Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

More documents

Recommendations

Info

1 • Vandpibens udbredelse til Danmark 1 Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradition, der især associeres med Kina, Pakistan, Indien og Mellemøsten (Gupta, Murti, and Bhonsle, 1996, 183-198;Jaleel and others, 2001, 34-36;Lubin and others, 1992, 390-395;Maziak, Ward, and Eissenberg, 2004, 101-106). Det vurderes, at omkring 100 millioner mennesker i dag ryger vandpibe, men sådan har det ikke altid været (Wolfram and others, 2003, 47-53). Frem mod 1990’erne skete der et fald i antallet af vandpiberygere, ikke mindst i Mellemøsten, hvor nye generationer ikke påskønnede vandpiben i samme omfang som de ældre (Kandela, 2000, 1175;Shafagoj and Mohammed, 2002, 953-958). Men siden 1990’erne er der sket en uventet opblomstring, da kvinder og unge, som ind til da kun i begrænset omfang havde vist interesse for denne ældre og traditionsbundne rygeform, også begyndte at fatte interesse for den (Kandela, 1997, 1460;Kandela, 2000, 1175). F.eks. i Syrien, hvor omkring halvdelen af de universitetsstuderende svarede, at de havde prøvet at ryge vandpibe, og omkring hver fjerde mandlig studerende røg det mere eller mindre regelmæssigt (Maziak and others, 2004, 882-889). Samme tendens blev observeret blandt unge i Libanon: 30 % mænd og 23 % kvinder svarede, at de røg vandpibe ugentligt, og selv blandt teenagere så man en stigende tendens (Tamim and others, 2003, 933-939). I en egyptisk undersøgelse af teenageres rygevaner (gennemsnitsalderen 15 år) havde 19 % prøvet at ryge vandpibe (Gadalla and others, 2003, 1031-1050). Blandt en endnu yngre gruppe, de 13 – 15-årige, viste en undersøgelse i fem arabiske lande, at hver tiende havde prøvet at ryge andre tobaksprodukter end cigaretter - fortrinsvis vandpibe (The Global youth tobacco survey collaborative group, 2002, 252-270). Vandpiben kommer til Vesten Informationer som disse tegner et bekymrende billede af en ny ‘tobaksepidemi’ i den Mellemøstlige region, hvor nye grupper tilsyneladende ‘opdager’ denne gamle rygetradition, der ellers tidligere var forbeholdt midaldrende og ældre mænd. Inden for de senere år er det tillige kommet frem, at vandpiberygning har spredt sig til dele af Vesten med vandpibecaféer i metropoler som Paris, London og New York (Frey, 2002;Kandela, 2000, 1175;McNicoll, 2002;Werde, 2003). Og med det lader det til, at unge er begyndt at afprøve denne – set med vestlige øjne – eksotiske rygetradition, selvom nationale undersøgelser på området endnu er begrænsede. Således er ingen europæiske studier om udbredelsen af vandpiberygning endnu dukket frem i videnskabelige tidsskrifter. Dog indikerer europæiske undersøgelser, at vandpiben er begyndt også at sprede sig til det europæiske kontinent. I Tyskland viste en national undersøgelse i 2007 blandt 12 - 17-årige, at mere end hver tredje (38 %) havde prøvet at ryge vandpibe, mens 17
Vandpibekulturen blandt danske teenagere det i Sydsverige gjaldt omkring hver anden af gymnasieelverne i 2. g (drenge 59 %, piger 49 %) (Orth B., 2007;Stafström, 2007). En tilsvarende undersøgelser i 2006 blandt danske 16 – 20-årige bekræfter samme tendens (drenge 69 %, piger 62 %) (Rheinländer, 2008). Der nævnes flere årsager til denne pludselige popularitet i Vesten: Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner nemmere adapteres, en årelang modkultur i Vesten mod cigaretten afstedkommer en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret end cigaretten, en øget individualisme i det moderne samfund får os til at opsøge nye fællesskabsformer etc. (Chaouachi, 2007). Men uanset hvad forklaringen er, ville vandpibens udbredelse med stor sandsynlighed ikke have fundet sted, hvis ikke tobaksindustrien havde valgt at udvide deres produktsortiment. Vandpibetobak var nemlig oprindeligt noget ganske andet end den søde og milde frugttobak, som man i dag kender fra tobakshylderne i flere danske butikker. ‘Tumbak’ – den ægte vandpibetobak Den oprindelige mellemøstlige vandpibetobak, kaldet ‘tumbak’, er en ren tobak, der oprindeligt blev røget af indianere for at opnå en kontrolleret rus (Chaouachi, 2007). Under forarbejdningen kommes den rå tobak i vand, bliver presset flere gange i hånden for dernæst at blive tørret, renset og til sidst presset sammen i vandpibens brænder. Denne type behandling forlænger konsumeringen og modificerer tobakkens indhold af nikotin dog ikke mere end at indholdet af alkaloider (nikotin) fortsat er højt. En kender af processen beskriver den således: “På skænken står der bakker helt fyldt med lys tobak fra Tyrkiet. Når man stille gennemvæder den med vand, udskiller den en mild duft af Orienten. Rygeren skal tilberede tobakken ved at tage et lille kvantum i sin hånd, som han ruller, til det bliver en fugtig kugle. Derefter tager han en stærk nål af stål, og stikker den forsigtigt gennem kuglen, så røgen kan trænge igennem. Til sidst pakkes kuglen ind i et ubehandlet tobaksblad, så det ikke går i opløsning i varmen. Således placeres kuglen, der er transformeret til en slags rund cigar, i vandpibens brænder” (Chaouachi, 2007) 18
Page 1 and 2: Projekt Børn, Unge o& Rygning | Kr
Page 3 and 4: Vandpibekulturen blandt danske teen
Page 5 and 6: 4 Vandpibekulturen blandt danske te
Page 17: Vandpibekulturen blandt danske teen
Page 69 and 70:
68 Vandpibekulturen blandt danske t
Page 71 and 72:
Vandpibekulturen blandt danske teen
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
76 Vandpibekulturen blandt danske t
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
show all

Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?