Download som PDF-fil - FOA

More documents

Recommendations

Info

Social- og sundhedsassistent uddannelse Adgangskrav • Gennemført trin 1 (socialog sundheds hjælperniveauet) • eller have kvalifikationer der svarer til ovenstående. Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde på et grundforløb, som er direkte adgangsgivende til socialog sundhedsuddannelserne. Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan være et trin på vejen til socialog sundhedsassistentuddannelsen. Du kan altså tage et sammenhængende forløb fra grundforløbet via socialog sundhedshjælperuddannelsen til socialog sundhedsassistent. Ansøgningsfrist Der er løbende optag. Som regel 2 gange om året. Skoler og uddannelsessteder Social- og sundhedsassistentuddannelsen foregår på en socialog sundhedsskole. Skolerne ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor der ligger socialog sundhedsskoler tæt på dig, på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i den øverste bjælke under ”skoler”. Godskrivning Der skal altid foretages en realkompetencevurdering før man starter på en erhvervsuddannelse, og der er masser af godskrivningsmuligheder, der kan både afkorte og forlænge uddannelsen 2 . Videre- og efteruddannelsesmuligheder Social- og sundhedsassistentuddannelsen er direkte adgangsgivende til en række mellemlange videregående grunduddannelser, såsom sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, farmakonom og ergoterapeut. Det forudsætter grundfag på højeste niveau. Der findes også en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser, der bidrager til udvikling af kompetencer inden for socialog sundhedsassistentens arbejdsområde. Det kan fx være ”Kirurgisk fordybelsesmodul” eller ”Det retspsykiatriske område”. Du har også andre videreuddannelsesmuligheder inden for voksen- og efteruddannelsessystemet. Disse uddannelser er på højere niveau end det grunduddannelsesniveau, som socialog sundhedsassistentuddannelsen er på. Det kræver blandt andet, at du mindst har arbejdet inden for faget i 2 år. Du kan fx tage en videregående voksenuddannelse (VVU) i sundhedspraksis, hvor du udvikler dig inden for socialog sundhedsassistentens eget kompetenceområde. VVU kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet fra august 2008. VVU er på et uddannelsesniveau mellem GVU og diplom-niveauet og giver således en formel adgang til diplomuddannelserne. VVU overordnede formål er at forbedre den studerendes erhvervs- og personlige kompetencer inden for sundhedspraksis. Uddannelsen svarer til 1 årsværk (= 60 ECTS) og kan tages på fuld- eller deltid. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SOSU-assistent – medlemsundersøgelse marts 2008 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ikke relavant Skole Praktik Job • Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99% • Antal årsværk marts 2008 på socialog sundhedsassistent-området: 23.340 • Antal aftalte uddannelsespladser på socialog sundhedsuddannelsen (trin 2) 2008: 3.605 • Øget årlig dimensionering på socialog sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3 • Kønsfordeling: kvinder ca. 94% / mænd ca. 6% 2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10. 3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007 fag og uddannelse 2008-2009 19
temaindlæg ”Vekseluddannelser – er det sagen?” Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Lotte Meilstrup Erhvervsuddannelsernes styrke er, at de er vekseluddannelser. Det er der enighed om blandt de fleste uddannelsesforskere og undervisere på erhvervsuddannelserne. Dette temaindlæg bruger socialog sundhedsuddannelserne som case for en diskussion af ovenstående udsagn, da det er velfungerende vekseluddannelser, hvis man skal tro både elever og skoler. Men hvorfor er vekseluddannelser gode? Social- og sundhedsuddannelserne har som princip, at eleven flere gange i løbet af uddannelsen opholder sig dels på skole og dels i praktik. Tanken er traditionelt, at på skolen læres teori, og i praktikken læres praktiske færdigheder. Sagt på en anden måde – på skolen tilegnes viden og under praktikopholdet omsættes denne viden til færdigheder, også kaldet kompetencer. Både i skole og praktik udvikles holdninger i relation til selve arbejdet, og til de vilkår, som fx en socialog sundhedsassistent arbejder under. Mange teoretikere mener, at mennesker har et grundlæggende behov, for at forstå det de oplever. Vi skal kunne forstå vores erfaringer og give dem mening, for at kunne handle. Det siges også, at når vi møder nye situationer, forsøger vi konstant at passe dem ind i de erfaringer, vi har i forvejen. Kan vi ikke det, er der en mulighed for, at vi må revidere vores gamle erfaringer, og nye erfaringer bliver til. Man kan også sige, at de nye situationer vi møder på vores vej, giver andre vinkler på det, vi ved i forvejen. Det er dette møde mellem gamle erfaringer og opståede situationer, der rummer mulighed for at vi høster nye erfaringer eller lærer noget nyt. Nok om teori – hvad har det så med socialog sundhedsuddannelsen at gøre? Er uddannelsen tilrettelagt, så en socialog sundhedsassistentelev har de bedste vilkår for at lære? Lad os gå ud fra som før nævnt, at socialog sundhedsassistenteleven som menneske har behov for at forstå det hun oplever under uddannelsen. For at det kan ske, må hun have nogle værktøjer til at forstå med. Vel at mærke værktøjer, som er supplement til det hun allerede har af nyttige værktøjer, fra tiden før hun gik i gang med socialog sundhedsassistentuddannelsen. De værktøjer hun har brug for, kan man lidt firkantet sige, er dem hun tilegner sig i teoritimerne på skolen. I teoritimerne får hun viden om den praksis hun møder på praktikstedet. Hun får fx viden om symptomer på sygdommen ”diabetes” og viden om, hvordan hun skal tilrettelægge en plejeopgave til en person med ”diabetes”. Under skoleopholdet arbejder hun meget af tiden med cases fra praksis, som hun analyserer ud fra sin teoretiske viden. Når praksissituationer på den måde analyseres, vil der være mulighed for at få ny viden om en situation. Det kan siden afprøves rigtigt under praktikopholdet, når hun står i mødet med en borger med ”diabetes”, der skal have kostvejledning eller have hjælp til at tage sin insulin. En situation som beskrevet oven for rummer et læringspotentiale. Social- og sundhedsassistenteleven lærer injektionsteknik, gør brug af sin viden om insulin, kommunikerer relevant med borgeren og omgås kanyler på forsvarlig vis. Læringssituationen giver hende mulighed for at bruge sin viden og eventuelt tænke på en ny måde om situationen og/eller i situationen. Det er refleksion i en nøddeskal. I sidste ende vil det måske betyde, at hun handler anderledes, end sidste gang hun stod i en lignende situation. Det kan være svært at få øje på de situationer, der rummer læringspotentialer. Hvis man har spottet dem, kan det også være svært at knytte teorien til. Hvis man ikke formår det, har refleksionen trange vilkår, og socialog sundhedsassistenteleven lærer måske ikke noget særligt netop i den situation. Derfor har praktikvejlederen en væsentlig rolle i forbindelse med at sætte elevens refleksion i spil. Praktikvejlederen skal i et samspil med eleven, så at sige hjælpe med at ”oversætte” teorien til noget anvendeligt i praksis. Netop ”oversættelsen” gør socialog sundhedsassistenteleven i stand til at udøve sin 20 fag og uddannelse 2008-2009
Page 2 and 3: Fag og Uddannelse 2008-2009
Page 4 and 5: Fag og Uddannelse 2008-2009 Fremtid
Page 6 and 7: FORORD Uddannelse handler om muligh
Page 8 and 9: aggrund Hvad betyder det at tage en
Page 10 and 11: aggrund Mettes historie: Mette Chri
Page 12 and 13: “Pædagogisk assistent - hvorfor?
Page 14 and 15: “Pædagogisk assistent” temaind
Page 16 and 17: Pædagogisk assistent uddannelse An
Page 18 and 19: Social- og sundhedshjælper uddanne
Page 22 and 23: temaindlæg pleje på et teoretisk
Page 24 and 25: Neurofysiologiassistent uddannelse
Page 26 and 27: Ejendomsservicetekniker uddannelse
Page 28 and 29: Serviceassistent uddannelse Valgfag
Page 30 and 31: temaindlæg Den største barriere f
Page 32 and 33: Sikkerhedsvagt uddannelse sammen me
Page 34 and 35: Redder uddannelse Valgfag: Den enke
Page 36 and 37: aftalebaseret uddannelse P-vagt Job
Page 38 and 39: ”Fremtiden på erhvervsuddannelse
Page 40 and 41: temaindlæg den akademiske uddannel
Page 43 and 44: ilag Bilag 1: Kildeliste, links, lo
Page 45 and 46: ilag 2 Eksempler på uddannelsesfor
Page 47 and 48: ilag 4 AMU’s placering i det dans
Page 49: ilag 6 AMU-kompetencebevis 48 fag o

Download som PDF-fil - FOA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?