Download som PDF-fil - FOA

More documents

Recommendations

Info

”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet?” temaindlæg Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Christian Schultz Indledning Uddannelse, formel og uformel læring, videre- og efteruddannelse, individuel kompetenceafklaring osv. spiller aktuelt en central rolle i både dansk og europæisk politik. Fx fik vi i Danmark en trepartsaftale med hovedvægten lagt på uddannelse og rekruttering. Som følge heraf er der udsprunget en række højt prioriterede EU-initiativer, der alle tager udgangspunkt i idéen om, at vi i Europa skal samarbejde om uddannelse og kompetenceudvikling for at sikre fremtiden. Det er selvfølgeligt rekrutteringsproblematikken, der er den store motor i udviklingen, men også begreber som international mobilitet, et fleksibelt arbejdsmarked og konkurrenceevne, spiller en stor rolle. Hovedtanken er at skabe et sammenhængende europæisk uddannelsesområde. I første omgang fokuserede man på de videregående uddannelser, men arbejdet har bredt sig til det ikke-akademiske niveau og derfor er erhvervsuddannelsesområdet kommet i fokus i det europæiske og nationale uddannelsesarbejde. Og det er EU-kommissionens ønske at skabe øget gennemsigtighed i kvalifikationer og livslang læring, bedre referencerammer og kvalitetssammenligninger, for derigennem at skabe (større) tillid til kvalitet og indhold på de nationale uddannelser. Realkompetencevurdering, merit og anerkendelsessystemer er også en central del af arbejdet, og EU-kommissionen har under arbejdet med at udfolde ”livslang læring handlingsplanen” barslet med en række initiativer, der skal mindske de problemer som eksisterer grundet barrierer som fx den store diversitet i uddannelsessystemer, kvalifikationsnøgler og referencerammer, hvilket reducerer fleksibilitet og implementering af reel livslang læring. Arbejdet omfatter også at job kvalifikationer i hele EU, plus en lang række europæiske deltagerlande som ikke er medlemmer af EU, skal være kompatible i 2012. Til formålet har man udviklet en lang række værktøjer, og underskrevet en række aftaler, der oplister de nødvendige procedurer og mål, for at den meget komplicerede øvelse skal lykkes. Disse initiativer vil om få år have en markant effekt på det danske (erhvervs-)uddannelsessystem og realkompetencevurdering. Nedenstående afsnit vil prøve at synliggøre nogle af de mest centrale begreber og aftaler, og søge at skabe et overblik i det omfang det er muligt. EU-initiativer og beslutninger Alle initiativer og beslutninger på uddannelsesområdet, relaterer direkte til eller tager udgangspunkt i enten Lissabon-strategien, Bologna-processen eller Københavner-deklarationen, og det kan være interessant at kende til disse og de vigtigste elementer i forhold til uddannelse. Nedenstående afsnit vil forsøge at give et meget grundlæggende overblik. Lissabon-strategien Lissabon-strategien (2000) er Det Europæiske Råds strategi for vækst og beskæftigelse, der skal sikre at EU forbliver konkurrencedygtig og har en dynamisk og videnbaseret vækstøkonomi. En del af Lissabon-strategien er skabelsen af jobs og at sikre EUs (fremtidige) konkurrenceevne. Her fokuserer man bl.a. på uddannelse og livslang læring som nøglebegreber. Samtidigt betragtes uddannelsessamarbejdet og harmonisering som grundlaget for den optimale mobilitet der gør mennesker frie i hele Europa. Bologna-processen Bologna-processens (1999) hovedmål, er i 2010 at skabe et sammenhængende (videregående) uddannelsesområde i EU, hvor studerende kan vælge mellem en bred og gennemsigtig vifte af uddannelsestilbud af høj (og ensartet) kvalitet, med en enkel og velfungerende anerkendelsesprocedure. Bolognaprocessen er ”hængt op” på Lissabon-strategien for at skabe synergi, og der er interdependens mellem de reference- og kvalitetssystemer, der er skabt under begge processer. 3 prioriteter: (1)bachelor/kandidat/ ph.d. (2)kvalitetsafklaring (3)anerkendelse/merit. Der deltager i dag 45 lande. Københavner-deklarationen Processen i København 2002 omhandlende erhvervsuddannelser, tydeliggjorde ønsket om indførelse af et meritsystem på linie med de videregående uddannelsers ECTS-system 1 , hvilket førte til en fag og uddannelse 2008-2009 37
temaindlæg erkendelse af nødvendigheden af definitioner af uddannelsesniveauer. Under arbejdet besluttede EU-kommissionen, at en sådan kvalifikationsnøgle skulle omfatte ikke blot erhvervsuddannelserne, men al uddannelse i en livslang uddannelse synsvinkel. Godkendelses/merit-systemet for erhvervsuddannelserne kom til at hedde ECVET 2 . Handlingsprogrammet for livslang læring Formålet med handlingsprogrammet (2006) for livslang læring 2007-2013, er at udvikle og styrke udvekslingerne, samarbejdet og mobiliteten, således at uddannelsessystemerne bliver en kvalitetsreference på verdensplan i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Programmet bidrager således til fællesskabets udvikling som et avanceret vidensamfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og øget social samhørighed. Lifewide learning/livslang læring kan foregå på tværs af uddannelsesniveauer, og anvender begreberne formel, ikke-formel og uformel læring. Kvalifikationsnøgler – Qualifications Frameworks Et af nøglebegreberne for at forstå de fremtidige udfordringer (og muligheder) er kvalifikationsnøgler. En kvalifikationsnøgle er en systematisk beskrivelse af de forskellige uddannelsesniveauer eller uddannelsestyper, hvor vægten er lagt på beskrivelse af slutkompetencer. For de videregående uddannelser findes en dansk kvalifikationsnøgle og en europæisk kvalifikationsnøgle EQF 3 , og planen er, at i 2011 at have udbredt beskrivelserne til hele uddannelsessystemet, inkl. erhvervsuddannelserne, der skal være fuldt implementeret med både med ECTS og ECVET, og gøre brug af et fælles sprog i kompetencebeskrivelser. Kvalifikationsnøgler øger uddannelseskvalifikationernes gennemsigtighed og sammenlignelighed, og kan derved lette fx meritgivning og mobilitet, såvel nationalt som internationalt, ved lettere anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer, og kan øge gennemskueligheden i gradsstrukturen, samt forbedre grundlaget for planlægning og evaluering af uddannelser. Konkret vil en kvalifikationsnøgle på erhvervsuddannelserne kræve at: • Erhvervsuddannelserne skal opdeles i trin, der hver for sig giver erhvervskompetence og har et modsvar på arbejdsmarkedet. • Der etableres en national kvalifikationsnøgle, der omfatter uddannelser til og med professionsbachelorområdet (for at modsvare det arbejde der er gjort på de videregående uddannelsers område). • Den nationale kvalifikationsnøgle korresponderer med den europæiske, dvs. at kvalifikationsnøglen skal have 8 kompetencetrin. • Kvalifikationsnøglen opbygges, så der fra hvert trin opnås kompetencer, der giver adgang til uddannelse på det næste trin. Derved opnås, at erhvervsuddannelserne bliver en tydelig adgangsvej til de videregående uddannelser, herunder at der er en sammenhæng mellem de kompetencer, som opnås i erhvervsuddannelserne, og de krav, der stilles ved indgangen til de relevante videregående uddannelser. • Det centrale element i EQF er således et sæt på 8 referenceniveauer der skal fungere som et fælles og neutralt referencepunkt for uddannelsesinstitutioner på sektor og nationalt ni veau. De 8 niveauer dækker hele spektret af kvalifikationer lige fra dem, der erhverves ved afslutningen af den obligatoriske skolegang, til dem, der gives på det højeste niveau på 1 ECTS står for European Credit Transfer and accumulation System, og er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. 2 ECVET - European Credit system for VET - Det eksisterende europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse ECTS og det nye europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse ECVET, vil gøre det lettere for borgerne at kombinere uddannelsestilbud fra forskellige lande. ECVET er specielt udviklet til at lette overførsel, akkumulation og anerkendelse af læringsporteføljer, specielt kompetencer opnået gennem vekseluddannelser og uformel læring. ECVET er stadig på forsøgsstadiet, men planen er ultimativt at linke ECVET og EQF (og dermed ECTS), således at man får etableret et integreret meritsystem for livslang læring. 3 European Qualification Framework (for lifelong learning) 38 fag og uddannelse 2008-2009
Page 2 and 3: Fag og Uddannelse 2008-2009
Page 4 and 5: Fag og Uddannelse 2008-2009 Fremtid
Page 6 and 7: FORORD Uddannelse handler om muligh
Page 8 and 9: aggrund Hvad betyder det at tage en
Page 10 and 11: aggrund Mettes historie: Mette Chri
Page 12 and 13: “Pædagogisk assistent - hvorfor?
Page 14 and 15: “Pædagogisk assistent” temaind
Page 16 and 17: Pædagogisk assistent uddannelse An
Page 18 and 19: Social- og sundhedshjælper uddanne
Page 20 and 21: Social- og sundhedsassistent uddann
Page 22 and 23: temaindlæg pleje på et teoretisk
Page 24 and 25: Neurofysiologiassistent uddannelse
Page 26 and 27: Ejendomsservicetekniker uddannelse
Page 28 and 29: Serviceassistent uddannelse Valgfag
Page 30 and 31: temaindlæg Den største barriere f
Page 32 and 33: Sikkerhedsvagt uddannelse sammen me
Page 34 and 35: Redder uddannelse Valgfag: Den enke
Page 36 and 37: aftalebaseret uddannelse P-vagt Job
Page 40 and 41: temaindlæg den akademiske uddannel
Page 43 and 44: ilag Bilag 1: Kildeliste, links, lo
Page 45 and 46: ilag 2 Eksempler på uddannelsesfor
Page 47 and 48: ilag 4 AMU’s placering i det dans
Page 49: ilag 6 AMU-kompetencebevis 48 fag o

Download som PDF-fil - FOA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?