Evangeliske principper

Kapitel 21
vejledning ikke være konstant, medmindre personen bliver døbt og
får håndspålæggelse for Helligåndsgaven. Vi læser i ApG 10, at den
romerske officer Cornelius modtog inspiration fra Helligånden, så
han vidste, at Jesu Kristi evangelium var sandt. Men Cornelius fik
først Helligåndsgaven, efter han var blevet døbt. Profeten Joseph
Smith sagde, at hvis Cornelius ikke havde taget imod dåb og Helligåndsgaven,
ville Helligånden have forladt ham (se Kirkens præsidenters
lærdomme: Joseph Smith, s. 97).
I dag lærer mange, der ikke er medlemmer af Kirken, ved Helligåndens
kraft, at Mormons Bog er sand (se Moro 10:4-5). Men dette
første vidnesbyrd forlader dem, hvis de ikke tager imod Helligåndsgaven.
De modtager ikke denne fortsatte forsikring, der kan
komme til dem, der har Helligåndsgaven.
Modtagelse af Helligåndsgaven
Efter mennesker bliver døbt, bekræftes de som medlemmer af Kirken
og får Helligåndsgaven ved håndspålæggelse. Herren sagde:
»Den, der har tro, skal I bekræfte i min kirke ved håndspålæggelse,
og jeg vil overdrage dem Helligåndsgaven« (L&P 33:15).
Enhver værdig ældste i Kirken kan, når han er bemyndiget, overdrage
Helligåndsgaven til en anden person. Dog er der ingen
garanti for, at den person vil modtage inspiration og vejledning fra
Helligånden, blot fordi ældsterne har lagt deres hænder på vedkommendes
hoved. Hver person må »modtage Helligånden«. Det
betyder, at Helligånden kun kommer til os, når vi er trofaste og
ønsker hjælp fra dette himmelske sendebud.
For at være værdig til at få Helligåndens hjælp må vi oprigtigt
stræbe efter at adlyde Guds befalinger. Vi må holde vore tanker
og handlinger rene.
Genkendelse af Helligåndens påvirkning
Helligånden kommunikerer som regel på stille vis med os. Hans
påvirkning bliver ofte omtalt som en »stille, sagte røst« (se 1 Kong
19:9-12; Hel 5:30; L&P 85:6). Præsident Boyd K. Packer har
120