Evangeliske principper

Kapitel 25
fastet og bedt i mange dage, for at jeg selv kunne vide dette. Og se,
jeg ved selv, at det er sandt, for Gud Herren har tilkendegivet det
for mig ved sin hellige Ånd« (Alma 5:46).
Vi kan faste for at hjælpe andre med at tage imod sandheden.
Faste kan hjælpe med at trøste os, når vi er sorgfulde og bedrøvede
(se Alma 28:4-6). Faste kan hjælpe os med at blive ydmyge og føle
os nærmere vor himmelske Fader (se Hel 3:35).
Vores formål med at faste bør ikke være for at gøre indtryk på
andre. Herren gav følgende råd:
»Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de
gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker,
at de faster.
Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.
Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke
faster synligt for mennesker« (Matt 6:16-18).
Vi bør være glade, når vi faster og ikke bekendtgøre vores faste
over for andre.
Fastedagen
En søndag hver måned holder de sidste dages hellige fastedag.
Denne dag hverken drikker eller spiser vi ved to på hinanden følgende
hovedmåltider. Hvis vi spiser vores aftensmåltid om lørdagen,
spiser eller drikker vi ikke før til aftensmåltidet om søndagen.
Alle medlemmer, der fysisk er i stand til det, bør faste. Vi bør
opmuntre vore børn til at faste, efter de er blevet døbt, men vi må
aldrig tvinge dem. Fastedagen er en særlig dag for os, hvor vi kan
ydmyge os for Herren i faste og bøn. Det er en dag, hvor vi kan
bede om tilgivelse for vore synder og om styrke til at overvinde
vore fejl og til at tilgive andre.
Fastesøndag mødes Kirkens medlemmer og nyder nadveren sammen.
De styrker sig selv og hinanden ved at bære vidnesbyrd ved
faste- og vidnesbyrdmødet.
143