RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2010 Dato 12. oktober ... - Krim

RM 4/2010
Side 23
I forarbejderne (FT 2003-04, Tillæg A, side 644f.) peges der på, at meroffentlighed navnlig kan være
på sin plads i forhold til videnskabelige undersøgelser eller lignende. Det er herved forudsat, at aktindsigt
søges til brug for seriøse forskningsprojekter af væsentlig offentlig interesse.
Videre anføres i de specielle bemærkninger til forslaget til retsplejelovens § 41 g bl.a. følgende (FT
2003-04, Tillæg A, side 645):
”Retssager indeholder imidlertid ofte fortrolige oplysninger, og hvis der søges aktindsigt i et
stort materiale, har myndighederne ikke nødvendigvis ressourcer til at redigere materialet, så
fortrolige oplysninger udelades eller der sker anonymisering. Hertil kommer, at eksempelvis
forskning undertiden også angår de fortrolige oplysninger, således at der decideret ønskes aktindsigt
i disse, ligesom det ikke altid kan lade sig gøre at anonymisere dokumentet på en sådan
måde, at genkendelse ikke er mulig.
Meroffentlighed med hensyn til fortrolige oplysninger forudsætter, at videregivelsen af oplysningerne
ikke er ”uberettiget”. Dette vil bero på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår – eksempelvis
– et forskningsprojekts karakter og tilrettelæggelse. Udføres et forskningsprojekt af
offentligt ansatte som led i deres tjenesteforhold, har det betydning, at forskerne i så fald har
tavshedspligt efter straffelovens § 152 med hensyn til de fortrolige oplysninger. For straffesagers
vedkommende vil der omvendt ved politiets eller anklagemyndighedens videregivelse af
fortrolige oplysninger til personer uden for den offentlige forvaltning som meroffentlighed være
mulighed for at pålægge de pågældende tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3.”
Det er i forarbejderne (FT 2003-04, Tillæg A, side 639) forudsat, at når en forsker angiver, at der søges
aktindsigt til brug for videnskabelig forskning, vil dette i almindelighed uden videre kunne lægges
til grund, medmindre særlige forhold giver anledning til at formode, at aktindsigt reelt søges med
henblik på formål, der er den videnskabelige forskning uvedkommende.
De i afsnit 3.2. nævnte hensyn, der generelt kan tillægges vægt ved afgørelsen af, om der skal meddeles
aktindsigt som meroffentlighed, kan også tillægges vægt i forbindelse med anmodninger om
aktindsigt fra forskere.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at anmodninger om aktindsigt til brug for videnskabelig forskning
typisk har et bredere sigte end aktindsigtsanmodninger fra f.eks. journalister, der ofte vedrører
konkrete sager. Dette betyder, at hensynet til hemmeligholdelse af fortrolige oplysninger af hensyn til
f.eks. sagens parter eller vidner ofte ikke taler imod aktindsigt i sagens akter med samme styrke, når
de pågældende oplysninger alene skal anvendes til videnskabelig forskning.
I en række tilfælde vil en anmodning om aktindsigt til brug for videnskabelig forskning således kunne
imødekommes som meraktindsigt efter § 41 g mod, at der samtidig opstilles en række vilkår i afgørelsen,
herunder f.eks.:
- at ansøgeren personligt er ansvarlig for overholdelsen af de stillede vilkår,
- at oplysningerne behandles strengt fortroligt og kun anvendes til brug for det konkrete forskningsprojekt,