Evangeliske principper

Ofre
Kapitel 26
Meningen med ofre
Et offer vil sige at give Herren, hvad end han kræver af vores tid,
jordiske ejendele og energi til at fremme hans værk. Herren befalede:
»Søg først Guds rige og hans retfærdighed« (Matt 6:33). Vores
villighed til at ofre er en tilkendegivelse af vores hengivenhed for
Gud. Mennesker er altid blevet prøvet og vejet for at finde ud af,
om de vil sætte det, der hører Gud til, først i deres tilværelse.
Offerloven er blevet praktiseret siden tidernes morgen
Siden Adams og Evas dage indtil Jesu Kristi tid praktiserede Herrens
folk loven om ofringer. De blev befalet at bringe deres flokkes
førstefødte som offer. Disse dyr skulle være lydefri, uden fejl.
Ordinancen blev givet for at erindre folket om, at Jesus Kristus,
Faderens førstefødte, skulle komme til verden. Han ville være fuldkommen
på enhver måde, og han ville tilbyde sig selv som offer
for vore synder (se Moses 5:5-6).
Jesus kom og tilbød sig selv som offer, som folket var blevet belært
om, at han ville. På grund af hans offer bliver alle frelst fra den
fysiske død ved opstandelsen, og alle kan frelses fra deres synder
ved tro på Jesus Kristus (se kap. 12 i denne bog).
Kristi sonoffer markerede afslutningen på slagtofre med udgydelsen
af blod. Et sådant ydre offer blev erstattet af nadverordinancen.
Til underviseren: Du behøver ikke at undervise i alt i hvert kapitel. Når du bønsomt forbereder
dig på at undervise, så søg Åndens vejledning for at vide, hvilke dele af kapitlet du
skal dække, samt hvilke spørgsmål du skal stille.
147