Evangeliske principper

Kapitel 35
Jesus Kristus adlød sin Fader
Jesus Kristus var det ypperste eksempel på lydighed mod vor himmelske
Fader. Han sagde: »For jeg er kommet ned fra himlen, ikke
for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig« ( Joh
6:38). Hele sit liv helligede han til at adlyde sin Fader, men det var
ikke altid nemt for ham. Han blev fristet på alle måder som andre
dødelige (se Hebr 4:15). I Getsemane have bad han og sagde: »Min
fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke
som jeg vil, men som du vil« (Matt 26:39).
Fordi Jesus adlød Faderens vilje i alt, gjorde han frelse mulig for
os alle.
Følger af lydighed og ulydighed
Himmeriget styres ved lov, og når vi får en hvilken som helst velsignelse,
er det ved lydighed mod den lov, hvorpå den er baseret
(se L&P 130:20-21; 132:5). Herren har fortalt os, at gennem vores
lydighed og flid kan vi opnå kundskab og intelligens (se L&P
130:18-19). Vi kan også vokse åndeligt (se Jer 7:23-24). På den
anden side bringer ulydighed skuffelse og medfører tab af velsignelser.
»Hvem er jeg, siger Herren, som har lovet noget og ikke
bagekalder,
og de modtager ikke velsignelsen. Da siger de i deres
hjerte: Dette er ikke Herrens værk, for hans løfter er ikke blevet
opfyldt« (L&P 58:31-33).
Når vi holder Guds befalinger, opfylder han sine løfter, sådan som
kong Benjamin fortalte sit folk: »[Han] kræver … at I skal gøre, som
han har befalet jer, for hvilket han, hvis I gør det, straks velsigner
jer« (Mosi 2:24).
201