OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Nr. 3 · Maj 2008 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

OPTIKEREN

MAJ 2008 

Kunsten at være en brancheforening 

En brancheforenings svære opgave er både at være de få og de manges talerør, 

som eksempel kan nævnes samsynstræning, som endnu kun få beskæftiger sig med, 

og hvor der både skal tages hensyn til udøvernes muligheder, men samtidig ikke 

nedgøre de mange, som endnu ikke arbejder med dette område. 

I Danmarks Optikerforening såvel som i mange andre foreninger gælder det, at 

dem, der møder frem eller råber højest, er dem, der kommer til at tegne foreningen. 

Det kendetegner desværre situationen for mange foreninger, at det ikke altid er de 

mange medlemmers interesse der tilgodeses, men en lille gruppe, der ved deres 

tilstedeværelse sikrer at deres interesser varetages i langt højere grad end deres antal 

berettiger. Dette sker selvfølgelig også i Danmarks Optikerforening, selvom vi 

prøver at lytte til alle medlemmerne, men for ofte er det måske ikke det tavse flertals 

ønsker, der helt kommer frem. Man kunne fristes til at tro, at det tavse flertal 

ikke ved, hvad de ønsker og derfor accepteres de beslutninger, der træffes ud fra 

devisen om, at det vel egentlig er godt nok. 

En stor del af Danmarks Optikerforenings medlemmer er også en del af en kæde, 

enten som partner i en kapitalkæde eller selvstændige i en frivillig kæde. Disse 

medlemmer kunne have den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at markere sig i 

brancheforeningen, for det gør kæden jo nok! Nu er det bare sådan, at kapitalkæden 

”kun” engagerer sig med deres egne butikker, og den frivillige kæde har ingen indflydelse. 

Så var der måske enkelte der kunne mene at opgaverne som Danmarks 

Optikerforening skal løse, kan udføres af kæden. Situationen er den, at mange af de 

opgaver som Danmarks Optikerforening løser, er opgaver som kræver at man ikke 

har en kommerciel interesse. Var der måske nogle, der kunne forestille sig, at den 

enkelte kæde kunne gå til sundhedsstyrelsen for at få ændret autorisationen, eller 

ville det være troværdigt, hvis kæden gik i pressen for at fremme en sag, som ville 

betyde forbedret livskvalitet for forbrugeren uden, at der ville opstå mistanke om, at 

det var for at forbedre indtjeningen i den pågældende kæde? 

Vi ved godt, at det kan være svært at bruge en weekend på noget så ”kedeligt” som 

en generalforsamling, hvor mange er nødt til at rejse langt! Derfor kunne en model 

være at afholde generalforsamlingen en hverdag og så holde nogle medlemsmøder 

rundt i landet, hvor I som medlemmer kunne komme og give bestyrelsen det input, 

der skal til for at få jeres ønsker og holdninger indpasset i bestyrelsens strategi for 

foreningen. Dette vil gøre det meget nemmere at sikre, at det stadig er flertallets 

meninger, der danner baggrunden for foreningens holdninger. 

Kære medlem, kom til vores arrangementer, de er til for dig! 

Med venlig hilsen 

Per Michael Larsen 

Arbejdende formand 

L e d e r 

OPTIKEREN 3 . 2008 3

NUMMER 3 · 2008 

OPTIKEREN 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Per Michael Larsen 

STORT BEHOV FOR OPTOMETRISTER 

DER TILBYDER SYNSTRÆNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

BETYDNINGEN AF AT KOMMUNIKERE 

MED KUNDERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Oversat af Anita Robertson og Mona Laursen 

DRØMMESYN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Bjarne Hansen 

EN AMERIKANSK OVERDÅDIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Vibeke Spange 

KONTAKTLINSER KAN BRUGES AF BØRN 

HELT NED TIL OTTE ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Jeffrey J. Walline 

ET VIRKE SOM OPTIKER MED FOKUS 

PÅ SKÆRMARBEJDSPLADSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Jytte Worre-Jensen 

MONTERING AF PROGRESSIVE GLAS . . . . . . . . . . . . . . 36 

Karsten H. Nielsen 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Drømmesyn 

Læs side 18 

Et virke som optiker 

Læs side 30 

Montering af 

progressive glas 

Læs side 36 

I n d h o l d 

En amerikansk overdådighed 

Læs side 26 


OPTIKEREN 3 . 2008 

6 

F a g l i g t s t o f 

Stort behov for optometrister 

der tilbyder synstræning 

For et år siden åbnede Roskilde Synspleje, en af landets ganske få specialklinikker, 

der udelukkende beskæftiger sig med synstræning. Kunderne er fortrinsvis skolebørn 

med indlæringsproblemer, der ifølge eksperter er et stigende problem. 

Af Claus Suk Yong 

Jacobsen 

Optometrister, der beskæftiger sig indgående 

med synstræning, vurderer, at 

op mod en fjerdedel af alle skolebørn 

har ”learning related visual problems”, 

altså problemer med visuelle 

færdigheder, hvilket kan føre til vanskeligheder, 

når de skal læse i længere 

tid. 

Det fremgår blandt andet af en informationsfilm 

produceret for Irisgruppen, 

en dansk studiegruppe af 

optometrister, hvoraf de fleste beskæftiger 

sig med synstræning. Optometrister 

med erfaring i synstræning 

påpeger desuden, at 90 procent af alle 

børn med indlæringsproblemer og 

læsebesvær kan hjælpes med synstræning. 

”Vi mærker stigende interesse og efterspørgsel 

fra både private familier 

og faggrupper, der beskæftiger sig 

med børn. Det egentlige behov har 

været der hele tiden, men det er først 

indenfor de sidste 8-10 år, at det rigtig 

er blevet erkendt herhjemme at synstræning 

har en markant positiv effekt 

på indlæringen/læsningen”, udtaler 

optometrist Hans Tærsbøl (OD, 

FCOVD), som driver en af Danmarks 

ganske få optometriske specialklinikker, 

der udelukkende beskæftiger sig 

med synstræning. 

Henvisningerne kommer fra lærere 

og fysioterapeuter, der er blevet opmærksomme 

på virkningerne af synstræning 

samt fra andre optometrister i 

byen. 

”Nu, hvor vi alene beskæftiger os 

med synstræning, er vore kolleger i 

byen glade for at henvise til os”, siger 

optometrist Hans Tærsbøl. Han har, 

som en af et dusin danske optometrister 

taget verdens eneste certificerende 

uddannelse i neurodevelopmental optometri 

på College of Optometrists in 

Vision Development, Ohio. 

”De henvisninger vi får via vores 

kollegaer, er problemer som er blevet 

afdækket i løbet af deres undersøgelse, 

og som ikke umiddelbart kan løses 

med enten briller eller kontaktlinser. 

Det kan dreje sig om dårlig konvergensevne, 

nedsat stereopsis, suppressionstendenser 

eller hovedpine som 

tidligere er blevet undersøgt uden resultat”, 

forklarer Hans Tærsbøl. 

Henvisninger fra fysio- og ergo-terapeuter 

drejer sig fortrinsvis om forhold 

i den visuelle perception og de 

visuomotoriske præstationer, det vil 

sige den rumlige orientering, hånd/ 

øje koordination i forbindelse med at 

kaste og gribe, samt den almene koordinationsevne 

hvor synet indgår 

som den primære faktor. 

Undersøgelse og 

træningsforløb 

80 procent af klientellet i Roskilde 

Synspleje er i øjeblikket børn, hvor 

størstedelen er børn i alderen fra 7 til 

12 år. En del af børnene er ikke modtagelige 

for undervisning i en hel 

skolelektion på 40-45 minutter, og de 

har derfor også svært ved at koncentrere 

sig om hjemmearbejdet. 

Når der er tale om børn gør Hans 

Tærsbøl og optometrist, Pernille 

Østberg, meget ud af at forklare på 

forhånd, at hjemmeøvelser udgør en 

væsentlig del af synstræningsprogrammet. 

”Det kræver meget af familien at 

lave sådan et hjemmeprogram. Hvis 

man kan få familien med på at lave

nogle øvelser, eventuelt en storebror 

eller en storesøster, så bliver det et familieanliggende. 

Børn, der er under 

teenage-alderen, kan man ikke forvente 

skal kunne tackle det selv. 

Derfor vil jeg også meget gerne have, 

at begge forældrene er med til det 

første møde”, siger Hans Tærsbøl. 

Forud for det første møde gennemføres 

et telefonisk interview med henblik 

på at afdække problemstillingen 

så tidligt som muligt og afgøre, om 

det er relevant at de kommer til en undersøgelse. 

”Man kan som hovedregel sige at vi 

afviser patologiske tilstande, som 

kræver medicinsk eller anden terapeutisk 

behandling”, siger Hans Tærsbøl. 

Et typisk træningsforløb strækker 

sig over 8-12 måneder med træningsintervaller 

i klinikken på 60 minutter 

hver 2. til 3. uge. Hjemmetræningen 

tager 20-30 min. og skal som udgangs- 

punkt udføres hver dag for at være effektiv. 

Øvelserne de første 3 mdr. vil 

som oftest være meget grundlæggende 

indenfor de enkelte områder 

der skal trænes. Sværhedsgraden øges 

efterhånden. I starten kan man ikke 

lægge det ind i den tid, man laver lektier, 

men i senere faser er dette en tidsbesparende 

mulighed. 

”Det er væsentligt at finde stress-eller 

frustrationsniveauet for den enkelte. 

Den grænse bør ikke overskrides”, 

siger Hans Tærsbøl. ” Når man 

skal vise en øvelse, for eksempel, så 

prøver man at se om de kan klare den 

let, eller om man kan gå et niveau op. 

Nogle gange kan man se, at det er for 

svært, og så har jeg overtrådt deres 

tærskel.” 

Derfor bliver træningsprogrammet 

nøje udformet i forhold til de individuelle 

betingelser og ændret fra gang 

til gang på basis af en synsunder- 

søgelse, der skal afdække den centrale 

problemstilling. En sådan undersøgelse 

varer ca. 1_ time. Det er nødvendigt 

med diverse små pauser indlagt, 

fordi en stor del af børnene har 

vanskeligheder med at bevare koncentrationen 

i længere perioder. 

”Manglende koncentrationsevne er 

jo kun et symptom, og i løbet af vores 

undersøgelse af barnet skal vi gerne 

nå ind til at afdække problemet og redegøre 

for en løsningsmodel. 

Løsningen kan også sagtens være en 

terapeutisk brillekorrektion, det vil 

sige en korrektion der har til hensigt at 

'afstresse' synet i læse- indlæringssituationer”, 

siger Hans Tærsbøl. 

Ud over den standardiserede optometriske 

undersøgelse indgår elementer 

som grov- og finmotoriske færdigheder 

relateret til synet (for eksempel 

kaste/gribe, balance, kropsholdning, 

læseafstand og blyantgreb ved skriv- 





8 ning), de tidlige reflekser (eventuel tilstedeværelse 

af de primitive/fødselsreflekser, 

som endnu ikke er integreret 

i motorikken) og visuel perception 

(opfattelse af rum/retning, visuel hukommelse, 

visuelt overblik). 

Læsevanskeligheder er et 

samfundsproblem 

Ifølge OECD's PISA-undersøgelse fra 

2000 har 17-18 procent (2000-2003) af 

danske unge så dårlige læsekompetencer, 

at de ”må forudsiges at have vanskeligheder 

ved at kunne anvende 

læsning til at tilegne sig ny viden”. 

Det er denne procentdel af eleverne, 

der somme tider betegnes 'funktionelle 

analfabeter'. 

Ifølge PISA-undersøgelsens konklusioner 

spiller familiebaggrund, klasseforhold 

og etnisk bagrund en stor 

rolle. Optometrister med baggrund i 

Neurodevelopmental Optometri påpeger 

imidlertid ofte, at der kan være en 

synsrelateret forklaring på det sti- 

gende antal børn med indlæringsproblemer. 

Ændrede livsmønstre med mere motorisk 

passivitet i barndommen fører 

til mangelfuld udvikling af de neurologiske 

funktioner, der betinger barnets 

evne til at fokusere og styre sit 

samsyn. Samtidig stiller det moderne 

samfund øgede krav om koncentration 

og læsefærdigheder. 

”Et barns udholdenhed rent læsemæssigt 

skal ses i forhold til klassetrinnet, 

og de daglige krav der dermed 

stilles til koncentrationsevnen. Det afhænger 

samtidig af hvor meget hjemmearbejde 

der gives af den enkelte 

skole”, siger Hans Tærsbøl. 

Optometrister, der er på forkant 

med udviklingen indenfor synstræning 

vurderer, at mellem hver femte 

og hver fjerde skolebarn kan få gavn 

af et synstræningsforløb, uden at de af 

den grund er ”funktionelle analfabeter”. 

”De børn vi har i træning oplever 

ofte markante forbedringer omkring 

den generelle indlæring - øget koncentration 

og udholdenhed og dermed 

højere læsehastighed, bedre forståelse 

og større lyst til at læse”, siger Hans 

Tærsbøl og fortsætter: 

”Det er vanskeligt at afgøre hvor 

mange vi kan hjælpe, da definitionen 

på funktionelle analfabeter ikke er helt 

tydelig. Af de børn vi træner, ser vi 

forbedringer på mange områder udover 

det rent indlæringsmæssige. Det 

kan være deres sociale adfærd, fritidsinteresser 

og deres selvværd. Altså 

bløde værdier som er svære at måle 

på.” 

Som optometrist med en indgående 

kontakt til de relevante faggrupper 

mener han, at behovet for synstræning 

er ”markant større end antaget”. 

”Vi lever i en meget visuel verden, 

så det betyder virkelig noget, hvis du 

har svært ved at læse”, udtaler Hans 

Tærsbøl og påpeger, hvordan der i de 

seneste år er kommet et øget fokus på 

synstræning indenfor sportsverdenen 

og i relation til det øgede arbejde med 

EDB. 

Synstræning er både samfundet 

og optometristers interesse 

Hans Tærsbøl mener, at det i forhold 

til samfundets øgede udbud af visu- 

elle informationer og øgede krav på 

arbejdsmarkedet er vigtigt at afdække 

og afhjælpe visuelt relaterede indlæringsproblemer 

så tidligt i skoleforløbet 

som muligt. 

”Samfundsmæssigt vil befolkningen 

ligeledes have gavn af et optimeret 

syn og en dermed bedre indlæringsevne. 

I skolesystemet kunne det være 

anledningen til at udvikle et screeningsystem, 

som alle skal igennem før 

skolestart for at finde de børn, der har 

behov for en mere dybdegående undersøgelse”, 


Desuden forventer Hans Tærsbøl, at 

optometrister fremover vil se en lavere 

basisindtjening på produkterne briller 

og kontaktlinser, som omvendt vil 

kunne profitere af at basere en del af 

indtjeningen på honorarer, herunder 

synstræningshonorarer. 

”Faget kan og bør gøre mere opmærksom 

på denne serviceydelse, da 

det vil være endnu et tilbud for den 

enkelte optometrist, der måske gør at 

man ikke er så sårbar i den efterhånden 

stigende konkurrence på produkterne”, 

siger Hans Tærsbøl og slår 

fast: 

”Vi kunne sagtens være mange flere, 

der udøver denne del af faget”.

TAG PLADS HOS 

LANDETS OPTIKER ELITE 

KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE EN DEL AF DANMARKS MEST AMBITIØSE OPTIKERKÆDE? 

Har du lyst til at videreuddanne dig på Danmarks eneste elite optiker akademi? Kan du fristes af en arbejdsplads, hvor 

det menneskelige og faglige følges ad 100%, og hvor kunderne tænker kvalitet før pris? Kort sagt, kunne du tænke 

dig en karriere i Profil Optik? Så kontakt Katrina Akkermann på tlf. 36 88 86 61, send en e-mail til ka@profiloptik.dk 

eller gå ind på www.profiloptik.dk


10 


COVD 

COVD er den eneste certificerende uddannelse i synstræning 

på verdensplan. Da uddannelsen som optometrist i 

USA er en kandidat-uddannelse, mens uddannelsen i 

Danmark er en bachelor-grad, skal der søges om særlig tilladelse 

til at få lov at gennemføre COVD-kurset. 

Prøven, der kvalificerer til titlen FCOVD er legendarisk 

Iris-gruppen 

Iris-gruppen er en af landets studiegrupper for optometrister. 

Den blev grundlagt i Roskilde og fungerer i dag som 

en kreds af optometrister, der arrangerer heldagsmøder 

med foredrag. Udgangspunktet er, at gruppens medlemmer 

anlægger et helhedssyn på optometri. 

Hans Tærsbøl 

Hans Tærsbøl blev udlært optometrist i 1971. Fra 1971-1973 

studerede han på College of Optometry, University of 

Houston, hvor der på det tidspunkt var meget fokus på 

synstræning. Hans Tærsbøl er desuden dommer i Optimuskonkurrencen 

på Optometristhøjskolen. 

I 1995 bestod Hans Tærsbøl College of Optometrists in 

Visual Development's eksamen, der kvalificerer til at udøve 

synstræning i USA, og medfører retten til at føje bogstaverne 

FCOVD (Fellow College of Optometrists in Visual 

Development) til sit navn. 

Hans Tærsbøl tilknyttet som konsulent for DGI, hvor han 

underviser i samsynets betydning, blandt andet for eliteskytter. 

Roskilde Synspleje samarbejder med Roskilde Hjerneskadecenter 

Roskilde Synspleje har indgået et samarbejde om et 12ugers 

forløb med BOMI, Roskilde Amts Hjerneskadecenter, 

hvor Hans Tærsbøl og Pernille Østberg træner en gruppe 

på fem patienter. 

I første omgang er der tale om et pilotprojekt på 12 uger, 

hvor Hans Tærsbøl og Pernille Østberg træner fem voksne 

hjerneskadede i alderen fra 22-62 år. 

For alles vedkommende er der visuelle vanskeligheder 

som blandt andet dobbeltsyn, suppression og manglende 

kontrol over øjenbevægelserne. Desuden er der for fleres 

vedkommende klager over svimmelhed, manglende læse- 

Fakta 

hård og omfatter både skriftlige prøver, multiple 

choice tests og mundtlig eksamenination i tre forskellige 

cases. Fellows of College of Optometrists in 

Visual Development aflægger en ed på at overholde 

etiske standarder. 

Medlemmerne er som oftest specialiseret i briller, kontaktlinser, 

svagtsynsoptik, synstræning, motorisk udvikling, 

kognitiv udvikling eller ernæring. 

lyst og træthed ved nærarbejde. Problemerne er blandt andet 

forårsaget af følgerne efter trafikuheld (piskesmæld), 

hjerneblødning og blodpropper, alle områder som optometristne 

i Roskilde Synspleje har erfaringer med. 

”Når der sker noget med hjernen, mister man ofte kontrollen 

over sin øjenmuskulatur. Mange oplever dobbeltsyn, 

når de skal læse. Vi har haft folk, der har haft chefstillinger, 

men nu er helt opgivende, fordi de end ikke kan læse avis”, 


De hjerneskadede, der indgår i det aktuelle pilotprojekt, 

er udvalgt af personalet ud fra samtaler med Hans Tærsbøl 

og Pernille Østberg. De fleste har været i behandlingssystemet 

i et år eller længere og har i forvejen været gennem 

andre behandlingsformer som fysioterapi og samtaleterapi. 

Alle 5 klienter trænes samtidig i Hjerneskadecenterets 

lokaler. Træningen foregår i cirka 1_ time, hvortil kommer 

hjemmeøvelser af en varighed på 20-30 minutter dagligt. 

Roskilde Synspleje har fået frie hænder i forhold til træningen. 

Samtidig har centeret stillet to fysioterapeuter til 

rådighed, når optometristen er på besøg. 

”Vores forventninger på nuværende tidspunkt efter at 

have gennemført halvdelen af projektet, er at vi kan se ændringer 

i de visuomotoriske færdigheder sammenholdt med 

positive tilbagemeldinger fra både klienterne og personalet 

på hjerneskadecenteret”, siger Hans Tærsbøl. �


12 


Betydningen af at kommunikere 

med kunderne 

Hvad, hvornår og hvordan siger jeg det til kunderne eller kunderne det til mig? 

Forfatter: Helmer Schweizer, 

Ur ”Die Kontaktlinse” 

Oversat af Anita Robertson og 

Mona Laursen 

Vejen til succes 

Især hos en optiker er en virkningsfuld 

og effektiv kommunikation mellem 

kunde og fagmand af stor betydning 

for succes. Det kan være så 

banalt, som at optikeren var venlig, 

overholdt tiden, lyttede og forklarede, 

så kunden forstod det. Ud over betydning 

for omsætningen er de personlige 

aspekter af stor betydning. 

Hvad får jeg ud af en god 

kommunikation? 

I det moderne konkurrencesamfund 

kan netop evnen til at kommunikere 

være en afgørende faktor. I modsætning 

til sortiment og pris er det vanskeligt 

at kopiere evnen til at kommunikere 

på den rigtige måde. En evne, 

der giver en unik og uforlignelig forretningsmæssig 

fordel. En god kommunikation 

resulterer i mere tilfredse 

kunder, der bliver stamkunder og giver 

gratis reklame i og med, at de fortæller 

andre, hvor tilfredse de er. 

Omvendt kan utilfredse kunder forårsage 

stor skade med deres negative 

udtalelser. En god kommunikationskultur 

i en virksomhed kan høres 

og mærkes, og er endda synlig udadtil. 

Den måde, medarbejderne forholder 

sig til hinanden og kunderne på, 

kan mærkes på deres smil, venlighed, 

høflighed og professionelle selvtillid 

(kropsholdning og måder at udtrykke 

sig på). En god kommunikation kan 

også have en meget positiv indvirkning 

på effektiviteten i virksomheden 

og dermed på væksten, produktiviteten 

og fortjenesten. 

Hvornår kommunikerer vi? 

Den østrigsk-amerikanske forfatter og 

kommunikationsguru Paul Watzlawick 

sagde på et tidspunkt: “Man kan 

ikke ikke-kommunikere”. Det betyder, 

at vi altid kommunikerer. Ikke kun, 

når vi taler, men alle de måder vi forholder 

os på, er kommunikation. 

Her vil vi beskæftige os med de former 

for kommunikation, der hyppigst 

forekommer hos en optiker. 

Kommunikationen mellem to mennesker 

består af: 

• Nonverbal kommunikation 

• Verbal kommunikation 

• Visuel kommunikation 

• Talt sprog 

• Støttekommunikation 

• Fagter, der understøtter kommunikationen 

• Støttet kommunikation 

Den nonverbale kommunikation tegner 

sig for 80 procent af reaktionerne 

(billede 3). Interessant og vigtigt er det 

også, at mimik, fagter og kropsholdning 

ikke kun påvirker andre men 

også os selv. Et velkendt eksempel 

herpå er smilet, som man bør finde 

frem, inden man tager telefonen. Ens 

stemme lyder rent faktisk mere venlig 

og blød, hvis man smiler. Et andet vigtigt 

punkt er vores indstilling, empatien, 

hvordan vi lytter til andre og er i 

stand til at anvende og formidle personlige 

følelser. 

Kommunikation ansigt til ansigt 

Kommunikation ansigt til ansigt indebærer 

et samspil baseret på nærvær og 

muligheden for at iagttage hinanden. I 

forbindelse hermed kan man ikke forhindre, 

at den måde, man forholder 

sig på, opfattes som kommunikation 

af modparten. Modparten får information 

ved bevidst eller ubevidst at iagttage 

vores adfærd. Denne opfattede 

information tilskriver iagttageren en 

høj grad af sandhed. 

Kommunikation ansigt til ansigt udnytter 

følgende mulige kommunikationskanaler: 

• Auditiv kanal (hørelse) 

• Visuel kanal (syn) 

• Taktil kanal (følelse, berøring) 

• Olfaktorisk kanal (lugt) 

• Tematisk kanal (er jeg interesseret i 

det, jeg hører, ved jeg noget om emnet, 

bryder jeg mig om det, jeg 

hører) 

• Gustativ kanal (smag) 

• Her gælder det, at jo flere kanaler, 

der anvendes, jo højere en grad af 

refleksion opnås der, og jo mere 

præcis bliver kommunikationen. 

(Se billederne 1-4). 

Faktuelt indhold 

Kommunikation på dette niveau 

handler kun om indhold og ikke om 

personlighed, fagter eller andet. 

Informationen indeholder kun fakta. 

Kommunikationen er klar, nem at forstå, 

neutral og saglig (billede 4). 

Anmodning 

En anmodning indeholder et ønske, en 

opfordring til handling. “Hvad vil jeg 

gerne have dig til at gøre?” Han eller 

hun forsøger mere eller mindre åbent 

eller skjult at påvirke modtageren. En 

skjult anmodning kaldes manipulation 

(billede 5). 

Personligt forhold 

Her handler kommunikationen om de 

to personers forhold til hinanden eller 

giver udtryk for, hvordan forholdet 

opleves. Den er kendetegnet af du-/ 

vi-budskaber. Spørgsmålet er: 

Hvordan behandler jeg mine medmennesker 

gennem den måde, jeg 

kommunikerer på (billede 6)?

Åbenhed 

I en kommunikationssituation formidler 

den, der taler, bevidst eller ubevidst 

altid noget om sine selvfølgeligheder, 

sit motiv, sine vurderinger og 

sine følelser 

Opfattelse og relevans 

Den største del af informationen opfatter 

vi ubevidst, og vi foretager en 

kraftig frasortering, hvilket beskytter 

os mod at drukne i information. Vi 

sorterer det uvæsentlige fra. Det kaldes 

ikke-perceptiv komplettering. 

Nonverbal kommunikation 

Nonverbal kommunikation tegner sig 

for 80 % af vores reaktioner. Mange 

mennesker er ikke bevidste om betydningen 

af og kontrollen med kropssproget. 

Her er den indre indstilling/ 

holdning (empati) til modparten og 

håndteringen af ens egne følelser af 

stor betydning. 

Billede 1 

En god kommunikation resulterer i følgende fordele: 

Giver mere tilfredse kunder 

Giver stamkunder 

Tiltrækker kunder 

Skiller sig ud 

Giver nye kunder via mund-til-mund reklame 

Øger effektiviteten 

Giver øget selvfølelse hos både kontaktlinsetilpasser og medarbejdere 

Billede 2 

Kommunikation 

Kommunikation er et vigtigt værktøj til formidling og indhentning af 

viden. 

Alle måder at forholde sig på er kommunikation. 

Billede 3 


Tegner sig for 80 % af reaktionerne! 

Mange er ikke bevidste om betydningen af og kontrollen med 

kropssproget. 

Vigtigt: 

Indre holdning/indstilling til modparten (empati). 

PRODUCT MANAGER NORDIC 

PROACTIVE AND DEDICATED PRODUCT MANAGER 

As product manager Nordic you are responsible for product 

management of Specsavers eye wear in Denmark, Sweden, 

Norway, and Finland. Through consistent day to day management 

and support to local product teams and country managers, 

you contribute to creating a competitive portfolio of 

products, increasing customer volume, and cementing 

Specsavers' position as a market leader in the Nordic market. 

You proactively seek contact with relevant partners and business 

relations and create strong synergies across four markets 

with different market positions and challenges. 

You have a background as an optometrist or optician and 

you have experience with strategy setting and execution. 

You have excellent project management and team leadership 

skills combined with a strong interest in fashion and experience 

from an international environment. 

You are an energetic and outgoing person with the ability to 

build strong relationships across cultural differences. 

Specsavers offers you an independent and challenging position 

in a dynamic organisation. You will have excellent opportunities 

for furthering your career and developing 

your position. Approximately 2 - 3 travel days per week must 

be expected. 

Apply for the position and find more information on 

www.uniqueconsult.dk. For further information please contact 

UniqueConsult by calling senior partner Kent Haun on 

M (+45) 2142 9064. All applications are treated confidentially. 

Specsavers Optical Group is one of the top five optical groups 

in the world, selling a pair of spectacles every six seconds 

across its more than 1000 opticians stores in the UK, 

Ireland, Netherlands, Australia and the Nordic countries. 

Specsavers employs more than 15.000 people with 500 based 

at its headquarters in Guernsey. 

For more information see www.specsavers.com 




14 


Autonome kropsfunktioner som for 

eksempel svedafsondring, pupilstørrelse 

og puls kan ikke styres bevidst. 

Modparten kan se dem, og man 

kan selv mærke dem, men man kan 

ikke påvirke dem. Hvis to mennesker 

forstår og kan lide hinanden, tilpasser 

de tonefald, fagter, mimik og hovedog 

kropsholdning til hinanden under 

en samtale. Dette kaldes ”pacing”. 

Tænk på smilet, når du hilser på nogen. 

Det udtrykker glæde, gør det lettere 

at komme i kontakt med hinanden 

og kan medvirke til at gøre 

kritiske situationer mindre spændte. 

Dertil kommer den virkning, et smil 

har på ens egen indstilling. Derfor må 

vi ikke glemme at smile, når vi tager 

telefonen. 

Andre eksempler er et fast håndtryk, 

en rank holdning, et 'pokeransigt' 

og den duft, man afgiver. 

Det, der er godt i én kultur, kan 

være en forulempelse i en anden (di- 

Billede 4 

Faktuelt indhold 

Handler kun om indholdet. 

Går ikke ind på personlighed, fagter etc. 

Indeholder rent faktuelle spørgsmål, data og facts i budskabet. 

“Hvad informerer jeg om?” 

Nyheder indeholder hovedsagelig saglig information. 

Afsenderens opgave: at formidle klare facts på en saglig og letforståelig 

Billede 5 

Anmodning 

En bøn eller anmodning indeholder et ønske eller en opfordring til handling. 

Hvad jeg gerne vil have, der skal ske 

Forsøget på at påvirke kan være mere eller mindre skjult 

En skjult påvirkning kaldes manipulation 

Billede 6 

Personligt forhold 

Udtrykker eller tager op, hvordan begge parterne oplever deres forhold 

Du-budskab: hvad jeg synes om dig 

Vi-budskab: hvordan vi forholder os til hinanden 

Hvordan behandler jeg mine medmennesker gennem den måde, jeg kommunikerer 

rekte øjenkontakt i islamiske lande) eller 

have den stik modsatte betydning 

(et nik i Grækenland) (billede 8). 

Billede 9 viser den distance, der forekommer 

mellem kommunikerende 

mennesker. Det er vigtigt for optikeren 

- og specielt for kontaktlinsetilpasseren 

- at være bevidst om denne distance 

og dens betydning. I forbindelse 

med skiaskopi, oftalmoskopi og 

kontaktlinsetilpasning bevæger vi os i 

intimsfæren. En lille drejning og det at 

nærme sig fra siden i stedet for lige 

forfra kan give en betydeligt større accept. 

Vil du gerne have en god dag, så 

forvent dig en god dag! 

Det hjælper uden tvivl at have en 

positiv indstilling til modparten. 

Opbygning af et kommunikationsforhold 

Det betaler sig at investere i at opbygge 

et forhold mellem de kommunikerende 

parter. Hvis du gerne vil 

kommunikere på en effektiv måde, 

skal du tilpasse dig modparten. Tal for 

eksempel med samme hastighed. 

Læg dine personlige præferencer til 

side og frem for alt: Lyt aktivt (billede 

10). I henhold til kommunikationsteo-

Safilo Nordic - Gratis telefonnummer 800 31 070 - Fax 800 31 091 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com 

mod. CHAMPION 

A POINT OF YOUA POINT OF YOU



16 rien er det den, der spørger, der styrer 

samtalen. Stil altså spørgsmål for at 

forstå den anden med henblik på at få 

klarhed over, hvad der skal og ikke 

skal kommunikeres og 'hvordan'. 

Aktiv lytning 

At lytte aktivt begynder med at kunne 

huske personens navn. Når du udfylder 

en formular og ikke er sikker på, 

hvordan navnet skrives, så spørg: 

Pedersen - er det med ”d” eller ”t”'? 

Hils på kunderne med et nik eller et 

smil, hvis du er optaget. Hvis det ikke 

forstyrrer den kunde, du allerede taler 

med, så sig til den nye kunde, at der 

kommer nogen og tager sig af vedkommende 

om et øjeblik. 

Bevar øjenkontakten, mens du lytter 

til kunden (NB: vær dog opmærksom 

på kulturelle forskelle!). Lad kunden 

tale færdigt, medmindre der er tale 

om en enetale, der ikke bidrager med 

noget nyt. Vis mens du lytter, at du er 

med. Sig: aha, ja, javel-ja, jaså, mhm 

og så videre. 

Sørg for at få bekræftet, at du har 

forstået det hele korrekt ved at sige: 

“Som du sagde…, “Det er altså vigtigt 

for dig… Dette er især vigtigt, hvis 

kunden er stum eller vanskelig at forstå. 

Hvis du gentager noget af det, 

kunden har sagt, viser du, at du virkelig 

har lyttet ordentligt. 

Omgangen med kunderne 

Tænk på, at alle kunder har deres 

egen mening om, hvad sunde og raske 

øjne er, og hvad et godt syn er. Denne 

indstilling påvirker deres villighed til 

at søge hjælp og til at acceptere og forstå 

resultatet og følge anvisningerne, 

men den påvirker også deres forventninger 

til dig som optiker. 

Vi skal selvfølgelig rette os efter 

lovens bestemmelser vedrørende for 

eksempel tilstrækkelig god visus til at 

køre bil og informere kunden om det. 

Somme tider skal man måske oven i 

købet informere kunden skriftligt og 

sørge for, at han eller hun bekræfter at 

have modtaget oplysningerne. 

En ting gælder dog altid: Du skal aldrig 

diskutere eller argumentere med 

kunden! Det er svært. Især, hvis der er 

tale om en klage. Det er nemmere, 

hvis man ikke tager det personligt. 

Prøv at føre klagen tilbage på et sag- 

Billede 7 

Åbenhed 

Taleren formidler, bevidst eller ubevidst, noget om sine selvfølgeligheder, motiver, 

vurderinger, følelser osv. 

Jeg-budskab: hvad jeg fortæller om mig selv. 

Alle udtalelser bliver på denne måde en lille smagsprøve på afsenderens personlighed. 

Billede 8 


OBS: 

Kulturelle forskelle i betydningen af fagter og lignende: 

I Grækenland betyder det nej at nikke 

Inden for islam er direkte øjenkontakt en uforskammethed 

En nedadvendt håndflade er ensbetydende med en invitation i Afrika / 

Billede 9 

Distancezone/-sfære 

Intim distance Intimsfære 

(armslængdes afstand (0-0,5 m) 

Nærdistance Personlig sfære 

(1-3 m) (0,5-1,3 m) 

Offentlig distance Social sfære 

(>3 m) (1,3-4 m) 

Offentlig sfære 

(>4 m) 

Billede 10 

Opbygning af kunderelationer 

Tilpas dig til kunden, hvis du vil kommunikere effektivt og virkningsfuldt. Tal med samme 

hastighed (kræver stor øvelse). Læg dine personlige præferencer til side. Lyt AKTIVT! 

ligt niveau. Empatien må ikke gå tabt. 

Håndtering af klager kræver en høj 

grad af følelsesmæssig intelligens 

(EQ). 

Tænk også på, at en del kunder har 

vanskeligt ved at bestemme sig. Tilbyd 

ikke for mange forskellige alternativer, 

når du sætter en tid af. Spørg først, om 

kunden vil have en tid om formiddagen 

eller om eftermiddagen. Tilbyd 

derefter kun én tid, ikke flere forskellige. 

Det første møde, historik og 

symptomer 

Undgå at inddele folk i stereotyper. 

Hav ikke en negativ indstilling fra begyndelsen. 

Husk at smile! 

Det er vigtigt at lytte aktivt i forbindelse 

med anamneseoptagelsen. Vær 

opmærksom, husk detaljerne. Læg 

mærke til det, der ikke bliver sagt, den 

nonverbale kommunikation. 

Målinger, spørgeteknik, information 

angående resultater, 

afslutning af undersøgelsen 

Kvaliteten af svarene er direkte proportional 

med kvaliteten af spørgsmålene. 

Informér om resultaterne af undersøgelserne 

i små, letforståelige 

”doser”. Tilpas din stil til kunden. 

Husk på, at mange mennesker kun 

husker det sidste, der bliver sagt. 

Fastlæg derfor næste trin nøjagtigt og 

aftal tid til næste kontrol. Tiltal kunden 

med navn, når I siger farvel. Giv 

kunden dit visitkort. Det understreger 

kommunikationen og fungerer som en 

form for signatur. �

Af Bjarne Hansen · Foto: Kim Agersten 

Drømmesyn er verdens flotteste 

brillemesse. Øksnehallen på 

Halmtorvet er den perfekte 

historiske ramme om en brillemesse 

i international klasse. Her 

er toppen af de mest innovative 

stel og solbrillemærker repræsenteret. 

Samtidig bakker en god 

del af glas- og kontaktlinseleverandørerne 

samt alle instrumentfirmaerne 

op om messen. 

2008 

Verdenspremiere på Kielsgaard Eyewear 

Drømmesyn kunne i år præsentere en verdenspremiere. 

Jacob Kielsgaard har i samarbejde med arkitektfirmaet Bønnelycke i Århus 

lagt kimen til endnu en dansk designsucces, Kielsgaard Eyewear. Det er en 

brilleserie i eloxeret aluminium. Stilen er enkel uden at være minimalistisk. 

Filosofien er tilbage til det smukke i den enkle form og i rene farver. Det er 

en reaktion på de mere og mere komplekse materiale- og farvekombinationer 

med stænger i alle mulige udførelser. 

Front og stænger laves og samles i Italien, men undervejs er de en tur i 

Jylland, hvor de farves og hærdes.

Fleye fejrer Drømmesyn med Fleyekage 

og Champagne. Annette Saust 

serverer, og der er meget at fejre. 

Firmaet har på få år fået både sit nationale 

og internationale gennembrud. 

Fleye udstråler farver og livsglæde 

både på standen og i brillerne. Den 

nye serie er i blanke metaller og Fleye 

fortsætter stilen med de store klædelige 

briller. 

Før Titanflex fik sit gennembrud i 

brillebranchen havde det vist sine 

evner i rumfartsteknologien. Materialet 

er let, fleksibelt og som noget 

helt unikt, har det formhukommelse. 

Den form det er fremstillet i 

vender det tilbage til, næsten uanset 

hvor meget, det bliver krøllet 

sammen. 

Eschenbach har tilført elegance til 

materialet og markedsfører Titanflex 

som brillen til mænd. Optikerne 

har taget den til sig som 

førstevalget til rigtige drenge, der 

kan ødelægge alt. - Undtagen 

Titanflex. Glassene kan ridses og 

måske falde ud. Stellet kan ridses, 

men det går ikke itu. 

Den legendariske Titanflex i den 

klassiske pilotbrille facon havde 

verdenspremiere på Optica i Køln i 

1988. Dobbeltbroen, og det lidt 

mere maskuline look, har lige siden 

været et gennemgående tema i 

næsten alle årene, men nu fås 

Gæsterne på messen har alle muligheder 

for at få et overblik over udbuddet 

i branchen, og udstillerne giver sig tid 

til at tale med kunderne. Stemningen 

er afslappet og behagelig, lokalerne 

lyse og venlige med en god akustik og 

et godt indeklima. Noget især de, der 

gæster de store internationale messer, 

lægger mærke til. 

Gæsterne kan se udviklingen mod 

større briller fortsætter, og der leges 

med naturmaterialer både alene og i 

kombination med acetat og titanium. 

Træ, horn og skind er med til at indi- 

20 år med Titanflex 

Titanflex også en randfri udgave i 

en mere minimalistisk stil. 

I år 2000 lykkedes det Eschenbach 

at kombinere titanium og 

vidualisere moden. Den der søger det 

unikke, finder det her. Og det er ikke 

kun fordi det er i København, at de 

danske firmaer er dominerende, det er 

de også internationalt, når det gælder 

trends. 

Det er igen lykkedes arrangør Henrik 

Ørgreen at skabe en messe, der viser det 

ypperligste. Det burde være et must for 

danske optikere at besøge Drømmesyn 

uanset kædetilhørsforhold. Her har alle 

udøvere i faget mulighed for at deltage, 

og det er muligt at få en snak med flere 

af de internationalt kendte designere. 

Titanflex til stor glæde for nikkelallergikere, 

og den seneste udvikling 

er en kombination med stænger i 

plastic. 




20 


Ørgreen Optics følger traditionen med 

at have byens bedste bar, og så har de 

samtidig de mest stilsikre modeller. 

Ørgreen har ramt en maskulin linje, 

der virker trendi og tidløs på samme 

tid. De store modeller i metal med 

åbne stænger skiller sig ud fra alt andet. 

Ørgreen har sin helt egen stil. 

Hans Schumacher og Atila, Noxe er 

med helt fremme med Tom Ford. 

Fitover er den nyeste solbrilleløsning 

fra Polaroid Eyewear.En Fitover er en 

stor solbrille som let og enkelt kan 

sættes uden på et par almindelige briller. 

Den kan være den lette solbrilleløsning 

til især brugere af progressive 

briller. Brillen er meget let og sidder 

overraskende godt. Fitover kollektionen 

findes i syn forskellige modeller. 

Maui Jim er med for første gang. 

Danserne vækker opmærksomhed og 

trækker kunderne hen til de lækre solbriller. 

Inspiration til kollektionen er 

hentet i samspillet mellem jord, vind, 

ild og vand på Hawaii øerne. Stel og 

glas er i topkvalitet. Det er nyeste teknologi 

i polariserede linser i farver, der 

dækker ethvert behov. Det er op til optikeren 

at rådgive ud fra, om brillen 

Kieselstein-Cord Eyewear viser for 

første gang Blinde og Chrome Hearts 

på Drømmesyn. 

Blinde er solbriller, der er designet 3. 

Dimentionel efter fra samme princip 

som når en billedhugger arbejder. Der 

er ingen lige linjer i en Blind solbrille, 

og brillerne er store, nærmest i retro 

look. 

Chrome Hearts er brillernes svar på 

rock and roll. Det er meget synlige 

briller med flotte metaldekorationer. 

Og fælles for både Blinde og Chrome 

Hearts er, at de er slået igennem på 

filmlærredet. 

skal anvendes til solbadning, bilkørsel, 

vand- eller adventuresport - eller blot 

som hårbånd. Glassene findes i de rigtige 

kontrastfremmende nuancer. 

Maui Jim har stor succes med solbriller 

med bifokale glas med lavt, 

næsten usynligt segment. Feltet er 

stort nok til læsning i kortere tid og tilpas 

lavt til ikke at genere på traveturen.

EA1902 

Elizabeth Arden 

- en mærkevare til tidens kvinde! 

Et moderne kvalitetsstel i 

Titanium, Metal og Acetat, 

leveret med flot rødt etui. 

For fremvisning af kollektion 

og nyheder, tag kontakt til: 

NORDIC EYEWEAR DANMARK 

TLF: +45 2678 9090 

Nordic Eyewear Denmark Nordic Eyewear Norway Nordic Eyewear Benelux 

Phone: +45 26 78 90 90 Phone: +47 55 98 79 90 Phone: +32 475 45 15 46


22 


EYED Denmark har specialiseret sig i 

at finde nicheprodukter på de internationale 

markeder og importere dem til 

Danmark. Den enkle udstilling er et 

godt blikfang til de spændende stel. 

En enkel og på samme tid eksklusiv 

udstilling med en Daniel Swarovski 

brille lyser op på Silhouette standen. 

Danske M.A.D.E. har fået sit gennembrud 

med de unikke briller i træ. 2008 

kollektionen består af 20 modeller, der 

alle fås i 5 træsorter og hver brille er 

unik. 

M.A.D.E. har udviklet et nyt system 

med en gummistreng i stængerne, der 

muliggør justering af brillens pasform. 

Brillerne er pudset, lakeret og samlet i 

hånden på firmaets eget værksted på 

Frederiksberg. � 

Skaga fejrer 60 års jubilæum med en 

retrokollektion og vender tilbage til 

navnet Skaga som det gennemgående 

navn. Stilmæssigt er det også 

back to basic. 

De franske firmaer Face a Face og 

Lafont er stamgæster på Drømmesyn, 

så det er ikke nødvendigt at tage til 

Paris for at se fransk design. 

Face a Face er det sikre valg i lækre 

acetatbriller. 

Lafont har hentet inspiration fra 

afrikansk kunst og kultur i en ny brilleserie. 

Serien er i båder metal og acetat 

i dyremønstre og enkelte modeller 

kombineret med læder.


26 


En amerikansk overdådighed 

Today's Research, Tomorrow's Practice ® - fra American Academy of Optometry's 

årsmøde i Tampa 

Af optometrist 

Vibeke Spange 

Efter 16 timers rejse over Atlanten 

kan man godt være lidt 

groggy. Krop og sjæl insisterer 

stadig på, at det er midt om 

natten, men begejstring og 

nysgerrighed tager over, gør 

én lysvågen, når man en tidlig 

formiddag står og ser nedover 

en kæmpe kongressal fyldt til 

randen med spændende optiske 

fristelser. 

Det vrimler med optometrister og andre 

optiske interesserede i alle nationaliteter 

og racer, nogle endda uniformerede 

i hærens sandfarvede 

kamuflage dragter eller flyvevåbnets 

karakteristiske blå dress. Når man er 

ansat i militæret eller er indkaldt, kan 

man kun få fri, hvis man er uniformeret 

og står til rådighed under kongressen. 

Alle i dette organiserede kaos prøver 

at blive tjekket ind til the American 

Academy of Optometry's årsmøde 

i Tampa. 4 dage venter med mulighed 

for at deltage i 300 timers foredrag og 

workshops, 13 symposier, se hundredvis 

af posters og forskellige stande 

med alt inden for de sidste nye i optiske 

tiltag. 

American Academy of Optometry 

(AAO) har siden 1922 afholdt disse 

møder for deres Fellows og andre 

udenfor foreningen, der har interesse i 

at uddanne sig under sloganet Today's 

Research, Tomorrow's Practice®. Alle 

AAO's interesseområder og sektorer er 

repræsenterede og afholder workshops, 

foredrag og symposier på mødet. 

Det gælder: Perception og binokulær 

syn, svagsynsoptik, cornea og 

kontaktlinser, sygdomme, offentlig 

sundhed, optisk praksis, optikeruddannelse 

og synsvidenskab. Der tilbydes 

tillige et stort udvalg af kurser og 

foredrag inden for management og 

økonomisk drift af privat praksis. 

Dette års gennemgående tema var 

stigningen i andelen af den store ældre 

population i USA. Ifølge James M. 

Tielsch Ph.D, School of Public Health 

and Medicine, Johns Hopkins University 

var 4% af den Amerikanske befolkning 

over 65 år i 1900, i dag er det 

ca.15% og man forventer, at i 2030 vil 

ca.25% af befolkningsgruppen være 

over 65. En fordobling over de kommende 

20 år af en gruppe, der med 

stor sandsynlighed vil være påvirket 

af aldersrelaterede synsforandringer. 

Det betyder, at vi som optikere, vil se 

mange flere ældre med synsvanskeligheder 

på grænsen til svagsynethed. 

Man ser samtidig, at mange livsstils 

sygdomme som f.eks. diabetes og følgerne 

af rygning nærmest har epidemisk 

karakter. I USA havde 6 mil. diabetes 

i 1980 og 15 mil. i 2005, hvilket 

giver bekymring for, at gruppen fra 40 

- 65 år tidligere vil være påvirket af 

synsproblemer end man har set før. 

Samfundsmæssigt er det en stor økonomisk 

belastning i form af direkte 

udgifter til behandlinger og rehabilitering 

samt øget behov for særlig pleje 

og institualisering og indirekte ved tab 

af produktionsevnen. Fra den amerikanske 

stat er der ikke iværksat 

mange tiltag eller programmer for at 

imødekomme problematikken. 

Ligesom i Danmark er der foruroligende 

mangel på øjenlæge, og uddannelsesraten 

er for lille til at dække det 

voksende behov på området. Større 

optimisme spores ved optometristernes 

muligheder for at dække behovet, 

hvis man i tide uddanner sig inden for 

ældreområdet og sætter uddannelsesraten 

op. 

Sheila West, Ph.D., Dana Center for 

Preventive Ophthalmology på Johns 

Hopkins School of Medicine, belyste 

de menneskelige omkostninger ved 

synstab. Hun tog udgangspunkt i 3 

funktioner som i USA giver livsind- 

hold og betydning for ældres hverdag, 

evnen til at færdes og orientere sig, 

læsning samt bilkørsel. 

At færdes sikkert er meget afhængigt 

af, at man kan stole på sine synsinformationer. 

Tab af visus, synsfelt og 

kontrastfølsomhed ved øjensygdomme 

giver naturligvis problemer 

med at færdes. Men undersøgelser viser 

også, at selv ametrope ældre med 

den naturlige aldersforandring af synet 

oplever usikker gang pga. dårlig 

syn, hvilket forøger risikoen for 

snuble- og faldulykker. 

90% af alle hoftebrud sker pga. fald 

og rammer primært ældre over 70 år. I 

1996 faldt 250.000 ældre amerikanere 

og fik hoftebrud, hvilket havde en beregnet 

omkostning på 10 bil.$. David 

B. Elliott PhD, FAAO. Department of 

Optometry, University of Bradford, 

UK henviste til en engelsk undersøgelse 

fra en aldersmedicinsk klinik, 

hvor man i 1995 havde fulgt 200 af de 

ældre indlagte med alvorlige brud. 

51% havde synsproblemer og 79% af 

gruppen med nedsat syn kunne være 

hjulpet med bedre korrektion (40%) 

eller katarakt operation (39%). 

Foruroligende, men forståeligt, idet 

hele 60% ikke havde været til optiker 

eller øjenlæge inden for de sidste 3 år. 

Der blev derfor opfordret til at indkalde 

de ældre regelmæssigt til synsundersøgelse. 

Dog bør man ved brillesalg 

være opmærksom på, at ældre 

kan have større risiko for at falde med 

bifokale eller progressive briller. 

Undersøgelser viste, at der er signifikant 

flere fald, især ”det sidste mang-

lende trin”-ulykker, hos multi og bifokale 

brillebrugere. Så det anbefales at 

foreslå ældre, der har multi- eller bifokale 

briller, at færdes med en enkeltstyrke 

brille. Især hvis man kan forbedre 

kontrastfølsomheden og 

stereopsis udendørs, f.eks. ved en filterbrille. 

På læseområdet nævnte Sheila West, 

at man havde observeret, at mange ældre 

med naturlige aldersforandringer 

ikke havde optimerede læsestyrker. 

Den manglende optimale styrke nedsatte 

de ældres læsehastighed og forståelse 

for det læste og derved mindre 

lyst til at gå i gang med litteratur, der 

før havde glædet dem. Tilstande som 

kunne være forbedret med ordentlige 

læsebriller og dermed højnet den ældres 

livskvalitet. 

Alle kender til amerikanernes følelse 

af, at det er en grundlovsmæssig ret at 

have bil og kørekort lige fra man er 16 

år. Grundet de meget store afstande og 

begrænset offentlige transportmuligheder 

i såvel lokalområdet som på de 

lange snorlige high-ways mellem byerne, 

er det af stor nødvendighed at 

kunne transportere sig selv. 

I 1977 kørte 73% af de 75+-årige bil i 

USA, i 1983 var tallet 82% og man forventer 

at tallet har været voldsomt stigende 

i de sidste år. Sheila West kunne 

fremvise en statistik, der viste en markant 

stigning af involvering i bilulykker, 

hvor der ikke har været involveret 

alkohol, for gruppen af 75+årige i forhold 

til gruppen af bilister i 30-75års 

alderen. 

Faktisk på højde med deres børnebørn 

på 18 år. Man må formode, at det 

ikke er manglende erfaring, der gør de 

ældre til usikre bilister. Undersøgelser 

har vist, at synet, den fysiske og psykiske 

formåen er afgørende faktorer for 

den trafikale opmærksomheds evne 

og kørselssikkerhed. 

Ved synfunktionen tænker man ikke 

alene i evnen til at se de andre trafikanter 

skarpt. Tab af visus er ikke eneste 

grund til den større ulykkesrate for 

de ældre. Tab af synsfelt og nedsat opmærksomhed 

for objekter i bevægelse 

har også betydning. Tab af kontrast- 

følsomheden og hvordan man mestrer 

blænding og sløring i forskellige belysninger, 

f.eks. i tåge og om natten, 

bør ligeledes indgå i kvalitets vurdering 

af trafiksynet. 

På konferencen kunne man både i 

udstillingssalen og på Low Vision-foredragene 

finde optikere med ideer til 

optik og træningsforløb, der kunne 

optimere ældres trafiksikkerhed. 

Mange optikere, så vel dem i private 

praksisser, forretninger og på de offentlige 

synsinstitutioner, har gjort sig 

erfaringer med at finde optiske løsninger 

til de amerikanske ældre for, at de 

kunne bevare deres kørekort så længe 

som muligt. Mange kunne klare sig 

med optimerede briller til afstand med 

evt. filterglas og i store stel, men andre 

var kommet ind i svagsynsområdet 

med visus dårligere end kørekortsgrænsen 

og måtte have speciel optik. 

Fra University of Houston fortalte 

Randall T. Jose, OD, og Erika Andersen, 

M.Ed.C.L.V.T, om teamsamarbejdet 

mellem optometristens fremstilling 

af det optiske hjælpemiddel og synskonsulentens 

arbejde med at lære 

bilisten at benytte optikken før de sætter 

sig bag rettet med en motorsagkyndig. 

Typisk havde man tilpasset optik til 

ældre med katarakt, cornea defekter, 

AMD og diabetiske nethindeforandringer. 

Der var mange fantasifulde 

løsninger, men de mest seriøse var de 

briller, hvor man i en optimeret afstandsstyrke, 

evt. med filter, indsatte 

et lille kikkertsystem i øverste tredjedel 

af brilleglasset. Man bruger kun 

kikkerterne til detaljer som f.eks. af- 

læsning af vejskilte og kører primært 

ved styrken i brilleglasset. I USA er 

der staterne imellem meget store forskelle 

på, om man kan få tilladelse til 

at benytte speciel optik til kørsel. I 

nogle stater tillades det, når det tilladte 

synskrav kan opfyldes med optikken, 

men kun i særlige aftalte områder 

eller på indlærte ruter. I andre 

stater tillades det kun, hvis synskravet 

kan opfyldes med almindelig optik, og 

kikkerten så kan bruges til at optimere 

skiltelæsning på store afstande. Men 

der er fortsat mange stater, der ikke 

tillader at kørsel med speciel optik. 

På konferencen mødte jeg nogle hollandske 

optikere, der kunne fortælle, 

at der allerede i Holland er undersøgelser 

i gang med hensyn til kørsel 

og optik. Jeg forestiller mig, at det ikke 

kan vare længe før vi også i Danmark 

vil få forespørgsler på hjælp til at bibeholde 

kørekortet længst muligt med 

speciel optik. Den fremtidige ældre 

gruppe ønsker fortsat at være meget 

aktive og udadvendte. De er vant til at 

søge oplysninger på Internettet og vil 

blive bekendt med diverse hjælpemidler 

på det internationale marked. 

De sidste tal fra Danmarks Statistik 

viser at der den 1. januar 2008 var 

374.291 danskere mellem 60 og 64 år. 

Det højeste antal nogensinde, og 51% 

flere end for bare 10 år siden. Som optikere 

bør vi være meget opmærksom 

på denne gruppes synsudvikling og 

forhold, så vi kan imødekomme deres 

problemer og ønsker om stadig at 

være aktive og derved have en god 

livskvalitet til gavn for dem selv og for 

samfundet. � 




28 


Kontaktlinser kan 

bruges af børn 

helt ned til otte år 

Jeffrey J. Walline, O.D., Ph.D. 

Resultaterne af en ny undersøgelse 

af kontaktlinser 

til børn taler for at give 

børn helt ned til otte år 

kontaktlinser rutinemæssigt 

- også dem, der aldrig har 

brugt briller. 

Selvom mange øjenspecialister sjældent 

overvejer kontaktlinser til børn 

under 12 år, viser resultaterne af den 

nye undersøgelse af kontaktlinser til 

børn (CLIP - Contact Lens in Pediatrics), 

at børn helt ned til 8 år kan tilbydes 

kontaktlinser. Undersøgelsen, 

som er sponseret af Johnson & Johnson 

Vision Care, Inc., omfattede to separate 

analyser: Den sammenlignede 

den tid, det tog at tilpasse kontaktlinser 

til børn i forhold til teenagere, og 

den sammenlignede de to patientgruppers 

tilfredshed med at bruge 

kontaktlinser. I begge analyser viste 

børn store ligheder med teenagere. 

Tidsforbrug på tilpasning af 

kontaktlinser til børn 

Til trods for at adskillige undersøgelser 

viser, at børn helt ned til 8 år kan 

bruge kontaktlinser, fortalte mange forældre 

til børnene, der deltog i CLIPundersøgelsen 

for nylig, at deres primære 

øjenspecialist ikke ville udstyre 

deres barn med kontaktlinser, førend 

barnet var 12 eller 13. Vi antog, at en 

af grundene til at så mange læger foretrækker 

at udsætte tilpasningen af 

kontaktlinser, til børnene er ældre, 

kunne være bekymring over tidsforbruget 

på tilpasning af kontaktlinser 

til børn. Derfor tog vi tid på alle konsultationsbesøg 

som et aspekt i CLIPundersøgelsen 

- typisk genomførtes 

fire besøg i løbet af tre måneder - for 

både børn og teenagere, som fik kontaktlinser 

for første gang. 

Generelt krævede børn og teenagere 

cirka samme konsultationstid hos 

lægen til deres første tilpasning af linser 

og opfølgende besøg. Børn havde 

gennemsnitligt brug for 10 minutter 

længere til at øve sig i at sætte kontaktlinser 

i og tage dem ud, hvilket 

blev trænet af en ansat. Både børn og 

teenagere viste god forståelse for pleje 

af kontaktlinserne efter træningen i at 

sætte dem i og fjerne dem. 

Disse fund viser, at tidsforbruget til 

tilpasning af kontaktlinser ikke bør begrænse 

brugen af kontaktlinser til 

børn. Selvom det overordnet kræver 

lidt længere tid for øjenspecialisten at 

tilpasse linser til børn, var forskellen 

mellem børn og teenagere lille, og øjelægen/optikere 

brugte ikke længere 

tid på patienten, når der var tale om 

børn. 

Fordele ved kontaktlinser til 

børn 

En anden mulig årsag til at øjenlæger/optikere 

kan tøve med at give 

børn kontaktlinser, kan være den opfattelse, 

at børn kun vil have få fordele 

ved at bruge kontaktlinser i stedet for 

briller. Resultaterne af CLIP-undersøgelsen 

modbeviser også denne antagelse 

og viser i stedet, at børn har lige 

så store fordele som teenagere ved at 

bruge kontaktlinser. 

Ved at måle patienternes tilfredshed 

med deres synskorrigering ved hjælp 

af en profil for børn med refraktionsfejl 

(PREP - Pediatric Refractive Error 

Profile) bad vi deltagerne i undersøgelsen 

om at evaluere deres tilfredshed 

med briller ved baseline-besøget, 

hvorefter vi bad dem om at udfylde en 

PREP for kontaktlinsebrugere ved opfølgningsbesøgene 

efter 1 uge, 1 måned 

og 3 måneder. 

Vi spurgte også forældrene om, hvor 

lang tid deres barn brugte sine kontaktlinser 

hver uge, og hvor lang tid 

barnet brugte på at sætte linserne i og 

tage dem ud. Børn og teenagere 

brugte deres kontaktlinser næsten lige 

lang tid hver uge, og begge grupper 

brugte omtrent lige længe på at sætte 

linserne i og tage dem ud. 

Både blandt børn og teenagere viste 

PREP-scoren en forbedring af livskvaliteten 

1 uge efter, at de var gået over 

fra briller til kontaktlinser, og denne 

forbedring forblev stort set uændret 

gennem opfølgningsperioden på 3 

måneder. Både børn og teenagere satte 

virkelig pris på, at brugen af kontaktlinser 

gav dem et bedre udseende og 

gjorde det lettere at dyrke sport. 

KONTAKTLINSER OG BØRN 

Hvorfor kontaktlinser til børn? 

- Det tager lige så lang tid at tilpasse 

kontaktlinser til børn som 

til teenagere 

- Børn oplever lige så store fordele 

ved at bruge kontaktlinser som 

teenagere 

- Der blev ikke konstateret nogen 

forskelle i sikkerhed på kort sigt 

i denne undersøgelse 

Dårlige kandidater til 

kontaktlinser 

- Børn med små øjne 

- Børn med dårlig hygiejne 

- Børn, der ikke kan klare sig uden 

hjælp fra deres forældre

Samlet resulterede disse fordele i, at 

både børn og teenagere meldte om 

langt større tilfredshed med deres 

kontaktlinser end med deres briller. 

Bekymringer 

Når det tager omtrent lige så lang tid 

at tilpasse kontaktlinser til børn som 

til teenagere, og børn oplever lige så 

store fordele ved at bruge kontaktlinser 

som teenagere, hvilke grunde kan 

der så være til stadig at begrænse brugen 

af kontaktlinser blandt børn? Når 

det gælder sikkerhed, oplevede børn 

og teenagere i undersøgelsen samme 

hyppighed af komplikationer, herunder 

viral konjunktivit (som ikke er relateret 

til kontaktlinsebrug), brug af 

linserne under søvn og ridsning af øjet 

under udtagning af en kontaktlinse - 

alt sammen noget, der både sker for 

børn og teenagere. 

Vi konstaterede ligeledes ikke nogen 

sikkerhedsmæssige forskelle mellem 

børn og teenagere i, hvad vi kunne se i 

deres øjne. Og mens denne undersøgelse 

kun havde et forløb på nogle 

måneder og 

’’Både børn og teenagere 

rapporterede 

meget større tilfredshed 

med deres 

kontaktlinser end 

med deres briller’’ 

derfor ikke undersøgtesikkerheden 

på 

lang sigt, har vi 

gennemført andreundersøgelser 

af sikkerheden 

ved 

andre typer 

kontaktlinser. Selv når patienterne har 

brugt linserne i tre år, ser vi ikke nogen 

problemer, der ikke også normalt 

optræder hos voksne. 

Overordnet taler resultaterne af 

denne undersøgelse for brug af kontaktlinser 

til børn, men der er nogle 

faktorer, der kan gøre det sværere for 

nogle at bruge kontaktlinser med succes. 

Det kan være sværere for børn at 

bruge kontaktlinser, hvis de har små 

øjne eller dårlig hygiejne, eller hvis de 

ikke kan klare sig uden hjælp fra deres 

forældre. Selv i disse tilfælde kan 

nogle børn bruge kontaktlinser med 

succes. 

Endelig skal det siges, at mens denne 

undersøgelse inkluderede børn helt 

ned til 8 år, skal det for børn under 

denne alder i hvert enkelt tilfælde vurderes, 

om de er egnede til at bruge 

kontaktlinser. Mens nogle børn under 

8 år kan være kandidater til at bruge 

kontaktlinser, har børn i denne alder 

ofte svært ved at skelne mellem ube- 

hag og smerte, 

hvilket giver dem 

modvilje mod at 

røre ved deres 

øjne. 

Heldigvis er 

efterspørgslen på 

kontaktlinser 

blandt disse yngre 

børn meget lille, 

eftersom børn 

sjældent begynder 

at blive nærsynede 

før 8-års-alderen, 

hvilket også er 

grunden til, at dette er den nedre aldersgrænse 

i CLIP-undersøgelsen. 

Kontaktlinsetyper til børn 

Velegnede kontaktlinsetyper til børn 

omfatter mange af de linser, der bruges 

til voksne. I CLIP-undersøgelsen 

fik både børn og teenagere silikonehydrogellinser: 

enten Acuvue ® 

Advance with Hydraclear eller 

Acuvue ® Advance for Astigmatism, 

afhængigt af patientens ordination. I 

andre undersøgelser med børn har vi 

evalueret brugen af 1-dags-linser, 2ugers-linser, 

iltgennemtrængelige kontaktlinser 

og toriske linser til bygningsfejl. 

Med alle disse typer linser 

har børn vist sig i stand til at sætte linserne 

i og tage dem ud samt at rengøre 

linser, hvor det er påkrævet. 

Hvis jeg skulle ordinere en linse til 

et barn, tror jeg, at 1-dags-linser er den 

bedste type. Eftersom de ikke skal 

rengøres, er disse linser mere praktiske, 

og børn kan nemmere bruge dem 

korrekt. Men CLIP-undersøgelsen og 

andre undersøgelser viser, at børn 

også kan håndtere længere udskiftningscyklusser 

og kan pleje linserne 

korrekt. Endelig tror jeg ikke, at forudgående 

brug af briller behøver at være 

et krav for at overveje kontaktlinser til 

børn - det er absolut også en mulighed 

at starte med kontaktlinser, især hvis 

barnet virker modvilligt over for at 

bruge briller. 

For alle typer kontaktlinser gælder, 

at forældrene i nogen grad skal overvåge 

barnet, især hvis der sker en ændring 

i barnets rutiner. Jeg fortæller 

forældrene, at de af og til skal kontrollere, 

at barnet fjerner linserne om aftenen, 

fordi børn nogle gange holder op 

med at gøre det. Og når børn kommer 

ud af rutinen - hvis familien for eksempel 

tager på ferie - skal forældrene 

holde mere nøje øje med dem for at 

sikre, at børnene håndterer deres kon- 

De fulde resultater af Dr. 

Wallines CLIP-undersøgelse 

kan ses i to afhandlinger i 

kommende publikationer: 

• ”Contact Lens Chair Time for 

Children and Teens” bliver offentliggjort 

i Optometry and 

Vision Science 

• ”Benefits of Contact Lens Wear 

for Children and Teens” bliver 

offentliggjort i Eye and Contact 

Lens 

taktlinser korrekt. 

Betydning for 

øjenspecialister 

For øjenlæger og 

andre øjenspecialister 

understøtter 

resultaterne af 

CLIP-undersøgelsen 

anden forskning, 

der viser, at 

kontaktlinser er et 

gyldigt alternativ 

til briller for børn 

helt ned til 8 år 

med behov for synskorrigering. 

Eftersom børn rapporterer, at kontaktlinser 

forbedrer deres livskvalitet, og 

det tager omtrent lige så lang tid at tilpasse 

kontaktlinser til børn som til teenagere, 

kan øjenlæger sagtens rutinemæssigt 

tilbyde kontaktlinser som en 

mulighed til børn fra og med 8 år. 

Faktisk tror jeg, at børn er betydeligt 

bedre til at pleje deres kontaktlinser 

end teenagere og formentlig også 

bedre end voksne, fordi børn tillægger 

lægens instruktioner større vigtighed. 

KONKLUSIONEN 

Brug af kontaktlinser behøver ikke 

være at være forbeholdt teenagere 

og voksne. Den nye CLIP-undersøgelse 

har vist, at øjenlæger kan 

tilpasse kontaktlinser til børn i alderen 

8-12 år næsten lige så hurtigt, 

som de gør til teenagere, og at 

børn og teenagere rapporterer om 

tilsvarende forbedringer i livskvaliteten 

ved brug af kontaktlinser, 

samt at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig 

forskel på kort sigt 

mellem de to grupper. 

Jeffrey J. Walline, O.D., Ph.D., er adjungeret 

professor ved Ohio State 

University College of Optometry i 

Columbus, Ohio, USA. Han er også 

lønnet konsulent for Vistakon. 

Artiklen er skrevet med hjælp fra chefredaktør 

for Refractive Eyecare Kay 

Downer. 

© 2007 Ethis Communications, Inc. 

Alle rettigheder forbeholdes. 

Gengivet med tilladelse. 

Maj 2007 • Refractive Eyecare ® � 




30 


Et virke som optiker med fokus 

på skærmarbejdspladser 

Af optiker og 

jobsynskonsulent 

Jytte Worre-Jensen 

Refleksioner over 15 års virke som 

omkringfarende og uvildig jobsynskonsulent 

heraf de seneste snart 10 år 

med egen selvstændig konsulentvirksomhed. 

Et virke væsensforskellig fra at være 

optiker i en forretning, men dog med 

vores professions mangfoldighed af 

viden med i ”mappen”. 

Et virke der med udgangspunkt i 

§ 6 i Skærmdirektivet er tæt knyttet til 

andre professioners virke på arbejdsmiljøområdet. 

Et virke der ofte starter tidligt på 

morgenen med triptælleren på 0 og 

så derudaf på de danske lande- og 

motorveje med første stop måske 250 

km længere fremme. 

Et virke med mange timers kontorarbejde 

med bl.a. planlægning og 

kommunikation, udfærdigelse af 

skærmbrillerekvisitioner og rapporter 

til virksomheden. 

Et virke der kræver, at man dagligt 

kan sætte sig selv i gang i sit lidt ”ensomme” 

arbejdsliv. 

Refleksionerne tager udgangspunkt 

i en lille opgørelse. 

Testen er foretaget ved den enkelte 

medarbejders skærmarbejdsplads efter 

optimal justering af skærmplacering 

under hensynstagen til alle syns- og 

arbejdsfunktioner og med den enkeltes 

private brille/kontaktlinsekorrektion, 

når der eksisterede en sådan. 

Testmetode på arbejdspladsen: 

1. Monoculær visus på 3 m. og monoculær 

sløringsmåling med intervaller 

på + 0,50 D på 3 m. Binoculær 

sløringsmåling på 6 m. eller længere 

(ud i rummet/ vinduet) 

2. Konvergensnærpunkt og covertest. 

3. Akkommodationsmåling ved pushup 

metode 

4. Pos./neg. rel. akkommodation på 

skærm - og bordafstand. 

Yngre personer (ikke presbyope) med 

skærmarbejde har ikke behov for speciel 

skærmbrille, hvis de er korrigeret 

med SBV (subjektiv bedste visus). 

Hyperope, med en mindre ukorrigeret 

hyperopi, begynder ofte at være 

generet af skærmarbejdet i 35-40 års 

alderen på trods af en restakkommodation 

på ca. 6 D. 

Min anbefaling er at få hyperopien 

korrigeret. Derved undgår den hyperope 

overakkommodation ved skærmarbejdspladsen, 

og personen kan 

sagtens udføre sit arbejde uden yderligere 

addition. 

Jeg har testet adskillige personer i 

denne aldersgruppe med en hyperopi 

på +0,75 - +2,00 D, der ikke havde nogen 

korrektion. De havde måske haft 

læsebriller som barn, men det blev ligesom 

”glemt”, da det med briller var 

”irriterende og man jo sagtens kunne 

se”. Korrektion af hyperopi er ikke at 

forveksle med en arbejdsgiverbetalt 

skærmbrille, da der er tale om en ikke 

korrigeret synsfejl. 

Myope har som oftest en afstandsbrille, 

når styrken er =/> - 0,75 D og 

er myopien mindre end ca. - 1,25 D 

kan man bruge brillen eller lade være 

efter behov ved skærmarbejdspladsen. 

Astigmater med en astigmatisme < 

1,00 D klarer sig ofte udmærket uden 

korrektion. Dermed ikke sagt, at en 

korrektion ikke vil forbedre deres 

synsskarphed og lette læsningen ved 

skærmen. 

Et vergens- eller akkommodationssyndrom 

giver ofte udholdenhedsproblemer 

ved længeretidsvarende læseopgaver. 

Selvom nogle af disse 

syndromer afhjælpes med pluskorrektion 

(udover hvad samsynstræning 

kan udrette) er en brillekorrektion ikke 

nødvendigvis at betragte som en arbejdsgiverbetalt 

skærmbrille, da det er 

synsfunktionsanormalien, der giver 

problemer. 

Al anbefaling af profylaktisk myopiudvikling 

med pluskorrektion er ikke 

virksomhedens ansvar at anskaffe. 

Skærmarbejde er læsearbejde som så 

meget andet - dog oftest mere koncentreret 

og varende over længere tid ad 

gangen end mange andre læseopgaver. 

Det er naturligt at blive træt efter 

en lang dag på arbejde uanset hvad 

man beskæftiger sig med. 

Syndromet ”Computer Vision 

Syndrom” kan skyldes ukorrigerede 

synsfejl og/eller samsynsfejl. 

Syndromet relateres også til indeklimaproblemer, 

arbejdspladsindretning 

og belysning. 

I en helt ny undersøgelse fra Det 

Aldersfordeling > / = 40 41 - 45 46 - 50 51 - 55 > 55 Anb. 

år år år år år produkt 

Enstyrkeglas 1 2 2 5 

Udvidet læseglas 2 12 28 22 64 

Flerstyrkeglas * 3 4 7 

I kke behov 11 11 5 6 8 41 

Testede i alt 12 15 19 37 34 117 

Opgørelse over testede medarbejdere for en virksomhed med kontorer på flere 

adresser. År 2007. Aldersspredningen er fra 29 år - 62 år. 

Opgørelsen ligner tidligere opgørelser, jeg har lavet gennem årene fra andre 

større eller mindre virksomheder.

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

er det påvist, at der er en 

sammenhæng mellem placering af 

skærmhøjde, blinkfrekvens og udtørring 

af øjet. 1 

Der er sket en kolossal udvikling af 

kontorarbejdspladsens indretning i de 

forløbne år. Både hvad angår de fysiske 

rammer og udstyret. Fra små 14” 

skærme, der stod i 

45-50 cm's læseaf- 

stand oven på kasser, 

telefonbøger eller 

lignende til i dag 

med 19” og 21” fladskærme 

i læseafstande 

på 65-80 cm, 

og som kan sænkes 

ned til bordfladen. 

Mig og min Suzuki 

Desværre må jeg konstatere, at man 

på trods af større skærme ikke nødvendigvis 

også får større tegn at aflæse. 

Tværtimod. For at tegnene skal 

stå skarpe er fladskærmene sat op 

med en høj skærmopløsning. Tegnstørrelsen 

i mange arbejdsprogrammer 

bliver dermed kun lidt større end almindelig 

avisskrift, hvilket giver problemer 

når skærmene står i ca. 70 cm's 

læseafstand. Sætter man skærmopløsningen 

ned bliver tegnene ganske 

vist større, men samtidig bliver de 

uskarpe. 

Når en medarbejder klager sin nød, 

må jeg forklare, at det desværre ikke 

er kikkerter der leveres som skærm- 

En skærmbrille er et 

arbejdsredskab på lige fod 

med så mange andre 

professioners arbejdsredskaber 

briller. Man kan rykke skærmene tættere 

på, men så går det ud over arbejdspladsindretningen 

og indebærer 

at medarbejderen skal flytte sit hoved 

mere fra side til side. 

En ellers velfungerende skærmbrille 

bliver måske for svag, og er skærmbrillen 

med flere styrker, skal hovedet 

løftes som kompensation. 

Af opgørelsen ses, 

at jeg vurderede ca. 

1/3 af de testede 

som værende ikke 

berettigede til en 

skærmbrille. 

For de < 40 - 45årige 

skyldtes vurderingen: 

• At der ikke var behov for en 

skærmbrille 

• At egen korrektion var ikke eksisterende 

eller utilstrækkelig (anbefalet 

privat korrektion) 

• Samsynsfejl (anbefalet synsundersøgelse 

med henblik på samsynstræning). 

For de 45 - > 55-årige skyldtes vurderingen 

primært, at en allerede eksisterende 

privat - eller skærmbrille fungerede 

udmærket. 

Opgørelsen viser, at det primært er 

medarbejdere over 45 år, der har brug 

for en skærmbrille. Årsagen er naturligvis, 

at den gennemsnitlige akkom- 

modationsevne efterhånden er reduceret 

til omkring 3 D fra ca. 45-års alderen. 

Der er dog store variationer. Jeg 

har testet 60-årige, der stadigvæk 

havde en restakkommodation på 3 D 

og 35-40-årige, der kun kunne akkommodere 

ca. 3 D (akkommodationssyndrom?), 

hvor restakkommodationen 

burde ligge på 5 - 6 D. 

Udover SBV er måling af akkommodationsbredde 

og pos./neg. rel. akkommodation 

samt forimålinger, hvis 

der er mistanke om samsynsfejl, de 

vigtigste målinger i vurdering af additionsbehov 

og anbefaling af skærmbriller. 

(Også ved anbefalet læsekorrektion 

i øvrigt). 

Alt for mange optikere lægger udelukkende 

den binoculære krydscylindermåling 

til grund for en anbefalet 

addition uden hensynstagen til lag og 

restakkommodation. Målingen bliver 

foretaget på 40 cm - en læseafstand vi 

sjældent ser på skærmarbejdspladserne, 

der oftest er på 50 cm og derover. 

Denne måling er vejledende for anbefalet 

højeste addition - ikke en 

”sandhedsmåling”. 

Presbyope med en restakkommodation 

på 3 D kan faktisk godt se skarpt 

ved egen hjælp på en skærmafstand 

på 65 cm eller længere, men det kommer 

til at knibe med læsning over længere 

tid med en bordafstand på 50 cm 

eller mindre. 




32 


Er den presbyope med en restakkommodation 

på 3 D korrigeret 

med en brille med flerstyrkeglas, vil 

denne ofte være tilstrækkelig til skærmarbejdet 

en rum tid. 

Når restakkommodationen er reduceret 

til omkring 2,00 D begynder det 

at knibe - afhængig af læseafstanden 

til skærmen. 

Om der er behov for en skærmbrille 

med enstyrkeglas, udvidet læseglas eller 

flerstyrkeglas beror således på restakkommodationen, 

evt. forien, og 

forskellen på additionsbehovet til de 

aktuelle læse/arbejdsafstande og højdeplaceringen 

af skærmen. 

En skærmbrille er 

et arbejdsredskab på 

lige fod med så 

mange andre professionersarbejdsredskaber. 

I vores profession 

kan man 

f.eks. tænke på arbejdsfunktioner 

med 

påbud om beskyttelsesbriller 

eller kirurger 

med kikkertbriller. 

Får man brug for et 

arbejdsredskab, må 

man leve med dets 

vilkår for at kunne udføre sin profession 

så optimalt som muligt. Ikke alle 

skærmarbejdspladser kan indrettes efter 

de bedste anbefalinger og så må 

skærmbrillen/arbejdsredskabet tilpasses 

arbejdspladsens indretning for at 

undgå belastende arbejdsstillinger. 

Der har de seneste år floreret et 

sandt hysteri om uacceptabelt slør ud i 

rummet med skærmbriller og mange 

optikeres anbefalinger har da også 

Det er beskæmmende at 

konstatere, at nogle optikere 

stadigvæk ikke kender 

skærmdirektivets rette 

intention og ordlyd, men 

anbefaler en arbejdsgiverbetalt 

skærmbrille så 

snart en person nævner 

ordet skærmarbejde. 

været, at anbefale skærmbrilleglasprodukter 

med fuld afstandskorrektion i 

den øverste del af glasproduktet som 

det eneste brugbare, eksempelvis 

Hoyalux Tact. 

Udover det tidligere meget brugte 

Datacomfort fra Essilor - som fordrede 

et ret stort brillestel - har jeg ved kontrol 

af skærmbriller sjældent set en 

montering med Hoyalux Tact, hvor 

der var noget af glassets afstandsdel 

tilbage. Det ligger i slamkassen. Altså 

let slør i øverste del, medmindre glasset 

var monteret for lavt - og så er det 

læsedelen, der ligger i slamkassen. 

Hvis der i arbejdsfunktionen kræves 

skarpt syn på 5-6 m. 

f.eks. ved aflæsning 

af overvågningsskærme 

eller hvis 

medarbejderen i en 

skrankefunktion føler 

sig utryg ved 

ikke at kunne se 

skarpt ud i rummet, 

er glasprodukter 

med afstandskorrektion 

nødvendige. 

Det fordrer at glasproduktet 

monteres 

i et brillestel, der 

er højt nok til at 

rumme hele glassets kvalitet. Ellers er 

man jo lige vidt. 

Langt de fleste glasprodukter af typen 

”udvidet læseglas” giver højst 

+ 0,50 D slør i den øverste del af glasset, 

hvis additionen er udmålt korrekt 

til de aktuelle læseafstande. 

Det forekommer mig højst mærkværdigt 

at et slør på + 0,50 D lige 

pludselig skulle være helt uacceptabelt, 

da det i årevis har været god 

tone at underkorrigere myope. 

Prøv selv at sætte + 0,50 foran 

øjnene og se efter, hvad det er man 

ikke kan se indenfor rummets fire 

vægge. Jeg viser altid, hvad et evt. slør 

indebærer og langt de fleste siger: ” 

Nå - er det ikke værre”. 

Det er beskæmmende at konstatere, 

at nogle optikere stadigvæk ikke kender 

skærmdirektivets rette intention 

og ordlyd, men anbefaler en arbejdsgiverbetalt 

skærmbrille så snart en person 

nævner ordet skærmarbejde. 

Skærmdirektivets intention og ordlyd 

om anbefalet skærmbrille beror på, 

at aflæsning af en skærm foregår på en 

anden afstand og position end andre 

normale læseopgaver, og derfor skal 

korrigeres med en anden læsestyrke 

end læsestyrken til almindelig brug. 

At høre nogle medarbejdere sige, at 

optikeren anbefalede dette eller hint 

progressivt glasprodukt til privat 

brug, så brillen (med tilskud) også kan 

bruges til skærm, er bedrag i mine 

ører. Kan den private brille med flerstyrkeglas 

også bruges optimalt til 

skærmarbejdet, er der ikke tale om en 

skærmbrille og en evt. udleveret rekvisition 

fra virksomheden bør returneres. 

Skærmbriller er virksomhedens 

ejendom og må i princippet ikke tages 

med hjem, medmindre der også udføres 

arbejdsopgaver i hjemmet. 

At kalde tingene ved deres rette 

navn er til alles og dermed også til ens 

eget bedste. 

Det er også beskæmmende at konstatere, 

at nogle optikere på forventet 

efterbevilling sætter en skærmbrille i 

produktion uden først at kende den 

enkelte virksomheds politik på områ-

+46 8 594 828 80


34 


det og den enkelte medarbejders arbejdspladsindretning. 

Som jobsynskonsulent er man både 

virksomhedens og medarbejderens 

samarbejdspartner. 

Virksomhederne er deres ansvar bevidst 

mht. de love og regler på arbejdsmiljøområdet, 

der skal efterkommes. 

Nogle love er svære at gennemskue 

og dermed at opfylde. Bl.a. § 6 i 

skærmdirektivet. 

Min konsulentbistand sikrer virksomhedens 

arbejdsmiljøansvarlige, at 

denne del af loven bliver overholdt af 

virksomheden. Den objektive vurdering 

af et skærmbrillebehov hos medarbejderen 

gør virksomhedens arbejdsmiljøansvarlige 

tryg ved at vide, 

at loven er fulgt og at virksomheden 

derudover ikke har betalt for mere end 

den skal. 

Medarbejderne bliver informeret om 

forskellen på privat brille og skærmbrille 

og bliver trygge ved det. De får 

en grundig information om skærmbrilleglassets 

særlige konstruktion i 

forhold til glasprodukter til privat 

brug. 

Jeg møder mange der er fejlinformerede 

og forvirrede. 

Testmetoden gør mig i stand til at 

vurdere om der er behov for skærmbriller. 

De, der er berettigede iflg. 

Skærmdirektivet, bliver anbefalet en 

sådan, og de, der har brug for privat 

brille, bliver anbefalet at anskaffe sig 

en sådan. Det er bestemt ikke altid 

uvelkomment. De fleste bliver faktisk 

rigtig glade for at få en ordentlig information. 

Bekendtgørelse om arbejde 

ved skærmterminaler 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse 

nr. 1108 af 15. december 1992 

§ 6. Den ansatte har ret til en passende 

undersøgelse af øjne og syn: 

1. inden arbejdet ved skærmterminalen 

påbegyndes 

2. med jævne mellemrum herefter, 

og 

3. når der opstår synsproblemer, der 

kan skyldes arbejdet ved skærmterminalen. 

Stk. 2. Undersøgelsen skal foretages 

af en person med de fornødne kvalifikationer. 

Uden at skære alle over en kam gør 

testen mig desværre også i stand til at 

konstatere mange unoder i vores profession. 

Mit optometriske virke med rådgivning, 

vejledning og anbefaling som 

uvildig konsulent ude på skærmarbejdspladserne, 

har givet mig et indholdsrigt 

og udfordrerne arbejdsliv. 

De færreste dage er ens. Der er 

glade og sørgmuntre oplevelser. Jeg 

bliver modtaget af positive, ansvarlige 

ledere og forventningsfulde medarbejdere. 

Jeg glæder mig hver dag, jeg skal på 

farten, også selvom køreturene ind 

imellem kan være lange og trælse. 

Stk. 3. Den ansatte har ret til en øjenundersøgelse 

hos en speciallæge, 

hvis den i stk. 1 og 2 nævnte undersøgelse 

viser, at dette er nødvendigt. 

Stk. 4. Den ansatte skal have udleveret 

specielle synskorrigerende 

hjælpemidler, herunder briller eller 

kontaktlinser, som er beregnet til 

det pågældende arbejde, hvis de i 

stk. 1 - 2 eller stk. 3 nævnte undersøgelser 

viser, at dette er nødvendigt, 

og hvis den ansattes egne briller eller 

kontaktlinser ikke kan anvendes. 

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre den 

ansatte adgang til de i stk. 1 - 3 

Undervejs får jeg lyttet meget til P1, 

Danmarks Radio, så jeg bliver også 

lidt klogere en gang i mellem. 

* Med ”Flerstyrkeglas” i teksten tænkes 

der både på Bifo/Trifocale glas 

og Progressive glas. 

1. Pernille Kofoed Nielsen - Karen 

Søgaard - Jørgen Skotte - Peder 

Wolkoff 

Ocular surface area and human eye 

blink frequency during VDU work: 

the effekt of monitor position and 

task. 

Eur J Appl Physiol DOI 

10.1007/s00421-007-0661-y � 

nævnte undersøgelser uden udgifter 

og så vidt muligt inden for normal 

arbejdstid og har desuden pligt til at 

sørge for, at den ansatte får udleveret 

de i stk. 4 nævnte briller eller kontaktlinser 

uden omkostninger for den 

ansatte. 

Stk. 6. §§ 9 - 10 om undersøgelsesresultater 

i bekendtgørelse nr. 1165 af 

16. december 1992 om arbejdsmedicinske 

undersøgelser gælder ikke for 

de i stk. 2 nævnte undersøgelser.

Du kan få billigere brilleglas, men ikke bedre! 

Det skal være let og ligetil at få nye briller med glidende overgang. Du skal ikke finde dig i gammeldags, 

besværlige progressive glas. 

iD LifeStyle er brilleglas, skræddersyet til dig. Forestil dig, briller, du bare tager på og straks føler dig 

hjemme i. iD LifeStyle bringer dit syn i total balance. 

Det føles som et glas køligt kildevand på en hed sommerdag. 

Hvorfor nøjes med mindre? 

Leveres med Hoyalux iD mikrofiberpudseklud og oprindelseskort 

- dit bevis på, at du har fået den ægte vare 

www.hoya.dk. Tlf. 43 55 82 00 oplyser nærmeste forhandler. Japansk teknologi for øjnene


36 


Montering af 

progressive glas 

Af Karsten H. Nielsen, O.D., M.S. 

De fleste, eller nok alle optikere, har 

oplevet, at en kunde i forbindelse med 

anskaffelsen af en ny progressiv brille, 

efter anskaffelsen af brillen, klager 

over problemer med brillen, f.eks. ved 

at de nye glas ikke virker som forventet 

og som lovet af optikeren. 

I disse tilfælde siger mange optikere til 

kunden, at de blot skal vænne sig til 

de nye glas eller lignende. Dette var 

måske en rimelig forklaring i ”gamle” 

dage, da konstruktionen af progressive 

glas ikke var så avanceret, som 

den er i dag. På grund af de metoder, 

der blev anvendt i fremstillingen af de 

første progressive glas, opstod mange 

abberationer og medfølgende forvrængninger 

i disse glas, der kunne 

være årsag til kundens klager. 

Imidlertid er langt de fleste moderne 

progressive glas i dag konstrueret 

efter en ny produktionsmetode. Ja, 

i dag er mange oven i købet ”skræddersyet” 

specielt til den individuelle 

kunde og dennes syn, og tager højde 

for faktorer som pantoskopisk vinkel, 

betragtningsafstand, monokulær PD 

etc. Derfor kræver disse glas også 

større præcision i monteringen, end 

førstegenerations gjorde. 

Den ny, revolutionerende produktionsmetode 

er blevet kendt som 

FreeForm produktion. Først designes 

det ideelle glas baseret på kundens 

data. Derefter forsynes en computerstyret 

såkaldt CNC (Computer 

Numerical Controlled) generator med 

oplysninger om tusindvis af datapunkter, 

der beskriver glassets overflade, 

ja i nogle tilfælde oven i købet 

begge overflader. På basis af oplysningerne 

produceres en fint slebet overflade 

af nøjagtigt den ønskede form så 

præcist, at den umiddelbart er klar til 

polering, i mange tilfælde ligeledes 

ved hjælp af CNC-teknik. 

I 2000 påbegyndte såvel Rodenstock 

som Carl Zeiss leveringen af progressive 

glas fremstillet ved hjælp af 

denne FreeForm produktion. I Rodenstocks 

”Impression” design overføres 

også progressionen til glassets bagside, 

der også blev anvendt til en 

eventuel astigmatisk korrektion i atorisk 

form. Essilor markedsfører nu deres 

”Ipseo” glas, der ligeledes genereres 

ved anvendelse af FreeForm 

metoden. 

Johnson & Johnson var de første, 

der introducerede produktionen af et 

nyt progressivt glas under navnet 

Definity i Amerika. Dette er det første 

progressive glas, der fordeler additionen 

på begge glassets sider. Beskrevet 

som et dobbelt-additions design, opnås 

en addition 2,00 D ved at lægge 

1,25 D af additionen på forsiden og 

0,75 D på bagsiden. Johnson & Johnson 

påpeger, at ved at fordele additionen 

mellem glassets sider er det muligt 

at fremstille et glas, der har færre 

samlede aberrationer end et glas, hvor 

hele additionen ligger på den samme 

side. 

Hoya har videreudviklet dette princip 

i designet af sit Hoyalux iD, der 

beskrives som et integreret dobbeltsidet 

progressivt design. 

Med Free Form produktionsmetoden 

er man således ikke begrænset til 

slibeskåle i produktionen af progressive 

glas. Producenterne har derfor frit 

spil i designet af glasset, såsom fordeling 

af astigmatisme og addition på 

glassets overflader. 

Yderligere er det muligt at bestille 

dem til en bestemt facon, således at 

problemer der skyldes brilleglasforstørrelse 

forårsaget af midtertykkelse 

er mindst mulig. 

Med disse nye design skulle det derfor 

være muligt at undgå de fleste problemer 

med progressive glas. 

Problemet ved decentrering af sfæri- 

VisuReal

ske glas er som bekendt den prismatiske 

virkning på kunden, som decentreringen 

medfører. Men ved progressive 

glas, er det jo ikke kun den 

prismatiske effekt, der opstår på 

grund af decentreringen, der er problemet. 

Det er et større problem, at 

hele progressionszonen forskydes til 

siden, hvilket vil medføre dårligere 

syn gennem glasset. 

En tysk undersøgelse viser, at ved 

en binokulær fejlcentrering på 3 mm, 

og en addition på 0,75D indskrænkes 

det binokulære synsfelt med ca. 20%. 

Ved en addition på 2,50D er synsfeltet 

indskrænket med 70%. Undersøgelsens 

resultater gælder for Gradal HS, 

Progressiv S og Varilux MD. Det må 

dog antages, at effekten er tilsvarende 

for andre progressive glas. Som det 

fremgår af den citerede undersøgelse, 

jo højere additionen er, jo mere kritisk 

er en nøjagtig centrering. 

Husk derfor, at ved centrering af 

progressive glas, er det ikke glassets 

afstandsstyrke, men additionen, der 

kræver den største præcision. 

De fleste optikere har også oplevet, 

at i tilfælde hvor en kunde ikke kunne 

anvende et par progressive glas, løste 

det problemet blot at udskifte glassene 

med nye glas helt magen til de glas, 

kunden ikke kunne bruge. Da de nye 

glas er nøjagtig magen til de glas, som 

kunden ikke kunne bruge, er det sandsynligt, 

at problemerne skyldes monteringen, 

der måske er en lille smule 

ændret i de nye glas. 

Ifølge en tysk undersøgelse kan problemer 

med progressive glas i 40% af 

tilfældene tilskrives forkert centrering 

af glassene. Undersøgelsen hævder 

også, at tolerancen i montering af progressive 

glas højst er 1 mm. 

Baseret på undersøgelserne kan man 

stille sig selv det spørgsmål, om det er 

muligt, at problemerne med progressive 

glas i mange tilfælde skyldes 

manglende præcision i opmærkningen 

og den efterfølgende placering i stellet? 

Ofte vil problemerne simpelthen 

skyldes, at optikeren ikke har været 

omhyggelig nok ved opmålingen af 

glassene, således at de efterfølgende er 

blevet placeret forkert i stellet i forhold 

til øjnene. Årsagen hertil er, at 

moderne progressive glas, som allerede 

nævnt, er konstrueret specielt til 

kunden. Dette er en stor fordel for den 

enkelte kunde, men kræver stor præcision 

og omhyggelighed i tilpasningen. 

Hvis glassene ikke sidder præcist, vil 

alle de omhyggeligt beregnede zoner 

blive forskudt i forhold til beregningerne 

for glasset. 

Ofte kan det også være en god ide, 

at afvaske glasset og opmærke det 

ifølge indgraveringerne. På denne 

måde undgås problemer forårsaget af 

unøjagtige stempler på glassene. 

Til brug for monteringen anvender 

de fleste sandsynligvis et PD-mål, enten 

et traditionelt eller et elektronisk. 

Ved anvendelsen af det traditionelle 

PD får man ikke mulighed for at måle 

den monokulære PD, selv om der i 

mange tilfælde vil være forskel på den 

højre og venstre PD. Dette kan naturligvis 

medføre en sideværts forskydning 

af begge glas. 

Selv om man får målt den monokulære 

PD med det elektroniske instrument, 

skal man være omhyggelig 

med, at instrumentet er placeret rigtigt 

på næsen. Man skal ligeledes være opmærksom 

på, at anatomiske problemer 

kan være ansvarlige på små forskydninger 

i forhold til pupillens 

placering. Ved udmåling med et traditionelt 

PD mål skal man også være opmærksom 

på, at synsaksen kun sjældent 

passerer gennem midten af 

pupillen. Det vil sige, at den pupildistance 

man måler fra pupilkant til 

pupilkant, ikke svarer til afstanden 

mellem synsakserne. 

Efter opmålingen af PD vil man herefter 

ofte opmærke PD med en touchpen, 

der måske oven i købet er ret tyk. 

Dette vil være med til at reducere 

præcisionen i placeringen af glassene. 

Et problem med opmærkning af 

progressive glas er udmåling af læsehøjden. 

Her har nogle optikere en tendens 

til at opmåle læsehøjden til stellets 

kant lige under pupillen. 

De fleste fabrikanter regner i dag 

med højden til stellets laveste punkt, 

d.v.s. monteringshøjde ifølge BOX systemet. 

Hvis vi taler om en meget 

skæv facon, f.eks. en McArtur brille, 

kan der være flere mm forskel på de to 

systemer. Jeg forstår, at alle fabrikanter 

arbejder på at indføre BOX systemet. 

Jeg hævder altså, at problemet med 

progressive glas som oftest er præcisionen 

i placeringen foran øjnene. I tilfælde 

hvor en kunde har problemer 

med en (kostbar) progressive brille 

fører dette i mange tilfælde til irritation 

for både kunde og optiker, problemer 

der kan føre til dårlig goodwill 

for optikeren. Dette vil i mange tilfælde 

medføre et måske uopretteligt 

forhold, ikke kun til kunden, men 

også til familie og omgangskreds. 

Derfor er det hensigtsmæssigt at fremstille 

brillen korrekt i første forsøg. 

Det vil sige, at større omhyggelighed i 

fremstillingen af brillen er alfa og 

RV Terminal 

Centreringsfejl og synsfelt ved progressive glas 

Binokulærer centreringsfejl ved 2 mm 

Reduktion af synsfelt 




38 


omega. Det er tilsyneladende vigtigt, 

at sørge for en omhyggelig centrering, 

hvor man ikke er afhængig af et PDmål, 

tykkelsen på touchpennne og lignende, 

Hvordan opnås dette? 

Derfor er det heldigt, at flere leverandører, 

såvel producenter af progressive 

glas, som uafhængige leverandører, 

i dag tilbyder udstyr, der 

muliggør en præcis centrering af glassene 

foran øjnene. 

De første, der introducerede et udstyr 

til præcis centrering af progressive 

glas, var Zeiss, med deres 

WinFral system. 

Rodenstock leverer et udstyr, de kalder 

Integrated Servic Terminal under 

navnet ImressionIST, der er et 3D centrerings 

system, bestående af en søjle 

med to kameraer, et, der 

måler klienten forfra 

og et fra siden, og en 

touch-screen pc 

skærm. Udstyret 

måler monokulær PD, 

toppunktsafstand på 

højre og venstre øje, 

pantoskopisk vinkel, 

centreringshøjde på 

højre og venstre øje og 

ansigtsvinkel. 

Systemet indeholder 

ligeledes et glasbestillingsmodul. 

Hoya leverer et udstyr 

under navnet 

VisuReal. Med dette 

udstyr kan man med et 

kamera udmåle den 

monokulære placering 

af pupillen med en 

præcision på 1/10 mm. 

VisuReal udmåler placeringen 

både i vandret 

og lodret retning, toppunktsafstand 

og pantoskopisk 

vinkel. 

VisuReal kan med et 

USB-kabel forbindes til 

en PC, hvorpå man kan 

se de registrerede data. 

RV Terminal 

Virkningen af fejlcentrering 

Rigtig centrering 

Dernæst kan man på VisuReal få 

forslag til hvilket Hoya glas, systemet 

anbefaler i det enkelte tilfælde. 

Desuden indeholder VisuReal også 

oplysninger om de fleste andre leverandørers 

glas. 

Essilor har p.t. ikke sådant udstyr på 

det danske marked, men vil introducere 

inden for den nærmeste fremtid. 

Udstyret har navnet Visioffice. Det vil 

kunne måle såvel monokulær PD som 

lodret placering. Det vil ligeledes 

kunne måle stellets krumning såvel 

som toppunktsafstand. Det vil også 

kunne tage højde for et par specielle 

mål, der skal anvendes i forbindelse 

med Essilors Varilux Ipsio-glas. 

Hvis man foretrækker udstyr 

fra en uafhængig leverandør, leveres 

lignende udstyr også fra 

f.eks. MMC, der tilbyder udstyr 

produceret af ACEP under 

navnet Smart Centration 

System. 

Systemet leveres med et kamera 

monteret på en søjle, der 

kan justeres fra en højde 

på minimum 126 cm til 

maksimum 206 cm. 

Desuden er der monteret 

en touchscreen på søjlen, 

hvorpå der kan kaldes forskellige 

billeder frem inkl. simulering af effekten 

af antirefleksbehandlinger, farveskiftende 

og polariserende glas. 

Der findes sandsynligvis andre lignende 

opmålingsinstrumenter på markedet. 

De omtalte instrumenter er ikke billige, 

men den enkelte indehaver af 

en optikforretning må beslutte om 

investeringen ikke er det værd, 

Smart Centration 

System Impression IST 

Fejlcentrering 2 mm 

for at reducere antallet af problemer 

med monteringen af progressive glas i 

dagligdagen. 

Den, der ønsker at anskaffe et 

sådant udmålingssystem, bør kontakte 

de individuelle leverandører for nærmere 

informationer. �


42 

P r o d u k t n y t 

Produktnyt 

Hoya lancerer arbejdsprogressivt glas i FreeForm TM teknologi 

Det nye glas, Hoyalux iD WorkStyle er beregnet 

og produceres med den nyeste teknik. 

iD WorkStyle har to integrerede progressive 

overflader. Det sikrer et perfekt, skarpt syn 

gennem hele progressiviteten helt ud i både 

højre og venstre side af glasset. 

En progressionszone på 23,5 mm sikrer en 

perfekt fokus og dybdeopfattelse - med et 

bredt, forvrængningsfrit område, både på 

nær og i mellemområdet. 

Dette sikrer det bredest mulige synsfelt med 

minimale forvrængninger. Brugeren får et 

bredt synsfelt, både på nær og mellem afstand, 

og kan samtidig se på lang afstand i 

den allerøverste del af glasset. Dette er den 

bedste og ergonomisk rigtigste løsning til 

skærmbrugere, der stiller store krav til synet. 

En vigtig del af glassets design kalder Hoya 

”Balanced View Control”. Teknikken indebærer, 

at skarpheden beregnes i detaljer over 

hele glassets overflade. Brugeren får derved 

en stabil billedopfattelse i alle retninger. Synet 

føles behageligt og afbalanceret - selv i bevægelse 

- f.eks. ved gang på trapper. 

Til de forbrugere, der ikke har behov for 

Vision Care 

Som de første i Norden tilbyder Vision Care 

nu speciallinser i Silicone Hydrogel materiale, 

SIH. 

Vores fortrukne leverandør på speciallinser, 

Swiss Lens, er nu klar til at tilbyde hele deres 

program i SIH materiale. 

Dette betyder at du nu kan få leveret toriske, 

multifokale, sfæriske og toriske multifokale 

linser i SIH materiale. 

skarpt syn på afstand, men derimod et særligt 

stort behov for skarpt syn i bredden på kortere 

afstande kan styrkerne tilpasses ved 

f.eks. at overkorrigere med +0,5 D på afstand 

og samtidig reducere additionen tilsvarende. 

Derved får forbrugeren et endnu bredere, 

skarpere og tydeligere synsfelt på mellem og 

korte afstande. 

Linserne bliver i dag solgt under navne som 

Toris, Orbis, Borelis og Torelis. 

En typisk klient, der har brugt speciallinser 

eksempelvis i høje plusstyrker, vil få stor 

glæde af de nye linser. Både hvad angår iltgennemtrængelighed, 

ca. 3 - 4 gange så høj 

(afhængig af linsestyrke), men også på komforten 

er der sket forbedringer. 

Vores markedsevaluering som vi har foretaget 

igennem januar og februar måned, har givet 

os høj respons på de nye linser. 

Vi er i Vision Care glade for endnu engang at 

introducere et nyt innovativt produkt som vi 

føler har manglet på markedet. 

Sammen med vores nyligt introducerede 1 

Day Comfort, med natrium Hyalorunate, vores 

kontaktlinsevæskeprogram og nu også 

SIH speciallinser, kan vi i dag tilbyde det bredeste 

kontaktlinseprogram til mange forskellige 

udfordringer. Om kort tid lancerer vi også 

sfæriske SIH linser til månedsskift, samt All 

Clean Unit Dose. 

For nærmere information, kontakt da venligst 

vores hovedkontor.


44 

P r o d u k t n y t 

Produkt- og branchenyt 

Kendt ansigt til 

Kilsgaard Eyewear 

Carsten Moth tiltræder 1.maj 

2008 en ny 

stilling hos Kilsgaard Eyewear. 

Carsten skal primært beskæftige 

sig med udvikling, produk- Carsten Moth 

tionsstyring, salg og eksport i 

forbindelse med det nyligt lancerede koncept. 

- Se omtalen i artiklen Drømmesyn 2008. 

Wallenberg satser på 

øjenkirurgi i Danmark 

Ifølge den svenske avis Dagens Industri har 

Wallenberg-familiens pengetank skudt omkring 

140 millioner kr. ind i Memira, der er en 

nordisk kæde, der tilbyder laserkirurgi. Kæden 

har i dag 25 klinikker og er i Danmark kun 

repræsenteret med afdelinger i henholdsvis 

København, Århus og Viborg. Med den nye 

pengetilførsel er det hensigten at åbne afdelinger 

i først Ålborg og Odense og siden hen i 

andre større danske byer. 

Ifølge artiklen er det endnu kun 5.000 danskere 

ud af et potentielt marked på 1,5 mio. 

personer, der har lagt sig under laseren. 

I Sverige og Norge bliver dobbelt så mange 

opereret og i England og USA ti gange så 

mange i forhold til indbyggerantallet, så det 

danske marked virker let at gå til. 

Hvem vil ikke til Silkeborg 

Optikerforretning til salg 

Thyregods-Optik, 

Borgergade 35, 8600 Silkeborg 

Sælges vildt billigt: 

900.000 kr. 

Forretningen er en god, veldrevet, på 13. år butik, 

med en omsætning på 1.500.000 kr. 

Sælges af personlige årsager. 

Henvendelse efter kl. 19.00 på 

tlf. 9815 6813 

Rettelse 

I annoncen fra Nyt Syn i OPTIKEREN nr. 2, 

2008, var der vist to negativbilleder. Fejlen 

opstod under produktionen på trykkeriet. 

Så pæne er optikerne Maibritt Skovgård 

Jørgensen og Christian Berger i virkeligheden. 

Vi beklager. 

Maibritt Skovgård 

Jørgensen 

Christian Berger 

Nye ansigter hos Silhouette 

Silhouette er flyttet til nye lækre lokaler i 

”Den Hvide By” i Køge. Samtidig har 

Silhouette ansat to nye kundeservice-medarbejdere 

Marlene Kostecki og Gitte Jensen. 

De er her fotograferet sammen med Joan 

Meelby, der er ansvarlig for bogholderiet og 

kontorchef Alice Krag. 

Fra venstre: Marlene Kostecki, Gitte Jensen, Joan Meelby og 

Alice Krag

Branchenyt 

Nyt og spændende marketingkoncept 

til optikerbranchen 

Af Bjarne Hansen 

Et nyt tysk firma, Styleselector var for første 

gang med som udstiller på Drømmesyn. 

Firmaet skabte stor opmærksomhed hos de 

deltagende optikere med et nyt og spændende 

marketingkoncept til effektiv pleje af 

kunderelationer. 

”Har du lyst til at prøve briller online, uden 

at vi taler om internetshop?” eller ”Kan du 

forestille dig, at dine kunder vil prøve briller 

hjemmefra for at finde en ny stil?” Det var 

blot nogle af de spørgsmål, som Lone Zillgen 

og Mirko Hirsch fra firmaet Styleselector stillede 

de deltagende optikere. Og der var stor 

interesse for det nye koncept, der gør det muligt 

virtuelt at prøve briller i private omgivelser. 

I sin enkelhed drejer det sig om for at 

prøve briller på pc'eren over internettet. Dette 

har branchen set før, men det unikke med 

STYLESELECTOREN er et fælles udvalg af brillekollektioner 

fra de førende europæiske designere. 

Nyt er det ligeledes, det hele foregår 

via butikkens hjemmeside. 

Kunden fotografes via webkamera i butikken 

og får sin adgangskode tilsendt via e-mail. 

Med kundens e-mail er optikeren nu i stand til 

at optimere kundekontakten via nyhedsbreve, 

tilbud osv. Kunden kan nu hjemmefra til enhver 

tid prøve nye stel og få inspiration/ 

lyst til flere brillestel - og det vigtigste - der 

kan sendes e-mails til venner og bekendte 

med de udvalgte briller. Disse kan via et link 

gå ind på optikerens hjemmeside og ligeledes 

prøve briller. På denne måde stiger antallet af 

potentielle kunder og der skabes en øget omsætningsvækst, 

da kunden er med til at markedsføre 

butikken. 

Systemet er interessant for alle led i optikerbranchen. 

Producenten får mulighed for at 

markedsføre hele sit sortiment. Denne mulighed 

udnytter bl.a. Silhouette, der har valgt 

også at markedsføre sine produkter ved hjælp 

af Styleselector. På denne måde kan Silhouette 

tilbyde optikerne et stærkt marketinginstrument, 

og får samtidig adgang til optikere, 

der ellers ikke har Silhouette i butikken. 

Anvendelsen af systemet er meget let. 

Set med optikerens øjne en innovativ måde 

at fange kundens opmærksomhed, uden at 

kunden køber brillen over en internetshop. 

Det endelige salg foregår i butikken. 

www.styleselector.de 

B r a n c h e t n y t 



46 

K a l e n d e r e n 

K a l e n d e r 

9. - 12 MAJ 2008 

MIDO 2008. International messe for optik, 

optometri og oftalmologi 

Rho-Pero Udstillings kompleks 

www.mido.it 

28. MAJ 

Danmarks Optikerforenings generalforsamling 

afholdes kl. 18.00 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

29. MAJ - 1. JUNI 2008 

BCLA Birmingham. U. K. 

www.bda.org.uk 

3. - 5. OKTOBER 2008 

International Vision Expo West 

The Sands Expo Center, Las vegas 

www.visionexpowesr.com 

19. - 22. OKTOBER 2008 

SILMO 2008 

International messe for briller og optik. 

Porte de Versailles, Paris Promosalons. 

Tel. 33936266. 

www.silmo.fr 

2. NOVEMBER 2008 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger 

og optikere. 

www.synoptik-fonden.dk 

6. - 8. NOVEMBER 2008 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

www.hkopticalfair.com 

23. - 25. JANUAR 2009 

OPTI MUNICH 2008 - 10th. International 

Optics and Eyewear Exhibition. 

New Munich Trade Fair Centre, Munich. 

www.messe-muenchen.com 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, 

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 

7. – 8. MAJ 2008 

Dansk ErhvervsOptik 

2-dages kursus i erhvervsoptik 

Byggecentrum, Middelfart 

21. – 22. MAJ 2008 

Dansk ErhvervsOptik 

2-dages kursus i erhvervsoptik 

Byggecentrum, Ballerup 

2. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

3. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

26. AUGUST 2008 

Tooties 

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

27. AUGUST 2008 

Tooties 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e 

O P T I K E R E N 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, 

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: ds@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Dorthe Stadsgaard 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, 

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K 

Tlf. 33 36 05 56, fax 33 36 05 65 

e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk, 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2008) 

udkommer 27.06.2008. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 06.05.2008. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

03.06.2008. 

K a l e n d e r e n 


Produkterne som gør en forskel 

– både for dig og for kunden. 

Corning Glarecontrol glassortimentet tilbyder synshæmmede 

mennesker, mulighed for at maksimere den visuelle oplevelse 

de har i dagligdagen. Dette resulterer i en forbedring af 

brugerens livskvalitet. Kontakt os for at få mere at vide om 

hjælpemidler, som er designet til at færdiggøre bestemmelsen 

af recept og salg af Corning Glarecontrol. 

I dag benyttes beskyttelsesbriller i flere erhverv og sammenhænge, 

end nogensinde. Vi har brug for beskyttelse mod 

gasser, kemiske væsker, gnister og slag, i industri, håndværk 

og laboratoriemiljøer. Dertil kommer virksomhedernes øgede 

fokus på miljø og sikkerhed. Ring til os, så du også er 

opdateret på vort sortiment af sikkerhedsbriller. 

Carl Zeiss Vision Denmark A/S Industrivej 22-24, 3550 Slangerup, Denmark 

Telefon 4733 5888 Fax 4738 0220 

Endeligt et farveskiftende og polariseret 

glas udviklet til brug i bilen. Med den nye 

teknologi er det muligt at kombinere den 

polariserende effekt, et photokromatisk 

lag som reagerer på synlig lys og et 

standard farveskiftende lag. Carl Zeiss 

Vision er eneforhandler af produktet 

i Danmark, og vi ser frem til at demonstrere 

de gode egenskaber for dig. 

Rx glas fra Polaroid får du kun fra 

Carl Zeiss Vision Denmark A/S. Glassene 

leveres i hele seks forskellige farver, og 

giver den ultimative effekt mod blænding. 

Benyt Polaroid som en mulighed formersalg 

til dine kunder. Der er i år kommet nye 

modeller i vor Polaroid pakke. Vi tilbyder 

Polaroid stel, glas og indslibning til en 

meget fordelagtig pris. 

CE SAFE

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?