Rapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

1. Indledning I Danmark er der i dag 1,8 millioner biler (Figur 1), en gennemsnitsdansker kører 41 km dagligt, og 1,2 millioner danskere pendler hver dag til og fra arbejde [Danmarks Statistik, 2004]. Det er derfor vigtigt, at infrastrukturen fungerer i form af veje, stier og kollektiv trafik, og behovet derfor er stigende. Især omkring de større danske byer. Bilen er danskernes foretrukne transportmiddel, hvorfor udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejarealerne i dag er på omkring 9,6 mia. om året [Danmarks Statistik, 2003]. Det er ikke blot vejanlæggene, der er kostbare. Større anlægsprojekter, såsom Storebæltsbroen og Øresundsbroen, har en meget høj anlæggelsespris (Figur 2). Men også mindre anlæg, såsom tunneller og broer, ved de mange danske fjorde, er dyre at anlægge. Ved anlægsprojekter af alle størrelser er det vigtigt at have økonomien under kontrol, da blandt andet konkurrencen er hård og finansieringen ofte begrænset. Figur 1 Danskernes foretrukne transportmiddel er bilen. Figur 2 Storebæltsbroen, som i alt har kostet ca. 19,2 mia. i anlæggelsesudgifter, drift og vedligeholdelse. [Danmarks Statistik, 2003] Der bliver i løbet af dette projekt fokuseret på krydsning af Limfjorden ved Aalborg, hvor der udarbejdes et forslag til en ny fjordkrydsning, etableres en byggegrube samt udarbejdes en tilbudsliste. 5
2. Limfjordsforbindelserne Aalborg har en central placering i det danske vejnet, idet Vendsyssel her forbindes med resten af Danmark via motorvejstunnellen. På denne måde tiltrækkes en stor mængde fjordkrydsende trafik til Aalborg. Dette behov for krydsning af Limfjorden har eksisteret i mange år – og det er stadig voksende. 2.1. Historie Industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, og dermed fulgte et øget behov for mobilitet for både personer og gods. Dette medførte betydelige forbedringer af infrastrukturen i Danmark i form af udbygning af vej- og jernbanenettet. Første limfjordsbro Frem til 1865 foregik trafikken over fjorden via søfart, men behovet for en fast forbindelse over Limfjorden ved Aalborg steg, og i 1865 indviede Christian IX den første faste forbindelse mellem Aalborg og Nørresundby (Figur 3). Forbindelsen blev udformet som en pontonbro, der dog flere gange gik i stykker, da den havde problemer med at modstå stærk strøm og is. Pontonbroen forbedrede infrastrukturen, idet den gjorde det muligt for både gående og kørende at krydse Limfjorden. [Aalborg Kommune, 2005a] Figur 3 Pontonbroen mellem Aalborg og Nørresundby 1902. [Aalborg Kommune, 2005a] Jernbanebroen Det primære jernbanenet i Jylland og på Fyn blev etableret op gennem 1860’erne og -70’erne, mens Vendsysselbanen fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn blev færdig i 7
Page 2 and 3: Aalborg Universitet - Det Teknisk-N
Page 4 and 5: Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 8 and 9: 1871. Herved opstod et ønske om, a
Page 10 and 11: Figur 4 Ni alternativer til en tred
Page 12 and 13: Forslag C - Egholmlinien Egholmlini
Page 14 and 15: 3. Entrepriseformer Ved bygge- og a
Page 16 and 17: VEJBYGNING
Page 18 and 19: 5. Motorvejen Aalborg Kommune og No
Page 20 and 21: Af Tabel 2 fremgår det, hvilken ra
Page 22 and 23: 5.2.1. Korridoranalyse Da den nye f
Page 24 and 25: nen, hvilket giver komfort- og sikk
Page 26 and 27: Figur 17 Bindingskort med begge lin
Page 28 and 29: Vurdering af tracé Tracéet bestå
Page 30 and 31: Skitseprojekteringen af disse veje
Page 32 and 33: Der tages udgangspunkt i, at anlæg
Page 34 and 35: Samtidig skal tværprofilet, med he
Page 36 and 37: Vurdering af linieføringer Linief
Page 38 and 39: Begge linieføringer vurderes at ha
Page 40 and 41: Tracé Tracéet, som består af lin
Page 42 and 43: Horisontalkurven er kombineret med
Page 44 and 45: Landbrugskøretøjer anvendt mellem
Page 46 and 47: Resultatet fremgår af Tabel 10. Be
Page 48 and 49: Hastighed Tilslutningsanlægget er
Page 50 and 51: Med udgangspunkt i standardløsning
Page 52 and 53: Figur 44 Linieføring for tilkørse
Page 54 and 55: Længdeprofilet for rampen er bunde
Page 56 and 57:
Vurdering af trafikbelastning Ved h
Page 58 and 59:
7. Vejbefæstelse I dette afsnit di
Page 60 and 61:
8. Detailafmærkning I dette kapite
Page 62 and 63:
Længdeafmærkningen for ramperne o
Page 64 and 65:
9. Konklusion - Vejbygning Det, fra
Page 66 and 67:
GEOTEKNIK
Page 68 and 69:
liggende jordlag. For byggegruben u
Page 70 and 71:
der både kan forekomme aflejringer
Page 72 and 73:
12. Metoder til udformning Ved at i
Page 74 and 75:
og kan udføres i flere niveauer af
Page 76 and 77:
12.3.1. Løsningsforslag Herunder g
Page 78 and 79:
Kystlinien Spunsvægge Spunsvægge
Page 80 and 81:
13. Spunsvægge Det er bestemt, at
Page 82 and 83:
+3,5 GVS JOF Sand +3 +2,48 h3 zr Gy
Page 84 and 85:
14. Grundvandssænkning Udformninge
Page 86 and 87:
afgravningsskråninger. Der afgræn
Page 88 and 89:
k Lagets permeabilitetskoefficient
Page 90 and 91:
JOF Sand +3,5 +2,98 4,5 m 0,5 m Gyt
Page 92 and 93:
A ri B 35 m Figur 87 4,5 m 28 m 4,5
Page 94 and 95:
14.4. Permanent grundvandssænkning
Page 96 and 97:
15. Stabilitet Ved etablering af fr
Page 98 and 99:
O 7,3 m Figur 92 4,3 m Brudfigur fo
Page 100 and 101:
frie afgravningsskråninger er usta
Page 102 and 103:
ANLÆGSTEKNIK
Page 104 and 105:
18. Byggepladsindretning Ved alle a
Page 106 and 107:
kene bliver placeret direkte på jo
Page 108 and 109:
kloakker, tilkobles samtlige vogne.
Page 110 and 111:
19. Tids- og ressourceforbrug I det
Page 112 and 113:
19.2.2. Ressource forbrug Størrels
Page 114 and 115:
19.3. Etablering af jordankre I Kap
Page 116 and 117:
19.5. Jordarbejde Sideløbende med
Page 118 and 119:
I beregningerne er det forudsat, at
Page 120 and 121:
Anlæggelsen af byggegruben skal ud
Page 122 and 123:
Jorddepot Jorddepot 800 m 800 m Jor
Page 124 and 125:
20.1.2. Byggepladsindretning Der gi
Page 126 and 127:
kr. for en gravemaskine og 532 kr.
Page 128 and 129:
21. Tidsstyring Ved alle anlægspro
Page 130 and 131:
Stavdiagram Uge 9 10 11 12 13 14 15
Page 132 and 133:
KONKLUSION
Page 134 and 135:
afgravningsskråninger, hvor henhol
Page 136 and 137:
Figur 112 Som øverste bundne bære
Page 138 and 139:
Bilag B - Rammedybde af spunsvæg I
Page 140 and 141:
Den mættede rumvægt for sand γ m
Page 142 and 143:
ξ = 0,91 y k γ=0,25 Trykspringets
Page 144 and 145:
h3 = 5 m zr = 4,5 m +3,5 GVS ex1 ex
Page 146 and 147:
h3 = 5 m zr = 4,5 m +3,5 GVS e1v e2
Page 148 and 149:
[ ] e = Σγ ⋅d ⋅K +p⋅K +c⋅
Page 150 and 151:
dz ( ) := 2z − 2.9 E16( z) := e3y
Page 152 and 153:
M ø og den nedre vægdels jordtryk
Page 154 and 155:
( ) kγx d := 0 ex1:= γ⋅d ⋅ ex
Page 156 and 157:
Beregning af vandtryk for bagsiden
Page 158 and 159:
d := 2.62 E6:= e3v⋅d E6 → 65.50
Page 160 and 161:
Gennemregning 3 I de to gennemregni
Page 162 and 163:
Bilag C - Grundvandssænkning I det
Page 164 and 165:
Kontrolpunkt A Afstand Kontrolpunkt
Page 166 and 167:
Bilag D - Stabilitet I dette bilag
Page 168 and 169:
−3.14 v := r17:= r0⋅ e v⋅tan(
Page 170 and 171:
O1 1 10,61 m 5,7 m 6,6 m 0,8 m 2 3
Page 172 and 173:
v := −3.14 6 r10 := r0⋅e v⋅ta
Page 174 and 175:
Md O Ms 1 2 1 m 2 m 3 10,22 m 4,8 m
Page 176 and 177:
260,6timer Arbejdsdage = = 35,2 dag
Page 178 and 179:
Bilag G - Jordarbejde I dette bilag
Page 180 and 181:
Bilag H - Tilbudskalkulation I dett
Page 182 and 183:
Ramning af spunsvægge [Afsnit 32.0
Page 184 and 185:
Appendiks 1 - Geoteknisk undersøge
Page 186 and 187:
197
Page 188 and 189:
199
Page 190 and 191:
201
Page 192 and 193:
203
Page 194 and 195:
205
Page 196 and 197:
207
Page 198 and 199:
209
Page 200 and 201:
211
Page 202 and 203:
[Nordjyllands Amt & Aalborg Kommune
Page 204 and 205:
Vejdirektoratet, Nordjyllands Amt &
show all

Rapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?