt. Og ikke 

nok med det – alene bevægelsen og kropsligheden, 

som en del af den natur vi er en del af – giver os 

også umiddelbar glæde. 

Derfor er netop glæden, legen, idræt og bevægelse 

væsentlige elementer i uddannelsen til pædagogisk 

assistent. Men også det musiske område, naturfag, 

kunst, kultur og håndværk er noget der fylder i uddannelsen 

– igen med det formål – at kunne gøre 

pædagogik. 

Herudover er der en erkendelse af, at mennesker 

lærer sig noget i disse tilbud. Det har mennesker 

altid gjort – men det er først nu, at der er en erkendelse 

af dette. Derfor er netop læringsbegrebet 

centralt i den pædagogiske overvejelse. Hvad skal 

læres, hvordan skal det læres, hvem skal bestemme 

hvad der skal læres, og hvordan skal det gøres? 

Gennem uddannelsen til pædagogisk assistent, 

bliver man klædt på, til at kunne tænke over disse 

spørgsmål, og til at kunne gøre en fælles pædagogisk 

overvejelse sammen med kollegaer, pårørende 

og de børn, unge og voksne, der er en del af den 

fælles pædagogiske praksis. 

Uddannelsen indeholder desuden masser af praktik, 

praktisk samvær og mulighed for at kunne gøre 

pædagogik sammen med andre. 

Legen lærer vi af, selvom det ikke er det, der er legens 

mening – især børn i vuggestue og børnehave 

lærer sig verden at kende gennem legen – men 

også voksne har glæde af at lege, og have det sjovt 

– uden at det altid har et bestemt formål – og også 

voksne kan lære gennem leg. 


uddannelse 

Pædagogisk assistent 

Jobbet 

Pædagogisk assistentuddannelse kan bruges 

i arbejdet med børn, unge og voksne. Uddannelsen 

giver efterfølgende mulighed for flere 

forskellige job, fx pædagogmedhjælper, omsorgsmedhjælper 

og dagplejer. 

Uddannelsen 

Den pædagogiske assistentuddannelse træder 

i kraft i 2008, og afløser PGU, der startede 

i 1997 og blev en erhvervsuddannelse i 2007. 

Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder eksklusiv 

grundforløbet på 20 uger, og tages på enten en 

socialog sundhedsskole, eller enkelte steder i 

landet på et pædagogseminarium. Man søger 

om optagelse direkte på skolen eller man bliver 

ansat af en kommune, der sørger for at man 

kommer i gang med selve uddannelsen. 

Kernekompetencer og 

menneskelige egenskaber 

Når man har gennemført den pædagogiske assistentuddannelse, 

skal man bl.a. ud fra indsigt 

i den enkeltes behov og udviklingsmuligheder, 

kunne gennemføre begrundede pædagogiske 

forløb alene og sammen med andre. Det være 

sig i forhold til fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle 

og praktiske aktiviteter med børn, unge 

og voksne. 

Når man arbejder med mennesker sker der også 

en personlig udvikling med en selv. Gennem 

uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt, 

ansvarsfuldt, etisk og du lærer at samarbejde 

med dine kollegaer. Som pædagogisk assistent 

er det godt at kunne modtage og give kritik 

– både positiv og negativ – til dem man arbejder 

sammen med. Det er blandt andet det, der 

udvikler en selv. Man skal også have lyst til at 

lære, være spørgende og tænke over hvordan 

arbejdet påvirker en personligt. 

Uddannelsesforløb 

Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor 

du veksler mellem mindst 3 skoleperioder og 

mindst 2 praktikperioder, afhængigt af fx realkompetencevurderingen 

2 . 

Når du er i skole er der undervisning i følgende 

fag: 

Grundfag: Dansk C-niveau / Samfundsfag C-niveau 

/ Engelsk E-niveau. 

Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer 

efter aftale med skolen. Du kan også få 

dispensation for engelsk. Der aflægges prøve i 

dansk eller samfundsfag. 

Områdefag: Pædagogik / Bevægelse og idræt 

/ Kultur- og aktivitet / Sundhedsfag og sprog / 

Kommunikation og psykologi. 

Der afholdes prøve i ét områdefag. 

Valgfri specialefag: Socialpædagogik / Specielpædagogik 

/ Folkesundhed og sundhedsfremme 

/ Kost og bevægelse / Børn og Natur / Æstetiske 

udtryksformer. 

Praktik: 2 praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder. 

Praktikperioder afsluttes med en 

bedømmelse fra hvert praktiksted, der minimum 

skal være ”godkendt”. Ved uddannelsens 

afslutning aflægges der mundtlig prøve på 

baggrund af et temaprojekt. 

Adgangskrav 

Hvis du har folkeskolens 10. klasse, kan du 

umiddelbart optages på den ordinære pædagogiske 

assistentuddannelse. Hvis du har mindre 

end 10 års skolegang, kræves det, at du 

udover folkeskolen har: 

• Gennemført grundforløbet på ca. 20 uger 

inden for indgangen, ”Sundhed, omsorg 

og pædagogik” 

• eller har 1 års anden uddannelse 

• eller har mindst 1 års erhvervserfaring 

• eller har indgået en uddannelsesaftale 

med kommunen. 

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44 

2 Læs afsnittet ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10. 


Pædagogisk assistent 

uddannelse 

Ansøgningsfrist 

Der er optag en til to gange årligt. 

Skoler og uddannelsessteder 

Den pædagogiske grunduddannelse foregår 

på en socialog sundhedsskole. Enkelte steder 

i landet kan man tage uddannelsen på et pædagogseminarium. 

På linket: www.sosuinfo. 

dk kan du finde det nærmeste uddannelsessted. 

Når du er kommet ind på linket skal du 

trykke i den øverste bjælke under ”skoler”. 

Godskrivning 

Der er godskrivningsmuligheder, som både kan 

afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid 

foretages en realkompetencevurdering før 

man starter på en erhvervsuddannelse. 

Videre- og efteruddannelsesmuligheder 

Som pædagogisk assistent kan man tage en 

stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 

På linket www.epos-amu.dk findes der 

en oversigt over alle de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser, 

fx ”Børns udtryksformer”, 

”Børns leg”, ”Teater og drama i pædagogisk 

arbejde”, ”Børn og natur” m.fl. 

Den pædagogiske assistentuddannelse er 

direkte adgangsgivende til pædagoguddannelsen. 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

PGU – medlemsundersøgelse marts 2008 

Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds 

Meget utilfreds 

Ikke relavant 

Skole Praktik Job 

• Antal estimerede årsværk marts 

2008 på pædagogmedhjælperområdet 

(inkl. dagplejere og 

omsorgs- og pædagogmedhjælpere): 

53.065 

• Antal aftalte uddannelsespladser 

2008: ca 700 

2009: ca 1500 

2010: ca 1500 

• Kønsfordeling marts 2008: 

kvinder ca. 92%/mænd ca. 8% 

Beskæftigelsesgrad marts 2008: 

ca. 98% 


uddannelse 

Social- og sundhedshjælper 

Jobbet 

Som socialog sundhedshjælper kan du typisk få 

job i en kommune eller et privat firma, der yder 

praktisk bistand og personlig hjælp til ældre og 

handikappede mennesker. Du skal arbejde med 

at aktivere og give personlig pleje og udføre 

indkøb, lettere madlavning og rengøring. 

Uddannelsen 

Social- og sundhedshjælperuddannelsen startede 

i 1991 og bliver en del af en erhvervsuddannelse 

i sommeren 2008. Uddannelsen til 

socialog sundhedshjælper varer inkl. grundforløb 

på 20 uger, ca. 1 år og 7 måneder. Hvis 

du ikke tager grundforløbet varer uddannelsen 

1 år og 2 måneder. Uddannelsen tager du 

på en af de mange socialog sundhedsskoler 

der ligger rundt om i landet. Du søger om optagelse 

direkte på skolen eller du bliver ansat 

af en kommune, der sørger for at du kommer 

i gang med selve uddannelsen. Der er garanti 

for praktikplads på uddannelsen til socialog 

sundhedshjælper. 



Som socialog sundhedshjælper kommer du til 

at arbejde tæt med mennesker, der behøver 

hjælp. Den hjælp du skal yde, har til formål 

at styrke en persons muligheder for livsudfoldelse 

og livskvalitet. Det sker ved at arbejde 

med aktivering og sundhedsfremme, hvor du 

sammen med fx en borger afdækker behov 

for hjælp, planlægger hvordan du kan hjælpe 

borgeren samt laver en evaluering om hjælpen 

var til gavn for borgeren. Du skal vide mange 

ting for at kunne yde god hjælp. I uddannelsen 

får du viden om pleje, kost og motion, sygdomme, 

aktiviteter, sociale foranstaltninger, 

kommunikation, hvordan du arbejder med 

mennesker uden at du selv får skader, brug af 

hjælpemidler, rengøring, hvordan man 

dokumenterer sit arbejde og en lang række 

andre vigtige ting. 

Når man arbejder med mennesker sker der 

også en personlig udvikling (med dig). Gennem 

uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt, 

ansvarsfuldt og etisk, og du lærer at samarbejde 

med de borgere du hjælper, samt dine kollegaer. 

Som socialog sundhedshjælper er det 

godt at kunne modtage og give kritik – både 

positiv og negativ – til dem du arbejder sammen 

med. Det er blandt andet det, der udvikler 

dig. Du skal også have lyst til at lære, være 

spørgende og tænke over hvordan arbejdet 

påvirker dig. 


Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du 

veksler mellem skoleperioder og praktikophold. 

Social- og sundhedshjælperuddannelsen 

har 3 skoleperioder af en sammenlagt varighed 

på ca. 24 uger og 2 praktikperioder på ca. 31 

uger, afhængigt af fx realkompetencevurderingen 

o. lign. 

Når du er i skole er der undervisning i følgende 

fag: 

Grundfag: dansk D-niveau / naturfag E-niveau / 

engelsk E-niveau. 

Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer 

efter aftale med skole. Du kan også få 

dispensation for engelsk. I sidste skoleperiode 

skal du udarbejde et tværfagligt projekt, som 

du skal til mundtligt prøve i, samt prøve i ét af 

grundfagene. 

Områdefag: Sundhedsfag / Social- og samfundsfag 

/ Pædagogik med psykologi / Aktivitets- og 

praktiske fag. 

Der afholdes prøve i ét områdefag. 

Praktik: To praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder. 

Praktikperioderne afsluttes med en 

bedømmelse givet af hvert praktiksted, der minimum 

skal være ”godkendt” 



Social- og sundhedshjælper 

uddannelse 

Adgangskrav 

For at starte på uddannelsen skal du have: 

• Gennemført et grundforløb på ca. 20 uger 

inden for indgangen ”Sundhed, omsorg og 

pædagogik” 

• eller minimum have kvalifikationer svarende 

til grundforløbet 

• eller have indgået en uddannelsesaftale 

med kommunen. 

Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde 

på et grundforløb, som er direkte 

adgangsgivende til socialog sundhedsuddannelserne. 

Social- og sundhedshjælperuddannelsen 

kan være et trin på vejen til socialog 

sundhedsassistentuddannelsen. Du kan 

altså tage et sammenhængende forløb fra 

grundforløbet via socialog sundhedshjælperuddannelsen 

til socialog sundhedsassistent. 


Der er løbende optag. 


Social- og sundhedshjælperuddannelsen foregår 

på en socialog sundhedsskole. Skolerne 

ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor 

der ligger en socialog sundhedsskole tæt på 

dig, på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i 

den øverste bjælke under ”skoler”. 

Godskrivning 



foretages en realkompetencevurdering før 

man starter på en erhvervsuddannelse 2 . 


Som socialog sundhedshjælper kan man tage 

en stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 

På linket www.epos-amu.dk findes 

der en oversigt over alle de arbejdsmarkedsuddannelser, 

der kunne være interessante fx 

”Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge” 

eller ”Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet” 

m.fl. 

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er direkte 

adgangsgivende til socialog sundhedsassistent 

uddannelsen. 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

SOSU-HJÆLPER 

– medlemsundersøgelse marts 2008 


Meget utilfreds Ikke relavant 


• Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99% 

• Antal årsværk på socialog sundhedshjælper-området: 

31.956 (feb. 2008) 

• Antal aftalte uddannelsespladser på socialog 

sundhedsuddannelsen (trin 1) 2008: 7.345 

• Øget årlig dimensionering på socialog 

sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3 

• Kønsfordeling marts 2008: 

kvinder ca. 94% / mænd ca. 6% 

2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10. 

3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007 


uddannelse 

Social- og sundhedsassistent 

Jobbet 

Som socialog sundhedsassistent vil du typisk 

få job på sygehuse, i psykiatrien, på plejehjem 

eller i hjemmeplejen. Her tilrettelægger, udfører 

og evaluerer du grundlæggende sundheds- 

og sygeplejeopgaver, aktivitetsopgaver og har 

ofte koordinerende og vejledende funktioner. 

Uddannelsen 

Uddannelsen til socialog sundhedsassistent 

startede i 1991 og blev en erhvervsuddannelse 

i sommeren 2008. Uddannelsen til socialog 

sundhedsassistent varer i alt 3 år og 3 måneder, 

hvis du medregner grundforløb og trin 1 (social- 

og sundhedshjælper). Selve uddannelsen 

til socialog sundhedsassistent varer 1 år og 8 

måneder, og er trin 2 oven på socialog sundhedshjælperuddannelsen. 

Uddannelsen tages på en de socialog sundhedsskoler, 

der findes rundt i landet, og som 

starter hold flere gange om året. Du søger om 

optagelse direkte på skolen. Der er garanti for 

praktikplads på hele socialog sundhedsassistentuddannelsen. 



Uanset hvor du får job som socialog sundhedsassistent, 

vil arbejdet bestå i at samarbejde med 

den person, der har behov for pleje. Du skal arbejde 

selvstændigt med sundhedsfremme og 

forebyggelse, kunne observere symptomer på 

sygdom, dårlig trivsel og selv planlægge, udføre 

og evaluere den pleje du iværksætter. Aktiviteter 

der er rettet imod genoptræning, psykisk 

udvikling og det kreative, er også opgaver, der 

varetages af socialog sundhedsassistenten. Du 

skal have viden om og kunne vejlede fx patienter 

om sociale forhold, og varetage undervisning 

af både patienter og elever. Desuden har 

socialog sundhedsassistenten en koordinerende 

funktion, og du har mulighed for at udvikle 

ledelsesmæssige kompetencer. 

Da du arbejder så tæt på et andet menneske, vil 

der gennem uddannelsen ske en personlig udvikling 

af dig. Menneskelige værdier spiller en 

stor rolle under uddannelse til socialog sundhedsassistent. 

Etik, respekt, empati, ligeværd og 

det at give og modtage kritik, er store fokusområder, 

ligesom selvstændighed og samarbejdsevner 

udvikles løbende. Hvordan arbejdsmiljøet 

påvirker dig eller dine kollegaer, bliver du også 

god til at observere og reagere i forhold til. At 

arbejde med mennesker – både patienter, borgere, 

pårørende og kollegaer – giver en unik 

mulighed for socialog sundhedsassistenten til 

at få et givende og fagligt udviklende job. 



veksler mellem skoleperioder og praktikperioder. 

Social- og sundhedsassistentuddannelsen har 4 

skoleperioder af en sammenlagt varighed på ca. 32 

uger, og 3 praktikperioder på ca. 48 uger, afhængigt 

af fx realkompetencevurderingen o. lign. 

Når du er på skole får du undervisning i følgende 

fag: 

Grundfag: Dansk C-niveau / Naturfag C-niveau 

/ Engelsk D-niveau. Det er muligt at tage grundfag 

på andre niveauer efter aftale med skole. 

Der er også mulighed for at søge dispensation 

fra engelsk. I sidste skoleperiode skal du udarbejde 

et tværfagligt projekt, som du skal til 

mundtlig prøve i, samt prøve i ét grundfag. 

Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag / Pædagogik 

med psykologi / Kultur- og aktivitetsfag 

/ Social- og samfundsfag / Medicinske fag. Der 

afholdes prøve i ét områdefag. 

Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af 

fag, som du frit kan vælge imellem. 

Praktik: I alle praktikperioderne får du tilknyttet 

en praktikvejleder. Ved afslutningen af 

hver praktikperiode får du en bedømmelse af 

praktikstedet. Alle perioderne skal være ”godkendt” 

af praktikstedet. 



Social- og sundhedsassistent 

uddannelse 

Adgangskrav 

• Gennemført trin 1 (socialog sundheds 

hjælperniveauet) 

• eller have kvalifikationer der svarer til 

ovenstående. 

Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde 

på et grundforløb, som er direkte adgangsgivende 

til socialog sundhedsuddannelserne. 

Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan 

være et trin på vejen til socialog sundhedsassistentuddannelsen. 

Du kan altså tage et sammenhængende 

forløb fra grundforløbet via 

socialog sundhedshjælperuddannelsen til social- 

og sundhedsassistent. 


Der er løbende optag. Som regel 2 gange om året. 


Social- og sundhedsassistentuddannelsen foregår 

på en socialog sundhedsskole. Skolerne 

ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor 

der ligger socialog sundhedsskoler tæt på dig, 

på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i den 

øverste bjælke under ”skoler”. 

Godskrivning 

Der skal altid foretages en realkompetencevurdering 

før man starter på en erhvervsuddannelse, 

og der er masser af godskrivningsmuligheder, der 

kan både afkorte og forlænge uddannelsen 2 . 


Social- og sundhedsassistentuddannelsen er 

direkte adgangsgivende til en række mellemlange 

videregående grunduddannelser, såsom 

sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, farmakonom 

og ergoterapeut. Det forudsætter 

grundfag på højeste niveau. 

Der findes også en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser, 

der bidrager til udvikling af 

kompetencer inden for socialog sundhedsassistentens 

arbejdsområde. Det kan fx være ”Kirurgisk 

fordybelsesmodul” eller ”Det retspsykiatriske 

område”. 

Du har også andre videreuddannelsesmuligheder 

inden for voksen- og efteruddannelsessystemet. 

Disse uddannelser er på højere niveau 

end det grunduddannelsesniveau, som social- 

og sundhedsassistentuddannelsen er på. Det 

kræver blandt andet, at du mindst har arbejdet 

inden for faget i 2 år. 

Du kan fx tage en videregående voksenuddannelse 

(VVU) i sundhedspraksis, hvor du udvikler 

dig inden for socialog sundhedsassistentens 

eget kompetenceområde. VVU kan tages på udvalgte 

skoler rundt om i landet fra august 2008. 

VVU er på et uddannelsesniveau mellem GVU og 

diplom-niveauet og giver således en formel adgang 

til diplomuddannelserne. VVU overordnede 

formål er at forbedre den studerendes erhvervs- 

og personlige kompetencer inden for sundhedspraksis. 

Uddannelsen svarer til 1 årsværk (= 60 

ECTS) og kan tages på fuld- eller deltid. 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

SOSU-assistent 



Meget utilfreds Ikke relavant 


• Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99% 

• Antal årsværk marts 2008 på socialog 

sundhedsassistent-området: 23.340 

• Antal aftalte uddannelsespladser på socialog 

sundhedsuddannelsen (trin 2) 2008: 3.605 

• Øget årlig dimensionering på socialog 

sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3 

• Kønsfordeling: 

kvinder ca. 94% / mænd ca. 6% 

2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10. 

3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007 


temaindlæg 

”Vekseluddannelser – er det sagen?” 

Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Lotte Meilstrup 

Erhvervsuddannelsernes styrke er, at de er vekseluddannelser. 

Det er der enighed om blandt de fleste 

uddannelsesforskere og undervisere på erhvervsuddannelserne. 

Dette temaindlæg bruger socialog 

sundhedsuddannelserne som case for en diskussion 

af ovenstående udsagn, da det er velfungerende 

vekseluddannelser, hvis man skal tro både elever og 

skoler. Men hvorfor er vekseluddannelser gode? 

Social- og sundhedsuddannelserne har som princip, 

at eleven flere gange i løbet af uddannelsen opholder 

sig dels på skole og dels i praktik. Tanken er 

traditionelt, at på skolen læres teori, og i praktikken 

læres praktiske færdigheder. Sagt på en anden 

måde – på skolen tilegnes viden og under praktikopholdet 

omsættes denne viden til færdigheder, 

også kaldet kompetencer. Både i skole og praktik 

udvikles holdninger i relation til selve arbejdet, og 

til de vilkår, som fx en socialog sundhedsassistent 

arbejder under. 

Mange teoretikere mener, at mennesker har et 

grundlæggende behov, for at forstå det de oplever. 

Vi skal kunne forstå vores erfaringer og give dem 

mening, for at kunne handle. Det siges også, at når 

vi møder nye situationer, forsøger vi konstant at 

passe dem ind i de erfaringer, vi har i forvejen. Kan 

vi ikke det, er der en mulighed for, at vi må revidere 

vores gamle erfaringer, og nye erfaringer bliver til. 

Man kan også sige, at de nye situationer vi møder 

på vores vej, giver andre vinkler på det, vi ved i forvejen. 

Det er dette møde mellem gamle erfaringer 

og opståede situationer, der rummer mulighed for 

at vi høster nye erfaringer eller lærer noget nyt. 

Nok om teori – hvad har det så med socialog sundhedsuddannelsen 

at gøre? 

Er uddannelsen tilrettelagt, så en socialog 

sundhedsassistentelev har de bedste vilkår 

for at lære? 

Lad os gå ud fra som før nævnt, at socialog sundhedsassistenteleven 

som menneske har behov for at 

forstå det hun oplever under uddannelsen. For at 

det kan ske, må hun have nogle værktøjer til at forstå 

med. Vel at mærke værktøjer, som er supplement 

til det hun allerede har af nyttige værktøjer, fra tiden 

før hun gik i gang med socialog sundhedsassistentuddannelsen. 

De værktøjer hun har brug for, 

kan man lidt firkantet sige, er dem hun tilegner sig i 

teoritimerne på skolen. I teoritimerne får hun viden 

om den praksis hun møder på praktikstedet. Hun får 

fx viden om symptomer på sygdommen ”diabetes” 

og viden om, hvordan hun skal tilrettelægge en plejeopgave 

til en person med ”diabetes”. Under skoleopholdet 

arbejder hun meget af tiden med cases 

fra praksis, som hun analyserer ud fra sin teoretiske 

viden. Når praksissituationer på den måde analyseres, 

vil der være mulighed for at få ny viden om en 

situation. Det kan siden afprøves rigtigt under praktikopholdet, 

når hun står i mødet med en borger 

med ”diabetes”, der skal have kostvejledning eller 

have hjælp til at tage sin insulin. 

En situation som beskrevet oven for rummer et læringspotentiale. 

Social- og sundhedsassistenteleven 

lærer injektionsteknik, gør brug af sin viden 

om insulin, kommunikerer relevant med borgeren 

og omgås kanyler på forsvarlig vis. Læringssituationen 

giver hende mulighed for at bruge sin viden 

og eventuelt tænke på en ny måde om situationen 

og/eller i situationen. Det er refleksion i en nøddeskal. 

I sidste ende vil det måske betyde, at hun 

handler anderledes, end sidste gang hun stod i en 

lignende situation. 

Det kan være svært at få øje på de situationer, der 

rummer læringspotentialer. Hvis man har spottet 

dem, kan det også være svært at knytte teorien til. 

Hvis man ikke formår det, har refleksionen trange 

vilkår, og socialog sundhedsassistenteleven lærer 

måske ikke noget særligt netop i den situation. Derfor 

har praktikvejlederen en væsentlig rolle i forbindelse 

med at sætte elevens refleksion i spil. Praktikvejlederen 

skal i et samspil med eleven, så at sige 

hjælpe med at ”oversætte” teorien til noget anvendeligt 

i praksis. Netop ”oversættelsen” gør socialog 

sundhedsassistenteleven i stand til at udøve sin 


temaindlæg 

pleje på et teoretisk fundament. Det siger sig selv, 

at et fundament skal være bæredygtigt for at det 

holder. Elevens fundament af viden og erfaringer 

skal vedligeholdes og udvikles. Det sker til stadighed 

i uddannelsesforløbet i et samarbejde mellem 

elev, undervisere, praktikvejledere, kolleger og ikke 

mindst i mødet med borgeren eller patienten. 

Hvad er konklusionen? 

Svaret på spørgsmålet om hvorvidt socialog 

sundhedsuddannelserne, som vekseluddannelser 

giver de bedste læringsvilkår for eleverne, vil således 

være lidt tvetydigt. Vekseluddannelsesprincippet 

forsøger at give eleven mulighed for at møde 

praksis tidligt i uddannelsesforløbet. I praksis er 

der uddannede praktikvejledere, som hjælper 

eleven med at oversætte teoretisk viden, til gavn 

for en reflekteret og dermed kvalificeret pleje. Og 

når eleven er på skolebænken, har hun mange situationer 

og oplevelser med fra praksis, som skal 

bruges til at give nye vinkler, og sætte gang i elevernes 

diskussioner af deres praksisoplevelser. Det 

store spørgsmål er derfor – er vekseluddannelsesprincippet 

den rigtige måde at uddanne socialog 

sundhedsassistenter på? Det er i hvert fald en 

forudsætning, at læring i skole og læring i praksis 

er nært forbundet, ellers får eleven ikke det fulde 

udbytte af vekselvirkningen. Teori og praktik skal 

indgå i et tættere samspil, end det gør i dag. Det 

vil stadig være udfordringen for såvel socialog 

sundhedsuddannelserne som for de 121 andre erhvervsuddannelser, 

der alle er vekseluddannelser. 


uddannelse 

Neurofysiologiassistent 

Jobbet 

Neurofysiologi er læren om hvordan hjernen 

og nerverne fungerer, og som neurofysiologiassistent 

planlægger og udfører du neurofysiologiske 

undersøgelser, og du er med til at 

undersøge patienter for sygdomme som epilepsi, 

betændelse, hjerneblødninger og andre 

hjerneskader. Neurofysiologiassistenten varetager 

også patientmodtagelse, information 

og vurdering af resultater. 

Uddannelsen 

Neurofysiologiassistent uddannelsen startede 

som erhvervsuddannelse i 2000. Erhvervsuddannelsen 

til neurofysiologiassistent varer 

2 år og 6 måneder. Uddannelsen tages på 

Odense tekniske Skole, som starter hold én 

gang om året. Du søger om optagelse direkte 

på skolen. 



Som neurofysiologiassistent kommer du til at 

bruge de nyeste og mest avancerede instrumenter, 

der er i stand til at kortlægge, hvordan 

hjerne og nervesystem fungerer. Gennem 

disse målinger kan lægerne diagnosticere sygdomme 

som bl.a. epilepsi, betændelse, hjerneblødninger 

og andre hjerneskader. 

Arbejdet kræver selvstændighed, nøjagtighed 

og præcise kommunikationsevner, og du 

får tæt patientkontakt og kendskab til, hvordan 

du anbringer elektroder på patientens 

hoved, passer de forskellige maskiner, aflæser 

resultaterne og videregiver dem til lægerne. 

Det er vigtigt, at du har teknisk forståelse og 

sygdomsmæssig indsigt, samtidig med at du 

har indlevelsesevne i forhold til patientens situation. 



veksler mellem skoleperioder og praktikophold. 

Du kan starte på skole eller i praktik. For 

at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale 

med en arbejdsgiver. 

Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et 

hovedforløb. Grundforløbet (G) varer normalt 

20 uger på teknisk skole, men kan forlænges 

op til 60 uger. 

På hovedforløbet for specialet neurofysiologiassistent 

er der 4 skoleperioder. Resten af 

tiden er du i praktik 2 . 

Undervisningen indeholder 

Grundfag: Fysik F-niveau 

Områdefag: Sygdomslære og patientdokumentation 

/ Fagrelevant psykologi / Kommunikation 

og etik / Fagrelevant engelsk. 

Bundne specialefag: Elektroence, Phalografi 

(EEG) / Evoked potentials (EP) / Elektromyografi 

(EMG) / elektroneurografi (ENG) / Nervesystemets 

anatomi / Neurofysiologi / Neurologi 

og specialerettet farmakologi / Teknik 2 / Specialerelevant 

informationsteknologi. 

Valgfri specialefag: Diagnostisk strategi i klinisk 

neurofysiologi / Anfaldsregistrering og 

Epilepsikirurgi / Elektrofysiologisk udredning 

af patienter med polyneuropati / Søvnregistrering 

/ Nerveledningsundersøgelse (overfladeteknik) 



I praktikperioderne arbejder du praktisk med 

alt det, du har lært. Du får ny erfaring og lærer 

at arbejde sammen med kolleger. Gennem 

praktikken får du efterhånden en vis rutine i 

at beskrive og videreformidle resultaterne. 

1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20 

2 Se eksempel på et vekseluddannelsesforløb i bilag 2 side 44 



uddannelse 

Du arbejder efter en uddannelsesplan, som du 

laver sammen med praktikstedet. 


Normalt optag august eller januar. 

Du skal selv finde en praktikplads. Det kræver 

en stor personlig indsats. Det er for tiden vanskeligt, 

da der kun er få godkendte praktiksteder. 

Du kan evt. få hjælp på skolen. Praktikstedet 

skal være godkendt af Fagligt Udvalg for 

Hospitalsteknisk Assistentuddannelse (FUHA). 

Der er ikke mulighed for at komme i skolepraktik 

som neurofysiologiassistent. 

Eksamen 

Du skal til prøve i en række fag på grundforløbet. 

Efter grundforløbet får du et bevis, der giver 

adgang til hovedforløbet. På hovedforløbet 

er der prøver, og du får karakterer undervejs. 

Du afslutter med eksamen, en tilfredsstillende 

erklæring fra praktikstedet og et uddannelsesbevis. 

Adgangskrav 

Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på 

uddannelsen. Er du voksen, og har du tilstrækkelig 

erhvervserfaring inden for området, kan 

du tage uddannelsen som voksenforløb. Uddannelsestiden 

bliver kortere og økonomien 

under uddannelsen anderledes. 


Grundforløbet tilbydes på mange skoler rundt 

om i landet. Hele uddannelsen tilbydes på teknisk 

skole i Odense. 

Godskrivning 

Der er godskrivningsmuligheder, som både 

kan afkorte og forlænge uddannelsen. Der 

skal altid foretages en realkompetencevurdering 

før man starter på en erhvervsuddannelse. 


Der er gode beskæftigelsesmuligheder for neurofysiologiassistenter. 

Neurofysiologiassistenter 

arbejder ved sygehuse og laboratorier. I 2005 var 

100 procent af de nyuddannede i beskæftigelse. 

Som neurofysiologiassistent kan man tage en 

stribe relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På 

linket www.fuha-info.dk findes der en oversigt 

over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 

Beskæftigelsesgrad: ca. 99,5% 

– fuld beskæftigelse marts 2008 

Antal stillinger: 101 ass+elever 


uddannelse 

Ejendomsservicetekniker 

Jobbet 

Ejendomsserviceteknikeren er en multihåndværker, 

der løser mange komplicerede opgaver 

på tværs af de traditionelle fag. Det giver en 

spændende hverdag med mange forskellige 

udfordringer. 

Uddannelsen 

Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder, og ved 

indgåelse af uddannelsesaftalen kan du vælge 

mellem de specialefag, der passer til behovene 

på din arbejdsplads. 

Du kan målrette din uddannelse i forhold til de 

aktuelle opgaver: 

• formidle service til brugere og medarbejdere 

• planlægge og prioritere institutionens serviceydelser 

• pleje og vedligeholde idrætsanlæg 

• vejlede om beboerdemokrati og pligter i lejeforhold 

• rådgive om boligvedligeholdelse og muligheder 

for ændringer af boligens indretning 

• vejlede om beboernes rettigheder og pligter 

i lejeforhold 

• varetage syn i forbindelse med ind- og fraflytning 

Hvis du er under 25 år tager du en 3¼-årig ungdomsuddannelse. 

Hvis du er over 25 år og har 

mindst 2 års relevant erhvervserfaring er der 

mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb 

både til ejendomsservicetekniker og ejendomsmedhjælper. 



Ejendomsserviceteknikeren har en central rolle 

i at få arbejdspladsen til at fungere, og give 

brugerne de bedst mulige rammer og vejledning. 

De typiske arbejdspladser er skoler, boligselskaber, 

rådhuse, idræts- og svømmehaller. 

Du kender bygningerne og fører tilsyn med 

dem, og sørger for at de nødvendige reparationer 

foretages, enten af dig selv eller af håndværkere 

eller specialister udefra. Samtidigt skal 

du holde styr på budgetter til vedligeholdelse 

og fremtidigt ressourcebehov. 

Ejendomsserviceteknikeren er arbejdspladsens 

miljøvogter nr. 1, og har ansvaret for indeklima, 

varme- og ventilationsanlæg. Samtidigt er 

du ansvarlig for energi, vand og varmeforbrug, 

og sørger for at arbejdspladsen fungerer økonomisk 

og miljømæssigt korrekt. 


Ejendomstekniker er en 3¼-årig vekseluddannelse 

1 , der normalt består af et grundforløb og 

et hovedforløb med en undervisningsdel på 45 

uger og en praktikdel på 124 uger, fordelt på 5 

skoleperioder og 5 praktikperioder. 

Man starter med at gennemføre 20 ugers 

grundforløb i indgangen ”Bygnings- og brugerservice”. 

Efter sammenlagt 2 år og 12 uger med yderligere 

18 ugers skoleundervisning og 82 ugers 

praktik, er man uddannet til ejendomsmedhjælper 

og kan vælge at ”stå af uddannelsen” 

og tage et job som pedel-, skolebetjent- eller 

viceværtmedhjælper. 

Efter yderligere ¾ år med 7 ugers skoleundervisning 

og 36 ugers praktik, er man uddannet 

til ejendomsservicetekniker og har kvalifikationer 

til at varetage et bredere og mere varieret 

job som pedel, skolebetjent, eller vicevært. 

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er en 

vekseluddannelse, der består af en undervisningsdel 

på 45 uger og en praktikdel på 124 

uger, fordelt på 5 skoleperioder (S) og 5 praktikperioder 

(P) 2 . 


2 Se eksempel på uddannelsesforløb i bilag 2 side 44 


Ejendomsservicetekniker 

uddannelse 

Undervisningens elementer 

Grundfag: Matematik F-niveau / Engelsk / Psykologi 

/ Naturfag 

Områdefag: Stiger og stilladser / Pleje og vedligeholdelse 

af udearealer / Bygningsvedligeholdelse 

/ Ventilation og indeklima / Varmeanlæg 

/ Miljøbevidsthed og affaldshåndtering / Leje- 

brugerforhold / Serviceformidling / Det offentlige 

serviceapparat / Budgetter og byggesagsbehandling 

/ Indretning og vedligeholdelse af 

legepladser / Administrative rutiner. 

Valgfri specialefag: Sports-/idrætsanlæg og 

svømmebade / Syn af boliger samt Beboerdemokrati. 



Praktikperioderne hænger tæt sammen med 

skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i 

de enkelte arbejdsområder og funktioner. Den 

praktiske oplæring, skal være med til at understøtte 

din personlige udvikling, og styrke 

din evne til at samarbejde, og løse opgaver 

sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. 

Virksomheden udarbejder en 

uddannelsesplan for dig og afholder løbende 

samtaler om din udvikling. 

I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen i 

en række fag, og uddannelsen afsluttes med en 

svendeprøve. For at bestå, skal gennemsnittet af 

karakterer på områdefag være på mindst 3 (ny 

karakterskala), og alle specialefag skal bestås. 

Adgangskrav 

Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på 

uddannelsen. 


Du kan finde de godkendte skoler til såvel 

grundforløbet som hele uddannelsen på 

www.sus-udd.dk. 

Godskrivning 

Hvis du har kvalificeret dig gennem en række 

almene og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring 

på området, kan du få godskrevet 

denne kompetence. Den teoretiske godskrivning 

afklares af skolen, mens det faglige udvalg 

afgør godskrivningen i forhold til praktikperioderne. 


Som ejendomsservicetekniker kan man tage en 

stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 

På linket www.sus-udd.dk findes der en 

oversigt over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

ejendomsservicetekniker 




Ikke relavant 




1249 har afsluttet erhvervsuddannelsen 

som ejendomsservicetekniker 


uddannelse 

Serviceassistent 

Jobbet 

Serviceassistenten er en multimedarbejder, der løser 

en lang række centrale rengørings- og serviceopgaver. 

Serviceassistenterne arbejder i selvstyrende 

teams, og har et praktisk funderet arbejde med 

fokus på mennesker. Serviceassistenten bliver oftest 

ansat på hospitaler (hospitalsserviceassistent) 

eller i virksomheder (virksomhedsserviceassistent). 

Uddannelsen 

Hvis du er under 25 år, så tager du den 2-årige ungdomsuddannelse, 

og hvis du er over 25 år og har 

mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan du tage 

den 1-årige voksenerhvervsuddannelse. Der er også 

mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb 

både til rengøringstekniker og serviceassistent. 



Som serviceassistent kommer du til at samarbejde 

med andre faggrupper om at løse de rengøringsopgaver 

og servicefunktioner, der er nødvendige 

for, at få en arbejdsplads til at fungere. Dette sker 

normalt i tæt samarbejde med brugerne. 

Alt afhængig af hvilket speciale du vælger, skal 

du: 

• yde god og miljøbevidst service 

• varetage service og rengøring på et hospital 

eller en plejeinstitution 

• modvirke infektioner og smitsomme sygdomme 

• transportere og assistere patienter 

• medvirke ved patienters genoptræning efter 

operation 

• deltage i madlavningen, samt anrette og 

servere 

• varetage rengøringsservice og lettere 

kantineopgaver 

• stå for postomdeling og kopiering 

• håndtere affaldet miljørigtigt 

• foretage mindre vedligeholdelses- og reparationsarbejder 

• håndtere elementære sikkerhedssystemer, 

informationsteknologi og almindeligt kontorudstyr 

• udføre elementær regnskabsopstilling og lettere 

kontoropgaver 


Serviceassistentuddannelsen er en 2-årig vekseluddannelse 

1 , der normalt består af et grundforløb og 

et hovedforløb med en undervisningsdel på 43 uger 

og en praktikdel på 61 uger, fordelt på 4 skoleperioder 

og 4 praktikperioder. Man starter med at gennemføre 

20 ugers grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen 

”Bygnings- og brugerservice”. 

Efter sammenlagt 1½ år med yderligere 11 ugers 

skoleundervisning og 47 ugers praktik, er man 

uddannet til rengøringstekniker og kan vælge at 

”stå af uddannelsen” og tage et rengøringsjob. 

Efter yderligere ½ år med 12 ugers skoleundervisning 

og 14 ugers praktik, er man uddannet til 

serviceassistent og har kvalifikationer til at varetage 

et bredere og mere varieret job som serviceassistent 

2 . 

Skoleundervisningen varer 28 uger og veksler med 

praktikuddannelse. Skoleundervisningen i modul 

1 udgør samtidig et suppleringskursus og træder 

i stedet for grundforløbet. Skolen foretager en 

afklaring af elevernes praktiske og teoretiske kvalifikationer, 

så undervisningen kan tilrettelægges 

efter elevernes forudsætninger og behov, idet eleverne 

skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen. 

Undervisningen fælles for begge specialer: 

Grundfag: Dansk E-niveau / Iværksætteri 

og innovation 

Områdefag: Praktisk erhvervsrengøring / Arbejdsplaner 

og arbejdstilrettelæggelse / Specielle rengøringsopgaver 

/ Kvalitetssikring / Rengøringshygiejne. 

Valgfrie specialefag: Rengøring af rene rum / Rengøring 

af transportmidler / Skadeservice / vinduespolering. 


2 Se eksempler på ungdoms- og voksenuddannelsen i bilag 2 side 44 



uddannelse 

Valgfag (2 uger): Den enkelte skole tilbyder en 

vifte af fag, som du frit kan vælge imellem. 

Undervisningen for hospitalsservice: 

Områdefag: Patienttransport og forflytning / 

Forflytning og speciallejring / Tilberedning og 

servering / Diæter / Engelsk F-niveau. 

Bundne specialefag: Hvad fejler den syge / Arbejde 

med døende og afdøde patienter / Hygiejnestandarden. 

Valgfrie specialefag (2 uger): Genoptræning i fysioterapeutisk 

regi / Sterilarbejde på sygehuse / 

Kontakt med psykisk syge / Personer med demens 

samt sygdomskendskab / Fast vagt på sygehuse, 

institutioner m.m. / Diæt og allergikost / Arbejde 

på patienthotel / Sårhageholdere. 

Undervisningen for virksomhedsservice: 

Områdefag: Mødeservice / Grundtilberedning 1 / 

Engelsk niveau F 

Bundne specialefag: Kontorsupport / Vedligeholdelsesopgaver 

/ Anretning, servering og brugerbetjening 

Valgfrie specialefag (2 uger): Særlige specialbehandlinger 

/ Kundeservice og kvalitetsstyring 

(overbygning) / Ernæring og sundhed / Indeklima 

/ Salg og administration / Grundtilberedning 2 / 

Grøn kost / Mad og kultur / Planteservice / Drift 

og omkostninger. 


skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i de 

enkelte arbejdsområder og funktioner. Den praktiske 

oplæring skal være med til at understøtte 

din personlige udvikling og styrke din evne til at 

samarbejde, og løse opgaver sammen med de øvrige 

medarbejdere på arbejdspladsen. Virksomheden 

udarbejder en uddannelsesplan for dig og 

afholder løbende samtaler om din udvikling. 

I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen 

i en række fag, og uddannelsen sluttes med en 

specialeprojektopgave. For at bestå skal gennemsnittet 

af karakterer på områdefag være på 

mindst 3 (ny karakterskala), og specialeprojektopgaven 

skal bestås. 

Adgangskrav 

Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på uddannelsen. 




Du kan finde de godkendte skoler til såvel grundforløbet 

som hele uddannelsen på www.sus-udd.dk. 

Godskrivning 



foretages en realkompetencevurdering før man 

starter på en erhvervsuddannelse. 


Som serviceassistent kan man tage en stribe af de 

relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket 

www.sus-udd.dk findes der en oversigt over alle 

relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 





Ikke relavant 


Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 97,5% 


temaindlæg 

”Opgaveglidning – kompetenceudvikling?” 

Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Asbjørn Christiansen 

Udviklingstendenser i den offentlige sektor 

Danmark har et dynamisk arbejdsmarked. Vilkårene 

ændrer sig hele tiden. På den ene side stiger kravet 

om specialviden på forholdsvis snævre områder. 

Derfor bliver nogle faggrupper mere specialiserede 

og monofaglige. Det betyder på den anden side, at 

der stilles krav til andre faggrupper om bredere og 

mindre specialiserede jobfunktioner. 

Udviklingstendenserne på de offentlige jobområder 

er præget af stigende krav til produktivitet, øget 

anvendelse af ny teknologi og strukturelle forandringer. 

Dertil kommer stigende ønsker fra borgere 

og pårørende om bedre service. Opgaverne ændrer 

sig hele tiden og bliver mere komplekse. Det stiller 

store krav til medarbejderne på alle planer om 

forandringsparathed, kompetenceudvikling og livslang 

læring. 

Eksempler på udviklingstendenser 

og opgaveglidning 

Hospitalsområdet 

På eksempelvist hospitalsområdet er der sket opgaveglidning 

på mange områder. F.eks. har rengøringspersonalet 

fået nye opgaver. Der er sket en øget 

specialisering på plejeområdet. Det har betydet at 

rengøringspersonalet i stigende grad må påtage sig 

andre opgaver for patienter og pårørende. Derfor 

kombineres rengøringsfunktionen i stigende grad 

med andre serviceopgaver som bl.a. transport, affaldshåndtering, 

genoptræning, madhåndtering m.v. 

Denne udvikling har afstedkommet flere konsekvenser: 

• En første konsekvens er at FOAs medlemmer 

på rengøringsområdet har fået et mere varieret 

og mindre nedslidende arbejde. Samtidig 

skaber variationen i arbejdet en mere spændende 

og interessant arbejdsdag. 

• En anden konsekvens er, at FOA har skabt flere 

uddannelsesmuligheder. Dels i form af relevante 

arbejdsmarkedsuddannelser. Dels i form af 

erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Uddannelser 

der klæder personalet på til at løse 

de nye opgaver. 

• En tredje konsekvens er, at flere mænd søger 

ind på et arbejdsområde, der typisk er et kvindeområde. 

Skoleområdet 

Også på skoleområdet har kompetencekravene til 

den tekniske serviceleder (pedellen) ændret sig 

markant. Pedellen er skolens multihåndværker, der 

løser mindre, akutte reparationsopgaver. Samtidig 

har pedellen fået en central rolle i forhold til 

at styre eksterne håndværkere, i forbindelse med 

større tilbygnings- og vedligeholdelsesopgaver. I 

takt med, at der er blevet øget fokus på såvel miljø 

som indeklimaproblemer, har pedellerne tilegnet 

sig nye kompetencer omkring bl.a. energi, opvarmning 

og ventilation. 

Denne udvikling har afstedkommet: 

• At FOAs medlemmer på det tekniske serviceområde 

har fået et mere varieret og spændende 

arbejde. Samtidig løfter de øgede kompetencer 

jobbet og skaber mere interessante 

udfordringer. 

• En anden konsekvens er, at FOA har skabt uddannelsesmuligheder. 

Dels i form af relevante 

arbejdsmarkedsuddannelser. Dels i form af 

erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker. 

Uddannelser, der klæder personalet på til 

at løse de nye opgaver. 

• En tredje konsekvens er, at de kommunale arbejdsgivere 

har fået en kompetent medarbejder, 

der er i stand til at spare betydelige beløb 

i forhold til skolens energiforbrug. Samtidigt 

betyder det, at skolens indeklima forbedres. 

Fordele og barrierer 

Der er mange fordele ved opgaveglidning, både for 

medarbejderne og arbejdsgiverne. 

Medarbejderne får en større variation i jobfunktionerne. 

De får mulighed for at udvikle og bruge 

deres kompetencer, opgavevaretagelsen kan blive 

helhedsorienteret og arbejdsmiljøet forbedres ved 

at undgå ensidigt gentaget arbejde. 

Arbejdsgiverne får en mere fleksibel arbejdskraft 

med bredere kompetencer. Hvis der fx er mangel 

på arbejdskraft inden for et område, er det en klar 

fordel, at de har mulighed for at finde andre faggrupper 

med tilsvarende kvalifikationer. Der må 

ikke slækkes på kravene til kvalitet i opgaveløsningen, 

men der kan måske oven i købet spares 

ressourcer. 


temaindlæg 

Den største barriere for opgaveglidning er faggrænsestridigheder. 

De kan vise sig på mange måder, 

både på det bevidste og ubevidste plan hos ledere 

og medarbejdere. 

Et grelt eksempel er, når en medarbejder ikke får 

mulighed for at anvende sin uddannelse og tillærte 

kompetencer eller hvis en medarbejder mobbes eller 

mistænkeliggøres. 

En anden barriere kan være, at medarbejderen ikke 

er motiveret eller er direkte imod den form for opgaveglidning, 

som arbejdsgiverne ønsker. Det har 

typisk gjort sig gældende på portørområdet, hvor 

mange ansatte ikke ønskede at påtage sig rengøringsfunktioner. 

FOAs strategi 

FOA arbejder for at alle vore medlemmer får mulighed 

for at udvikle sig gennem jobbet. Medlemmerne 

skal i stigende grad opnå mulighed 

for at påtage sig nye opgaver, der kan give et 

varieret og rigt arbejdsliv. Samtidig mener vi, 

at jobglidning og kompetenceudvikling skal gå 

hånd i hånd. Medarbejderne skal have tilbud om 

kompetenceudvikling gennem uddannelse og 

læring på jobbet. 


uddannelse 

Sikkerhedsvagt 

Jobbet 

Jobbet som sikkerhedsvagt går ud på at passe 

på andre og ikke bare dig selv. Sikkerhedsvagten 

er en nøgleperson, når det drejer sig om 

at skabe tryghed. Vagten er garant for, at borgernes 

liv og velfærd ikke trues. Dette gælder 

såvel i private hjem, i virksomheder og i det 

offentlige rum. Behovet for sikkerhedsvagter 

øges stadig, og antallet af ansatte i branchen 

er i stærk vækst. 

Uddannelsen 

Erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt startede 

i 2005, og tager 1½ år, hvis du er under 25 år. 

Hvis du er 25 år eller mere og har haft mindst 

2 års relevant arbejde, kan du gennemføre uddannelsen 

på kortere tid. 



Som sikkerhedsvagt skal du være i stand til at 

udføre professionel overvågning af omgivelserne, 

så menneskers liv og velfærd ikke trues. Du 

skal være opmærksom på, hvilke faresignaler 

der findes i forhold til at beskytte virksomheder 

og deres værdier. Du skal være med til at forebygge 

brand, tyveri, hærværk og energispild i 

og omkring bygninger. Du skal servicere og vejlede 

kunder, publikum, gæster m.fl. i forhold til 

sikkerhedsspørgsmål. Sammenfattende skal du 

være i stand til at bevare det kølige overblik i 

pressede situationer og foretage de rette handlinger 

i forhold til den aktuelle situation. 


Sikkerhedsvagtuddannelsen er en 1½-årig vekseluddannelse 

1 , hvor du skiftevis går i skole og 

er i praktik i en vagtvirksomhed. 

Den består normalt af et grundforløb og et 

hovedforløb med en undervisningsdel på 24 

uger og en praktikdel på 44 uger, fordelt på 3 

skoleperioder og 3 praktikperioder. Man starter 

med at gennemføre 20 ugers grundforløb i 

erhvervsuddannelsesindgangen ”Bygnings- og 

brugerservice” 2 . 

Hvis du er over 25 år og har mindst 2 års relevant 

erhvervserfaring, er der mulighed for 

at tilrettelægge individuelle forløb til sikkerhedsvagt 

på ca. 1 år. Skolen foretager afklaring 

af elevens praktiske og teoretiske kompetencer, 

så undervisningen kan tilrettelægges efter 

elevens forudsætninger og behov, idet eleven 

skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen. For 

vagtfunktionærer i arbejde med rutine, kan uddannelsen 

tages på ½ år. 

Undervisningens elementer: 

Grundfag: Dansk E-niveau / Engelsk F-niveau / 

Samfundsfag E-niveau / Psykologi / Idræt D-niveau 

/ Iværksætteri og innovation 

Områdefag: Kommunikation, konflikthåndtering 

og personlig sikkerhed / Service i vagtbranchen 

/ Rapportering / Retsregler / Sikringsformer. 

Bundne specialefag: Ronderende vagt og 

alarm-patruljetjeneste / Stationær vagt / Servicevagt. 

Valgfrie specialefag: Værditransport / Sikringsteknik 

/ Butikssvind / Service og produktudvikling 

i vagtbranchen / Overvågning (overbygning 

til stationær vagt). 

Valgfag (1 uge): Den enkelte skole tilbyder en 

vifte af fag, som du frit kan vælge imellem 




praktiske oplæring skal være med til at understøtte 

din personlige udvikling, og styrke din 

evne til at samarbejde, og løse opgaver 


2 Se eksempler på ungdoms- og voksenuddannelsen i bilag 2 side 44 



uddannelse 

sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. 

Virksomheden udarbejder en 

uddannelsesplan for dig og afholder løbende 

samtaler om din udvikling. 

Karakterer og eksamen. 

Du bliver bedømt i forbindelse med undervisningen. 

Nogle fag afsluttes med eksamen, og i 

andre fag får du en standpunktskarakter. Den 

sidste skoleperiode afsluttes med en skriftlig og 

mundtlig prøve. 

Adgangskrav 

Ren straffeattest og 9 års skolegang. 

Godskrivning 

Hvis du har kvalificeret dig gennem en række almene 

og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring 

på området kan du få godskrevet denne 

kompetence. Den teoretiske godskrivning afklares 

af skolen, mens det faglige udvalg afgør 

godskrivningen i forhold til praktikperioderne. 


Som sikkerhedsvagt kan man tage en stribe af de 

relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket 

www.sus-udd.dk findes der en oversigt over alle 

relevante arbejdsmarkedsuddannelser. 




Du kan finde de godkendte skoler til såvel 

grundforløbet som hele uddannelsen på 

www.sus-udd.dk 

sikkerhedsvagt 




Ikke relavant 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 



uddannelse 

Redder 

Jobbet 

Jobbet som faglært redder, kræver at du behersker 

alle arbejdsfunktioner i forhold til almindelige 

forekommende arbejdsopgaver som fx: 

Ambulancetjeneste på assistentniveau, Patientbefordring, 

Rednings- og brandtjeneste samt 

Autohjælp og bjærgning. 

Uddannelsen 

Redderuddannelsen er en vekseluddannelse, 

der normalt består af et grundforløb på 20 

uger samt efterfølgende hovedforløb, hvor der 

vælges mellem følgende to specialer: 

1. Autohjælp: 

Uddannelsens speciale autohjælp varer 1 

år og 9 måneder inklusiv grundforløbet. 

Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 

30 uger, der opdeles i mindst 5 skoleperio- 

der med mellemliggende praktikperioder. 

2. Ambulanceassistent: 

Uddannelsens speciale ambulanceassistent 

varer 2 år og 10 måneder inklusiv grund 

forløbet. Skoleundervisningen i hovedforlø- 

bet varer 41 uger, der opdeles i mindst 9 

skoleperioder med mellemliggende praktik- 

perioder 1 . 



Du besidder personlige og almene kvalifikationer, 

således at du kan handle fagligt sikkert, 

kvalitetsbevidst, etisk korrekt og disciplineret 

i situationer, hvor redningsindsats og akut behandling 

er nødvendig. Du kommer også til at 

udføre varierende former for kundebetjening 

på et højt serviceorienteret niveau. 

Som ambulanceassistent udgør du ofte forskellen 

mellem liv og død. Du skal være i stand til at 

reagere professionelt ved alvorlige ulykker. Det 

betyder, at du skal bevare ro og overblik selv i 

situationer, hvor du ser lemlæstede 

personer med ”grimme” kvæstelser. Det kræver 

også, at du efterfølgende er åben i forhold til at 

bearbejde dine oplevelser, så du fortsat kan udføre 

jobbet. 


Undervisningen er delt op i et grundforløb og 

et hovedforløb. 

Redder uddannelsen er en vekseluddannelse, 

hvor du skiftevis går i skole og er i praktik i en 

virksomhed. 

Man starter med at gennemføre 20 ugers 

grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen 

”Transport og logistik”. 

Det er muligt, at tilrettelægge særlige voksenuddannelsesforløb 

og meritforløb til redder. 

Skolen foretager afklaring af elevens praktiske 

og teoretiske kvalifikationer, så undervisningen 

kan tilrettelægges efter elevens forudsætninger 

og behov, idet eleven skal opnå de fastsatte 

mål i uddannelsen. 

Undervisningens elementer: 

Grundfag: Dansk F-niveau / Naturfag F-niveau 

/ Samfundsfag E-niveau / Psykologi / Arbejdsmiljø 

/ Førstehjælp og brand / Fremmedsprog 

F-niveau / Fysik F-niveau / Hygiejne / Kemi F-niveau 

/ Sundhed. 

Familiefag: Surring og stuvning og af- og pårigning 

/ Introduktion til gaffeltruck / Anhugning 

/ Introduktion til kranarbejde / Ny på lager / Ny 

i lastbilen. 

Områdefag: Ambulanceassistent trin 1 / Ambulanceteknik 

1 / Bjærgning / Autohjælp / Vejen 

som arbejdsplads / Grunduddannelse – Indsats 

/ Redning / Internationale forhold og branchekendskab 

/ Køreuddannelse kat. B / Køreuddannelse 

kat. C / Køreuddannelse kat. C-E / Skadestedslære 

/ Udrykningskørsel. 

Bundne Specialefag: Funktionsuddannelse 

– Indsats. 

Valgfrie Specialefag: Udbydes af den enkelte 

skole. 

1 I den nye uddannelse er der mulighed for at komme på et afkortet forløb, hvor man springer grundforløbet over, dvs. at uddannelsen reelt 

er på 2 år og 6 måneder. 


Redder 

uddannelse 






praktiske oplæring skal være med til at understøtte 

din personlige udvikling og styrke din 

evne til at samarbejde og løse opgaver sammen 

med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. 

Virksomheden udarbejder en uddannelsesplan 

for dig og afholder løbende samtaler om 

din udvikling. 

Karakterer og eksamen. 

Du bliver bedømt i forbindelse med undervisningen. 

Nogle fag afsluttes med eksamen, og i 

andre fag får du en standpunktskarakter. Den 

sidste skoleperiode afsluttes med en skriftlig og 

mundtlig prøve. 




Uddannelsen finder sted enten på TEC Vest i 

Esbjerg, eller Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød 

(kun ambulanceuddannelsen). 

Godskrivning 

Hvis du har kvalificeret dig gennem en række 

almene og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring 

på området kan du få godskrevet 

denne kompetence. Den teoretiske godskrivning 

afklares af skolen, mens det faglige udvalg 

afgør godskrivningen i forhold til praktikperioderne. 

Adgangskrav 

For at komme i gang med uddannelsen hos 

Københavns Brandvæsen skal du gennemgå en 

skriftlig og en fysisk optagelsesprøve. Endvidere 

stilles følgende krav: 

• For at starte på ungdomsuddannelsen skal 

du på ansættelsesdagen være fyldt 21 år, 

men ikke 25 år. 

• For at begynde på voksenuddannelsen skal 

du være fyldt 25 år, men ikke 28 år. 

• Du skal være mellem 170 og 190 cm høj. 

• Du skal have en ren straffeattest. 

• Du skal være fundet egnet til militærtjeneste 

på session. 

• Du skal have kørekort til personbil. 

• Du skal have et godt helbred med normalt 

syn og normal hørelse. 

• Du skal være i fysisk god form. 

• Du skal have gode skolekundskaber. 


En erhvervsuddannelse inden for rederområdet 

giver dig adgang til følgende videregående uddannelser 

i sundhedsskolesystemet: 

Ambulancebehandleruddannelse – niveau 2 

Avanceret ambulancebehandler (paramediciner) 

– niveau 3 

Interessante links er fx. 

www.tur.dk 

www.falck.dk 

For at komme i gang med uddannelsen hos 

Brandvæsenet skal du gennemgå en skriftlig 

og en fysisk optagelsesprøve. 


aftalebaseret uddannelse 

Portør 

Jobbet 

Portøren er en multimedarbejder, der løser en 

lang række centrale serviceopgaver på hospitalerne. 

De har tæt kontakt med patienterne. De 

står for patienttransport og medvirker bl.a. ved 

genoptræning og lejring. 


Basisuddannelsen 

Grundkursus for portører: 

Patienttransport og løft m.v.: 

I alt 

4 uger 

2 uger 

6 uger 

Uddannelsen 

Portøruddannelsen er en aftalebaseret uddannelse, 

der tager udgangspunkt i en aftale indgået 

mellem FOA og den daværende Amtsrådsforening 

(nuværende Regionsforeningen). 

Den overenskomstbestemte portøruddannelse 

består af 2 dele: 

• En obligatorisk basisuddannelse, der veksler 

med praktik på ansættelsesstedet og teoretiske 

skoleophold. Alle gennemfører basisuddannelsen 

i løbet af aspirant tiden (de 

første 8 måneders ansættelse). 

• En overbygningsuddannelse, som den enkelte 

sammensætter i forhold til individuelle 

behov på arbejdspladsen, der gennemføres 

inden for de første 12 måneders ansættelse. 

Overbygningsuddannelsen sammen 

sættes i forhold til følgende hovedområder: 

Det patientrelaterede (hvide) område, Det 

tekniske (blå) område samt Det ”gartneriske” 

(grønne) område. 

BEMÆRK 

• Basisuddannelsen er sammensat af det god 

kendte grundkursus for portører samt AMUuddannelsen 

Transport/forflytning. I basisuddannelsen 

indgår minimum 4 ugers praktik 

i det patientrelaterede (hvide) område. 

• Aspiranten inden afslutningen af aspiranttiden 

skal gennemføre og bestå den praktiske 

prøve. 

• Overbygningsuddannelsen sammensættes 

af AMU-uddannelser og andre relevante 

uddannelser. 

• Portøruddannelsen indeholder sammenlagt 

15 kursusuger med efterfølgende oplæring 

i de nye arbejdsfunktioner (praktik). 

• Den samlede portøruddannelse gennemføres 

over en periode på 12 måneder. 

Mindst 4 ugers praktik i det hvide område. 

Prøve aflægges efter 8 måneder. 

Funktions rettede moduler i alt: 4 uger. 

I arbejds- og praktikperioderne mellem kurserne 

etableres der på arbejdspladsen en løbende 

instruktion gennem hele det tidsrum, 

uddannelsen dækker. Det sikres hermed, at 

den teoretiske undervisning gøres praktisk anvendelig 

gennem en struktureret og målrettet 

vejledning. 

Kernekompetencer 

Som portør kommer du til at samarbejde med 

andre faggrupper om at løse de servicefunktioner, 

der er nødvendige for, at få et hospital 

til at fungere. Dette sker normalt i tæt samarbejde 

med brugerne. Alt afhængig af, hvilket 

område du vælger skal du 1) yde god og miljøbevidst 

service 2) varetage service og transport 

på et hospital eller en plejeinstitution 3) modvirke 

infektioner og smitsomme sygdomme 4) 

transportere og assistere patienter 5) medvirke 

ved lejring af patienter under operation 6) 

medvirke ved patienters genoptræning efter 

operation. 

Adgangskrav 

Der er ingen specielle adgangskrav til uddannelsen. 

Fra 2009 og fremad udbydes uddannelsen hos 

SOSU-C og SOSU-Århus. Det vil sige, at Hvidovre 

og Ålborg hospital ikke længere udbyder 

uddannelsen efter 2009. 


aftalebaseret uddannelse 

P-vagt 

Jobbet 

P-vagten er med til at regulere mængden af 

parkerede biler i de større byer i Danmark. P- 

vagten uddeler ikke kun bøder. De har en vigtig 

rolle i forhold til at vejlede og retvise bilisterne 

omkring parkeringsforhold generelt, samt oplyse 

om de mangfoldige lokale tilbud byen har. 

Yderligere uddannelse 

Turistgrundkursus 

Kvalitet i offentlig serviceydelse 

Stressbeherskelse i arbejdet 

Arbejdsmiljø 

Samlet varighed af 

yderligere uddannelse 

2 uger 

1 uge 

3 dage 

2 dage 

4 uger 

Uddannelsen 

P-vagtuddannelsen er en aftalebaseret uddannelse, 

der tager udgangspunkt i en aftale 

indgået mellem FOA (Trafikfunktionærernes 

Fagforening), Københavns kommune og Frederiksberg 

kommune. 

Uddannelsen er fleksibel og modulopbygget: 

• Den er sammensat af Københavns kommunes 

interne uddannelse suppleret med relevante 

AMU-kurser. 

• Den indeholder en 8 ugers uddannelse med 

efterfølgende oplæring i de nye arbejdsfunktioner 

(praktik). 

• Den gennemføres over en periode på 2 år. 

Samlet varighed af uddannelsen 

Samlet varighed af 

uddannelsesmodulerne 

2 år 

8 uger 

Kernekompetencer 

Som p-vagt skal du sørge for at byens parkeringsregler 

bliver overholdt. Du skal have en 

omfattende faglig viden om retsregler, tekniske 

hjælpemidler og praksis på parkeringsområdet. 

Du skal servicere og vejlede kunder, publikum, 

gæster m.fl. i forhold til parkeringsspørgsmål. 

Sammenfattende skal du være i stand til at bevare 

det kølige overblik i pressede situationer 

og være i stand til at afværge konflikter i forhold 

til den aktuelle situation. 


Basisuddannelse: 

Københavns kommunes interne 

uddannelse: 

3 uger 

Kommunikation og konflikthåndtering 

for uniformeret personale: 

1 uge 

Samlet varighed af basisuddannelse 

4 uger 

Adgangskrav 

Ingen specielle krav. 

ansøgningsfrist 

Normalt optag efter annoncering. 

Efter at deltagerne har gennemgået basisuddannelsen 

på i alt 4 uger, gennemføres de resterende 

AMU-kurser i løbet af de næste 23 

måneder. 

I arbejdspraktikperioderne mellem kurserne 

etableres der på arbejdspladsen instruktion 

gennem hele det tidsrum, uddannelsen dækker. 

Hermed sikres, at den teoretiske undervisning 

gøres praktisk anvendelig gennem en 

struktureret og målrettet vejledning. 


temaindlæg

”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet?” 

temaindlæg 

Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Christian Schultz 

Indledning 

Uddannelse, formel og uformel læring, videre- og 

efteruddannelse, individuel kompetenceafklaring 

osv. spiller aktuelt en central rolle i både dansk og 

europæisk politik. Fx fik vi i Danmark en trepartsaftale 

med hovedvægten lagt på uddannelse og 

rekruttering. Som følge heraf er der udsprunget 

en række højt prioriterede EU-initiativer, der alle 

tager udgangspunkt i idéen om, at vi i Europa skal 

samarbejde om uddannelse og kompetenceudvikling 

for at sikre fremtiden. Det er selvfølgeligt rekrutteringsproblematikken, 

der er den store motor 

i udviklingen, men også begreber som international 

mobilitet, et fleksibelt arbejdsmarked og konkurrenceevne, 

spiller en stor rolle. 

Hovedtanken er at skabe et sammenhængende 

europæisk uddannelsesområde. I første omgang fokuserede 

man på de videregående uddannelser, men 

arbejdet har bredt sig til det ikke-akademiske niveau 

og derfor er erhvervsuddannelsesområdet kommet i 

fokus i det europæiske og nationale uddannelsesarbejde. 

Og det er EU-kommissionens ønske at skabe 

øget gennemsigtighed i kvalifikationer og livslang 

læring, bedre referencerammer og kvalitetssammenligninger, 

for derigennem at skabe (større) tillid 

til kvalitet og indhold på de nationale uddannelser. 

Realkompetencevurdering, merit og anerkendelsessystemer 

er også en central del af arbejdet, 

og EU-kommissionen har under arbejdet med at 

udfolde ”livslang læring handlingsplanen” barslet 

med en række initiativer, der skal mindske de 

problemer som eksisterer grundet barrierer som 

fx den store diversitet i uddannelsessystemer, 

kvalifikationsnøgler og referencerammer, hvilket 

reducerer fleksibilitet og implementering af reel 

livslang læring. 

Arbejdet omfatter også at job kvalifikationer i hele 

EU, plus en lang række europæiske deltagerlande 

som ikke er medlemmer af EU, skal være kompatible 

i 2012. 

Til formålet har man udviklet en lang række værktøjer, 

og underskrevet en række aftaler, der oplister 

de nødvendige procedurer og mål, for at den meget 

komplicerede øvelse skal lykkes. Disse initiativer vil 

om få år have en markant effekt på det danske (erhvervs-)uddannelsessystem 

og realkompetencevurdering. 

Nedenstående afsnit vil prøve at synliggøre 

nogle af de mest centrale begreber og aftaler, og 

søge at skabe et overblik i det omfang det er muligt. 

EU-initiativer og beslutninger 

Alle initiativer og beslutninger på uddannelsesområdet, 

relaterer direkte til eller tager udgangspunkt 

i enten Lissabon-strategien, Bologna-processen 

eller Københavner-deklarationen, og det 

kan være interessant at kende til disse og de vigtigste 

elementer i forhold til uddannelse. Nedenstående 

afsnit vil forsøge at give et meget grundlæggende 

overblik. 

Lissabon-strategien 

Lissabon-strategien (2000) er Det Europæiske Råds 

strategi for vækst og beskæftigelse, der skal sikre 

at EU forbliver konkurrencedygtig og har en dynamisk 

og videnbaseret vækstøkonomi. En del af 

Lissabon-strategien er skabelsen af jobs og at sikre 

EUs (fremtidige) konkurrenceevne. Her fokuserer 

man bl.a. på uddannelse og livslang læring som 

nøglebegreber. Samtidigt betragtes uddannelsessamarbejdet 

og harmonisering som grundlaget for 

den optimale mobilitet der gør mennesker frie i 

hele Europa. 

Bologna-processen 

Bologna-processens (1999) hovedmål, er i 2010 at 

skabe et sammenhængende (videregående) uddannelsesområde 

i EU, hvor studerende kan vælge mellem 

en bred og gennemsigtig vifte af uddannelsestilbud 

af høj (og ensartet) kvalitet, med en enkel og 

velfungerende anerkendelsesprocedure. Bolognaprocessen 

er ”hængt op” på Lissabon-strategien for 

at skabe synergi, og der er interdependens mellem de 

reference- og kvalitetssystemer, der er skabt under 

begge processer. 3 prioriteter: (1)bachelor/kandidat/ 

ph.d. (2)kvalitetsafklaring (3)anerkendelse/merit. 

Der deltager i dag 45 lande. 

Københavner-deklarationen 

Processen i København 2002 omhandlende erhvervsuddannelser, 

tydeliggjorde ønsket om indførelse 

af et meritsystem på linie med de videregående 

uddannelsers ECTS-system 1 , hvilket førte til en 


temaindlæg 

erkendelse af nødvendigheden af definitioner af 

uddannelsesniveauer. Under arbejdet besluttede 

EU-kommissionen, at en sådan kvalifikationsnøgle 

skulle omfatte ikke blot erhvervsuddannelserne, 

men al uddannelse i en livslang uddannelse synsvinkel. 

Godkendelses/merit-systemet for erhvervsuddannelserne 

kom til at hedde ECVET 2 . 

Handlingsprogrammet for livslang læring 

Formålet med handlingsprogrammet (2006) for 

livslang læring 2007-2013, er at udvikle og styrke 

udvekslingerne, samarbejdet og mobiliteten, således 

at uddannelsessystemerne bliver en kvalitetsreference 

på verdensplan i overensstemmelse med 

Lissabon-strategien. Programmet bidrager således 

til fællesskabets udvikling som et avanceret vidensamfund 

med en bæredygtig økonomisk udvikling, 

flere og bedre job og øget social samhørighed. Lifewide 

learning/livslang læring kan foregå på tværs 

af uddannelsesniveauer, og anvender begreberne 

formel, ikke-formel og uformel læring. 

Kvalifikationsnøgler 

– Qualifications Frameworks 

Et af nøglebegreberne for at forstå de fremtidige 

udfordringer (og muligheder) er kvalifikationsnøgler. 

En kvalifikationsnøgle er en systematisk 

beskrivelse af de forskellige uddannelsesniveauer 

eller uddannelsestyper, hvor vægten er lagt på beskrivelse 

af slutkompetencer. For de videregående 

uddannelser findes en dansk kvalifikationsnøgle og 

en europæisk kvalifikationsnøgle EQF 3 , og planen 

er, at i 2011 at have udbredt beskrivelserne til hele 

uddannelsessystemet, inkl. erhvervsuddannelserne, 

der skal være fuldt implementeret med både med 

ECTS og ECVET, og gøre brug af et fælles sprog i 

kompetencebeskrivelser. 

Kvalifikationsnøgler øger uddannelseskvalifikationernes 

gennemsigtighed og sammenlignelighed, og 

kan derved lette fx meritgivning og mobilitet, såvel 

nationalt som internationalt, ved lettere anerkendelse 

af udenlandske uddannelseskvalifikationer, 

og kan øge gennemskueligheden i gradsstrukturen, 

samt forbedre grundlaget for planlægning og evaluering 

af uddannelser. 

Konkret vil en kvalifikationsnøgle på erhvervsuddannelserne 

kræve at: 

• Erhvervsuddannelserne skal opdeles i trin, der 

hver for sig giver erhvervskompetence og har 

et modsvar på arbejdsmarkedet. 

• Der etableres en national kvalifikationsnøgle, 

der omfatter uddannelser til og med professionsbachelorområdet 

(for at modsvare det 

arbejde der er gjort på de videregående 

uddannelsers område). 

• Den nationale kvalifikationsnøgle korresponderer 

med den europæiske, dvs. at kvalifikationsnøglen 

skal have 8 kompetencetrin. 

• Kvalifikationsnøglen opbygges, så der fra hvert 

trin opnås kompetencer, der giver adgang til 

uddannelse på det næste trin. Derved opnås, at 

erhvervsuddannelserne bliver en tydelig adgangsvej 

til de videregående uddannelser, herunder 

at der er en sammenhæng mellem de 

kompetencer, som opnås i erhvervsuddannelserne, 

og de krav, der stilles ved indgangen til de 

relevante videregående uddannelser. 

• Det centrale element i EQF er således et sæt på 

8 referenceniveauer der skal fungere som et 

fælles og neutralt referencepunkt for uddannelsesinstitutioner 

på sektor og nationalt ni 

veau. De 8 niveauer dækker hele spektret af 

kvalifikationer lige fra dem, der erhverves ved 

afslutningen af den obligatoriske skolegang, 

til dem, der gives på det højeste niveau på 

1 ECTS står for European Credit Transfer and accumulation System, og er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. 

Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en 

videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder 

gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. 

2 ECVET - European Credit system for VET - Det eksisterende europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse ECTS og det nye 

europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse ECVET, vil gøre det lettere for borgerne at kombinere uddannelsestilbud fra 

forskellige lande. ECVET er specielt udviklet til at lette overførsel, akkumulation og anerkendelse af læringsporteføljer, specielt kompetencer 

opnået gennem vekseluddannelser og uformel læring. ECVET er stadig på forsøgsstadiet, men planen er ultimativt at linke ECVET og EQF (og 

dermed ECTS), således at man får etableret et integreret meritsystem for livslang læring. 

3 European Qualification Framework (for lifelong learning) 


temaindlæg 

den akademiske uddannelse og erhvervsuddannelse. 

Systemet fungerer efter legoklods princippet, 

dvs. at der hele tiden kan bygges ovenpå sidste 

uddannelse. Erhvervsuddannelsesområdet deles 

(sandsynligvis) op i 3 niveauer, mens niveau 5-8 

indeholder en klar henvisning til de niveauer, 

der i forbindelse med Bologna-processen er 

defineret i referencerammen for det europæiske 

område for højere uddannelse. 

De formelle krav til den danske kvalifikationsnøgle 

er at: 

• Nationale kvalifikationsrammer skal (EU henstiller 

til) relateres til EQF inden udgangen af 2009. 

• Der ikke er tale om en harmonisering, og samarbejdet 

er frivilligt, men der er tilkendegivet fra 

de deltagende lande at man følger flertallets 

indstillinger. 

• Læringsudbyttet for de øvrige uddannelser herefter 

skal beskrives i forhold til deskriptorerne 

i den samlede nationale ramme, når denne er 

vedtaget 4 . 

• Man skaber et fælles begreb ”læringsresultater”, 

der er defineret som en kombination af vi 

den, færdigheder og kompetencer. 

• EU henstiller til at alle nye kvalifikationer og 

EUROPASS-dokumenter inden 2012 indeholder 

en klar henvisning til det relevante niveau i EQF 

enkelte borgers uddannelse skal ifølge et EU-initiativ 

kunne dokumenteres på en ensartet måde i Europa 

(et EUROPASS). Dermed opnås gennemsigtighed 

i uddannelserne, ligesom arbejdskraftens mobilitet 

styrkes. Initiativet kaldes Europass og blev vedtaget 

2004, ikrafttræden 2005. EUROPASS består af 5 beviser: 

EUROPASS CV, EUROPASS Certificate Supplement, 

EUROPASS Diploma Supplement, EUROPASS 

Mobilitetsbevis, EUROPASS Sprogportefølje. 

Fremtid 

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, så vil der 

ske store forandringer på erhvervsuddannelsesområdet, 

både grundet store nationale behov for at 

opfylde 95 % målsætningen om at en ungdomsårgang 

skal have en uddannelse, behovet for at øge 

rekrutteringen til en række erhvervsuddannelser fx 

på socialog sundhedsområdet, mindske frafaldet 

på erhvervsuddannelserne, større udnyttelse af alle 

typer af kompetencer osv. 

Så for aktørerne på erhvervsuddannelsesområdet 

vil det være nødvendigt, at holde et vågent øje på 

alle områder, fra de lokale uddannelsesudvalg til 

EU-kommissionens arbejde i Bruxelles. Dagsorden, 

nationalt og internationalt, er på nuværende tidspunkt 

ikke i konflikt, men der vil komme et pres på 

Danmark om at ændre på en række områder fra 

uddannelsesindhold og uddannelseslængde, til meritgivning 

og adgangskrav, og definitioner af hvad 

er fx en Social- og sundhedsassistent, så der bliver 

mange spændende udfordringer i fremtiden. 

• EU henstiller til at alle lande anvender en læringsresultatsbaseret 

fremgangsmåde ved definition 

og beskrivelse af kvalifikationer og at fremme 

valideringen af ikke-formel og uformel læring i 

henhold til de fælles europæiske principper. 

EUROPASS 

Europæisk samarbejde om transparens og dokumentation 

af uddannelser og kompetencer, som er 

et led i bestræbelserne på at fremme mobilitet de 

europæiske lande imellem. EUROPASS skal understøtte 

og supplere indførelsen af EQF og ECVET. Den 

4 Heldigvis ser det pt. ud til, at både den videregående ramme, den nationale ramme og EQF får enslydende deskriptorer. 


efterskrift 

Det er vores håb, at ”Fag og Uddannelse 2008-2009” har bidraget til en bedre forståelse af FOAs arbejde 

og spændvidde på uddannelsesområdet, og at bogen har hjulpet dig til et velovervejet studievalg, en 

bedre vejledningsindsats, eller blot en bedre forståelse af hele uddannelsesområdet eller nogle specifikke 

detaljer. 

”Fag og Uddannelse 2008-2009” formål er ikke at give dig alle informationer du potentielt har brug for, 

og skal ikke erstatte hverken den normale vejledning, de øvrige informationskanaler eller lign., men skal 

virke som et værktøj som du kan bruge som opslagsværk, til inspiration, og som et pejlemærke på den 

fremtidige udvikling. 

Uddannelsesområdet er et kompleks og foranderligt felt, og denne bog fremstår som en statusrapport for 

FOAs indsats på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet, der opsummerer på en begivenhedsrig 

periode, og søger at favne de mest relevante dele af historien. ”Fag og Uddannelse” skal ikke ses som et 

afsluttet stykke arbejde, og FOA vil i fremtiden fortsat arbejde koncentreret med at skabe nye erhvervsuddannelser 

til vores medlemmer, videreudvikle de eksisterende uddannelser, så de fortsat lever fuldt op til 

samfundets behov, og søge at gøre vores indflydelse gældende som part i det fremtidige lovgivningsarbejde, 

det være i de faglige udvalg, på Christiansborg og i Bruxelles. 

Redaktør Christian Schultz 


ilag 

Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler 

Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb 

Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i Danmark 

Bilag 4: AMU’s placering i det danske uddannelsessystem 

Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU 

Bilag 6: AMU-kompetencebevis

Kildeliste, lovgivning, links og kontaktpersoner 

bilag 1 

Bøger mv. 

• Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU 

• Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 – 2008 

Lovgivning 

• Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser - LBK nr 1244 af 23/10/2007 

• Anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet - Lov 556 af 06/06/2007 

• Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og 

om arbejdsmarkedsuddannelser – LBK nr. 806 af 29/06/2007 

Hjemmesider og links 

• www.foa.dk 

• www.ug.dk 

• https://www.retsinformation.dk 

• http://us.uvm.dk 

• http://pub.uvm.dk 

• http://www.ug.dk 

• www.sus-udd.dk 

• www.sosuinfo.dk 

• www.epos-amu.dk 

• www.tur.dk 

• www.falck.dk 

• www.fuha-info.dk 

• http://ec.europa.eu 

• http://www.vidar.dk 

• http://www.ciriusonline.dk 

Kontaktpersoner 

• Forbundssekretær med ansvar for uddannelse Nanna Højlund - nanh@foa.dk 

• Uddannelsespolitisk konsulent i FOA Lotte Meilstrup - lom001@foa.dk 

• Uddannelsespolitisk konsulent i FOA Gitte Vind - givi@foa.dk 

• Uddannelsespolitisk konsulent i FOA Christian Schultz - chsc@foa.dk 

• Pædagogisk konsulent i FOA Jan Simon Petersen - jasp@foa.dk 


ilag 2 

Eksempler på uddannelsesforløb 

PÆDAGOGISK ASSISTENT 

Grundforløb 

Skoleperiode 

1 

Praktikperiode 

1 

Skoleperiode 

2 

Praktikperiode 

2 

Skoleperiode 

3 

20 skoleuger 

20 uger 

26 uger 

24 uger 

26 uger 

10 uger 

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 

Grundforløb 1. Skoleophold Praktikperiode 2. Skoleophold Praktikperiode 3. Skoleophold 

20 skoleuger ca. 12 uger 

ca. 15 uger 9 uger ca. 16 uger 3 uger 

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT 

Skole Praktik Skole Praktik 

Skole 

Praktik 

Skole 

12 uger 16 uger 9 uger 16 uger 9 uger 16 uger 2 uger 


Evt. 

praktik 

Grundforløb 

20 uger 

Evt. 

praktik 

ca. 2 

mdr. 

Skole 

9 uger 

Praktik 

ca. 4½ 

mdr. 

Skole 

9 uger 

Praktik 

ca. 5 

mdr. 

Skole 

5 uger 

Praktik 

ca. 5 

mdr. 

Skole 

2 uger 

Evt. 

rest 

praktik 

Ejendomstekniker + Ejendomsservicetekniker 

Praktik 

ca. 28 

uger 

Skole 

6 

uger 

Hovedforløb trin 1 Hovedforløb trin 2 

Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik 

ca. 26 

uger 

6 

uger 

ca. 28 

uger 

6 

uger 

ca. 10 

uger 

4 

uger 

ca. 26 

uger 

Skole 

3 

uger 


Ungdomsuddannelsen: 

Grundforløb 

20 skoleuger 

Grundforløb 

Skole 

20 uger 

Hovedforløb 

Trin 1 Rengøringstekniker 

Praktik Skole Praktik Skole Praktik 

6 uger 

5 uger 

Trin 2 Serviceassistent 

Skole Praktik 

6 uger 

Skole 

6 uger 

Voksenuddannelsen: 

Skole 

9 uger 

Voksenuddannelsesforløb - Serviceassistent 1 år 

Praktik 

Skole 

Praktik 

Skole 

9 uger 

10 uger 

Evt. praktik 


Grundforløb 

Skole 

20 uger 

Praktik 

Skole 

8 uger 

Praktik 

Hovedforløb 

Skole 

8 uger 

Praktik 

Skole 

8 uger 

redder 

Autohjælp: 1 år og 9 mdr. 

Ambulanceassistent: 2 år og 7 mdr. 

Grundforløb 

Praktik 

Skoleperiode 


Grund- og videreuddannelsessystemet i DK 

bilag 3 

Efter- og videreuddannelse 

Grunduddannelse 

Master 

Kandidat 

LVU 

Diplom 

MVU 

Bach. 

VVU 

KVU 

HF 

AMU 

GVU 

EUD mv. 

Gymnasiale uddannelser 

AVU 

FVU 

Sundhed, 

omsorg og 

pædagogik 

Transport 

og logistik 

Bygningsog 

brugerservice 

Voksenuddannelse 

Ungdomsuddannelse 

Forkortelser 

• FVU: Forberedende voksenundervisning 

• AVU: Almen voksenuddannelse 

• HF: Højere Forberedelseseksamen 

• AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser 

• GVU: Grunduddannelse for Voksne 

• VVU: Videregående voksenuddannelser 

• Diplom: Overbygningsuddannelse til efter- og videreuddannelse 

• Master: Akademisk uddannelse for erhvervsaktive 

• EUD: Erhvervsuddannelse 

• KVU: Korte Videregående Uddannelser 

• MVU: Mellemlange Videregående Uddannelser 

• LVU: Lange Videregående Uddannelser 


ilag 4 

AMU’s placering i det danske uddannelsessystem 

Ordinær uddannelse 

Kand. 

Efter- og videreuddannelse 

Master 

LVU 

Diplom 

Videregående 

uddannelse 

KVU 

MVU 

Bach. 

VVU 

Ungdomsuddannelse 

EUD, SOSU, 

landbrug 

Gymnasiale 

uddannelser 

GVU 

AMU 

HF 

AVU 

Grunduddannelse 

Folkeskoler, efterskoler og privatskoler 

Voksenuddannelse 

FVU ordblinde 

Produktionsskoler 

Folkeoplysning 

Hus- og 

håndarb. 

Folkehøjskoler 

Daghøjskoler 

Aftenskoler 

Folkeuniversitetet 

Forkortelser 

KVU: Korte Videregående Uddannelser 

MVU: Mellemlange Videregående Udannelser 

EUD: Erhvervsuddannelse 

VVU: Videregående voksenuddannelser 

GVU: Grunduddannelse for Voksne 

AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser 

HF: Højere Forberedelseseksamen 

AVU: Almen voksenuddannelse 

FVU: Forberedende voksenundervisning 

Indledning 

Danmark har en overordnet uddannelsespolitisk målsætning om livslang læring, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne 

(AMU) indtager en central placering. AMU bidrager til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked 

ved at give den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges 

på arbejdsmarkedet. 

Mulighederne for voksen- og efteruddannelse i AMU 

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som har til formål at imødekomme ufaglærtes 

og faglærtes behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser 

giver landsdækkende kompetence, kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til grundlæggende 

erhvervsrettede uddannelser. 

AMU har et meget bredt og fleksibelt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som består 

af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne. 

Der er principielt frit optag på AMU, og der er mulighed for, at medarbejderteams med forskellig uddannelsesbaggrund 

kan deltage sammen i uddannelse, f.eks. når der indføres ny teknologi eller en ny 

organisering af arbejdet. Hovedmålgruppen er ufaglærte og faglærte. Det er til denne målgruppe, at 

uddannelserne udvikles, og det er denne målgruppe, der kan få VEU-godtgørelse. 

Hvor findes arbejdsmarkedsuddannelserne? 

Der findes ca. 140 skoler som udbyder arbejdsmarkedsuddannelser. De forskellige uddannelser findes på 

www.vidar.dk og www.efteruddannelse.dk Her finder du de enkelte kurser. Her ses også hvilke AMUcentre, 

tekniske skoler, handelsskoler, socialog sundhedsskoler, pædagogseminarier, landbrugsskoler og 

private udbydere, der udbyder hvilke kurser. 


Eksempel på IKV i AMU 

bilag 5 

IKV i AMU 

Før-fase: 

Generel information 

og rådgivning 

fase 1: 

Forberedelse og 

tilrettelæggelse 

fase 2: 

Afprøvning 

og vurdering 

fase 3: 

Samlet vurdering 

og anerkendelse 

Uddannelsesinstitutionen: 

• Informerer på 

• hjemmeside 

• Udsender brochurer 

• Indrykker avisannoncer 

• Har IKV-kontakt-person 

på institutionen 

• Kontakter og opsøger 

virksomheder 

• Andet 

Deltageren: 

• Indsamler og 

afleverer skriftlig 

dokumentation 


• Fastlægger målestok 

(arbejdsmarkedsuddannelser/ 

enkeltfag 

optaget i FKB) 

• Fastlægger metoder 

• Tilrettelægger deltagerens 

IKV-forløb med 

opgaver, cases, test mv. 


• Vurdering 1: 

Interviewer deltageren 

om afleveret skriftlig 

dokumentation 


Afprøver deltagerens 

realkompetencer via 

teoretiske og praktiske 

opgaver, øvelser, test, 

cases og lignende 

Deltageren: 

• Demonstrerer og 

dokumenterer sine 

realkompetencer 



Udsteder AMU 

uddannelsesbevis(er) 

og/eller AMU-kompetencebevis 

for anerkendte 

realkompetencer 

• Udarbejder eventuelt 

individuel AMU-uddannelsesplan 

Note: AMU-beviser og 

AMU-uddannelsesplan 

tilhører deltageren 


ilag 6 

AMU-kompetencebevis

Download som PDF-fil - FOA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?