Patienten får lægens øje med hjem / 14 - Region Midtjylland

Digitalisering motiverer og er dermed en genvej til vækst og
velfærd. 1.y på Århus Statsgymnasium har skiftet bøger og
hæfter ud med den bærbare, og de klarer sig godt fagligt.
Eleverne myldrer ind i lokale 28 på Århus Statsgymnasium
og hiver straks deres computere op af taskerne. De
tunge, blå gardiner trækkes hurtigt for vinduerne for
at holde den skinnende forårssol væk fra skærmene.
”Vi går nu i gang med en opsamling på dansk og historieforløbet.
I skal to og to lave en tidslinje med mindmapværktøjet.
Start med vikingetiden, og så sætter I for eksempel barokken
og renæssancen ind i bobler der, hvor det passer”, instruerer
dansklærer Jytte Petersen.
Hendes egen computer volder lidt besvær. ”Tryk F5, Jytte”,
råber en af eleverne. Det hjælper ikke, og Jonas går op og assisterer
læreren, og efter et par minutter er computeren klar.
Mens eleverne fordyber sig i opgaven, fortæller Jytte Petersen,
at de digitale muligheder er en gevinst for dansk og musik,
som hun underviser i.
”De aktiverer eleverne, som er mere på banen og mere motiverede
for at lære, end når jeg står og taler oppe ved tavlen. Så
kan de godt sidde og småsove. Se, hvor godt de arbejder. Der er
ingen på Facebook nu”, påpeger hun.
Sjovt og stressende
Det er mere sjovt at undervise i en digital klasse, mener Jytte
Petersen. Men lidt stressende, hvis systemet ikke kører perfekt.
”Se Jytte. Man kan også gøre sådan her”, siger to elever og viser
en anden tidslinje. Lærerne i den papirløse klasse oplever
jævnligt, at eleverne er mere computer-kloge end de selv.
Århus Statsgymnasium har i et par år haft digitalisering på
dagsordenen. Skolen har investeret i digitale tavler, haft digitale
eksamener, og eleverne kobler sig på skolens net for at se
skema, lektier og karakterer.
Med forsøgsprojektet ”Den papirløse klasse” med 1.y som
forsøgskaniner er gymnasiet gået skridtet videre. 1.y udarbejder
nemlig også alle opgaver, afleverer dem og får rettelserne
elektronisk. Klassen blev bedt om at møde op første dag med
en bærbar computer. Og da de fleste i forvejen har en, er det
billigere end investeringen i lommeregner og bøger, som typisk
løber op i 2.500 kroner.
De andre vil også
”De unge er digitale indfødte. Projektet med den papirløse klasse
vil give dem en digital dannelse, som de andre klasser ikke
får med ud i verden. Men jeg tror, der kommer et pres fra de
andre klasser om også at blive digitale”, siger skolens it-ansvarlige
Kaare Petersen, der er matematik- og teamlærer i 1. y.
Klassen klarer sig godt fagligt og er mere aktiv end andre
klasser. Om det skyldes, at den er papirløs, er ifølge lærerne for
tidligt at konkludere, for projektet afsluttes først efter tre år.
Men alt tyder på, at digitalisering engagerer unge og skærper
deres interesse for fagene. Især drengene, som overordnet
set halter efter pigerne på uddannelsesfronten, bliver motiveret.
Og hvis flere danske unge får en uddannelse, er digitalisering
en genvej til vækst og velfærd.
At digitalisering motiverer er også delkonklusionen i en
kvalitativ undersøgelse ”Den digitale skole”, som er finansieret
af Region Midtjyllands forsknings- og innovationspulje. Undersøgelsen
handler om folkeskolen og bygger på interviews med
lærere og skoleledere i Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Viborg, Holstebro
og Skive.
Orden i noterne
På Århus Statsgymnasium kan fysiklærer i 1. y Jesper Nymann
også se mange kvaliteter ved computeren frem for bøger.
”Af alle de klasser jeg har undervist, er 1. y den med de mest
velorganiserede noter. Selv drengene har orden i deres noter”,
påpeger Jesper Nymann begejstret og fortsætter:
”Computeren er et yderst værdifuldt værktøj, for jeg kan hurtigt
finde ud af, om eleverne har læst lektier og forstået dem
ved at give dem en hurtig online quiz med multiple-choice”.
Han har sagt til eleverne, at hvis han ser et stykke papir, kommer
han med fluesmækkeren. 1.y må ikke skrive formler ned på
papir, selvom det er hurtigere, og alle tests foregår på computeren.
Selv lange tekster læses på computeren, selvom det har
været svært for nogle at vænne sig til.
”Vi kører den papirløse klasse ret ekstremt for at få indblik i,
om vi helt kan undvære papir og bøger. Men vi er parate til at
justere hen ad vejen, hvis det bliver nødvendigt”, siger Kaare
Petersen.
Deler dokumenterne
Statsgymnasiet samarbejder med forlaget Systime, der stiller
e-bøger, undervisningswebsites og den i-bog, de har udviklet,
til rådighed for 1.y. Eleverne har et personligt log in til i-bogen,
som de kan tage noter i. Og de kan dele noter med hinanden.
”Den pædagogiske styrke ligger i, at 1.y deler alle dokumenter,
for de ligger ude i skyen, som vi kalder cyberspace. De kan se de
andres afleveringer og lærerens kommentarer og resultatet.
Det er der læringspotentiale i”, siger Kaare Petersen.
faktam
Århus Statsgymnasium er et af 12 gymnasier, som deltager i et tre-årigt forskningsprojekt
på Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet har bevilget 100.000 kr. til
”Den papirløse klasse” på Århus Statsgymnasium. Projektet undersøger muligheder
og begrænsninger i digitale medier.
9 procent flere vil i gymnasiet
De unge i Midtjylland er glade for de almene gymnasier, der i år
er mere eftertragtede end nogensinde. 600 ekstra ansøgere i
forhold til i fjor svarer til en fremgang på 9 procent.
De 7.000 unge ansøgere fordeler sig pænt på gymnasierne i
regionen - dog har Silkeborg Gymnasium i år sprængt alle
rammer med 544 ansøgere og er dermed helt i top på landsplan.
176 unge går efter den internationale studentereksamen
(IB), der kan tages på Ikast-Brande Gymnasium, Langkær
Gymnasium i Aarhus, Struer Statsgymnasium og Grenå
Gymnasium.
Yderligere info: simon.frost@ru.rm.dk
dialog tema: Digitalisering 13