RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2010 Dato 12. oktober ... - Krim

RM 4/2010
Side 8
der er indgivet ansøgning til Procesbevillingsnævnet eller begæring om genoptagelse til Den Særlige
Klageret, og uanset om ansøgningen er tillagt opsættende virkning. Dog må retten til genoptagelse
efter retsplejelovens § 987, stk. 2, om udeblivelsesdomme betragtes som et ordinært retsmiddel, hvorfor
en sag, der er fremmet til dom uden tiltaltes tilstedeværelse i medfør af retsplejelovens § 855, stk.
3, nr. 4, først kan anses for endeligt afsluttet, når genoptagelsesfristen på 4 uger er udløbet.
Indenretlige bødevedtagelser og advarsler efter retsplejelovens § 899 og § 900 afslutter sagen endeligt,
idet indbringelse for højere ret kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse.
En sag, der har været endeligt afsluttet, ophører med at være det, hvis der træffes beslutning om genoptagelse,
eller hvis Procesbevillingsnævnet meddeler anketilladelse.
Drejer det sig om en sag, som sluttes ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller ved udenretlig bødevedtagelse
efter retsplejelovens § 832, vil sagen først være endeligt afsluttet, når fristen for omgørelse
efter § 724, stk. 2, er udløbet. Hermed adskiller § 41 d sig fra forvaltningslovens § 18, stk. 2, hvorefter
sagen anses for ”afgjort”, allerede når den kompetente myndighed har taget endelig stilling til strafspørgsmålet,
selv om den overordnede myndighed har mulighed for at omgøre afgørelsen. En anmodning
om aktindsigt, der er begrundet i et ønske om at skaffe oplysninger til brug for en eventuel klage
til den overordnede anklagemyndighed, skal derfor behandles efter princippet om meroffentlighed, jf.
afsnit 3 nedenfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i forarbejderne til retsplejeloven (FT 2003-04, Tillæg A, side
645) er tilkendegivet, at der almindeligvis bør udvises imødekommenhed over for anmodninger om
aktindsigt, der er begrundet i et ønske om at skaffe oplysninger til brug for en eventuel klage, jf. nærmere
afsnit 3.2. nedenfor.
2.2. Afgrænsning af personkredsen
§ 41 d gælder for det første for personer, som har behov for adgang til dokumentet med henblik på
belysning af et konkret retsspørgsmål (1. pkt.). Det fremgår af forarbejderne, at der i vidt omfang er
tale om en præcisering af kriteriet ”retlig interesse”, som anvendtes i den tidligere gældende § 41.
Forarbejderne til denne bestemmelse samt tidligere retspraksis vil derfor fortsat i et vist omfang være
vejledende ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet for § 41 d.
Vurderingen af ansøgerens interesse i aktindsigt skal foretages i forhold til det enkelte dokument og
ikke i forhold til sagen som helhed.
En individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål vil navnlig foreligge, hvis det godtgøres
eller sandsynliggøres, at aktindsigt vil have betydning for ansøgerens retsstilling ved afgørelsen af en
anden retssag eller retstvist. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den anden sag, f.eks. en erstatningssag
eller en ærekrænkelsessag, konkret vedrører sagsgenstanden i den første sag. Det kan endvidere være