Evangeliske principper

Kapitel 13
Simon vidste, at apostlene og andre præstedømmeledere i Kirken
havde Guds sande magt. Han så dem anvende deres præstedømme
til at udføre Herrens værk, og han ønskede denne magt for sig selv.
Han tilbød at købe præstedømmet (se ApG 8:9-19). Men Peter, den
øverste apostel, sagde: »Gid dit sølv må forgå og du selv med, når
du tror, at du kan købe Guds gave for penge« (ApG 8:20).
Hvordan anvender mænd præstedømmet på rette vis?
Præstedømmet bør anvendes til at velsigne tilværelsen for vor
himmelske Faders børn her på jorden. Præstedømmebærere bør
præsidere i kærlighed og venlighed. De bør ikke tvinge deres familie
eller andre til at adlyde dem. Herren har fortalt os, at præstedømmets
magt ikke kan beherskes uden at det er i retfærdighed
(se L&P 121:36). Når vi prøver at anvende præstedømmet til at
opnå rigdom, berømmelse eller et hvilket som helst andet selvisk
formål, »se, da trækker himlene sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves,
og når den trækker sig tilbage, så er det amen med den mands
præstedømme, eller myndighed« (L&P 121:37).
Når en mand anvender præstedømmet »ved overtalelse, ved langmodighed,
ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed«
(L&P 121:41), kan han udrette meget vidunderligt for sin familie og
andre. Han kan døbe, bekræfte og forrette nadveren, når han bliver
bemyndiget af dem, der bærer nøglerne til disse ordinancer. Han
kan velsigne de syge. Han kan give præstedømmevelsignelser til sin
familie for at opmuntre og beskytte dem, når de har særlige behov.
Han kan også hjælpe andre familier med disse ordinancer og velsignelser,
når han bliver bedt om det.
Mænd anvender præstedømmets myndighed til at præsidere i
Kirken i kaldelser som grenspræsident, biskop, kvorumspræsident,
stavspræsident og missionspræsident. Mænd og kvinder, som har
stillinger i Kirken som funktionærer og lærere, arbejder under
ledelse af præstedømmeledere og under Helligåndens ledelse.
69