Læs som PDF - Folkeskolen

N Y H E D E R F R A N E t t E t
Rapport: Engelske skoler
får kun lidt gavn af
dyre it-investeringer
Statsministeren til lærerne:
Lad os ikke råbe ad hinanden
»Det rykker ikke ved folkeskolen, hvis vi står i hvert sit hjørne
og råber ad hinanden«, sagde statsminister Helle Thorning-
Schmidt ved et pressemøde i Nyborg.
»Uh«, lød det gysende i kor fra de fire ministre,
da en journalist ved et pressemøde på
Hesselet Hotel i Nyborg stillede spørgsmålet:
Hvis lærerne siger nej til at ændre deres
arbejdstidsregler, vil I så bede kl varsle
lockout?
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
samlede sig hurtigt sammen og sagde rådsnart:
»Det er overenskomststof. Det er kl,
der står for det. Det har vi slet ikke diskuteret
endnu«.
Indenrigs- og økonomiminister Margrethe
Vestager, social- og integrationsminister
karen Hækkerup og erhvervs- og vækstminister
Annette Vilhelmsen nikkede synkront.
»Jeg er glad for, at vi har en debat om,
hvilken folkeskole vi vil have. Det skal være
en folkeskole, hvor alle elever lærer mere,
også dem, vi svigter. Ja, jeg siger ’svigter’ -
for det gør vi, når de ikke kan skrive og læse
og regne nok til, at de kan gennemføre en
ungdomsuddannelse. Vi skal mere målrettet
hjælpe dem. Det er det, debatten handler
om, og det er det, vores udspil sigter mod«,
tilføjede statsministeren.
Sammenhængende skoleforløb
Regeringen holdt seminar på Hesselet Hotel
og havde indkaldt til pressemøde for at lancere
et nyt integrationsudspil, men flere af
journalisterne ville hellere tale om regeringens
længe ventede udspil til en folkeskolereform.
Der går rygter om, at I vil gøre det vejledende
timetal i folkeskolen til minimumstimetal.
er I blevet enige om det i de her dage?
»Den slags ting må vi vente med at tale
om, til vi er længere fremme. Vi er i regeringen
enige om, at vores børn skal have en
mere sammenhængende skoledag. Vi er
overbeviste om, at det vil løfte dem«, svarede
Helle Thorning-Schmidt.
»Jeg vil ikke tale om de enkelte dele i udspillet
her, men jeg vil gerne sige helt generelt,
at vi ønsker et tæt og godt samarbejde
med alle dem, der er omkring folkeskolen
- lærerne, forældrene, kl og partierne på
Christiansborg. Vi rykker ikke folkeskolen ved
at stå i hvert sit hjørne og råbe ad hinanden.
Det er prøvet mange gange før«, sagde
statsministeren.
jvo@dlf.org
Foto: John Villy olsen
På trods af store nedskæringer
investerer engelske skoler hvert
år godt fire milliarder kroner i det
sidste nye inden for eksempelvis
digitale læremidler, tablets og
interaktive tavler.
Desværre bliver investeringerne
ofte foretaget uden tanke på,
hvordan de digitale hjælpemidler
skal indgå i undervisningen, og
derfor ender både læremidler og
gadgets ofte i skabene på skolerne.
Det konkluderer en ny rapport
udarbejdet af Nesta, der beskriver
sig selv som en uafhængig
velgørenhedsorganisation, der
har som mission »at hjælpe personer
og organisationer med at
realisere store ideer«.
Næsten 25 procent
flere børn går børnehaveklassen
om
Ni ud af ti børn starter nu i børnehaveklassen
som seksårige.
Det glæder undervisningsministeren.
Men den tidlige skolestart,
der blev obligatorisk i
2009, har fået antallet af børn,
som er nødt til at gå børnehaveklassen
om, til at stige med
næsten 25 procent. 1.568 børn
gik således i børnehaveklasse for
anden gang forrige år. Sidste år
gik 1.950 børn børnehaveklassen
om. Det er altså en stigning
i andelen på 24,3 procent alene
i forhold til året før. Fra 2005 til
2010 steg andelen af børn, der
måtte gå børnehaveklassen om,
med 14 procent.
»Det er synd for børnene«,
siger børnehaveklasseledernes
formand Pia Jessen.
10 / F olkeS koleN / 22 / 2012