Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

3 • Vandpibekulturen blandt danske teenagere
blodet vist relativt høje mængder af nikotin hos vandpiberygere, helt på niveau
med hvad man ser hos cigaretrygere (Hadidi, KA & Mohammed, F. I., 2004; Shafagoj,
Y. A., Mohammed, F. I., & Hadidi, KA, 2002). Noget kunne altså tyde på,
at den biokemiske påvirkning i relation til nikotinindtaget ved vandpiberygning
er ganske betragtelig. Enkelte af respondenterne i nærværende undersøgelse, især
de hardcore vandpiberygere, fortæller da også om oplevelsen af en helt speciel
følelse ved vandpiberygning, hvor kroppen går fra at være anspændt til at være
rolig og afslappet, og hvor de unge til sidst befinder sig i en nærmest søvndyssende
tilstand. Denne fysiske transformering behøver dog ikke kun at være nikotinrelateret,
men kan også hænge sammen med andre forhold f.eks. roen, man
oplever ved det rumlige og tidslige nærvær. Som det blev beskrevet i kapitel 2,
vælger Chaouachi da også i sin udlægning at nedtone det rent fysiologiske ved
vandpiberygningen til fordel for nogle mere socialt betingede forhold: “Målet er
at tage sin tid til at tale, lytte og dele, i tur og i orden, at give piben videre broderligt, rituelt
og symbolsk. Hele denne iscenesættelse har alene som formål at skabe en situation i ordets
sociologiske betydning (Erving Goffman)” (Chaouachi, K., 2007). Denne beskrivelse
passer meget godt til det billede, som de interviewede danske teenagere har givet
i denne undersøgelse af vandpiberygning, hvor de klart tager afstand fra, at de
skulle være blevet afhængige i den klassiske, fysiske forstand. Marius (15 år): “Jeg
er langt fra afhængig. Jeg har overhovedet ingen trang til vandpibe. Jeg synes bare, det er smadderhyggeligt,
det er noget socialt (…) Jeg har det ikke sådan, at nu skal jeg bare have vandpibe,
vel”. Denne opfattelse forstærkes af, at teenagernes vandpiberygning trods alt
sjældent foregår dagligt, men er en mere rekreativ rygeform – noget som selv de
hardcore vandpiberygere typisk kun gør nogle få gange om måneden, og ikke for
at få dækket et fysisk behov.
3
Dermed distancerer vandpiben sig i de unges optik fra et negativt, afhængighedsskabende
rygeinstrument, som kan tage magten over en, til at være et positivt
rygeredskab, som de unge sagtens mener, de kan kontrollere. Vandpibens ‘uskyldige’
betydning understøttes af dens velduftende røg, gode smag, roen og hyggen
omkring den, og direkte adspurgt opfatter de fleste respondenter da heller
ikke vandpiberygere som ‘rygere’. Fie (15 år): “Hvis man kun ryger vandpibe, vil jeg
ikke sige, man er ryger. Det virker for underligt at gøre, fordi rygere er folk, der ryger cigaretter,
mens vandpiben er hygge”. Alligevel kan flere af dem dog godt se, at grænsen for at
blive afhængig i nogle situationer udfordres, især når de hardcore vandpiberygere
igen og igen tænder op for piben. Malte (16 år) vil ganske vist ikke forbinde sin
vandpiberygning med afhængighed, men kalder det i stedet “vanedannende”: “Jeg
har aldrig følt mig afhængig af det, altså jo måske lidt vanedannende, nogle gange kunne man
godt tænke sig ‘ahh det kunne være hyggeligt med en vandpibe lige her’, men det er ikke sådan,
at man på nogen måde føler sig afhængig af det. Det er ikke sådan ‘ahh jeg skal bare hjem
og have noget pibe’”. I Maltes tilfælde består det vanedannende i hyggen ved vandpiben,
mens det blandt andre hardcore vandpiberygere som hos Camilla (17 år)
også handler om en tilbagevendende lyst til at stimulere lugte- og smagssansen
ved hjælp af vandpibens søde røg: “Hvis jeg skulle stoppe, ville jeg savne fællesskabet,
59