Kandestøberen - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

2011
statskundskab
sig af bestemte teknikker, ofte af sofistikeret,
kvantitativ og computerbåret karakter. Man
kan faktisk møde personer, der i fuld alvor
mener, at kun de dele af statskundskaben,
der benytter sig af sådanne kvantitative
teknikker, er ”rigtig” videnskab; underforstået:
alt andet er jo bare snak.
Det er det rene, uforfalskede vrøvl og de
pågældende burde hurtigst muligt sendes på
et genopdragelseskursus i metode—i bred
forstand. Her ville de lære, at viden ikke behøver
at være båret af kvantitative teknikker
for at være videnskabelig. De ville også få at
vide, at deres holdning er til umådelig stor
skade for faget. Den indsnævrer nemlig de
relevante politiske spørgsmål og temaer, som
faget kan beskæftige sig med. Det sker
naturligvis fordi kun nogle, men bestemt
ikke alle spørgsmål, der er relevante for
statskundskaben, kan udforskes ved hjælp af
kvantitative teknikker. De fordrer en hel
række andre metoder af kvalitativ art.
Nogle af disse metoder kan godt anses for at
være teknikker—f.eks. diskursanalyse eller
kvalitative interviews—men man skal alligevel
undgå at indsnævre metode til et spørgsmål
om teknik. Man kan faktisk producere videnskabelig
viden—dvs. intersubjektiv overførbar
viden—ved hjælp af sin sunde fornuft og
ikke andet.
Hedley Bull formulerede det på den måde, at
”thinking is also research”. Robert Keohane,
en af fagets fremtrædende udøvere, udtrykker
en stor bekymring for at statskundskaben
”could become intellectually narrowed by
an overemphasis on methods” og han finder,
at der er en skillelinje i disciplinen,
between those who identify ”rigorous” scientific
work with quantitative analysis,
Anthony
Giddens,
britisk
professor i
sociologi
and those of us who define our field more
broadly. The latter view includes policital
philosophy as part of our discipline, although
it is a humanistic, text-oriented subfield.
With respect to science, those of us in the latter
camp define it not as requiring
quantitative analysis but as research that
seeks to make necessarily uncertain inferences
by using publicly identified methods
and through public procedures.
Det burde nu være klart, hvorfor spørgsmålet
om metode ikke bør få nogen til at blive
nervøse.
Der findes ganske vist en række problemstillinger,
som kun kan udforskes ved hjælp
af bestemte teknikker; det kræver naturligvis
kendskab til disse teknikker. Men der er et
stort antal problemer i statskundskaben
hvor det helt primært drejer sig om at bruge
sin sunde fornuft. Dertil kommer, at de problemstillinger,
man vælger at gå ind i som oftest
forærer én de grundbegreber og den
ramme, der skal til for at sætte diskussionen
i gang.
39