Evangeliske principper

Kapitel 27
For nogle mennesker er arbejde slid og slæb. For andre er det en
spændende del af livet. En måde at glæde sig til fulde over livets
goder er at lære at elske sit arbejde.
Ikke alle kan vælge deres drømmejob. Nogle af os arbejder i
mange timer blot for det livsnødvendige. Det er svært at glæde sig
over et sådant arbejde. Dog har de lykkeligste mennesker lært at
glæde sig over deres arbejde, uanset hvad det er.
Vi kan hjælpe hinanden med vores arbejde. Den tungeste byrde
bliver lettere, når den deles med andre.
Vores holdning til arbejde er meget vigtig. Den følgende beretning
viser, hvordan en mand så ud over sit daglige arbejde. En rejsende
kom forbi et stenbrud og så tre mænd, der arbejdede. Han spurgte
hver af mændene om, hvad de lavede. Hver mands svar afslørede
en forskellig indstilling til det samme arbejde. »Jeg hugger sten,«
svarede den første mand. Den anden svarede: »Jeg tjener tre guldstykker
om dagen.« Den tredje mand smilede og sagde: »Jeg er med
til at bygge Guds hus.«
I ethvert ærligt arbejde kan vi tjene Gud. Kong Benjamin, en nefitisk
profet, sagde: »Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I
blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17). Selvom vores arbejde kun
giver nok til vores egen og vores families fornødenheder, hjælper
vi stadig nogle af Guds børn.
Gud fordømmer lediggang
Herren har ikke behag i dem, som er dovne eller går ledige. Han
har sagt: »Lediggængeren skal ikke have plads i kirken, medmindre
han omvender sig og ændrer sin adfærd« (L&P 75:29). Han har også
befalet: »Du må ikke være doven; for den, der er doven, skal ikke
spise arbejderens brød, ej heller bære hans klæder« (L&P 42:42).
Lige fra den første tid i Kirken, har profeterne undervist de sidste
dages hellige i at være uafhængige og selvforsynende og at undgå
lediggang. Virkelige sidste dages hellige vil ikke frivilligt lægge
byrden for deres egen forsørgelse over på andre. Så længe de er i
155