NYT om erhvervet døvblindhed 2007 nr. 1

Vi har ikke haft mange sager på dette
område, men har i de få, vi har haft, benyttet
Center for Døve. Dette vil vi også gøre
fremover, når en problemstilling kræver
specialviden, og vi ikke har denne erfaring.
Vi er generelt meget opmærksomme på
handicapområdet og vil løbende justere
vores organisering og tilbud i takt med
udvikling af nye behov.
Peter Skotner, vicedirektør i Køge
kommune:
Specialområdet er noget, som vi er i gang
med bygge op, og det er ikke noget, som
vi kan gøre fra den ene dag til den anden.
Lige præcis omkring gruppen af døvblindblevne
har vi lavet en rammeaftale med
Center for Døve, hvor vi kan trække på
konsulentbistand derfra.
Rammeaftalen er specielt i forhold til de
kontaktpersoner, der er hos døvblinde og i
forhold til noget generel konsulentbistand,
for eksempel udredning.
Det er selvfølgelig i erkendelse af, at vi ikke
selv har den specialviden i kommunen.
Så satser vi naturligvis også på VISO, at vi
kan få noget sparring derfra omkring lige
præcis de her meget små målgrupper.
Vi er desuden i gang med at opbygge et
specialteam, som ikke kun handler om
døvblindblevne, men som handler om
specialområdet i det hele taget. Teamet
kommer til at bestå af 4-5 medarbejdere,
og deres videreuddannelse bliver måske
ikke så specifi k, at de kommer til at vide en
masse om døvblindblevne, men det bliver
måske også lige så vigtigt, at de fi nder ud
af, hvor de så kan hente viden.
ekspertise på netop døvblindeområdet.
Så ville hun komme ud på besøg. Ringer
man i dag til kommunen, så ligger den
jo helt underdrejet. Så får man at vide, at
man kan få en tilfældig ergoterapeut sendt
ud eller en sagsbehandler. Det er altså en
rigtig stærk forringelse.
Jeg ser for mig en ældre, der har mistet
en del syn og hørelse, som står alene med
problemstillingen og bliver mere og mere
isoleret. Kommunen siger, at vedkommende
bare er blevet gammel. Havde der
været adgang til døvblindekonsulenterne,
så de kunne komme og afl ægge et besøg,
så kunne man måske afhjælpe vedkommende.
Den ekspertise i forhold til det
dobbelte sansetab har de altså ikke ude i
kommunerne.
Den anden side af sagen er VISO, som
allerede nu har vist sig at være et centralistisk,
tungt og bureaukratisk system, der
mangler smidighed og fl eksibilitet. Her kan
kommunerne købe ydelser – ydelser der
altså vil blive gjort op i penge, og leverandørerne
af disse ydelser de skal konkurrere
på markedsvilkår.
Jeg kan ikke forstå, at man som døvblind
skal kæmpe for at få kvalitet i sin dagligdag.
I FDDB har vi desværre ikke den store tiltro
til, at de nye strukturer vil skabe bedre
vilkår for døvblinde – tværtimod. ■
Ole Mejndor, formand i Foreningen af
Danske DøvBlinde:
Jeg er bekymret over kvaliteten i de kommuner,
som har valgt at stå udenfor. Altså
de kommuner der enten ikke har taget
stilling til de tilbud, som de har fået fra
eksterne leverandører eller de kommuner,
som tror, at de selv kan klare gruppen af
døvblinde. Jeg tvivler på, at de har de nødvendige
faglige forudsætninger til at kunne
løfte opgaven.
Det har hidtil været sådan, at man har
kunnet tage telefonen og ringe til en døvblindekonsulent,
altså en person der har
N Y T N R . 1 - 2 0 0 7 7