Kandestøberen - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

2011
Social Club på steroider
En studietur er dog mere end bare det faglige.
Turen til Prag havde i høj grad også det
sociale med.
Meget godt socialt starter som bekendt med
øl (og til dels med mad). Den tjekkiske mad
var en oplevelse i sig selv, og der blev spist
griseled for alle pengene (dog ikke bogstaveligt
eftersom knæ, skuldre etc. var ganske
billige). Øllet var foruden billigt, også
rigtig godt, og med priser ned til 7-8 kr.
kunne ingen klage. Nej, derimod tog fremtidens
kommunale elite udfordringen op og
prøvede at drikke Prag tør. Det lykkedes ikke,
men der kom nogle rigtig gode byture ud af
det: Byture, hvor alt blev vundet og tabt igen
på kasino; byture med stripklubber, hvor folk
blev uvenner; og byture, som ikke mindst
omfattede Centraleuropas største diskotek,
Europe, der mest af alt mindede om Social
Club på anabolske steroider.
Asfalt, solbriller og Uno
Søndag var hjemturen. Denne oplevelse er en
J.R.R. Tolkien-fortælling i sig selv, men vil
blive forsøgt forkortet her: Efter fire dage
med god mad, gode byture, nyfundne venskaber
og solskoldet pande til Christian Dietz
var tiden kommet til turen hjem. En hjemtur
Uno og afslapning på velplejet autobahn
Udsigt over Prag
er sjældent det mest opløftende og udsigten
til nævnte 14 timer i kæmpens indre var ingen
undtagelse. Efter ca. to timer i Torbens
fynske selskab skulle turen dog tage en
uventet drejning. Pga. vejarbejde i det vestgående
spor på motorvejen blev alt trafik dirigeret
ind på en smallere tosporet vej mellem
den østgående trafik, der kørte som
almindeligt, og det afspærrede vestgående
spor. Lidt over 10 om formiddagen trillede
bussen stille ud til højre på det lille indhegnede
stykke vej.
Bussen var død. Der var ingen strøm og lige
meget, hvor venlige andre trafikanter var, og
hvor meget, de gerne ville hjælpe, ville kæmpen
ikke videre. Der var startkabler og andre
buschauffører med fynsk ophav, men lige
lidt hjalp det.
Vi endte med at sidde i det afspærrede vestgående
spor og spille medbragt Uno, mens
vi vinkede og smilede opmuntrende til den
stau, den faldne kæmpe havde skabt. Den
var til tider temmelig lang – især når optimistiske
familiefædre med sneglehus på slæb
forsøgte at snige sig forbi den havarerede
bus. Ofte lykkedes det dog ikke for de
campingglade tyskere.
19