Læs som PDF - Folkeskolen

aktualiseret
Lærerne skal snakke om
mere og andet end flamingodildoer
og spiraler
i seksualundervisningen.
Men de mangler ofte
viden om emnets reelle
trin- og slutmål, viser en
ny undersøgelse fra Sex og
Samfund.
lærerne tænder ikke på
seksualundervisning
To ud af tre lærere, der varetager
seksualundervisningen, gør det
uden eller i bedste fald med et
meget begrænset kendskab til de
rammer og mål, der er opstillet for
undervisningen. Det viser en ny
undersøgelse foretaget af Sex og
Samfund, der samtidig foreslår
efteruddannelse som en vej mod
bedre seksualundervisning.
TeksT
KaSpeR STougaaRd andeRSen
Seksualunderviserne lader til at have mistet
gnisten. Ligesom alle andre fag i folkeskolen
har også seksualundervisningen en
række nedskrevne og lovpligtige krav til
undervisningens formål og indhold. De
findes i det såkaldte Faghæfte 21 – Fælles
Mål for sundheds- og seksualundervisning
og familiekundskab fra 2009, der ligger
frit tilgængeligt på Ministeriet for Børn og
Undervisnings hjemmeside. Alligevel er det
kun en tredjedel af lærerne, der har »et godt
eller noget kendskab« til faghæftet med undervisningens
vedtagne formål. Det er en af
konklusionerne i en ny undersøgelse blandt
1.695 lærere foretaget af organisationen Sex
og Samfund.
Taget på sengen
Generalsekretær for Sex og Samfund Bjarne
B. Christensen er overrasket over undersøgelsens
konklusion. Han og resten af organisationen
troede før undersøgelsen, at viden om
seksualundervisningens vedtagne formål var
mere udbredt. Ikke mindst set i lyset af en
række initiativer, der har været iværksat på
området de senere år. Blandt andet udsendte
Ministeriet for Børn og Undervisning i begyndelsen
af året et inspirationshæfte med
titlen »Inspiration til bedre seksualundervisning«
for at skabe overblik over kommuners
og skolers muligheder for at tilrettelægge og
organisere en bedre seksualundervisning.
»Derfor kom det lidt bag på os, at så stor
en del af lærerne ikke har faghæftet inde under
huden«, siger han.
»Helt overordnet er det afgørende og vigtigt
at kende de mål, der er for, hvor man skal
hen. Det er forudsætningen for at nå derhen
bedst muligt. Der er faghæfterne og målsætningen
en afgørende ledetråd«.
Bjarne Christensen påpeger samtidig, at
man sagtens kan tilrettelægge en god seksualundervisning,
selvom man ikke nødvendigvis
kender det tilknyttede faghæfte. For eksempel
ved at benytte det materiale, Sex og Samfund
har sammensat i forbindelse med den
årlige kampagne Uge Sex – her er der nemlig
taget hensyn til de Fælles Mål for det timeløse
fag. Desuden glæder det ham at se, at kendskabet
til Faghæfte 21 blandt de lærere, der
har været med i Uge Sex, er markant større
end blandt de lærere, der ikke har deltaget i
kampagnen.
en hjælpende hånd
Organisationen har alligevel valgt at fremsætte
fire konkrete forslag til at forbedre
seksualundervisningen. Ud over at anbefale
organisationens eget materiale peger Bjarne
Christensen på efteruddannelse og en større
respekt for kommunernes og skoleledernes
ansvar hos parterne selv.
»Seksualundervisningen er ofte forbundet
med mange mangler, barrierer og udfordringer,
som ikke ligefrem øger lærernes muligheder
for at tilrettelægge en god og målrettet
seksualundervisning. Selvom det i dag skal
udbydes på læreruddannelsen, er der meget
stor forskel på den seksualundervisning, der
bliver udbudt. Der er næsten heller ingen efteruddannelse
inden for emnet«, siger han.
Bjarne Christensen mener desuden, at man
heller ikke må overse skoleledelsen, når man
taler støtte til efteruddannelse og bedre dialog
med de ansvarlige lærere i forbindelse med
årsplaner og prioritering af tid og resurser.
»Det kan vi også se er vigtigt for lærerne i
vores undersøgelse«, slutter han.
ksa@dlf.org
Læs mere om den kriseramte seksualundervisning
side 28-29.
8 / folkeskolen / 22 / 2012