Download som PDF-fil - FOA

“Pædagogisk assistent – hvorfor?”
temaindlæg baggrund
– ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete
kurser – at gennemføre en uddannelse på faglært
niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden
for et fagområde ikke længere behøver at indgå en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive
faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres
kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager
nå samme mål og samme faglige niveau som
gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse.
Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve
(svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemfører
den tilsvarende ungdomsuddannelse.
GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit
af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder
klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret
til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte
kortuddannedes forudgående erfaringer og
kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig
måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet
har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis
det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver
mulighed for.
Individuel kompetencevurdering i AMU
Formålet med individuel kompetencevurdering i
AMU er, at give den enkelte deltager mulighed for
at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer
som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt
uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen
af den enkeltes realkompetencer sker på
baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering
af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag optaget i fælles
kompetencebeskrivelser FKB 2 som målestok og vurderingsstandard.
Der er 2 anerkendelsesformer
Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er),
når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren
har kompetencer, der svarer til henholdsvis en
hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag
optaget i FKB, og/eller anerkendelse i form
af et AMU-kompetencebevis 3 , når uddannelsesstedet
har vurderet, at deltageren har kompetencer,
der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser
og/eller enkeltfag i FKB.
Fremtiden for RKV
Det danske system til kompetencevurdering er ikke
unikt, og der arbejdes i alle EU-lande på at udbygge
anerkendelsen af realkompetencer. EU har som følge
heraf udarbejdet nogle fælles retningslinjer for
anerkendelse af kompetencer, som allerede nu er
indarbejdet på erhvervsuddannelserne, og arbejdet
vil yderligere tage fart i fremtiden, bl.a. med indførslen
af et EUROPASS, der er en slags fælles kompetence
CV, der vil øge mobiliteten i Europa 4 .
Før skole
1) Informations- og
forberedelsesfase
Skolen:
– Information på
websted
– Brochurer
– Guider
Ansøgeren:
– indsamling af
information
På skole
2) Screening og
vejledningssamtaler
Grundmodel – Realkompetancevurdering
– Vejledningsamtale
på baggrund
af medbragt
dokumentation
– Identificere mål
– Opstille
afklaringsforløb
3) Afklaringsaktiviteter
og vurdering
Samtale med faglærer/vurdering
1
Test/vurdering 2
Praktisk afprøvning/
vurdering 3
Realkompetancevurdering – en del af grundforløbet
4) Registrering og
dokumentation
Personlig
uddannelsesplan
5) Uddannelsesforløbet
Deltagelse i konkrete
fag, moduler
og læringsforløb
2 En FKB omfatter 1) en beskrivelse af jobområdet 2) en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet 3) en
beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen.
3 Se bilag 6, side 48
4 Se temaafsnittet ”Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet” side 36 hvor det internationale samarbejde bliver præsenteret.
fag og uddannelse 2008-2009 11