NYT om erhvervet døvblindhed 2007 nr. 1

More documents

Recommendations

Info

Vi stiller viden til rådighed og er med til at udvikle viden til gavn for brugerne. Og det synes jeg, man skal holde fast i. Det er en utrolig vigtig funktion, og jeg synes, der bliver kludder i rollerne, hvis man begynder at blande andre ting ind i det. Så jeg synes, det er vigtigt, at det handler om produktion, opsamling og formidling af viden. Tidligere måtte videnscentrene ikke indgå i forskningsprojekter og sådan noget, men det mener jeg mener, at der er skabt mulighed for nu. Man kan jo ikke generere viden, hvis det ikke indgår i en forskningsmæssig sammenhæng. Når man har adgang til en kæmperessource af viden, er det efter min mening tåbeligt ikke at bruge den og gå ind i et egentligt samarbejde i mere forskningsbaserede sammenhænge, som kunne trække på den del af den viden. Det kunne man sagtens gøre. Hvad ser du som den store udfordring for kommunerne på dette område Kommunerne er nødt til selv at udvikle ny viden. De må selv få nogle kompetencer, og det må de så enten få fra nabokommunen, eller ved at ansætte nogle nye folk, eller ved at trække på vidensfunktionen. Strukturen i dag er, at kommunerne har myndighedsansvaret. Punktum. På hele socialområdet og på hele undervisningsområdet. Punktum. De skal sørge for at kunne løse opgaven. Og det skal de i væsentlig videre udstrækning, end de kan i dag. Der skal derfor ske en kompetenceudvikling i kommunerne, og det vil være nogle tungere kompetencer, end de er vant til at have. Og så kan der være en rest tilbage af sager, som er så komplicerede, at der er behov for at trække på VISO. Det er vigtigt, at vi er en støtte til kommunerne. Derfor er det kommunerne, der sidder med sagen, og så enten bruger de vores rådgivning eller lader være med at bruge den afhængig af, hvad der passer ind i deres system. De kan jo sagtens være i den situation, at de har haft en sag kørende hos os og har fået udredning og en hel masse rådgivning, og så ender med måske ikke at bruge det, fordi virkeligheden i deres verden ser anderledes ud, fordi der er noget andet der vejer tungere, og nogle andre hensyn der skal tages. Og det er deres fulde ret. Fra professionelt hold har vi hørt en vis bekymring og skepsis overfor proceduren mht. visitation af sager gennem VISO. Hvad siger du til det Vi har lavet nogle formodninger om behov og omfang, og derudfra er der lavet kontrakter og arbejdsmetoder. Det er klart, at de leverandører, der har skullet levere til os, også har skullet ind og prøve at lave nogle analyser som fx ”hvad kan vi levere”. Og det har de skullet gøre uden at vide, hvad det er, der egentligt efterspørges. Så det er klart, at i lige det første hug her, er vi jo alle sammen ude på det dybe vand og håber, det holder. Men der er jo ingen, der aner, om det er den rigtige fordeling. Rækker de 19 årsværk, der er sat af på specialområdet, eller rækker de ikke Får vi ressourcer i overskud Og tilsvarende på de andre områder, der er noget større. Vi ved det faktisk ikke. Der må vi sige, at en organisation som denne, og med sådan en måde at arbejde på, den tager tid. Der vil måske gå over et halvt år, før der for alvor begynder at tegne sig et mønster af, hvad der sker. Og der må vi være fl eksible og se, hvad der sker og indstille os på, at der kan laves om. At kontrakterne kan siges op, og ydelserne kan ændres osv. Det er de vilkår, der nu engang er. ■ 1 0 NYT NR.1-2007
KONSEKVENSER AF ALDERSBETINGET HØRE- OG SYNSNEDSÆTTELSE Forekomsten af kombineret synsog hørenedsættelse har vist sig at være mere udbredt blandt ældre mennesker, end hidtil antaget. Statistisk set har mellem 3,8 og 6,8 pct. af ældre over 80 år en så alvorlig grad af kombineret synsog hørenedsættelse, at de falder ind under defi nitionen på døvblindhed. ■ A F O L E E . M O RT E N S E N , C E N T E R L E D E R O G B E T T I N A U . M Ø L L E R , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R Med hvad er konsekvensen af det dobbelte sansetab Hvad betyder det for de ældres dagligdag Hvad er det for problemer, som disse ældre er oppe imod Sådanne spørgsmål har ligget til grund for en række undersøgelser gennem de sidste ca. 10 år, som er blevet offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Vi har fundet frem til 18 artikler, som vi har nærlæst for at se på de resultater, man er kommet frem til. Undersøgelserne har trods forskellige indgangsvinkler og metoder også mange lighedspunkter og ens konklusioner, der demonstrerer, at det kombinerede synsog hørehandicap har stor indfl ydelse på de ældres formåen i dagligdagen såvel fysisk som psykisk, og at der synes at være en højere sygdoms- og dødelighedsrate blandt disse ældre end blandt ældre, som ikke har synsog høreproblemer. Men som det også fremgår, så er det muligt for ældre med et kombineret høreog synshandicap at undgå nogle af de negative konsekvenser og opnå en bedre dagligdag og en højere livskvalitet, hvis man tager højde for og i videst muligt omfang kompenserer for høre- og synsnedsættelsen. Funktionsniveau ADL og IADL er begreber, som går i direkte spænd med funktionsniveau og begreber, som ofte bliver omdrejningspunktet, når man taler om ældre mennesker og deres formåen i dagligdagen. ADL (Activities of Daily Living) refererer til de aktiviteter, der hører den nære dagligdag til. Her er fokus rettet mod den ældres egen formåen i forhold til for eksempel at spise, at bade, at klare den personlige pleje, at tage tøj på, at kunne gå på toilettet, at kunne gå på trapper uden støtte samt at kunne færdes i øvrigt. IADL (Instrumental Activities of Daily Living) refererer derimod til mere krævende og ofte udadrettede aktiviteter som for eksempel det at gå i banken, tale i telefon, købe ind, tilberede måltider samt administrere egen medicin og økonomi. I den amerikanske undersøgelse ”Dual sensory loss and its impact on everyday competence”, har man set på en gruppe bestående af 5.151 ældre over 70 år og de kompetencer, som de brugte i dagligdagen. De ældre, som rapporterede at have en kombineret synsog hørenedsættelse, gav generelt udtryk for, at det havde stor indfl ydelse på både ADL og IADL – ikke uventet særligt på sidstnævnte. Dobbelt så mange ældre med kombineret synsog hørenedsættelse rapporterede, at de havde problemer med at komme i tøjet som ældre, der ikke havde funktionsnedsættelse på syn og hørelse. Endnu værre stod til det til med at komme i og ud af sengen – her rapporterede 2,5 gange fl ere ældre med kombineret synsog hørehandicap om problemer end ældre, der ikke var ramt af nogle af de nævnte sansetab. I forhold til at møde vanskeligheder, når de færdedes ude, var risikoen 86 pct. større for de ældre, der var ramt på både syn og hørelsen end for de ældre, der ikke havde de sansetab. N Y T N R . 1 - 2 0 0 7 1 1
Page 1 and 2: F O R Å R N U M M ER 1 - 2 0 0 7 N
Page 3 and 4: LEDEREN ”Jeg si’r: Hallo, Hallo
Page 5 and 6: MUNER VEST FOR STOREBÆLT Mette And
Page 7 and 8: Vi har ikke haft mange sager på de
Page 9: ECK at i en struktur, hvor vi blive
Page 13 and 14: med personer med kombineret høre-
Page 15 and 16: OM PILOTPROJEKTET I KØGE OG HVALS
Page 17 and 18: VERDENS STØRSTE DØVBLINDEORGANISA
Page 19 and 20: DREW ER EN BÅDE EN FØRE- OG HØRE
Page 21 and 22: PROJEKT USHER BØRN Forældre til b
Page 23 and 24: KALENDEREN ■ 4.-8. marts 2007 Ide

NYT om erhvervet døvblindhed 2007 nr. 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?